Spørgsmål

1. Kan bonus indgå i opgørelsen af årslønnen, som beskrevet i programmet for medarbejderobligationer efter Ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 3 og uddybet i denne anmodning?
2. Skal den omhandlede bonus medtages ved opgørelsen af årslønnen i det år, som de regnskabsmæssige opgørelser vedrører eller skal bonus medtages i udbetalingsåret?
3. Kan den indgåede aftale, hvorefter der sker en graduering af, hvor meget af bonus medarbejderne kan deltage med i ordningen accepteres, således at den aftalte lønnedgang anses for reel og de i denne forbindelse senere modtagne medarbejderobligationer bliver behandlet efter reglerne i Ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 3?
4. Hvis SKAT er uenig i, at bonus kan indregnes ved opgørelsen af årslønnen efter Ligningslovens § 7A som beskrevet, skal vi bede SKAT angive vilkårene for indregning af bonus i årslønnen i den foreliggende situation.

 

Svar

1. Ja, se dog SKATs indstilling og begrundelse.
2. Se SKATs indstilling og begrundelse.
3. Ja.
4. Spørgsmålet bortfalder.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Forudsætninger og baggrund for forespørgslen

A A/S har i december 2007 tilbudt koncernens medarbejdere at indtræde i en ordning med medarbejderobligationer kombineret med en lønnedgang. Anmodningen er vedlagt kopi af tilbuddet.

Koncernen arbejder med finansiel rådgivning og benytter - i overensstemmelse med branchekutymen - bonus (variabel løn) som et naturligt element af aflønningen.

Det er koncernens vurdering, at den variable løndel, enten helt eller delvist, kan indgå ved opgørelsen af årslønnen iht. Ligningslovens § 7A, stk. 1, nr. 3. Dette er bekræftet af Skatterådet i adskillige anmodninger om bindende svar.

Udmålingen af bonus

Koncernen benytter sig af en sammensat metode i forbindelse med opgørelsen af bonus for den enkelte medarbejder. Metoden vurderes af ledelsen at være i overensstemmelse med kutyme i branchen.

Kriterier for opgørelsen af bonus

Udgangspunkt for fastsættelsen af bonus er opfyldelsen af nogle på forhånd aftalte performancekriterier. Nogle af disse har økonomisk karakter og andre har til formål at understøtte strategien ved kompetence-, organisations-, kundeudvikling og lignende.

Bonus på baggrund af performancekriterierne suppleres af en af bestyrelsen diskretionært fastsat bonus. Størrelsen af denne andel af bonus stiger typisk i takt med ancienniteten i branchen og ansvaret for den samlede forretningsdrift. For koncernens partnere har denne andel af bonus således stor vægt, medens den for det administrative personale ikke har nogen vægt.

Bonus afhænger af ansættelse samt resultatet i den vedtagne årsrapport

Bonus opgøres først endeligt i forbindelse med vedtagelsen af årsrapporten, hvilket typisk sker i april måned.

Det er således en forudsætning for retten til bonus, at medarbejderen fortsat er ansat i koncernen og at den vedtagne årsrapport udviser et overskud. Den samlede bonus udgør herefter 40 % af resultatet før skat.

Er medarbejderen således fratrådt inden årsrapporten bliver vedtaget på generalforsamlingen bortfalder retten til bonus. Dette er i overensstemmende med almindelig branchepraksis.

Et negativt resultat i årsrapporten kan ligeledes være årsag til, at der ikke udbetales bonus.

Forventeligheden af bonus

Skatterådet har tidligere (SKM2006.725.SR) accepteret, at den forventede variable løn kunne medregnes ved opgørelsen af årslønnen iht. Ligningslovens § 7A.

Afgørende i denne forbindelse er, at den del af den variable løn, der indgår ved opgørelsen af årslønnen ikke er påvirket af ekstraordinære forhold.

