Parter

H1

(adv/Steen Marslew)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Tim Holmager v/adv.fm. Frederik Vigand Svendsen)

Afsagt af Byretsdommer

Birgitte Hersbøll

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 25. januar 2018.

Sagen drejer sig om, hvorvidt H1 er berettiget til at modtage udlodning af spilleafgift for SKAT beregnet på baggrund af tidligere modtaget tilskud fra spillehallen "G1".

Spørgsmålet om hvorvidt PF var berettiget til at indgive stævningen på vegne af foreningen, enten i medfør af retsplejelovens § 259 eller retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4 er udskilt til særskilt behandling.

Sagsøgeren, H1, har under delforhandlingen fremsat påstand om, at sagen fremmes til realitetsbehandling.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om afvisning.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at PF den 29. december 2017 ved personlig henvendelse i retten afleverede en stævning/klage over Landsskatterettens afgørelse af 29. september 2017.

Klagen var underskrevet af;

"R1

Sign.

PF

Revisor"

Ved brev af 8. januar 2018 returnerede retten klagen med en vejledning om, at en klage over Landsskatteretten afgørelse skal indleveres som en stævning indeholdende parternes navne og adresser, påstand og sagsfremstilling, og at det skulle ske på portalen "minretssag.dk"

Den 25. januar 2018 blev sagen herefter anlagt på portalen.

Sagsøger fik den 30. januar 2018 en frist til at redegøre for, hvorfor sagen var anlagt mere end 3 måneder efter Landsskatterettens afgørelse.

Den 6. februar 2018 indgav PF herefter en korrigeret stævning. Denne stævning er ligeledes underskrevet af;

"R1

Sign.

PF

Revisor"

Sagsøger den 9. februar 2018 fik frist til udbedring af stævningen for så vidt angår påstand, sagsfremstilling og anbringender.

Den 26. februar 2018 indtrådte advokat Steen Marslev som advokat for sagsøger og han indleverede på vegne af sagsøger en endelig stævning den 19. marts 2018.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af PF og formand VJ.

PF har forklaret blandt andet, at han er folkepensionist. Siden han solgte sin forretning i 2013 har han endvidere arbejdet freelance som revisor.

Han har været medlem af H1 i mange år. I 1984 blev han valgt til en af kassererne i klubben, og i 1985 blev han enekasserer. Han var herefter enekasserer i klubben indtil 2008, hvor han trådte ud af bestyrelsen. Efter 5 år blev han igen spurgt om han ville hjælpe med at lave regnskaber, og han har siden 2014 lavet alle regnskaber og budgetter i klubben. På bestyrelsesmøderne deltager han i økonomidelen, hvorefter han forlader møderne. Han er ikke bestyrelsesmedlem og han er ikke revisor for klubben. Den valgte kasserer laver ikke regnskaberne, men underskriver dem. Regnskaberne laves af PF. Der er tale om frivilligt arbejde. Han for ikke løn af klubben. Frem til 2008 brugte han ca. 20 timer om ugen i klubben. Efter 2008 brugte han ca. 8-10 timer om ugen.

Det var ham, der på vegne af klubben søgte SKAT om pengene, og det var ham, der på vegne af klubben påklagede SKATs afgørelse til Landsskatteretten. Bestyrelsen gav ham bemyndigelse til at køre sagen videre, herunder med advokat Sten Marslev, hvis sagen skulle i retten.

Han overvejede at få advokat Steen Marslev til at repræsentere dem i retten, men troede at han selv kunne indgive stævningen, da han havde lavet de andre ansøgninger.

Den 29. december gik han ned i retten og afleverede stævningen. Han var i tidsnød og lavede arbejdet på kontoret, derfor var det på revisionsfirmaet papir.

Han afleverede stævning og fik sat et stempel i ved skranken. Han fik besked på at indlevere stævningen elektronisk. Han prøvede men kunne ikke. Han fik et brev om, at det var indleveret for sent. Til sidst gik han til advokat Steen Marslev og fik hjælp til det.

Formand VJ har forklaret blandt andet, at han har været formand i klubben siden 2015. Han kender PF via klubben. PF stod for klubbens regnskaber og budgetter. Han var ikke revisor for klubben, men udførte arbejdet som frivillig i klubben. PF hjælper også den valgte kasserer. Ellers vil det nok ikke være muligt at få nogen til at stille op som kasserer. PF deltager i åbningen af bestyrelsesmøderne og redegøre for de løbende regnskaber. Han deltager ikke i det egentlige bestyrelsesmøde. Alle i bestyrelsen er frivillige og ulønnede.

