åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.B.1.9.8 Radio- og medielicens og lign." udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Arbejdsgiverens betaling af den ansattes radio- og  medielicens er skattepligtig, idet udgiften hertil - uanset den ansattes erhverv - anses for privat. Betalte abonnementsudgifter til betalingskanaler er også skattepligtige.

Arbejdsgiveren har oplysningspligt, hvis den pågældende har betalt radio- og ►►medielicens◄◄for den ansatte, herunder betalt for kabel-TV/radio og dekoder vedrørende TV-/radioapparater uden for arbejdsstedet.

Arbejdsgiveren skal oplyse den faktiske udgift.