• For medarbejdere med lav anciennitet og begrænset ansvar er det alene opfyldelsen af de personlige målsætninger, der har betydning for opgørelsen af bonus. Ekstraordinære forhold kan således ikke antages at påvirke bonus for disse personer. Bonus for denne persongruppe overstiger almindeligvis ikke 250.000 kr. pr. år.
• For medarbejdere med middel anciennitet og middel ansvar begynder den diskretionære del af bonus at have en vis vægt. Opfyldelsen af de personlige målsætninger har dog også for disse personer stor betydning. Ekstraordinære forhold såsom deltagelsen i sager med ekstra gode resultater, vil dog i en vis grad kunne påvirke størrelsen af bonus. Den samlede bonus for denne persongruppe overstiger almindeligvis ikke 500.000 kr. pr. år.
• For medarbejdere med høj anciennitet og stort ansvar har den diskretionære andel af bonus en væsentlig betydning og bonus for disse medarbejdere udgør almindeligvis en stor del af den samlede aflønning. Formodningen er dog, at disse personer løbende påvirker de forhold, der ligger til grund for den diskretionære fastsættelse af bonus, og at der derved er en vis forventelighed hvad denne angår. Koncernens samlede resultat samt resultaterne indenfor den enkeltes ansvarsområder må dog tilskrives en vis betydning.

På baggrund af ovenstående er det selskabets vurdering, at en vurdering af det ekstraordinære element i forhold til opgørelsen af årslønnen kan foretages således:

For bonus indtil 250.000 kr. pr. år er der en meget høj grad af forventelighed og denne bør derfor kunne medtages fuldt ud ved opgørelsen af årslønnen. (max. 9% kan konverteres)

For bonus mellem 250.000 og 500.000 kr. pr. år er der en stor grad af forventelighed og denne del bør derfor kunne medtages for en stor del ved opgørelsen af årslønnen. (max. 7 % kan konverteres)

For bonus over 500.000 kr. pr. år er der en rimelig grad af forventelighed, men den vil samtidig kunne være påvirket i ikke ubetydelig grad af enkeltstående forhold. Samlet vurderes denne andel derfor at kunne medtages med en rimelig vægt ved opgørelsen af årslønnen. (max. 5 % kan konverteres)

Ovenstående opsummerer på passende vis de drøftelser om targetløn, som der løbende har været og er med medarbejderne i forbindelse med ansættelser, lønsamtaler o.l.

Bonus udbetales efter vedtagelsen af årsrapporten

Der erhverves først endelig ret til bonus, når årsrapporten godkendes på selskabets generalforsamling.

Det er alene på denne baggrund selskabets opfattelse, at bonus skal betragtes som en del af årslønnen i udbetalingsåret.

At opfyldelsen af performancekriterierne vurderes for samme periode som regnskabsperioden i den godkendte årsrapport påvirker ikke vurderingen heraf.

Det skal bemærkes, at den diskretionære andel først fastsættes på bestyrelsesmøder i udbetalingsåret.

Skatterådet har i en tidligere sag (SKM2008.176.SR) vurderet, at særlovgivningen i funktionærlovens § 17a gør sig gældende for en medarbejderobligationsordning, der tilbydes funktionærer. Konsekvensen heraf var, at ordningen skulle tiltrædes inden udløbet af den første måned i den lønperiode, som ordningen omfattede.

I et andet bindende svar (SKM2006.724.SR) fra Skatterådet indgik foregående års bonus imidlertid ved opgørelsen af årslønnen. Det er vurderingen, at de forudsætninger for opgørelsen af bonus, som er beskrevet i den pågældende sag, på afgørende punkter kan sidestilles med forudsætningerne i den foreliggende sag. Den godkendte og reviderede årsrapport har således en ikke uvæsentlig betydning i begge sager.

Tages det samtidig i betragtning, at selskabet har tilstræbt en metode, som for de enkelte personalegrupper ser bort fra det ekstraordinære element, medfører tiltræden af den samlede aftale om bruttolønsfinansierede medarbejderobligationer i december 2007, at der inden første lønperiode i 2008 er aftalt en samlet lønnedgang for 2008, som ikke overstiger den forventelige ordinære del af lønnen.

