Dato for udgivelse
05 feb 2007 15:25
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
07 dec 2006 15:07
SKM-nummer
SKM2007.97.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
18. afdeling, B-1884-97
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsfritagelse og -godtgørelse + Momspligt
Emneord
Momsfritagelse, konkurrencefordrejning, forelæggelse, autotaksation
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt H1, der er en forening, der ved anvendelse af egne taksatorer udfører autotaksation for sine medlemmer, har krav på momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 20. Der var i sagen enighed om, at det var afgørende for spørgsmålet om momsfritagelse, om en sådan momsfritagelse ville medføre konkurrencefordrejning, idet der var enighed om, at H1 opfyldte de øvrige betingelser for momsfritagelse efter bestemmelsen.

Efter EF-Domstolens dom af 20. november 2003 i sag C-8/01, H1, er det afgørende i relation til begrebet konkurrencefordrejning, hvorvidt der består en reel risiko for, at en momsfritagelse i sig selv aktuelt eller i fremtiden kan fremkalde konkurrencefordrejning.

Det blev efter bevisførelsen lagt til grund, at flere forsikringsselskaber udfører autotaksation for andre selskaber, der må betale moms for ydelsen, ligesom det blev lagt til grund, at selskaber med eget taksatorkorps på denne måde kan opnå en bedre udnyttelse af sine ressourcer. Det blev endvidere lagt til grund, at selskabet G56 S.A. på et tidspunkt undersøgte markedet med henblik på at indgå aftale om autotaksation med et forsikringsselskab, der havde mulighed for at levere en sådan ydelse, og at der herefter blev indgået aftale med G54. Desuden blev det lagt til grund, at forsikringsselskabet G1, efter at have meldt sig ud af H1, etablerede sit eget taksationskorps.

Endelig blev det på grundlag af bevisførelsen lagt til grund, at der består en mulighed for, at udenlandske selskaber kan etablere sig i Danmark og udbyde ydelser inden for autotaksation.

På den baggrund fastslog landsretten, at der foreligger en reel risiko for, at en momsfritagelse af H1 vil kunne medføre konkurrencefordrejning, hvorfor der ikke kan meddeles momsfritagelse. Der fandtes herefter, i overensstemmelse med præmis 64 i den ovennævnte dom fra EF-Domstolen, heller ikke grundlag for at meddele en midlertidig momsfritagelse.

Reference(r)

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 20

6. momsdirektiv artikel 13, punkt A, stk. 1, litra f (dagældende)
Henvisning
Momsvejledningen 2007-1 D.11.20

Parter

HH (tidligere HHX) som mandatar for H1
(advokat Robin Philip)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af landsdommerne

Nils Erik Jensen, Inge Neergaard Jessen og Thomas Faarup (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 27. juni 1997, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, HH som mandatar for H1, opfylder betingelserne for momsfritagelse i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 20. Der er mellem parterne enighed om, at H1 er organiseret på en måde, så betingelserne for momsfritagelse for så vidt er opfyldt. Tvisten drejer sig således alene om, hvorvidt en afgiftsfritagelse vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. H1s hovedsynspunkt er, at en afgiftsfritagelse ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

Påstande

H1 har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 med virkning fra 1. januar 1994 opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 20 (jf. artikel 13, punkt A, stk. 1, litra f i 6. momsdirektiv), med den konsekvens, at sagsøgte skal tilbagebetale erlagte momsbeløb med tillæg af renter fra de respektive betalingstidspunkter i overensstemmelse med henholdsvis cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 og cirkulære nr. 24 af 26. februar 2004 om forrentning af visse tilbagebetalingskrav.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

H1, der er stiftet i 1973, er en forening, hvis medlemmer er mindre og mellemstore forsikringsselskaber, der har koncession til at tegne motor køretøjsforsikringer i Danmark. Foreningen har i dag cirka 25 medlemmer.

Foreningens formål er at foretage opgørelse af motorkøretøjsskader i Danmark for medlemsselskaberne, idet medlemmerne er forpligtede til overalt i Danmark at lade deres skader på motorkøretøjer opgøre af H1.

Udgifterne til H1s virksomhed fordeles mellem medlemsselskaberne på grundlag af medlemmernes skadeopgørelse i det pågældende regnskabsår, således at det enkelte medlems betaling for ydelser fra H1 nøjagtig svarer til medlemmets andel i de fælles udgifter.

På baggrund af de samlede årlige udgifter og antallet af foretagne taksationer i det pågældende år udregner H1 en enhedspris, og hvert medlemsselskab betaler denne enhedspris multipliceret med det antal taksationer, som H1 har foretaget for medlemsselskabet i det pågældende regnskabsår. Til dækning af de løbende driftsudgifter opkræver H1 á conto bidrag hos medlemsselskaberne, og endelig afregning finder sted efterfølgende regnskabsår efter medlemmernes godkendelse af H1s årsregnskab.