I klubben betragter de ham som en del af ledelsesorganet. Ingen ønsker at tage kassereposten, hvis PF ikke hjælper på sidelinien.

På bestyrelsesmødet i oktober 2017 var der ingen, der syntes, at SKATs afgørelse var rimelig, og de besluttede at bemyndige PF til at køre sagen videre. De valgte PF på grund af hans uddannelse. Han blev bemyndiget til at anke afgørelsen, at indlevere stævning og til at henvende sig til advokat Sten Marslev.

PF var bestyrelsesmedlem fra 1984 til 2008. I 2008 syntes PF, at han havde gjort sin del af bestyrelsesarbejdet. Han har siden fortsat hjulpet med at afstemme regnskaberne og støttet op om den valgte kasserer, men han har ikke været valgt på generalforsamlingen.

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…ANBRINGENDER:

Til støtte for påstanden gøres det gældende:

• at hverken PF eller R1 er revisor for sagsøgte,

• at PF derimod er tilknyttet bestyrelsen som regnskabskyndig rådgiver med hjemmel i sagsøgerens vedtægter,

• at PF som frivillig og ulønnet arbejdskraft - og med sin helt særlige og mangeårige status i klubben er omfattet af begrebet i retsplejelovens § 260 stk. 3 nr. 4,

• at stævningen således blev underskrevet og indgivet rettidigt af en person, som opfylder betingelserne i retsplejelovens § 260,

• at bestyrelsen desuden var berettiget til at meddele prokura til PF i økonomiske anliggender, således at PF f.eks. retmæssigt kunne indgive stævning på klubbens vegne på samme måde, som hvis bestyrelsen selv havde underskrevet og indleveret stævningen,

• at PF med sin helt særlige og mangeårige status i forhold til bestyrelsen under alle omstændigheder må betragtes som en del af ledelsesorganet, ikke mindst når der er udstedt en specifik fuldmagt til udførelse af en særlig opgave,

• at sagsøgeren i forbindelse med indgivelse af den fysiske stævning til retten den 29. december 2017 - og den samtidige anmodning fra retten om at anlægge sagen på retssagsportalen - burde være vejledt af retten om, at stævningen burde blive anlagt på retssagsportalen af en advokat, idet dette uden problemer ville have kunnet lade sig gøre samme dag…"

Sagsøger har under delforhandlingen supplerende anført, at en hver part efter retsplejelovens § 259 kan møde for sig selv i retten. Et hvert bestyrelsesmedlem kunne have underskrevet stævningen. Med PF’s helt særlige status i foreningen kunne han også. Ikke mindst da han havde bestyrelsens fuldmagt. Han var en del af ledelsesorganet på en sådan måde, at han kunne møde for selskabet efter retsplejelovens § 259.

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"… Anbringender

Til støtte for afvisningspåstanden gøres det gældende, at sagen ikke er anlagt af en person, som kan repræsentere sagsøgeren ved domstolene, jf. retsplejelovens § 260.

Sagen skal derfor afvises, jf. retsplejelovens § 261, stk. 2.

Det følger af fast retspraksis, at sager afvises, når stævning indgives af personer, der ikke er rettergangsfuldmægtige, jf. eksempelvis SKM2008.58.BR (bilag A), SKM2010.336.BR (bilag B), SKM2010.566.BR (bilag C) som stadfæstet ved SKM2010.721.ØLR (bilag D), TfS 1999, 487 H (bilag E), UfR 1978.131 H (bilag F) og UfR 2013.644 V (bilag G).

Hovedreglen er, at advokater er eneberettigede til at møde i retten som fuldmægtige for parter, jf. retsplejelovens § 260, stk. 2.

Stævningen er indgivet af revisor PF, men sagsøgeren gør gældende, at PF er ansat hos sagsøgeren og dermed kan optræde som rettergangsfuldmægtig i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4.

Det følger af retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, at der dog kan mødes for en part i retten ved personer, der er ansat hos parten for et tidsrum, der ikke er kortere end 1 måned, og når parten ikke selv er advokat ikke med det særlige formål at møde i retten.

Undtagelsesbestemmelsen i stk. 3 må efter formålet og sammenhængen fortolkes indskrænkende. Bestemmelsens forhistorie og forarbejder understøtter også en sådan fortolkning.