Primær påstand er således, at bonus udbetalt i 2008 skal indgå ved opgørelsen af årslønnen for 2008 efter den beskrevne metode. Subsidiært kan bonus udbetalt i 2008 efter den beskrevne metode tages til indtægt for forventningerne til bonus relateret til indkomståret 2008.

Sammenfatning

I spørgsmål et ønskes svar på, om bonus i den foreliggende situation kan indgå ved opgørelsen af årslønnen.

Der er tale om det principielle spørgsmål om, hvorvidt bonus som kan relateres til såvel aftalte performancekrav som et af bestyrelsen diskretionært element kan indgå ved opgørelsen af årslønnen i henhold til Ligningslovens § 7A.

Spørgsmål to relaterer sig til perioden for indregning af bonus i årslønnen, når nogle af kriterierne vedrører året før retserhvervelse.

Virksomheden har vurderet den grad af forventelighed, der er i relation til bonus, for på denne vis at kunne skønne, hvor meget af bonus som skal karakteriseres som relateret til ekstraordinære forhold.

Ved spørgsmål tre ønskes en bekræftigelse på, at den foretagne vurdering kan lægges til grund for en opgørelse af årslønnen i henhold til Ligningslovens § 7A for koncernens medarbejdere.

Spørgsmål fire er kun relevant, hvis SKAT vurderer, at den af selskabet benyttede model til at fokusere på den forventelige/ordinære del af lønnen ikke kan benyttes. Selskabet ønsker så SKATs svar på, hvorledes årslønnen i relation til Ligningslovens § 7A skal opgøres i den givne situation.

Af det fremsendte tilbud om medarbejderobligationer i A koncernen i 2008 fremgår bl.a. følgende:

"Obligationen udstedes og indfries til kurs 100.

Hvem kan modtage A-Obligationen?

Alle medarbejdere i A A/S, der opfylder følgende betingelser, tilbydes at modtage A-Obligationen:

• Medarbejdere med en gennemsnitlig arbejdstid på mere end 8 timer om ugen.
• Medarbejdere, der er i uopsagt stilling på tidspunkterne for tildelingen af A-obligationer (december 2008).
• Medarbejdere på lovfæstet orlov.

Medarbejdere i tidsbegrænsede ansættelser er ligeledes omfattet af ordningen, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Hvem kan ikke deltage?

Følgende medarbejdere kan ikke modtage A-Obligationen:

• Medarbejdere, der enten er opsagt eller har sagt deres stilling op på tidspunktet for tildelingen af A-Obligationen.
• Medarbejdere med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindre end 8 timer.

Hvor meget kan obligationen udgøre?

A-Obligationen tildeles hvert år i december måned og for indeværende ordning i december 2008. Tildelingen og afgiften svarer til bruttolønnedgangen i 2008. Obligationstildelingen pr. år med tillæg af afgiften, som A A/S skal betale, må maksimalt udgøre 10 % af medarbejderens årsløn efter bruttolønnedgang.

I henhold til praksis på området, er det muligt også at lade den variable del af lønnen (bonusbetaling) indgå ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for obligationen. Det er dog usikkert, hvorledes denne praksis kan overføres til aflønningen i A koncernen. Vi vil derfor rette henvendelse til SKAT for afklaring af denne usikkerhed.

Der hersker imidlertid ikke tvivl om, at den faste løn kan indgå fuldt ud. På denne baggrund kan du derfor vælge at deltage med indtil 9 % af din faste løn (før bruttolønnedgang).

I tillæg hertil skal du for den variable del af lønnen efter nedenstående model vælge, hvor meget du maksimalt ønsker at henføre til A-obligationen:

• For bonus indtil 250 t.kr. kan du vælge at deltage med indtil 9 %
• For bonus over 250 t.kr. og indtil 500 t.kr. kan du vælge at deltage med indtil 7 %
• For bonus over 500 t.kr. kan du vælge at deltage med indtil 5 %."