Hvem udfører taksation

De store forsikringsselskaber har typisk organiseret sig med egne ansatte taksatorer. Nogle af de mindre selskaber har indgået aftale med nogle af de store selskaber.

En fremlagt oversigt fra www.autotaks.dk viser hvilken taksatororganisation, der takserer for det enkelte forsikringsselskab.

"Antal skader for de enheder, der ikke takserer selv eller via H1 (2005) - kilde: Autotaks skadeopgørelsessystem.

Nr.

Selskab                              

Antal
skader 2005  

Pct. af
alle
skader

 

Taksator-
orgasisation

Bemærkninger       

 

01 

G1

     

G1

 

16

G2 (G3 er binavn for G2.Hverken G3 eller G2 er forsikringsselskaber

-3.979

1,1

 

G3

Tidligere G3. Endnu Tidligere G4

87

G5 Brand A/S

   

 

G5 Brand

 

11

G6 Forsikring

     

G6

 

88

G7 Forsikring

991

0,3

 

G6

 

51

G8 Forsikring A/S (G8 Forsikring er G6 A/S' datterselskab)

2.640

0,7

 

G6

 

Pd

G9 Leasing A/S (G9 Leasing A/S er ikke et forsikringsselskab, men en del af G6 A/S' portefølje)

820

0,2

 

G6

 

56

G10 (G10 er G6 A/S' datterSelskab)

4.314

1,1

 

G6

 

43

G11 (G11 er datterselskab til svensk forsikring, der er G6 A/S' datterselskab)

5

 

 

G6

 

38

G12 Forsikring A/S

     

G12 Forsikring

 

54

G13 Forsikring A/S (G13 Forsikring er G14 Forsikrings datterselskab)

275

0,1

 

G14 Forsikring

 

35

Forsikringselskabet G15 A/S

764

0,2

 

G14 Forsikring

Tidligere G15

64

G14 Forsikring A/S

     

G14 Forsikring

 
             

19

G16

968

0,3

 

G14 Forsikring

co/G17Assurance A/S

06

G18 Forsikring

1.520

0,4

 

G14 Forsikring

 

32

G19 Skadeforsikring

     

G19 

Tidligere G20 Skadesforsikring

 

07

G21 Insurance

     

H1

Tidligere G22

18

G23

     

H1

 

10

G24 Forsikring

     

H1

Tidligere G24X A/S Forsikring

97

G25 Forsikring A/S

     

H1

 

72

Forsikringsselskabet G26

     

H1

 

12

G27 Brand G/S

     

H1

 

93

G28 Forsikring

     

H1

Samarbejde med A/S G29 Brand pr. 01.01.2003

85

G30

     

H1

 

75

G31 Forsikring

     

H1

 

68

G32 G/S

     

H1

 

95

G33 Forsikring

     

H1

Tidligere G33 Brandsikring

86

G34 Forsikring

     

H1

Tidligere G35 G/SForsikring

33

G36 Brandforsikring

     

H1

 

96

G37 Forsikring

     

H1

Tidligere G37X A/S

79

G38 Forsikring G/S

     

H1

 

30

G39 Forsikring A/S

     

H1

 

04

G40 Forsikring

     

H1

Tidligere G41 Brand G/S Forsikring

80

G42 Forsikring

     

H1

Tidligere G43 G/SForsikring

71

G44 Forsikring G/S

     

H1

 

92

G45 Brand

     

H1

 

76

G46 G/S

     

H1

 

63

G47 Insurance

     

H1

Tidligere G48

77

G49

     

H1

 

81

G50 Brand Forsikring A/S

     

H1

 

44

G50 Brand Forsikring A/S

     

H1

Tidligere G51

82

G50 Brand Forsikring A/S

     

H1

Tidligere G52 Forsikring. Ophørt: Brug kode ...

65

G53 Forsikring A/S

5.241

1,4

 

G54

 

..

G55 International A/S (G55 er ikke et forsikringsselskab, men yder "Rejse-og Motorassistance". G55 ejes af en række forsikringsselskaber, herunder af G54)

1

 

 

G54

 

34

G54 A/S

     

G54

 

15

G56 S.A.

2.092

0,6

 

G54

 

55

G57 G/S

 

 

 

G57

 

..

G58 Forsikring (G58 er ikke et forsikringsselskab, men en G59 kundegruppe)

1.105

0,3

 

G59

 

69

G59

Forsikring

     

G59

Tidligere G59 A/S-G60

..

G61

     

G62

 

..

G63

     

G63

 
 

Skader i alt

378.862

       

Autotaks-systemet

Det såkaldte Autotaks-system er et edb-baseret skadeopgørelsessystem, der anvendes af forsikringsselskaberne og værkstederne ved opgørelse af forsikringsskader på motorkøretøjer. Systemet anvendes af alle forsikringsselskaber i Danmark, som tegner motorkøretøjsforsikringer. En taksator skal være tilknyttet et forsikringsselskab for at kunne anvende systemet. Værkstederne kan anvende systemet til at udarbejde et reparationstilbud. Systemet angiver for hvert enkelt bilmærke og model detaljeret, hvilke reparationer, udskiftninger m.v. der skal udføres for at foretage en korrekt udbedring af stort set enhver form for skade med angivelse af arbejdstid, reservedele m.v.

