Tvangsakkorden er først gyldig fra det tidspunkt, hvor den stadfæstes af skifteretten, jf. KL § 178, stk. 1.
Vil en fordringshaver gøre indsigelse mod, at en tvangsakkord stadfæstes, skal en sådan indsigelse fremsættes senest på det møde, hvor akkorden vedtages, jf. § 178, stk. 2.
Efter KL § 179 skal skifteretten nægte stadfæstelse,
- hvis fejl ved fremgangsmåden under behandlingen af tvangsakkordforslaget eller ufuldstændighed i de tilvejebragte oplysninger må antages at have haft væsentlig betydning for resultatet af stemmeafgivningen,
- hvis tvangsakkorden ikke er forenelig med bestemmelserne i KL § 158 eller i øvrigt er i strid med loven, eller
- hvis skyldneren for at indvirke på afstemningen har tilsagt nogen fordringshavere fordele uden for tvangsakkorden.
I det i § 179, stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde kan skifteretten dog i stedet for at nægte stadfæstelse udsætte afgørelsen, indtil forslaget har været underkastet en ny afstemning, jf. § 179, stk. 2.
Skifterettens afgørelse om udsættelse kan ikke indbringes for højere ret, jf. KL § 249.
Ud over ovennævnte tilfælde, hvor skifteretten skal nægte stadfæstelse af akkorden, kan skifteretten efter KL § 180 nægte stadfæstelse af en tvangsakkord,
- hvis en anden end skyldneren (dvs. en tredjemand) for at indvirke på afstemningen har tilsagt en fordringshaver fordele,
- hvis akkorddividenden står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling,
- hvis skyldneren utilbørligt har forringet sin formuestilling til skade for fordringshaverne (således at tillidsforholdet mellem skyldneren og fordringshaverne eller en del af disse er brudt),
- hvis der ikke er rimelig udsigt til, at tvangsakkorden kan opfyldes, eller
- hvis tvangsakkorden i øvrigt er til skade for fordringshaverne eller en del af disse.
Stadfæstelse af en tvangsakkord kan betinges af, at skyldneren undergiver sig tilsyn, der beskikkes af skifteretten, jf. KL § 181.
Tilsynet har alene kontrolfunktioner, og beskikkelse af tilsyn indebærer således ikke, at skyldige skatte- og afgiftsbeløb mv. for tiden efter akkordens stadfæstelse kan anses som fortrinsberettigede. Tilsynet kan ikke som tilsynet efter KL § 11 eller § 168, stk. 2, skabe kreditmuligheder ved at sikre gæld en særlig fortrinsstilling.
Manglende betaling anses herefter ikke som misligholdelse af tvangsakkorden, og udlæg vil kunne gennemføres efter de sædvanlige regler.
Skifterettens stadfæstelse af akkordforslaget sker ved kendelse, jf. KL § 247, stk. 1, og kan kæres til landsretten, jf. § 248, stk. 2. Kærefristen er 2 uger, jf. § 251, stk. 1.
Kan et afdrag på en fordring ikke betales, fordi fordringen er omtvistet eller afhængig af en endnu ikke opfyldt betingelse, kan skifteretten bestemme, at beløbet skal indsættes på en særlig konto i en bank eller sparkasse, jf. KL § 182, stk. 1.
I UfR 1999, 922 ØLD, var en omtvistet fordring ved en fejl ikke medtaget i akkordforslaget. Skifteretten havde af denne grund ikke truffet afgørelse om eventuel indsættelse på en særlig konto, jf. KL § 182. Stadfæstelsen af tvangsakkorden blev derfor ophævet, og sagen blev hjemvist til behandling ved skifteretten.
Akkordforhandlingen anses efter § 183, stk. 1, for afsluttet, når fristen for kære af skifterettens kendelse om stadfæstelse af akkorden eller om akkordforhandlingens ophør er udløbet, uden at kære er sket, eller når kæreinstansens kendelse er afsagt, eller når konkurs er indtrådt.
Skifteretten bekendtgør straks udfaldet af akkordforhandlingen i Statstidende, jf. § 183, stk. 2.
Afsluttes akkordforhandlingen uden stadfæstelse af akkord, bør meddelelse herom sendes til kreditorerne.