Rådgiver har supplerende oplyst følgende:

"Som omtalt vil det naturligvis være problematisk med en henføring af bonus til det år, som ligger til grund for beregningen af den samlede bonus for virksomheden. Udbetalingerne i 2008 modsvarer således 40% af resultatet før skat for 2007, men er ved udgangen af 2007 ikke individuelt fordelt, jf. at retserhvervelsen først finder sted ved generalforsamlingen i 2008. Jeg er således enig i, at det vil være problematisk at udstede obligationerne til de enkelte medarbejder i december 2007, da de individuelle beløb ikke er kendte.

Som omtalt mener jeg også, at periodiseringsspørgsmålet mere har fremadrettet karakter, nemlig i relation til forholdet om retserhvervelsen i 2008 medfører, at tiltrædelsen af aftale om medarbejderobligationer i december 2007 får den effekt, at der kan beregnes andel af den i 2008 modtagne bonus, som herefter indgår ved udstedelsen af medarbejderobligationer i december 2008 eller om aftalen først kan anses for at have effekt for bonusudbetalingen i 2009 (som vedrører 2008), da tiltrædelsen skal ske inden første lønperiode i 2008.

Jeg skal som omtalt bede dig notere, at politikken om, at 40% af resultatet før skat udbetales som bonus er helt grundlæggende for selskabet og er vedtaget af generalforsamlingen allerede ved etableringen af selskabet. Politikken indebærer, at der er stor sikkerhed for størrelsen af den samlede bonus, men at de individuelle bonusser først kendes med sikkerhed på retserhvervelsestidspunktet - generalforsamlingens vedtagelse af årsrapporten. Potentielt lidt før, da den nedsatte bonus commite, som kommer med indstillingen til de individuelle beløb, som regel mødes før generalforsamlingen.

Grundlaget for den samlede bonus kan beskrives således:

• Inden regnskabsåret fastlægges 18 konkrete performancekriterier, der bedømmes på en skala fra 1-6. Kriterierne relaterer sig til såvel økonomiske forhold som andre forhold, jf. beskrivelsen heraf i anmodning om bindende svar. Disse kriterier benyttes for samtlige medarbejdere og afstemmes med hver enkelt medarbejder som et led i udviklingssamtalerne.
• I tillæg hertil vurderes den enkelte medarbejders andel af værdiskabelsen i virksomheden i form af deltagelse i sager, positive kundetilbagemeldinger, udvikling af kundebasen o.l. - det er denne del som i anmodningen er betegnet som et diskretionært element. For alle disse forhold kan der redegøres konkret i form af opgørelser af værdi af kontrakter, overskud på sager, antal af klager og karakteren heraf mm.

Det skal bemærkes, at ovennævnte vurderingsgrundlag er gældende for alle medarbejdere og således ikke afhænger af stilling, anciennitet eller lignende. Det er dog vurderingen, at de medarbejdere som har størst anciennitet og størst ansvar påvirker værdiskabelsen i højere grad end ansatte med mindre anciennitet og ansvar. Det sidste element af bonusopgørelsen vil af denne årsag udgøre mere for denne type af medarbejdere.

Den afsluttende vurdering kan føre til det resultat, at en medarbejder ikke får nogen bonus eller, at den nedsættes væsentligt som en følge af store negative afvigelser fra forventningerne for den pågældende. Denne konsekvens kan sammenlignes med, at der i SKM2008.176.SR ikke udbetales bonus ved performance der bedømmes som "unsatisfactory"."

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ønskede besvarelse:

1. Ja.
2. Bonus skal medtages i udbetalingsåret.
3. Ja.
4. Hvis der svares nej til spørgsmål 3 anmodes SKAT om en alternativ metode for at medtage bonus ved opgørelsen af årslønnen efter Ligningslovens § 7A.

SKATs indstilling og begrundelse

Indledningsvist bemærkes, at der ikke er taget stilling til, om betingelserne for kontantlønsnedgang for så vidt angår den faste løndel af aftalen er opfyldt, da der ikke er spurgt om dette.

SKAT bemærker desuden, at kursen for obligationen ikke på forhånd kan fastsættes til kurs 100, men at kursen skal fastsættes til kursen, jf. ligningsvejledningen 2008-4, afsnit A.B.1.10.3, på det tidspunkt, hvor obligationen udstedes.