Sagens forløb

H1 blev ved Skatteministeriets meddelelse modtaget den 11. december 1992 midlertidigt momsfritaget. Afgiftsfritagelsen blev tilbagekaldt pr. 1. januar 1994 ved ministeriets meddelelse af 30. september 1993 med henvisning til, at skattemyndighederne havde fået henvendelser fra konkurrerende virksomheder, som havde givet udtryk for, at afgiftsfritagelsen havde en konkurrenceforvridende effekt.

Ved ansøgning af 31. januar 1994 anmodede H1 på ny om momsfritagelse, hvilket blev afslået, hvorefter sagen blev indbragt for Momsnævnet, der den 4. april 1997 traf afgørelse om, at H1 ikke kunne momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 20. Det anføres som begrundelse:

"...

Nævnet lægger herved til grund, at en fritagelse vil kunne skabe konkurrenceforvridning, da de vurderingsydelser, H1 præsterer, principielt ikke adskiller sig fra andre vurderingsydelser. H1s ydelser vil således efter deres karakter kunne udbydes af andre uafhængige taksatorer.

Selv om det antages, at en fritagelse ikke aktuelt vil indebære konkurrenceforvridning, skyldes det efter nævnets opfattelse ikke karakteren af H1s ydelser, men det forhold, at de tilsluttede medlemsvirksomheder gennem H1s vedtægter reelt selv afskærer en sådan konkurrence. Nævnet finder derfor heller ikke grundlag for at indrømme en tidsbegrænset fritagelse."

Denne afgørelse blev ved nærværende sag indbragt for Østre Landsret, der ved kendelse af 15. september 1999 bestemte, at der til brug for sagen skulle forelægges EF-domstolen præjudicielle spørgsmål blandt andet om fortolkningen af 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra f. Ved Østre Landsrets beslutning af 20. december 2000 blev de af parterne udformede spørgsmål forelagt EF-domstolen. De for denne sag relevante spørgsmål var formuleret således:

"...

Spørgsmål 2

Skal artikel 13, pkt. A, litra f, i 6. momsdirektiv fortolkes således, at der skal indrømmes momsfrihed for ydelser af den art, som en virksomhed - der i øvrigt opfylder bestemmelsens betingelser for momsfritagelse - yder til sine medlemmer, hvis det ikke kan påvises, at afgiftsfritagelse vil medføre nogen aktuel eller konkret truende konkurrencefordrejning, men hvor der kun foreligger en mulighed herfor?

Spørgsmål 3

Har det nogen betydning for besvarelsen af spørgsmål 2, hvor fjern muligheden for konkurrencefordrejning må antages at være, eksempelvis hvis muligheden ikke fremstår realistisk?

Spørgsmål 4

Vil det være uforeneligt med artikel 13, pkt. A, litra f, i 6. momsdirektiv, såfremt det lægges til grund, at det ifølge national ret er muligt at gøre en afgiftsfritagelse, som meddeles i medfør af førnævnte bestemmelse, tidsbegrænset i de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt fritagelsen vil kunne skabe konkurrencefordrejning på et senere tidspunkt?

Spørgsmål 5

Har det nogen betydning ved besvarelsen af spørgsmål ... 2, at taksationsydelser for de største forsikringsselskabers vedkommende leveres af forsikringsselskabernes egne ansatte taksatorer og dermed er fritaget for afgift?"

EF-domstolen afsagde dom den 20. november 2003 (sag C-8/O1). Det bemærkes, at EF-domstolen valgte at behandle spørgsmål 2 og 3 under et. Det anføres i dommen blandt andet:

"...

36

Indledningsvis bemærkes, at de udtryk, der anvendes til at betegne fritagelser, som er fastsat i sjette momsdirektivs artikel 13, skal fortolkes strengt, da de er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person (jf. bl.a. dom af 15.6.1989, sag 348/87, Stichting Uitvoering Financiele Acties, Sml. s. 1737, præmis 13, og af 20.6.2002, sag C-287/00, Kommissionen mod Tyskland, Sml. I, s. 5811, præmis 43).

 

...

 

58

Indledningsvis bemærkes, at det er momsfritagelsen i sig selv, der ikke må kunne fremkalde konkurrencefordrejning, og at dette skal være tilfældet på et marked, hvor konkurrencen under alle omstændigheder påvirkes af, at der findes en aktør, som leverer ydelser til sine medlemmer, og som ikke må søge at opnå overskud. For at momsfritagelse skal kunne nægtes, er det således den omstændighed, at tjenesteydelser, der leveres af en sammenslutning, er fritaget for moms, og ikke den omstændighed, at sammenslutningen opfylder de øvrige betingelser i den pågældende bestemmelse, der skal kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

 

59

Som generaladvokaten har fremhævet i punkt 131 i forslaget til afgørelse, kan det - hvis sammenslutningerne, uanset enhver afgiftspålæggelse eller afgiftsfritagelse, kan være sikre på at beholde medlemmerne som kunder - ikke antages, at det er den afgiftsfritagelse, der indrømmes dem, som bevirker, at uafhængige erhvervsdrivende holdes ude fra markedet.

