Indbetalinger, der er foretaget i indkomståret, skal lægges til forsikringens primodepot. Se § 4, stk. 4.
Forsikringens ultimodepot skal ligeledes korrigeres.
Korrektionen af forsikringens ultimodepot sker ifølge PAL § 4, stk. 3 ved, at ultimodepotet:
1. tillægges udbetalinger i årets løb
2. tillægges skattebeløb indeholdt efter PAL § 21, stk. 2
3. tillægges betaling af risikopræmie for forsikringsdækningen, herunder eventuel negativ risikobonus
4. tillægges betaling af omkostningspræmie, herunder eventuel negativ omkostningsbonus og gebyrer ved den løbende administration af forsikringen eller genkøb af denne
5. kan nedsættes med bonus, der kan stamme fra andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det i det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus)
6. tillægges bonus, der ikke er tilskrevet forsikringens depot, men på anden måde er knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen. Bonus tillægges, medmindre den kan stamme fra andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det, der er forudsat i det tekniske grundlag (rentebonus)
7. tillægges tilvækst og nedsættes med fald i særlige bonushensættelser, der er knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen
8. tillægges udbetalinger i årets løb med tillæg af skattebeløb, der er indeholdt efter PAL § 21, stk. 2, der i henhold til pensionsordningen udbetales fra midler fra livsforsikringsselskabets mv. investeringsafkast direkte til den berettigede
9. tillægges et beløb der svarer til nedsættelsen af depotværdien som følge af forsikringens bortfald uden udbetaling
10. nedsættes med hensættelsesforøgelse og tillægges hensættelsesnedsættelse som følge af indtræden af forsikringsbegivenheden og
11. nedsættes med betaling for garantier for forsikringer uden ret til rentebonus.
Ad nr. 1. Udbetalinger i årets løb
Udbetaling af beløb fra depotet til den skattepligtige skal ikke nedsætte beskatningsgrundlaget. Bruttoudbetalinger skal derfor lægges til ultimodepotet. Det vil sige beløbet før indeholdt indkomstskat eller afgift efter PBL.
Bestemmelsen omfatter ikke udbetaling ved genkøb, der er omfattet af PAL § 4, stk. 3, nr. 9.
Eksempel
Bruttoudbetaling 1.000 kr.
Indeholdt afgift efter PBL 400 kr.
Udbetaling til pensionsopspareren 600 kr.
Beskatningsgrundlaget tillægges 1.000 kr.
Ad nr. 2 Skattebeløb indeholdt efter PAL § 21, stk. 2
Tilskrivningen til depotet med videre er en nettotilskrivning, da opkrævningen af pensionsafkastskat i forsikrings- og pensionskasseordninger sker inden afkast eller særlige bonushensættelser tilskrives depotet.
Depotets nettotilvækst må omregnes til en bruttotilvækst for at få det rette beskatningsgrundlag. Det indeholdte skattebeløb skal derfor lægges til depotets værdi ved indkomstårets udgang.
Ad nr. 3 og 4. Risiko- og omkostningspræmie
Et fald i depotværdien som følge af betaling af omkostnings- og risikopræmie skal udlignes, så afholdelsen af disse omkostninger ikke nedsætter beskatningsgrundlaget.
Negativ bonus, der fx. kan opstå på fripolicer uden omkostningsbidrag, skal også udlignes. Negativ bonus nedbringer således ikke beskatningsgrundlaget.
Den negative omkostnings- og risikobonus, der skal lægges til depotet, er forskellen mellem den aftalte præmie (1. orden) og det beløb, der er trukket på depotet (2. orden).
Ad nr. 5. Bonus fra overskud på risiko- og omkostningselementerne
Ultimodepotet kan nedsættes med positiv bonus fra andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets investeringsaktivitet i forhold til det, der er forudsat i det tekniske grundlag (rentebonus).
Det vil sige, at ultimodepotet kan nedsættes, hvis det kan dokumenteres, at bonus skyldes overskud på risiko- og omkostningselementerne.
En sådan dokumentation kan fx ske efter samme opdeling/beregning som i den ansvarshavende aktuars beretning.
Det vil sige, at for hver gruppe af forsikringer kan opsparernes ultimodepoter i alt højst nedsættes med et beløb, der kan stamme fra årets overskud på
- risikoelementerne (risikobonus), svarende til 1. ordens risikopræmier, der er fratrukket de faktiske risikoudgifter og
- omkostningselementerne (omkostningsbonus), svarende til 1. ordens omkostningspræmier, der er fratrukket de faktiske omkostninger.