Ad spørgsmål 1

Ifølge LL § 7 A, stk. 1, nr. 3 kan en arbejdsgiver tildele sine ansatte medarbejderobligationer. Det følger af § 7 A, stk. 2, 1. pkt., at adgangen til at erhverve obligationer skal stå åben for alle ansatte i virksomheden. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes, jf. § 7 A, stk. 2, 2. pkt.

I nærværende sag tilbydes alle ansatte, som opfylder nogle generelle betingelser, medarbejderobligationer for deres bonusindkomst. Spørgsmålet er om bonusdelen også udgør en del af årslønnen, og kan indgå i medarbejderobligationsordningen mod kontantlønsnedgang. Det bemærkes, at uanset, at der både for den løbende kontante løndel og for bonussen, foretages kontantlønsnedsættelse mod udstedelse af medarbejderobligation, vil obligationen i denne sag ikke overstige 10 % af årslønnen.

Af SKM2008.176.SR, som alene vedrørte en ordning, hvor medarbejderne kunne anvende en del af bonussen til kontantlønsnedgang og udstedelse af en skattefri medarbejderobligation, fremgik bl.a. følgende af SKATs indstilling og begrundelse:

"I nærværende sag tilbydes alle A´s danske ansatte (11 medarbejdere) medarbejderobligationer, idet obligationerne er et alternativ til en kontant bonusudbetaling. I SKM.2006.724.SR godkendte Skatterådet en lignende ordning.

Aftale om ændret vederlagssammensætning

Ifølge den fremlagte ordning kan medarbejderne aftale med deres arbejdsgiver, at en del af deres fremtidige kontante løn (nemlig den del, der udbetales som bonus), kan konverteres til medarbejderobligationer. SKAT finder derfor, at ordningen skal vurderes ud fra den praksis, der er gældende for så vidt angår aftaler om ændret vederlagssammensætning.

Såfremt en ansat og dennes arbejdsgiver ønsker at aftale en fremadrettet ændring i den ansattes fremtidige løn, stiller skattemyndighederne en række betingelser for at en sådan aftale kan accepteres skattemæssigt:

1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.

2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.

3. Den aftalte lønreduktion skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden.

4. Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.

5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.

6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Som det fremgår af den ovenfor anførte betingelse nr. 1 er det et krav, at den aftalte lønnedgang skal være fremadrettet. Heri ligger, at løn, hvortil der på aftaletidspunktet er erhvervet endelig ret, ikke kan konverteres til en naturalieydelse. Ifølge praksis findes en sådan konvertering at stride mod kildeskattelovens § 46, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14/11/2005).

Det må således afgøres, på hvilket tidspunkt den ansatte anses at have erhvervet endelig ret til bonusen i henhold til den skitserede aftale.

Den endelige bonus kan først beregnes efter udløbet af optjeningsåret og først på det tidspunkt, hvor selskabets regnskab foreligger. Ifølge det oplyste er det et krav, at den pågældende medarbejder er ansat på udbetalingstidspunktet for at have krav på bonusen. 

Samtlige ansatte er, ifølge det overfor SKAT oplyste, omfattet af Funktionærloven. SKAT vurderer, at den i sagen omhandlede bonusordning og den omhandlede obligationsordning er omfattet af funktionærlovens § 17a, som vedrører krav på "...tantieme, gratiale eller lignende ydelser...".

Bestemmelsen er sålydende:

"Såfremt en funktionær, der ifølge aftale eller sædvane delvis vederlægges med tantieme, gratiale eller lignende ydelser, fratræder sin stilling i et løbende regnskabsår, tilkommer der ham en i forhold til hans ansættelsestid i regnskabsåret afpasset andel af den ydelse, han ville have fået udbetalt, dersom han havde været ansat i virksomheden ved regnskabsårets afslutning eller på det tidspunkt, ydelserne i øvrigt udbetales.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på købe- eller tegningsrettigheder til aktier m.v., der er omfattet af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold."

