Selskaber og personer der er næringsdrivende med finansiering (skattepligtigige omfattet af KGL §§ 2 og 13) skal ved afståelse af fordringer og indfrielse af gæld omfattet af KGL § 19 anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum for

• fordringer inden for samme fondskode, der er registreret i en værdipapircentral
• fordringer, der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder
• gæld omfattet af KGL § 19, der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder

Den gennemsnitlige anskaffelsessum beregnes for samtlige fordringer henholdsvis gældsforhold. Reglen gælder for fordringer og gæld i såvel danske kroner som i fremmed valuta.

Se hjemlen i KGL § 26, stk. 3, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010 §§ 1, nr. 23 og 20, stk. 5. Reglen finde anvendelse for gevinst og tab på fordringer og gæld, hvor afståelsen henholdsvis indfrielsen sker d. 27. januar 2010 eller senere.

Se afsnit A.D.2.14.2 om FIFO-princippet for personer, der ikke er næringsdrivende med finansiering.

Som hovedregel kan siges, at to eller flere fordringer i samme valuta anses for udstedt på ens vilkår, når der er identitet med hensyn til valuta, rente og løbetid, jf. TfS 1999, 192 (DEP).

En valutakonto anses for en fordring i fremmed valuta. Renterne anses for erhvervet på tilskrivningstidspunktet til valutakursen på dette tidspunkt. Den løbende rentetilskrivning på en valutakonto påvirker dermed den gennemsnitlige anskaffelsessum på kontoen (fordringen). Indsættes der et beløb på en valutakonto (fordring), skal der ligeledes beregnes nye gennemsnitlige anskaffelsessummer. Den valutakurs, der skal anvendes, er valutakursen på det tidspunkt, hvor der indsættes/tilskrives på kontoen.