Bortseelsesreglen i PBL § 19, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006 forudsætter som udgangspunkt, at der er tale om et ansættelsesforhold, og at der foretages indbetaling til en ordning omfattet af PBL kapitel 1.

AnsættelsesforholdAnsættelsesforholdet indebærer, at arbejdsgiveren fører tilsyn med og giver instrukser for arbejdets udførelse.

Kravet om, at ordningen skal være oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver medfører, at der ikke kan oprettes ordninger for f.eks. borgmestre og rådmænd, da der ikke foreligger et ansættelsesforhold.

Ifølge UfR 1983.239 ØLD kan en pensionsordning mellem et kommanditselskab og dettes direktør, der tillige var kommanditist, ikke oprettes, idet selskabet ikke kunne anses som arbejdsgiver i forhold til en selskabsdeltager. Ligningsrådet har truffet en tilsvarende afgørelse om et partnerselskab, se SKM2003.307.LR. Heller ikke mellem et interessentskab og interessenterne kan der etableres pensionsordninger.

Af praksis fra tiden før en kapitalpensionsordning kunne oprettes udenfor ansættelsesforhold, fremgår det, at en skoleinspektør, der i sin fritid dels forestod reklamearbejdet for en sportsklub, for hvilket han modtog 15 pct. af reklameindtægterne i honorar, og dels var ansat som konsulent med rådgivningsopgaver for et firma, der udarbejdede blanketter, arkivplaner m.v. for skolevæsenet, ikke i relation til disse erhverv kunne anses for arbejdstager.

Ægtefæller til udsendte medarbejdere Der henvises til LV afsnit A.C.1.1.5. Der skal dog her gøres opmærksom på, at der ikke skal beregnes AM-bidrag af det beløb som den udsendte medarbejders arbejdsgiver indbetaler til en PBL kapitel 1-ordning for medarbejderens ledsagende ægtefælle.

PBL kapitel 1-ordningDe enkelte bestemmelser i PBL, kapitel 1 forudsætter, at pensionsordningen som udgangspunkt er dansk. Der kan gives fradrag for indbetalinger til pensionsordninger oprettet i et EU/EØS land, hvis ordningen er godkendt af SKAT i henhold til PBL § 15 C, eller hvis ordningen er godkendt efter PBL § 15 D (vandrende arbejdstagere). Se endvidere LV afsnit A.C.1.1.8 om fradrag for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger.

For så vidt angår pensionskasser, skal de være omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller af loven om finansiel virksomhed eller udøve virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og have tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed eller pensionskassevirksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7 - 10, i lov om finansiel virksomhed, og § 21 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser, eller have hjemsted i et land inden for EU/EØS og her have tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed.

For så vidt angår forsikringsordninger, skal disse være oprettet i livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, eller i livsforsikringsselskaber, som efter koncession i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som EU har indgået aftale med på det finansielle område, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. lov om finansiel virksomhed § 30, stk. 1, 4 og 7-10, eller har hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og i dette land har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt. 

For så vidt angår pengeinstitutordninger skal de skal være oprettet enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, og som told- og skatteforvaltningen har godkendt.

BortseelsesretForetager arbejdsgiveren i et ansættelsesforhold indbetalinger til pensions- eller forsikringsordninger omfattet af PBL, kapitel 1 (ATP, pensionsordninger med løbende udbetalinger i pensionskasser eller forsikringsselskaber, rateforsikringer og kapitalforsikringer i forsikringsselskaber samt opsparing- og rateopsparing i pensionsøjemed i pengeinstitutter m.v. og indeksordninger i forsikringsselskaber eller pengeinstitutter), se herom LV A.C.1.2 og LV A.C.1.6, skal den ansatte ikke medregne arbejdsgiverens indbetaling i den skattepligtige indkomst, jf. bortseelsesreglen i PBL § 19. Dette gælder uanset om midlerne helt eller delvist indeholdes i den ansattes løn/ vederlag.

Arbejdsgiveren kan bortse fra indbetalingen ved opgørelsen af den ansattes A-indkomst og ved beregning af A-skatten. Arbejdsgiveren skal ikke beregne AM-bidrag af indbetalingen til ordninger oprettet i danske pensionsinstitutter, idet pensionsinstituttet - herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension - opgør bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra c, jf. § 11, stk. 5. Bortseelsesreglen gælder også, hvis den ansattes arbejdsgiver er udenlandsk.Ved indbetalinger til godkendte pensionsordninger i et andet EU/EØS land, skal arbejdsgiveren beregne AM-bidrag af indbetalingen, jf. § 11, stk. 6.

Arbejdsgiverens indbetaling til en kapitalpensionsordning i et forsikringsselskab eller pengeinstitut med bortseelsesvirkning er begrænset til ►46.000 ◄kr. Beløbet reguleres efter PSL § 20 og er for ► 2010 ◄46.000 kr. ekskl. AM-bidrag (50.000 kr. inkl. AM-bidrag) (For ►2009 46.000 ◄kr. ekskl. AM-bidrag (►50.000 ◄kr. inkl. AM-bidrag)) .

Bortseelsesretten efter PBL § 19 kan først gøres gældende i det år, hvor den ansattes del af præmien/bidraget er tilbageholdt i vedkommendes løn og præmien/bidraget er enten forfaldent (forsikring) eller indbetalt (pengeinstitutordning).

Den praktiske betydning heraf er dog ikke stor, idet princippet i ►Bek. nr. 1247 af 11.12.2009◄ (kildeskattebekendtgørelsen) § 21, stk. 1, bevirker, at beløb, der endnu ikke er udbetalt til lønmodtageren (herunder indbetalt på dennes pensionsordning), først beskattes i det år, hvor udbetalingen til den pågældende lønmodtager henholdsvis indbetalingen til pensionsordningen finder sted, og ikke på det tidspunkt, hvor lønmodtageren har vundet ret til beløbet. Beskatningstidspunktet kan dog ikke udskydes mere end 6 måneder.

Foretager arbejdsgiveren indbetaling til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, hvor indbetalingen ikke kan henføres til den enkelte ansatte, skal arbejdsgiveren og ikke pensionskassen medregne indbetalingen i AM-bidragsgrundlaget, jf. § 9, stk. 1 og § 11, stk. 2, jf. stk. 1.

Nogle ansatte indgår aftale med arbejdsgiveren om indbetaling til en rateopsparing i pensionsøjemed sidst på året. Indbetalingen finansieres ved, at den ansatte tilbagebetaler tidligere udbetalt løn. I sådanne tilfælde skal der ske en regulering af arbejdstagerens løn for det pågældende år, således at hele den for et år aftalte indbetaling kan tilbageholdes i lønnen. Dette skal forstås således, at den, som følge af tilbagebetalingen af løn for meget indeholdte A-skat, også må være reguleret inden udgangen af det år, hvor indbetalingen til pensionsordningen sker, jf. TfS 1996, 558 LSR.Se også SKM2002.285.TSS.

Det samme gælder for så vidt angår AM-bidraget. Det kan således ikke accepteres, at der indgives negativ lønangivelse. De opstillede krav må dog i nogen grad anses for modificeret ved TfS 1998, 544 LSR, hvor arbejdsgiveren ved indberetningen af A-indkomst og AM-bidrag til ToldSkat havde korrigeret for indbetalingen til pensionsordningen, ligesom klager inden indkomstårets udgang havde anmodet om forlods udbetaling i henhold til KSL § 55. Opfyldes kravet ikke, anses indbetalingen for at være en privat indbetaling med fradrag efter PBL § 18. Se også afsnit G.10.2.

Indbetalinger i henhold til ovenstående kan tidligst påbegyndes i det indkomstår, hvori aftalen er indgået. Fortsættes denne fremgangsmåde i de efterfølgende år, finder PBL § 19 ikke anvendelse. Indbetalingen vil i stedet være omfattet af § 18.

Fratrædelsesgodt-gørelser og jubilæums-gratialerDet ovenfor gennemgåede gælder typisk, hvor arbejdsgiveren indeholder pensionsbidraget i vederlag, der traditionelt henføres til løn, men gælder også, hvor arbejdsgiveren indeholder pensionsbidraget i et jubilæumsgratiale eller en fratrædelsesgodtgørelse omfattet af LL § 7 U. Om beregning af A-skat og AM-bidrag i disse tilfælde, se under afsnit B.1.11.2.

KonkurrenceklausulDa vederlag for en konkurrenceklausul omfattet af AL § 40, stk. 3 ikke er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, vil arbejdsgiveren ikke kunne indeholde pensionsbidrag med bortseelsesvirkning efter PBL § 19 i dette vederlag.

Maskeret udbytte/ udlodningAnses arbejdsgiverens indbetaling til en pensionsordning som hel eller delvis udlodning af udbytte til modtageren, fordi denne er hovedaktionær i selskabet, og det samlede vederlag (løn + pensionsbidrag) ikke står i rimeligt forhold til arbejdsindsatsen, skal en forholdsmæssig del af pensionsindbetalingen svarende til den procentdel af det samlede vederlag, der er anset for maskeret udlodning, medregnes til aktieindkomsten, idet PBL § 19 er uanvendelig. Har pensionsinstituttet indeholdt og indbetalt AM-bidrag af denne del, skal den forholdsmæssige del af bidraget tilbagebetales og medregnes i aktieindkomsten.

FraflytningI PBL §§ 19 A-E er indsat de såkaldte skatteflugtsregler, jf. LV A.C.1.10. Efter reglerne efterbeskattes fraflyttere i visse situationer.

Efterbeskatningsreglerne gælder for pensionsordninger med løbende udbetalinger samt rateforsikring- og rateopsparing i pensionsøjemed, når indbetalingerne foretages af en arbejdsgiver.

Reglerne gælder i tilfælde, hvor arbejdsgiveren i en vis periode inden skattepligtsophøret har foretaget ekstraordinært store indbetalinger til en arbejdstagers pensionsordning, eller hvor et pensionstilsagn i samme periode er forhøjet ekstraordinært, i begge situationer med den virkning, at A-indkomsten er nedbragt ekstraordinært.

Efterbeskatningen sker ligningsmæssigt ved en forhøjelse af den skattepligtige personlige indkomst for arbejdstageren i de år, hvor A-indkomsten er nedbragt ekstraordinært gennem bortseelsesretten. Arbejdsgiverens fradragsret berøres ikke af disse regler.

Til brug ved den ligningsmæssige behandling af efterbeskatningsspørgsmålet er det vigtigt, at arbejdsgiverkontrollen er opmærksom på eventuelle ekstraordinære indbetalinger og underretter det skattecenter, som ligner lønmodtageren, om størrelsen af disse.

Arbejdsgivere er ved ►, § 27 pålagt pligt til efter anmodning at give SKAT meddelelse om pensionsindbetalinger for den ansatte i disse situationer. Efter samme bekendtgørelses § 26 skal forsikringsselskaber og pensionskasser efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen beregne den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af pensionstilsagn, jf. PBL § 19 C, stk. 1, 3. pkt. og stk. 3.