Når en bonusordning eller en medarbejderaktie- eller obligationsordning er omfattet af Funktionærlovens § 17a, er konsekvensen, at medarbejderen optjener (erhverver) løbende ret til bonusen eller løn i form af aktier eller obligationer. En betingelse i bonusaftalen om at medarbejderen skal være ansat på udbetalingstidspunktet har ikke gyldighed, idet funktionærlovens § 21 foreskriver, at bestemmelserne i blandt andet § 17 a ikke kan fraviges til ugunst for funktionæren.

Det skatteretlige retserhvervelsestidspunkt følger ikke nødvendigvis retserhvervelsesbegreber opstillet på retsområder uden for skatterettens område, men SKAT vurderer dog, at det bør lægges til grund, at medarbejderne i nærværende sag erhverver løbende ret til bonussen, dvs. kontanterne henholdsvis obligationerne. For så vidt angår selve fastlæggelsen af retserhvervelsestidspunktet finder SKAT det således rigtigst at lægge særlovgivningens bestemmelser til grund. Fastlæggelsen af retserhvervelsestidspunktet er dog ikke nødvendigvis bestemmende for beskatningstidspunktet. Der er særlige regler om indeholdelse af A-skat i KSL § 46, stk. 2. Beskatningen (indeholdelsen) finder sted ved udbetalingen af A-indkomsten, dog senest 6 måneder efter det tidspunkt, hvor indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til indkomsten.

For at ordningen ikke kommer i strid med KSL § 46, stk. 3, jf. betingelse nr. 4 ovenfor, må det kræves, at medarbejderen træffer valget mellem kontanter og medarbejderobligationer inden der erhverves ret til bonusen, hvilket i praksis betyder, at medarbejderne må træffe valget løbende, hvilket formentlig er uønskeligt af praktiske grunde. Medarbejderne må derfor træffe valget forud for det tidspunkt, hvor der erhverves ret til den første del af bonusen, dvs. inden udløbet af den første måned i den periode, der ligger til grund for beregningen af bonusen.

SKAT vurderer, at de øvrige betingelser for godkendelse af aftaler om ændret vederlagssammensætning er opfyldt.

Adgangen til at erhverve obligationer skal stå åben for alle ansatte i virksomheden, jf. LL § 7A, stk. 2, 1. pkt.

Beregningen af den enkelte medarbejders bonus ligger til grund for antallet af obligationer, som vedkommende er berettiget til at modtage. Bonusberegningen foretages på baggrund af to forskellige beregninger (én beregning for management - en anden beregning for non-management).

Ifølge det af ansøger oplyste har samtlige medarbejdere ansat i A modtaget bonus i de år, bonusordningen har været gældende.

Kun i tilfælde, hvor en medarbejders præstation må karakteriseres som "unsatisfactory" (utilfredsstillende), tildeles denne medarbejder ingen bonus og er dermed heller ikke berettiget til at modtage medarbejderobligationer.

SKAT vurderer dog ikke, at dette bevirker, at ordningen ikke opfylder kravet i LL § 7 A, om at ordningen skal være generel.

Det er ifølge bestemmelsen "adgangen til at erhverve obligationerne" der skal stå åben for samtlige ansatte. SKAT finder netop, at adgangen til at erhverve obligationer er åben for alle, uanset at adgangen til erhvervelse er betinget af en vis "performance" fra medarbejderens side.

Ordningen opstiller nogle minimumsbetingelser, for at man kan modtage obligationerne. Da disse betingelser er ens for samtlige ansatte (dog inden for to forskellige hovedgrupper; management og non-management), finder SKAT at den differentiering, der kommer til udtryk ved bonusberegningen - og dermed også ved obligationstildelingen, ligger inden for rammerne af "begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier", jf. LL § 7 A, stk. 2, 2. pkt.    

Under forudsætning af, at samtlige de øvrige betingelser i LL § 7 A er opfyldt, indstiller SKAT, at spørgsmål 1 besvares med ja."