Hvis det herudover kan dokumenteres, at tilskrevet bonus stammer fra tidligere års ikke tilskrevne risiko- og omkostningsoverskud, kan ultimodepotet nedsættes hermed.
Ad nr. 6. Bonus der ikke tilskrives depotet
Bonus, der ikke tilskrives den pensionsberettigedes depot, men er tilknyttet depotet ved at indgå i forsikringens genkøbsværdi, skal regnes med ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, og skal lægges til ultimodepotværdien. Dette gælder dog ikke, hvis det kan dokumenteres, at bonus skyldes overskud på risiko- og omkostningselementerne.
Bonus, der indgår i den skattepligtiges genkøbsværdi, beskattes uanset hvordan den anvendes (køb af tillægsforsikring, kontant bonus, bonusopsamling med videre).
Ad nr. 7. Bonushensættelser
Tilvækst i særlige bonushensættelser, der er knyttet til forsikringen, det vil sige indgår i genkøbsværdien, skal lægges til og fald skal trækkes fra ultimodepotværdien.
Særlige bonushensættelser, der indgår i genkøbsværdien er
- individuelle særlige bonushensættelser og
- fordelte kollektive særlige bonushensættelser.
Ufordelte kollektive særlige bonushensættelser indgår ikke i beskatningsgrundlaget efter PAL § 4.
For at beskrive, hvordan særlige bonushensættelser kan være opbygget, er følgende uddrag fra bemærkningerne til PAL § 4, stk. 3, nr. 7 i L10 af 28. november 2007 citeret nedenfor:
"Danske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser har fra den 1. januar 2002 kunnet vælge at opbygge særlige bonushensættelser af det realiserede resultat. Forud herfor kunne bonusmidlerne alene tilskrives depotet eller tilføres kollektivt bonuspotentiale. De særlige bonushensættelser kan medregnes til basiskapitalen og gør det lettere for livsforsikringsselskaberne/pensionskasserne at opfylde solvenskravene. Særlige bonushensættelser er behæftet med en større risiko end de øvrige forsikringsmæssige hensættelser, idet de står som sikkerhed på linie med egenkapitalen og kan medgå til at dække alle former for tab på hele virksomheden.
Særlige bonushensættelser vil være opbygget af det realiserede resultat, jf. §§ 134 og 138 i lov om finansiel virksomhed. Et selskab, som vælger at opbygge særlige bonushensættelser, skal enten knytte midlerne til forsikringerne individuelt eller kollektivt på en måde, så den enkelte forsikrings andel med tilhørende afkast til enhver tid kan beregnes. Vilkårene for særlige bonushensættelser fastsætter herudover, at den til den enkelte forsikring tilknyttede andel af de særlige bonushensættelser senest samtidig med udbetaling af ydelser skal overføres til forsikringen. Individuelle særlige bonushensættelser og fordelte kollektive særlige bonushensættelser indgår i genkøbsværdien, jf. §§ 134 og 138 i lov om finansiel virksomhed, og medregnes derfor til beskatningsgrundlaget.
Særlige bonushensættelser kan også opbygges ved gaver fra egenkapitalen. For disse ufordelte kollektive særlige bonushensættelser er det muligt for selskabet selv at fastsætte nærmere regler for fordelingen af disse midler til forsikringstagerne, herunder at de tildeles til forsikringstagerne fremadrettet og ikke straks. De øvrige betingelser i §§ 134 og 138 skal være opfyldt. De ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, der er opbygget ved gaver fra egenkapitalen, kan dermed være ufordelte, i den forstand at fordelingsmekanismen af de kollektive midler til forsikringstageren først vil foregå løbende fremadrettet over en nærmere fastsat årrække. Ufordelte kollektive særlige bonushensættelser indgår ikke i beskatningsgrundlaget efter § 4. Det er først efterhånden som de ufordelte kollektive særlige bonushensættelser bliver fordelt til forsikringstagerne via en overførsel til de individuelle særlige bonushensættelser, at de skal medgå ved beregningen af genkøbsværdien og dermed indgår i beskatningsgrundlaget. Beregningsmekanismen, der fordeler de ufordelte kollektive særlige bonushensættelser til forsikringstagerne enten straks eller løbende fremadrettet over en nærmere fastsat årrække skal anmeldes til Finanstilsynet som en del af det tekniske grundlag, jf. § 20 i lov om finansiel virksomhed. Efter lovforslaget skal den skattepligtige således til beskatningsgrundlaget medregne tilvækst på den til sin forsikring knyttede andel af særlige bonushensættelser, ligesom en reduktion heraf nedsætter beskatningsgrundlaget tilsvarende."