 

60

Endvidere bemærkes, at sjette momsdirektivs artikel 13, punkt A, har til formål at momsfritage visse former for virksomhed af almen interesse. Bestemmelsen udelukker imidlertid ikke alle former for virksomhed af almen interesse fra pålæggelse af moms, men alene dem, der er opregnet og beskrevet på detaljeret måde i bestemmelsen (jf. bl.a. dom af 12.11.1998, sag C149/97, Institute of the Motor Industry, Sml. I, s. 7053, præmis 18, og dommen af 20.6.2002 i sagen Kommissionen mod Tyskland, præmis 45).

 

61

Det er ganske vist korrekt, som det følger af den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 36, at de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i sjette momsdirektivs artikel 13, skal fortolkes strengt.

 

62

Det er dog også korrekt, at denne retspraksis ikke tager sigte på at pålægge en fortolkning, som gør de omhandlede momsfritagelser så godt som uanvendelige i praksis.

 

63

Selv om en sammenholdelse af de forskellige sprogversioner af sjette momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra f), viser, at udtrykket "under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning" ikke udelukkende tager sigte på konkurrencefordrejning, som momsfritagelsen aktuelt vil kunne fremkalde, men også konkurrencefordrejning, som den vil kunne fremkalde i fremtiden, må det dog kræves, at den risiko, som momsfritagelsen i sig selv fremkalder for konkurrencefordrejning, er reel.

 

64

Heraf følger, at indrømmelse af momsfritagelse skal nægtes, hvis der består en reel risiko for, at fritagelsen i sig selv, aktuelt eller i fremtiden, kan fremkalde konkurrencefordrejning.

 

...

 

På grundlag af disse præmisser kender

Domstolens (Femte Afdeling)

vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af Østre Landsret ved beslutning af 20. december 2000, for ret:

...

2) Artikel 13, Punkt A, stk. 1, litra f), i sjette momsdirektiv 77/388 skal fortolkes således, at indrømmelse af fritagelse for merværdiafgift i henhold til denne bestemmelse til en forening som den, der er tale om i hovedsagen - der opfylder alle bestemmelsens øvrige betingelser - skal nægtes, hvis der består en reel risiko for, at fritagelsen i sig selv, aktuelt eller i fremtiden, kan fremkalde konkurrencefordrejning.

3) En national lovgivning, hvorefter det er muligt at indrømme en tidsbegrænset fritagelse - som den i hovedsagen omhandlede - i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt fritagelsen vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning på et senere tidspunkt, er forenelig med artikel 13, punkt A, stk. 1, litra f), i sjette momsdirektiv 77/388 på betingelse af, at fritagelsen forlænges, så længe den pågældende opfylder bestemmelsens betingelser.

4) Det har ikke betydning for besvarelsen af det første, andet og tredje præjudicielle spørgsmål, at de største forsikringsselskaber lader taksation af motorkøretøjsskader udføre af deres egne ansatte taksatorer, hvorved de undgår, at disse tjenesteydelser pålægges merværdiafgift."

Forklaringer

LN har forklaret, at han har været direktør i H1 siden 2004. Han er uddannet automekaniker og har arbejdet som værkfører, inden han i 1987 blev ansat i H1 som taksator og senere som konsulent.

H1 er en medlemsejet non-profit virksomhed, der fungerer som en form for teknisk afdeling for medlemmerne. Den takserer alle motorkøretøjsskader for sine medlemmer og betjener kun medlemmer. Alle medlemmer behandles ens. Der er ansat 60 taksatorer fordelt over hele landet. Foreningens andel af de årlige motorkøretøjsskader udgør mellem 25-33%. Prisen for en taksation er i 2006 budgetteret til 704 kr. inkl. moms.

På de enkelte medlemmers vegne forhandler H1 årligt timepriser og eventuelle rabatter med værkstederne. De store forsikringsselskaber, som ikke er medlemmer, forhandler på egne vegne med værkstederne. Det har i forhandlingen betydning, hvor stort selskabet er. Når H1 forhandler på sine medlemmers vegne, får de små medlemmer på den måde en fordel.

Den typiske baggrund for en taksator er en uddannelse som automekaniker eller pladesmed og efterfølgende praktisk erfaring som værkfører.

Han har selv blandt andet beskæftiget sig med at uddanne ansatte i det såkaldte Autotaks-system. De bruger minimum en måned på at oplære taksatorer i Autotaks samt blandt andet i policebestemmelser og toldregler. Herefter er der praktisk oplæring, og efter ca. 1 år kan taksatoren klare sig selv.