Ifølge denne ordning kan medarbejderne aftale med arbejdsgiveren, at også en del af den fremtidige kontante løn, som udgøres af bonussen kan konverteres til medarbejderobligationer. SKAT finder, at også den del af aftalen, som vedrører bonusdelen af lønnen, skal vurderes ud fra den praksis, der er gældende for så vidt angår aftaler om ændret vederlagssammensætning.

Såfremt en ansat og dennes arbejdsgiver ønsker at aftale en fremadrettet ændring i den ansattes fremtidige løn, stiller skattemyndighederne en række betingelser for at en sådan aftale kan accepteres skattemæssigt:

1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.

2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.

3. Den aftalte lønreduktion skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden, dog mindst 12 måneder.

4. Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3.

5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.

6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Som det fremgår af den ovenfor anførte betingelse nr. 1 er det et krav, at den aftalte lønnedgang skal være fremadrettet. Heri ligger, at løn, hvortil der på aftaletidspunktet er erhvervet endelig ret, ikke kan konverteres til en naturalieydelse. Ifølge praksis findes en sådan konvertering at stride mod kildeskattelovens § 46, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14/11/2005).

Det må således afgøres, på hvilket tidspunkt den ansatte anses at have erhvervet endelig ret til bonusen i henhold til den skitserede aftale.

Da aftalen i det konkrete tilfælde er underskrevet inden udgangen af 2007, er aftalen om kontantlønsnedgang, også for bonussen, indgået inden starten af optjeningsåret 2008.  

Skat forudsætter at aftalerne er i overensstemmelse med funktionærlovens § 17a, som er gennemgået ovenfor i gengivelsen af SKM2008.176. Skat forudsætter desuden, at parternes overenskomst kan rumme aftalen. SKAT vurdere, at de øvrige betingelser for godkendelse af aftaler om ændret vederlagssammensætning er opfyldt.

SKAT har ikke fået oplyst, præcist hvordan bonussen sammensættes for de enkelte medarbejdere, men efter aftalen er det alle ansatte i virksomheden, som får tilbudt medarbejderobligationer også for bonusdelen. SKAT finder, bl.a. henset til at bonussen forudsættes omfattet af funktionærlovens § 17 a, at betingelsen i ligningslovens § 7 A, stk. 2, om at adgangen til at erhverve obligationer skal stå åben for alle, er opfyldt.

SKAT finder, at spørgsmål 1, skal besværes, "Ja, se dog SKATS indstilling og begrundelse".

Ad spørgsmål 2

I dette spørgsmål ønskes besvaret, om den bonus som er optjent i 2008, men som først bliver endeligt godkendt af generalforsamlingen i marts/april 2009 skal henreges til årslønnen i 2008 eller 2009.

Det er ikke fastsat i ligningslovens § 7 A, hvad der skal forstås ved "årsløn".

I SKM2006.725.SR bekræfter Skatterådet, at den økonomiske ramme på 10 % af årslønnen ved indgåelse af aktieaflønningsaftale omfattet af ligningslovens § 7 A og § 7 H, skal opgøres på baggrund af den forventede samlede faste årsløn og den forventede samlede variable årslønsdel. Skatterådet bekræfter endvidere, at en overskridelse af grænsen på 10 pct. i ligningslovens § 7 A og § 7 H, ikke får den konsekvens, at bestemmelserne ikke kan anvendes på de beskrevne aktielønsordninger. Det fremgik, at resultatlønnen opgøres ved udgangen af hvert kvartal og udbetales sammen med den førstkommende månedsløn, efter at bestyrelsen har godkendt resultatet. I relation til 2006 vil man således få udbetalt 3/4 af resultatlønnen i 2006, mens 1/4 eller sidste kvartal af 2006 først kan udbetales i 2007. SKAT lagde vægt på, at i en situation som den foreliggende, hvor medarbejderens løn udgør en fast og en ikke uvæsentlig variabel del, er der efter SKATs opfattelse ikke tvivl om, at den variable del skal medregnes til medarbejderens årsløn for at sikre en realistisk opgørelse heraf. Repræsentanten oplyser, at beregningen af de nævnte medarbejderes årsløn tager afsæt i de respektive arbejdsgiverselskabers budgetter for 2006. På baggrund af de budgetterede forventninger beregnes den forventede variable løn. Repræsentanten har endvidere oplyst til SKAT, at medarbejderne i 2005 nåede de opstillede mål. Det er SKATs opfattelse, at A A/S ved udarbejdelsen af budgettet har forsøgt at foretage en realistisk beregning af medarbejdernes årsløn. Det er således SKATs vurdering, at A A/S ved beregningen af rammen på 10 pct. i LL § 7 A og § 7 H kan tage udgangspunkt i budgettet over den forventede samlede løn.