For så vidt angår institutters mulighed for at se bort fra ændringer vedrørende omkostnings- og risikobonus, se følgende uddrag af bemærkningerne til PAL § 4, stk. 3, nr. 7 i L10 af 28. november 2007, citeret nedenfor:
"Instituttet kan i forbindelse med overgang til beskatning efter denne lov vælge at bortse fra ændringer, der kan henføres til omkostnings- og risikobonus. Valget forudsætter, at instituttet kan dokumentere sammensætningen af de særlige bonushensættelser fordelt på rente-, risiko- og omkostningsbonus. I institutter, der har valgt at bortse fra ændringer, der kan henføres til risiko- og omkostningsbonus, vil kunderne således i tilvækstsituationen kun blive beskattet af den del af tilvæksten, der skyldes rentebonus. Ved fald i særlige bonushensættelser vil kunderne kun få fradrag for den del af faldet, der kan henføres til rentebonus, dvs. at der kun gives fradrag i de situationer, hvor instituttet har brugt særlige bonushensættelser, der er opbygget af rentebonus, til at dække tab, mens kunderne ikke vil kunne få fradrag for et beløb svarende til den del, der kan henføres til årets og tidligere års overførte omkostnings- og risikobonus. Vælger pensionsinstituttet at se bort fra ændringer, der kan henføres til omkostnings- og risikobonus, er valget bindende."
Ad nr. 8. Udbetalinger direkte fra investeringsafkast
Bestemmelsen vedrører blandt andet de såkaldte pensionisttillæg. Pensionisttillæg udbetales typisk med det samme direkte fra årets investeringsoverskud. Midlerne tilskrives derfor ikke nødvendigvis depotet. Efter bestemmelsen indgår pensionisttillægget i beskatningsgrundlaget.
Ad nr. 9. Forsikringens bortfald uden udbetaling
Genkøbes forsikringen eller falder den bort uden udbetaling, falder depotværdien til nul. Nedsættelse af depotet neutraliseres, når beskatningsgrundlaget gøres op, så eventuelt afkast på depotet i den del af indkomståret, hvor forsikringen består, fortsat beskattes.
Ad nr. 10. Hensættelsesforøgelser og -nedsættelser
Depotet korrigeres for en stigning i depotværdien, der svarer til risikosummen som følge af forsikringsbegivenhedens indtræden (reservespring). Dette forhindrer bl.a., at der for livrenter sker beskatning af dødelighedsarven, der stammer fra allerede beskattede midler.
En aktualisering af en rente- eller ydelsesgaranti anses ikke for indtræden af forsikringsbegivenheden.
Der skal også korrigeres for et fald i depotværdien som følge af nedsættelse af hensættelserne fx ved bortfald af alderspension ved dødsfald.
Der skal dog ikke korrigeres for en stigning i depotværdien, hvis en forsikring, der indeholder ydelser med ret til løbende invalidepension og/eller præmiefritagelse, vælges omfattet af PAL § 4, stk. 6. Se afsnit B.3.2.3, Særlige forhold for forsikringer med ret til løbende invalidepension eller præmiefritagelse.
Ad nr. 11. Garantier for forsikringer uden ret til rentebonus (PAL § 4, stk. 3, nr. 11)
Til en række pensionsopsparingsordninger, herunder Unit-linked ordninger, kan pensionsopspareren mod betaling af en præmie opnå en garanti vedrørende afkastet på ordningen. Garantierne reducerer ofte den risiko for tab, som er forbundet med at investere i de aktiver, hvis afkast tilskrives ordningen.
Hvis opspareren i stedet for at betale for en garanti reducerer sin tabsrisiko ved at investere i mindre risikofyldte aktiver, vil det forventede afkast typisk blive lavere. Dette medfører, at det forventede beskatningsgrundlag også bliver mindre.
De præmier, der er betalt for sådanne garantier fradrages ultimodepotet og nedsætter dermed beskatningsgrundlaget. Der er således ikke skattemæssigt forskel på de to måder at reducere tabsrisikoen på.
For en nærmere beskrivelse af pensionsordninger i danske forsikringsselskaber og pensionskasser se afsnit B.3.1, Beskatningsgrundlaget for ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde.