TL § 47b, stk. 2, vs. § 47cPrioritetskonflikter mellem TL § 47b, stk. 2 (se herom afsnit G.5.6.13), og § 47c afgøres af tinglysningstidspunktet, jf. eksplicit TL § 47e, stk. 3.

Tinglyst virksomhedspant vs. senere tinglyst underpant i løsøre samt § 42c-køretøjerTinglyses underpantet i det individualiserede løsøre

• senest samtidig med løsørets erhvervelse, skal virksomhedspantet respektere den individualiserede pantsætning
• efter erhvervelsen, må denne underpanthaver respektere virksomhedspanthavers bedre prioritet i løsøret.

Tinglyst virksomhedspant vs. senere tinglyst ejendomsforbehold i § 42c-køretøjerTinglyses ejendomsforbeholdet i § 42c-køretøjet

• senest samtidig med køretøjets erhvervelse, skal virksomhedspantet respektere ejendomsforbeholdet
• efter erhvervelsen, må ejendomsforbeholdet respektere virksomhedspanthavers bedre prioritet i § 42c-køretøjet.

Automatisk oprykningsret for efterstående rettighedshavereEfterstående rettighedshavere rykker automatisk op, uanset hvordan den ved virksomheds- eller fordringspant sikrede fordring afdrages eller ophører. Dette er i overensstemmelse med hovedreglen i dansk ret. Ombytningslæren og dennes krav om formel og reel samtidighed udgør dog en undtagelse til denne automatiske oprykning. Herved forstås, at ejeren kan indsætte en panteret på den ophørte panterets prioritetsplads, hvis den ny panteret er til sikkerhed for det lån, der blev brugt til indfrielsen af den tidligere panteret, og at indsættelsen af den ny panteret sker ved den gamle panterets ophør.

Virksomheds- og fordringspant i fordringer og håndpantsætning af disse efter gældsbrevsloven eller udlæg i disseSimple kundefordringer kan pantsættes efter såvel TL § 47c, stk. 3, nr. 1, og § 47d som GBL § 31, stk. 1.

Prioritetskonflikter afgøres til fordel for den panthaver, der først har iagttaget sin sikringsakt (tinglysning eller denuntiation). Den panthaver, der skal fortrænge en usikret panteret, skal dog ud over selv at have iagttaget sin sikringsakt, dvs. tinglysning af panteretten eller denuntiation til skyldneren, være i god tro om den bestående panterettighed på tidspunktet for sikringsaktens foretagelse.

►Ved udlæg i de simple kundefordringer gælder ingen sikringsakt, jf. RPL § 526, hvorfor det er afgørende, om virksomheds- eller fordringspanthaver på udlægstidspuntet havde sikret sin ret til kundefordringen gennem tinglysning af skadesløsbrevet.◄

►Har virksomhedens kunde indfriet fordringen over for en sekundært berettiget håndpanthaver, vil en konflikt kunne opstå, hvis en primært berettiget virksomheds- eller fordringspanthaver gør krav på beløbet. Afgørende vil her være, om virksomheds- eller fordringspanthaver har tiltrådt panteretten til fordringen, inden udbetalingen til den sekundært berettigede håndpanthaver fandt sted. Ved indfrielsen ophører fordringen, og den vil da udgå af virksomheds- eller fordringspantet.◄ 

►Ifølge lovforarbejderne kan tiltrædelse ske gennem en inddrivelse af kundefordringen, jf. RPL § 538a, eller gennem en spærring for yderligere træk på den konto, fx en kassekreditkonto, hvorpå fordringen skulle indbetales. Tiltrædelsen behøver ikke være effektiv i den forstand, at pantsætteren er berøvet muligheden for at råde over aktiverne i forhold til tredjemand.◄

►Dette taler for, at en virksomheds- eller fordringspanthaver, der har tiltrådt sin panteret gennem en spærring af den konto, hvorpå fordringen ifølge pantsætter skulle have været indbetalt, vil have ret til beløbet, hvis det af virksomhedens kunde er blevet betalt til en sekundært berettiget håndpanthaver, der efter GBL § 29 gennem en underretning har opnået legitimationen til at modtage beløbet. Beløbet vil ikke kunne afkræves kunden (fordringsdebitor), da denne i god tro er blevet frigjort gennem betalingen til den sekundært berettigede, men den sekundært berettigede vil i stedet skulle udbetale beløbet til virksomheds- eller fordringspanthaver, da denne dels havde den primære ret til fordringen, dels havde tiltrådt pantet inden udbetalingen.◄

►Noget tilsvarende gælder, hvis konflikten opstår i forhold til et sekundært placeret udlæg, og denne kreditor har opnået betaling i henhold til udlægget, jf. GBL § 29. Hvis virksomheds- eller fordringspanthaver har tiltrådt sin panteret til kundefordringen, må den sekundært berettigede udlægshaver til virksomheds- eller fordringspanthaver udbetale den del af det modtagne beløb, der svarer til den fordring, som tiltrædelsen vedrørte.◄