Taksatorerne besøger dagligt værksteder og besigtiger de anmeldte skader. Der anvendes taksation via fotos, når skaderne er under 20.000 kr. inkl. moms. Skaden vurderes så af en taksator ud fra de fotos, som værkstedet har sendt. Herefter er der en drøftelse med værkstedet. Hvis værkstedet ikke er i stand til at sende fotos, besigtiges skaden, selv om denne er under 20.000 kr. Alle skader over 20.000 kr. besigtiges. Ca. 27-28% af det samlede antal skader takseres via fotos. Af disse besigtiges ca. 10% fysisk som en kontrolforanstaltning.

Autotaks-systemet anvendes af forsikringsselskaberne og taksatorerne og af nogle værksteder. De værksteder, som har adgang til systemet, kan kun anvende værkstedsdelen men ikke taksatordelen. De betaler ikke for at anvende systemet. Værkstederne kan via systemet udfærdige et tilbud. Værksteder som ikke anvender systemet sender tilbud på almindelig vis. Herefter har taksator en drøftelse med værkstedet. Taksator anvender systemet til at udfærdige en taksatorrapport.

Der er ingen værksteder, som udfører taksation for H1, og han har ingen forventning om, at dette vil blive tilfældet fremover. Taksation er en kontrol af værkstederne. Der er ofte stor forskel på det tilbud værkstedet fremsætter, og det beløb forsikringsselskabet ender med at betale. Der kan være forskelle helt op til 50-60%. En mekaniker kan godt komme på kursus i Autotaks-systemet men kun vedrørende værkstedsdelen.

På grund af fusioner i forsikringsbranchen har nogle selskaber meldt sig ud af H1, eksempelvis G10 som er fusioneret med G6. G1 meldte sig ud, fordi de ønskede at etablere deres egen taksatororganisation. Han kender ikke nærmere hertil. Der er ingen, der har meldt sig ud for at lade taksatoropgaver overgå til nogle af de store selskaber. De små selskaber, som har samarbejde med de store, har aldrig været medlemmer af H1. Ham bekendt, er der ingen af de store selskaber, som udbyder taksation. Han ved ikke hvordan H1s medlemmer fik udført taksation før 1973, hvor H1 blev etableret.

Han har aldrig hørt om, at nogen skulle have tanker om at etablere en organisation som H1. Han ved ikke, hvor mange taksatorer der er i landet, men det er i hvert fald over 200.

SJ har forklaret, at han er administrerende direktør i G36 Brandforsikring, der er medlem af H1. Selskabet tegner private forsikringer, herunder motorkøretøjsforsikringer, der udgør ca. 45% af de samlede præmieindtægter. Disse forsikringer har også beløbsmæssigt den største skadesandel.

Fordelen ved at være medlem af H1 er, at alle dele af virksomheden på denne måde kan holdes inden for egne rækker. Endvidere kan kundernes krav til service opfyldes ved at være tilknyttet en landsdækkende organisation, der kan rykke hurtigt ud. Det ville være meget vanskeligt for selskabet selv at løfte denne opgave, og det ville blive for dyrt. H1 har en demokratisk struktur, og på denne måde har selskabet indflydelse. Oplysninger om kundekreds med videre er fortrolige og af hensyn til kundepleje og beskyttelse af kunder ville det ideelle være, at G36 Brandforsikring havde egne taksatorer. Når sådanne oplysninger kan overlades til H1, skyldes det foreningens struktur.

G36 Brandforsikring er det femte eller sjette største selskab på markedet for privatforsikring. De store selskaber stiller ikke deres taksatororganisation til rådighed for andre. Hvis de gjorde, ville han ikke benytte sig af det, da konkurrenter på den måde ville komme i besiddelse af oplysninger, som en konkurrent ikke bør have.

Der findes ingen selvstændige virksomheder, der udbyder autotaksation. Det ville være meget vanskeligt at etablere sig på markedet, da man skal kunne stille med et landsdækkende korps, ligesom man på forhånd skal kunne overbevise om, at man kan magte opgaven. Det ville også være betænkeligt for selskaber at overlade oplysninger til en organisation, de ikke har indflydelse på.

Han kan ikke forestille sig, at værksteder skulle udføre taksation for G36 Brandforsikring. Værkstedet har en interesse i at tjene penge, mens forsikringsselskaberne ønsker at få udført reparationer så billigt som muligt. Meningen med taksation er netop at kigge værkstederne i kortene. Der er stort set ingen skader, der ikke behandles af en taksator. Taksation vil aldrig blive overflødig. Også ved taksation via fotos, er der behov for kontrol.

G36 Brandforsikring udfører selv taksation på alle andre områder end motorkøretøjsskader. Han ved ikke, hvem der udførte taksation vedrørende motorkøretøjsskader for G36 Brandforsikring før 1973.

KV har forklaret, at han har været taksator i H1 i 20 år. Han har tidligere været værkfører. Autotaks-systemet kan lette værkstedernes opgave med at udforme tilbud, men der er stadig værksteder, som sender tilbud på almindelig vis.

Taksatordelen i Autotaks er taksators redskab til at revidere værkstedstilbuddet. Det bliver kontrolleret, at dokumentationen er i orden, og der er dialog med værkstedet for at finde en løsning. Herefter modtager værkstedet den endelige taksatorrapport. Der er næsten altid forskel på en taksatorrapport og et værkstedstilbud.

Skader, som vurderes til under 20.000 kr., takseres som udgangspunkt via fotos. I mindst 10% af disse sager, finder der et uanmeldt kontrolbesøg sted. Efter hans opfattelse burde der ske fysisk besigtigelse ved alle skader. Der er stor usikkerhed ved at besigtige efter fotos. Der er med nogle værksteder indgået aftale om fototaksation. Aftalen indebærer, at værkstedet skal sende det nødvendige fotomateriale, og at taksatorerne skal orienteres på en måde, så det kan vurderes, om der skal ske fysisk besigtigelse. Værkstedet skal med andre ord opføre sig loyalt.

FK har forklaret, at han har været ansat i G54 og senere G37 Forsikring, hvor han blandt andet har været administrerende direktør.

G54 var ikke medlem af H1, men havde sin egen taksatororganisation. G37 var medlem, og han har via dette selskab været medlem af bestyrelsen i H1. G37 medlemskab skyldtes, at det på grund af kundernes krav reelt var udelukket at etablere eget taksatorkorps. Kunderne forventer, at der kan ske taksation af skade på deres bil meget hurtigt. Han vil anslå, at der skulle ansættes 75-80 personer for at have en landsdækkende organisation på plads. Fordelen ved egen organisation er, at selskabet kan gennemføre sin egen politik. Det næstbedste er en uvildig organisation.

G54 har et samarbejde med G53 Forsikring. Da han var ansat i G54, var såvel dette selskab som G53 Forsikring gensidige forsikringsselskaber. Han havde dengang et godt samarbejde med G53 Forsikrings direktør. Det blev på et tidspunkt antydet, at G53 Forsikring havde brug for en taksatororganisation. Da der kunne være forretningsmæssige muligheder i et samarbejde, blev der indgået aftale om, at G53 Forsikring anvendte G54s taksatorkorps. Dette havde intet med Autotaks-systemet at gøre. Det var svært at sætte pris på en taksationsydelse, så der blev aftalt en pris, der lå lidt under prisen hos H1.

G54s taksatororganisation var meget optimal, og der var derfor tanker om at sælge taksatorydelser til andre. Det blev aldrig til noget, da andre selskaber ikke kunne forventes at ville indgå et samarbejde, der ville indebære, at G54 fik indblik i konkurrerende selskabers kundeforhold. Tillige ville en kunde i et andet selskab komme i kontakt med en ansat taksator i G54, hvilket ingen konkurrent ønsker. Da han var i G37, var det da også utænkeligt, at de ville efterspørge taksationsydelsen fra for eksempel G6 eller G54.

Han har aldrig hørt om, at en virksomhed har udbudt autotaksation. Det kræver en stor organisation, og der ville alene være et marked hos de mindre selskaber. Hvis han havde modtaget en sådan henvendelse, var der blevet foretaget en normal forretningsmæssig vurdering. Man kunne forestille sig, at en henvendelse kom fra en organisation, som allerede udførte taksation i et andet land.

Selskabet G56 S.A. anvender G54s taksatorkorps. Han er bekendt med, at G56 var på markedet for at få placeret opgaven med taksation. G54 vurderede, at det ikke var konkurrencemæssigt belastende at samarbejde med G56, som er en nichevirksomhed. Han kender ikke nærmere til, hvorfor der blev indgået en aftale.

BT har forklaret, at han er vicedirektør i G54, hvor han har været ansat i 45 år. Han er formand for motorforsikringsudvalget i HH, der er en branche organisation. Han har primært beskæftiget sig med private forsikringer. I G54 udgør bilforsikringer cirka 1/3 af omsætningen vedrørende privatforsikringer.

Et selskab med egen taksatororganisation fastlægger selv hvilken kundeservice, der skal ydes. G54s taksatorkorps er meget effektivt. Det er nødvendigt med et stort korps, så der kan besigtiges fra dag til dag. Taksatorerne er selskabets ansigt udadtil. Alle karosseriskader bliver besigtiget, da dette opfattes som lønsomt. De tør ikke lade værkstederne bestemme prisen. De anvender ikke taksation via fotos, da det er for nemt at manipulere med billeder. I G54 er det politikken, at værkstederne ikke skal røre bilen, før taksator har været forbi og egenhændigt har opgjort skaden. Andre selskaber lader værkstederne komme med et færdigt forslag, hvorefter der bliver forhandlet.

G53 Forsikring anvender G54s taksatorkorps. Det er historisk betinget og skyldes ikke, at man har været på markedet for at udbyde taksation. G53 Forsikring betaler kostprisen for en taksation. Selskabet er ikke en konkurrent.

Efter hans opfattelse er det utopi, at to konkurrerende selskaber indgår samarbejde om taksation, idet man ikke lægger sine kunder til skue for hinanden.

Der er ingen private, der har udbudt taksation. Det ville kræve en betydelig investering, og man kan kun forestille sig, at vedkommende ville starte med at samarbejde med et stort eller mellemstort forsikringsselskab. Det ville være et krav, at taksationsydelserne var landsdækkende.

G54 har et godt samarbejde med G56 og G53 Forsikring, der begge anvender selskabets taksatorkorps. G54 får på den måde en bedre udnyttelse af korpset.

Procedure

H1 har navnlig gjort gældende, at der efter EF-domstolens afgørelse skal foreligge en reel risiko for aktuel eller fremtidig konkurrencefordrejning, for at momsfritagelse kan nægtes, og at det skal være momsfritagelsen i sig selv, der skal kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Ved udtrykket reel risiko må forstås, at der skal foreligge en høj grad af sandsynlighed for konkurrencefordrejning.

Det kan lægges til grund, at der ikke aktuelt er konkurrenter til H1. Efter bevisførelsen må det anses for utænkeligt, at værksteder skulle begynde at udbyde taksatorydelser. Historisk set har der ikke været tredjemænd på markedet heller ikke i den periode, hvor der var momsfritagelse på området. Det forekommer ikke sandsynligt, at en tredjemand skulle kunne etablere sig på markedet. Dette ville blandt andet fordre, at vedkommende havde en landsdækkende organisation og adgang til Autotaks-systemet. Etableringsomkostningerne ville være ganske betydelige, og der ville fra starten være behov for at samarbejde med et stort forsikringsselskab. Det forekommer usandsynligt, at et forsikringsselskab ville samarbejde med en virksomhed, som det ikke havde indflydelse på. Tillige skulle der konkurreres mod H1, der ikke drives for at skabe overskud.

De store forsikringsselskaber med egne taksatorkorps udbyder ikke taksatorydelser. Det er meget begrænset, i hvilket omfang de store samarbejder med andre. Reelt drejer det sig om, at under 3% af de årlige autoskader takseres af et andet forsikringsselskab. Der er ikke tale om et egentligt marked.

Der kan i denne sammenhæng foretages analogier til de konkurrenceretlige regler.

Det er Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at en momsfritagelse aktuelt eller i fremtiden udgør en reel risiko for konkurrencefordrejning. Dette fremgår tillige af EF-domstolens afgørelse. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt der foreligger en reel fremtidig risiko for konkurrencefordrejning, er der mulighed for at meddele en midlertidig momsfritagelse. Dette fremgår af forarbejderne til momsloven og af EF-domstolens afgørelse.

Skatteministeriet har navnlig gjort gældende, at det af EF-domstolens afgørelse fremgår, at det er momsfritagelsen i sig selv, som ikke må medføre reel risiko for konkurrencefordrejning, og at også en fremtidig risiko herfor er tilstrækkelig til at nægte fritagelse.

Det bestrides, at det af EF-domstolens afgørelse fremgår at Skatteministeriet har bevisbyrden for, at afgiftsfritagelse vil medføre konkurrencefordrejning.

Det gøres gældende, at det tilkommer domstolene på grundlag af en fri bevisbedømmelse at vurdere, om der er en sådan reel risiko for, at momsfritagelse vil medføre konkurrencefordrejning.

Det gøres endvidere gældende, at det på almindelige konkurrenceudsatte områder nødvendigvis vil forholde sig således, at der vil være en reel risiko for, at momsfritagelse til en organisation som sagsøgerens vil medføre konkurrencefordrejning. Momsfritagelse vil nemlig reelt medføre, at potentielle konkurrenter vil være afskåret fra at udøve virksomhed i konkurrence med den momsfritagne organisation.

Det må derfor efter almindelige bevisbyrdregler være sagsøgeren, som skal påvise, at der består særlige adgangsbarrierer, som forhindrer, at eventuelle konkurrenter bevæger sig ind på markedet.

I den forbindelse kan det konstateres, at sagsøgeren ikke har påpeget reelle adgangsbarrierer til markedet, og det må derfor efter sagsøgtes opfattelse lægges til grund, at der er fri adgang til markedet, således at momsfritagelse vil medføre konkurrencefordrejning.

Det afgørende er herefter, om et forsikringsselskab har valgt eller kan vælge en anden taksator end H1. Såfremt dette er tilfældet, må momsfritagelse nægtes. Der kan ikke stilles krav om, at konkurrencefordrejningen skal være mærkbar, og der kan ikke foretages analogier til de konkurrenceretlige regler.