Uanset at det tilsyneladende er mindre sikkert end i SKM2006.725.SR, hvor meget medarbejderen får i bonus, og bonussens størrelse således først er sikker, når generalforsamlingen har fastsat/godkendt bonussens størrelse, finder SKAT, at bonussen skal henregnes til årslønnen. Spørgsmålet er så, om bonussen, skal henregnes til årslønnen i 2008 eller 2009. "Årslønnen" i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, er i praksis blevet relateret til det år, hvor obligationen udstedes. SKAT finder derfor, at hvis en del af bonussen er så sikker, at A A/S allerede i 2008 udsteder medarbejderobligationer for denne del, så skal denne del af bonussen i relation til ligningslovens § 7 A, henregnes til årslønnen for 2008. Venter virksomheden derimod med at udstede medarbejderobligationer for bonussen til indkomståret 2009, skal bonussen i relation til ligningslovens § 7 A henregnes til årslønnen i 2009. Det betyder, at hvis der også indgås en tilsvarende ordning i virksomheden for 2009, vil årslønnen i relation til ligningslovens § 7 A, for 2009 dels udgøre den faste løn for 2009 samt bonussen for 2009, som der ikke allerede i 2008 er udstedt obligationer for.

Virksomheden kan - for den del af bonussen for 2008, hvor man vælger først at udstede medarbejderobligationer i 2009 - vælge om man vil udstede og båndlægge obligationen umiddelbart efter at generalforsamlingen har fastsat/godkendt bonussens størrelse (april 2009) eller om virksomheden først vil udstede og båndlægge denne del sammen med obligationen for den faste løn ved udgangen af 2009. Det bemærkes, at båndlæggelsen skal ske i 5 kalenderår.

Det bemærkes, at der ikke ved udstedelsen af medarbejderobligationer i 2008, kan udstedes obligationer for den bonus, som udbetales i 2008, men er optjent i 2007, da der ikke for 2007 var en aftale om udstedelse af medarbejderobligationer mod kontantlønsnedgang.         

Spørgsmålet skal besvare "Se SKATs indstilling og begrundelse".

Ad spørgsmål 3

Af aftalen fremgår, at medarbejderen efter nedenstående model kan vælge, hvor meget medarbejderen maksimalt ønsker at henføre til obligationen:

• For bonus indtil 250.000 kr. pr. år kan medarbejderen vælge at deltage med indtil 9%
• For bonus over 250.000 og indtil 500.000 kr. kan medarbejderen vælge at deltage med indtil 7 %
• For bonus over 500.000 kr. kan medarbejderen vælge at deltage med indtil 5 %.

I henhold til ligningslovens 7A, stk. 2, er det er en betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at adgangen til at erhverve aktier eller obligationer står åben for alle ansatte i virksomheden. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes.

Da medarbejderen selv kan vælge - inden for ovennævnte intervaller - hvor meget af bonussen, der skal anvendes til medarbejderobligationer, og begrænsningerne i % er fastsat efter almene kriterier, finder SKAT, at ordningen ikke er i strid med ligningslovens § 7 A, stk. 2, og derfor vil ordningen være skattefri, på trods af de indarbejdede intervaller.

Spørgsmålet skal derfor besvares "Ja".

Ad spørgsmål 4

Spørgsmålet bortfalder under hensyn til besvarelsen af spørgsmål 3.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.