Indhold

I dette afsnit beskrives konsekvenserne af, at der i forsikringsaftalen indsættes en ny forsikringstager eller forsikringen videreføres af et nyt forsikringsselskab. Afsnittet indeholder:

  • Resume
  • Reglen
  • Undtagelser
  • Rettelse af skrive/stavefejl
Resume

Det er en forudsætning for afgiftsfritagelse efter STEMPAL § 10, at de senere oprettede dokumenter angår samme parter. Det er ikke tilstrækkeligt, at parterne er koncernforbundne. Det er heller ikke tilstrækkeligt, at der foreligger en formodning om et fuldmagts- eller kommissionsforhold.

Foreligger der en konkret fuldmagt i aftalen om at handle på vegne af en af parterne, vil kravet om samme parter være opfyldt.

Reglen

Det fremgår af STEMPAL § 1, stk. 3, at ved indtrædelse af en eller flere nye forsikringstagere eller forsikringsgivere, skal der afregnes afgift på ny. 

Undtagelser 

Følgende tilfælde er dog fritaget for stempelafgift:

  • Indtrædelse af det fortsættende selskab i en forsikringspolice vedrørende fast ejendom i forbindelse omstrukturering af virksomheder. Se afsnit H.3.6.8
  • Overdragelse af erstatningskrav til det forsikringsselskab, der har dækket skaden. Se STEMPAL § 69, stk. 1, nr. 5. Se også afsnit H.3.2.4 
  • Helt eller delvis overdragelse af et forsikringsselskabs forsikringsbestand til et andet selskab efter godkendelse fra Finanstilsynet. Se STEMPAL § 69, stk. 2. Se også afsnit H.3.2.4
  • Den efterlevende ægtefælles eller arvingernes indtræden i den afdødes rettigheder og forpligtelse. Se STEMPAL § 78. Se også afsnit H.3.2.4

 

Rettelse af skrive - og stavefejl 

Skrive og/eller stavefejl, der medfører at dokumenterne fremstår som indeholdende forskellige parter, kan rettes afgiftsfri, såfremt alle øvrige omstændigheder taler for partsidentitet.