Det kan konstateres, at der er 8-9 taksatororganisationer, i landet, og at der er organisationer med under 10% af markedet. Etableringsomkostningerne og adgangsbarriererne på markedet er ikke større, end det kan lade sig gøre at etablere sit eget korps, hvilket senest G1 har gjort. Efter vidnet FKs forklaring kunne man også forestille sig, at en udenlandsk virksomhed ønskede at etablere sig på det danske marked.

Det kan konstateres, at der faktisk er forsikringsselskaber som udfører autotaksation for andre selskaber, som herefter må betale moms herfor. Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at G56 var på markedet for at finde en taksatororganisation. Vidnet BT har forklaret, at der kan opnås en mere rationel udnyttelse af taksatorkorpset ved at samarbejde med andre.

Det bestrides, at H1 ikke skulle beregne sig en avance for udførelsen af taksationsydelser.

På ovennævnte grundlag må det lægges til grund, at der er en reel mulighed for, at momsfritagelse vil medføre konkurrencefordrejning eller i hvert fald mulighed for fremtidig konkurrencefordrejning. Betingelserne i Momslovens § 13, stk. 1, nr. 20, er således ikke opfyldt. Af samme grund er der heller ikke anledning til at meddele en midlertidig fritagelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 20, fik sit nuværende indhold ved Lov nr. 375 af 18. maj 1994, der blandt andet implementerede 6. momsdirektivs (77/388) artikel 13, punkt A, stk. 1, litra f.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår blandt andet, jf. Folketingstidende 1993-1994 tillæg A, spalte 4396-4398:

"Betingelserne indebærer, at det kun i meget begrænset omfang vil være muligt at opnå afgiftsfritagelse efter bestemmelsen.

...

Fritagelsen må ikke kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Konkurrencefordrejning foreligger, hvis en afgiftsfritagelse påvirker de gældende konkurrencevilkår på markedet til skade for andre virksomheder, der udøver tilsvarende aktiviteter. Det er tilfældet, hvis det enkelte medlem i kraft af samarbejdet kan få leveret ydelser uden afgift, som andre uafhængige virksomheder udbyder med afgift. Ikke alene aktuelle konkurrenceforhold må i den forbindelse tages i betragtning. En fritagelse må således ikke kunne være en hindring for etablering af konkurrerende virksomheder. Er der tvivl om, hvorvidt en afgiftsfritagelse vil kunne skabe konkurrencefordrejning på et senere tidspunkt, kan en fritagelse efter bestemmelsen gøres tidsbegrænset.

Hensynet til lige konkurrencevilkår indebærer, at aktiviteter, der normalt er forbundet med erhvervsvirksomhed, ikke vil kunne fritages efter bestemmelsen. Det betyder f.eks., at ydelser som almindelig administration og edb-behandling for medlemmerne ikke vil kunne fritages."

Herefter, og i overensstemmelse med præmis 36 i EF-domstolens dom, skal bestemmelsen, som en undtagelse til hovedreglen om, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag, fortolkes indskrænkende.

Efter EF-domstolens dom er det afgørende i relation til begrebet konkurrencefordrejning, hvorvidt der består en reel risiko for, at en momsfritagelse i sig selv, aktuelt eller i fremtiden, kan fremkalde konkurrencefordrejning.

Efter bevisførelsen, herunder navnlig den af Autotaks udarbejdede oversigt, der viser hvilke andre virksomheder end H1, der udfører taksatoropgaver, lægges det til grund, at flere forsikringsselskaber udfører autotaksation for andre selskaber, der herefter må betale moms for ydelsen. Vidnet BT har forklaret, at et selskab med eget taksatorkorps på denne måde kan opnå en bedre udnyttelse af sine ressourcer.

Efter vidnet FKs forklaring lægges det til grund, at selskabet G56 S.A. undersøgte markedet med henblik på at indgå aftale om autotaksation med et forsikringsselskab, der havde mulighed for at levere en sådan ydelse, og at der herefter blev indgået aftale med G54.

Det kan som ubestridt lægges til grund, at forsikringsselskabet G1 efter at have meldt sig ud af H1 etablerede sit eget autotaksatorkorps.

Efter vidnet FKs forklaring fremstår der tillige mulighed for, at et udenlandsk selskab vil kunne etablere sig i Danmark og udbyde ydelser indenfor autotaksation.

På denne baggrund foreligger der en reel risiko for, at en momsfritagelse af H1 vil kunne medføre konkurrencefordrejning, hvorfor der ikke kan meddeles momsfritagelse. Herefter, og i overensstemmelse med EF-Domstolens præmis 64, er der heller ikke grundlag for at meddele en midlertidig momsfritagelse.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand samt positive udgifter afholdt i forbindelse med procedure for EF-Domstolen skal H1 betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 1.250.000,- kr.

Landsretten har herved taget udgangspunkt i de vejledende takster for proceduresalær for landsret og har under hensyn til sagens forløb, herunder navnlig forelæggelsen af præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen, fundet, at salæret skal fastsættes højere, end de vejledende takster tilsiger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal H1 inden 14 dage betale 1.250.000 kr. til Skatteministeriet.