Den nugældende formulering af § 260, stk. 3, nr. 4, stammer fra lov nr. 520 af 6. juni 2007. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget (FT 2006-07, Tillæg A, s. 5472) er der alene tale om en sproglig ændring til et mere nutidigt sprog.

Bestemmelsen fandtes tidligere i § 260, stk. 2, hvorefter der kunne gives møde ved personer:

"(…) der står i fast tjenesteforhold til parten, således at de er antagne af ham for ikke kortere tid end en måned og når parten ikke selv er advokat ikke med det særlige hverv for øje at møde for retten." (Min understregning)

Retspraksis bekræfter, at der stilles ganske strenge krav for, at en person er mødeberettiget som "ansat".

Der kan eksempelvis henvises til UfR 1978.131 H (bilag F), hvor en person, der var uddannet jurist, havde fået fuldmagt fra et selskab, og heri var betegnet som "firmaets prokurist". Han modtog ikke fast løn, men honorar for de enkelte arbejdsopgaver.

Landsretten afviste sagen med den begrundelse, at personen ikke fandtes:

"at stå i et sådant tjenesteforhold til sagsøgeren, som efter retsplejelovens § 260, stk. 2, berettiger ham til at møde i retten som befuldmægtiget for denne." (Min understregning)

Højesterets flertal tiltrådte, at den pågældende ikke var mødeberettiget.

Som et yderligere eksempel henvises til UfR 2013.644.VLR (bilag G), hvor en part var repræsenteret af en person, der ifølge en efterfølgende udarbejdet ansættelsesaftale skulle udføre arbejde for parten 100 timer årligt til 1.000 kr. pr. måned. Landsretten tiltrådte i henhold til Byrettens grunde, at personen ikke var rettergangsfuldmægtig ifølge § 260, stk. 3, nr. 4. Byretten havde begrundet dette med, at retten:

"ikke [har] fundet det godtgjort, at ansættelsesforholdet har en sådan karakter og et sådant omfang, at det berettiger til at møde i retten som rettergangsfuldmægtig." (Min understregning)

Endelig kan henvises til TfS1999, 487 H (bilag E), hvor Højesteret afviste en ankesag, som var appelleret af partens revisor.

I den foreliggende sag kan PF ikke anses for at være ansat hos sagsøgeren i retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4’s forstand.

Der er ikke mellem sagsøgeren og PF indgået nogen ansættelsesaftale, som vil foreligge i almindelige ansættelsesforhold med regulering af arbejdets karakter, arbejdstid, opsigelsesvarsel, aflønning osv.

PF har heller ikke modtaget aflønning hos sagsøgeren.

Han har blot fungeret som frivillig og ulønnet medhjælper og har herunder fungeret som formand for klubhusudvalget (bilag 6 (portalens bilag 7)). Det må lægges til grund, at tidsforbruget har været begrænset.

PF er ikke ansat hos sagsøgeren, men er derimod ansat hos revisionsvirksomheden R1. Af dette firmas hjemmeside fremgår (bilag H), at PF er ansat og arbejder med rådgivning af små og mellemstore virksomheder. Det fremgår videre af hjemmesiden:

"I sin fritid er han en meget engageret som frivillig person i den lokale fodboldklub - Klub 1."

Der er hverken i ordlyden, forarbejderne eller i praksis grundlag for en udvidende fortolkning af retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, hvorved frivillige og ulønnede hjælpere i idrætsforeninger eller lignende er mødeberettigede som "ansat hos parten".

Hvis PF anses for ansat, ville konsekvensen være en meget betydelig og utilsigtet udvidelse af den personkreds, der kan fungere som rettergangsfuldmægtige.

Sagsøgeren henviser særligt til, at det af vedtægterne (bilag 4, § 6, stk. 3 (portalens bilag 5)) fremgår, at "bestyrelsen kan inddrage personer, der ikke er valgt i bestyrelsen, i bestyrelsens arbejde, herunder ansættelse af arbejdskraft, der er nødvendig til varetagelse af foreningens formål".

Formuleringen af vedtægterne har ikke nogen betydning i denne sammenhæng, når realiteten er, at PF blot har fungeret som frivillig og ulønnet medhjælp og dermed ikke er ansat i retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4’s forstand.

Det afgørende er således de faktiske omstændigheder og ikke vedtægternes formulering.

Den omstændighed, at PF fik "bemyndigelse til at gå videre med sagen om spillehallerne", jf. bilag 8 (portalens bilag 9), side 2, punkt 5, sammen med advokat Steen Marslew, fører heller ikke til, at PF er rettergangsfuldmægtig. Herved er han i givet fald antaget med det særlige formål at møde i retten, hvilket ikke gør ham til mødeberettiget, jf. retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, in fine, og UfR 1978.131 H som omtalt ovenfor.

Der er heller ikke støtte for, at revisor PF må "betragtes som en del af ledelsesorganet", jf. processkrift 1, side 1, 5. afsnit. Det fremgår af sagens dokumenter, herunder generelforsamlingsreferatet af 1. marts 2017 (bilag 5 (portalens bilag 6)), bestyrelsespåtegningen i årsregnskab af 15. februar 2018 (bilag 7 (portalens bilag 8), side 5) og referatet af bestyrelsesmøde den 9. oktober 2017 (bilag 8 (portalens bilag 9), side 1), hvem der udgøres af sagsøgerens bestyrelse, og dette indbefatter ikke PF, som derimod betegnes som "gæst" i referatet af bestyrelsesmødet den 9. oktober 2017 (bilag 8 (portalens bilag 9), side 1).

Endelig gør sagsøgeren gældende, at retten burde have vejledt om, "at stævningen burde blive anlagt på retssagsportalen af en advokat", jf. processkrift 1, side 2, 2. afsnit.

Dette standpunkt er heller ikke holdbart, og der er intet til støtte herfor. Det påhviler generelt parten - ikke retten - at sørge for, at en stævning efterlever retsplejelovens krav. Retten havde heller ikke konkret nogen anledning til at vejlede om, at stævningen skulle indgives af en person med procesfuldmagt, idet retten ikke havde nogen viden om PF’s tilknytning til sagsøgeren.

Selv hvis retten fandtes at være underlagt en sådan vejledningspligt, ville det ikke danne grundlag for at se bort fra kravet i retsplejelovens § 260.

For fuldstændighedens skyld bemærkes, at den omstændighed, at advokat Steen Marslev senere indtrådte og indleverede et processkrift på portalen, ikke fører til, at sagen alligevel ikke skal afvises, jf. eksempelvis SKM2008.58.BR (bilag A). Dette har sagsøgeren da heller ikke gjort gældende…"

Parterne har under delforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Uanset at stævningen var udfærdiget på R1’s brevpapir og formuleringen af underskriften, lægges det til grund, at stævningen på vegne af foreningen er indgivet af PF og ikke af revisionsfirmaet.

PF var medlem af H1, men han var ikke medlem af foreningens bestyrelse.

Efter foreningens vedtægter § 6 består foreningens ledelse af en bestyrelse på 5 - 7 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen.

Et flertal af bestyrelsen indbefattende formanden og kassereren kan ved deres underskrifter på bestyrelsens vegne tegne foreningen.

Bestyrelsen kan efter vedtægternes § 6 i et vist omfang inddrage personer, der ikke er valgt til bestyrelsen, i bestyrelsens arbejde. De pågældende får ikke dermed stemmeret.

Efter forklaringerne fra PF og foreningens formand kan det lægges til grund, at PF på frivilligt basis hjælper foreningens valgte kasserer med budgetter og regnskaber, og at han på bestyrelsesmøder kort deltager i starten af møderne for at kunne redegøre for økonomien, men at han ikke deltager i det egentlige bestyrelsesmøde.

PF kan derfor ikke anses at være en del af foreningens ledelse, og han kunne ikke efter retsplejelovens § 259 underskrive stævningen på foreningens vegne i forbindelse med indgivelsen af sagsanlægget.

Han var heller ikke ansat i foreningen, og kunne derfor heller ikke indlevere stævningen på vegne af foreningen efter retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4.

Det forhold, at han af bestyrelsen var " bemyndiget til at gå videre med sagen om spillehallerne sammen med advokat Steen Marslew" ændrer ikke dette.

Da sagsøgers bemærkninger om rettens vejledning heller ikke kan føre til andet resultat, afvises sagen jf. retsplejelovens § 261, stk. 2

Da der alene har været tale om en delforhandling er sagsomkostningerne ikke fastsat efter sagens værdi, men alene efter sagens forløb og udfald, og fastsættes herefter til 12.500 kr. til dækning af rimelige advokatudgifter incl. moms.

Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Sagen afvises.

H1 skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 12.500 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.