1. Baggrund for ændring af praksis

Der betales produktionsafgift af bl.a. svin, fisk, kvæg og mælk, jf. fx bekendtgørelse nr. 586 af 24. maj 2023 om produktionsafgift ved slagtning og eksport af svin.

En række aktører, herunder brancheorganisationer, har gjort Skattestyrelsen opmærksom på, at der i praksis er tvivl om den momsmæssige håndtering, når mejerier, slagterier m.v., opkræver produktionsafgiften hos producenter m.fl.

På denne baggrund præciseres i styresignalet, hvorledes mejerier, slagterier m.v. momsmæssigt skal håndtere produktionsafgiften.

2. Det retlige grundlag

Momssystemdirektivets artikel 73

Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionens pris.

Momssystemdirektivets artikel 78, stk. 1, litra a)

Følgende elementer medregnes i afgiftsgrundlaget:

a)      Skatter, told, importafgifter og andre afgifter med undtagelse af selve momsen.

b)      [...]

Momslovens § 27, stk. 1, 1. punktum og stk. 2, nr. 1

Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov.

[...]

Stk. 2. I afgiftsgrundlaget medregnes:

1)      Told og afgifter, der i henhold til andre love er opkrævet af tidligere omsætningsled, eller som betales i forbindelse med indførsel fra steder uden for EU eller ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande, eller som det påhviler virksomheden at betale i forbindelse med den pågældende levering.

3. Gældende praksis

Udgangspunktet i momsloven er, at momsgrundlaget er det fulde vederlag, som sælger modtager, idet også afgifter, som det påhviler sælgervirksomheden at betale i tilknytning til den pågældende leverance, skal indgå i afgiftsgrundlaget, jf. momslovens § 27, stk. 2, nr. 1.

I sag C-106/10, Lidl & Companhia, konkluderede EU-Domstolen, at en afgift på motorkøretøjer, hvor afgiftspligtens indtræden var direkte forbundet med leveringen af et motorkøretøj, og som er betalt af leverandøren af motorkøretøjet, var omfattet af begrebet "skatter, told, importafgifter og andre afgifter", i artikel 78 i momssystemdirektivet og i henhold til denne bestemmelse skulle medregnes i momsgrundlaget for levering af det pågældende motorkøretøj.

Beregningen og opkrævningen af produktionsafgifterne er fastsat i bekendtgørelser tilknyttet den enkelte sektor/produkttype, fx svin, fisk, kvæg og mælk. Af de respektive bekendtgørelser fremgår i hvilke situationer, der skal opkræves og afregnes produktionsafgift, ligesom det af bekendtgørelserne fremgår "hvem", som er ansvarlig for at opkræve, indeholde og afregne produktionsafgiften.  

Beregningen, indeholdelsen, opkrævningen og afregningen af de enkelte produktionsafgifter er ikke fuldt ud identiske.

Kendetegnede for produktionsafgifterne er imidlertid, at afgiften skal beregnes og opkræves, når produktet overlades fra producenten, avleren m.v. til fx mejeriet, slagteriet m.v. Pligt til betaling af produktionsafgiften er således en direkte konsekvens af producentens leverance til fx et slagteri eller ved eksport, jf. EU-Domstolens afgørelse i sag C-234/99, Niels Nygård.   

Da produktionsafgiften udløses af den pågældende leverance og indgår som et omkostningselement ved prisfastsættelsen af leveringen, skal afgiften som udgangspunkt medregnes til momsgrundlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1.

Ved aftagers udstedelse af afregningsbilag til producenten, avleren m.v. vedrørende leveringen, skal produktionsafgiften under disse omstændigheder indgå i momsgrundlaget. Aftagers opkrævning af afgiften med henblik på afregning til produktionsfondene vises særskilt på afregningsbilaget i overensstemmelse med det for opkrævningen særskilt gældende retsgrundlag.

Eksempel på faktura/afregningsbilag

4. Gyldighed

Styresignalet er alene en præcisering af gældende praksis. Styrsignalet har derfor både bagud- og fremadrettet virkning. Præciseringen vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit D.A.8.1.1.2. Styresignalet bortfalder dog først efter offentliggørelsen af Den juridiske vejledning 2024-2.