en genforsikring
En direkte tegnet forsikring er en forsikring som tegnes af personer eller virksomheder.
En genforsikring (reassurance) retter sig hverken mod personer eller virksomheder, men mod forsikringsselskaber, der ønsker at overdrage en del af forsikringsrisikoen til et andet forsikringsselskab.
Hvor er risikoen placeret?
I en række situationer afhænger stempelpligten af, hvor risikoen i henhold til den aktuelle skadesforsikring geografisk er placeret.
Hovedregel
Risikoen er placeret i det land hvor forsikringstageren har sin sædvanlige bopæl eller hvis forsikringstageren er en juridisk person, det land hvor det forsikrede selskab er beliggende.
Undtagelser til hovedreglen
Det land, hvor det forsikrede gode befinder sig, hvis forsikringen dækker enten fast ejendom eller fast ejendom og indbo, i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice
Det land, hvor registreringen er foretaget, hvis forsikringen vedrører et transportmiddel, der skal registreres eller
Det land hvor forsikringstageren har indgået aftalen, når aftalen er af højst 4 måneders varighed og vedrører risici i forbindelse med rejse og ferie (rejseforsikring)
Direkte tegnet forsikring i skadesforsikringsselskab, hvor risikoen er placeret her i landet
Er risikoen placeret her i landet, skal der altid betales afgift ved oprettelse af en direkte tegnet forsikring i et skadesforsikringsselskab. Se STEMPAL § 1, stk.1, nr. 2.
Skadesforsikring, hvor risikoen er placeret i et andet EØS-land
Hvis risikoen er placeret i et andet EØS-land, er forsikringen fritaget for stempelafgift, uanset hvor forsikringen er oprettet. Se STEMPAL § 1 stk. 2.
Bemærk: Stempelfritagelsen gælder både direkte tegnede forsikringer og genforsikringer.
Skadesforsikring, hvor risikoen hverken er her i landet eller i andet EØS-land.
Er risikoen ikke placeret her eller i et EØS-land, er en direkte tegnet skadesforsikring dog stempelpligtig i følgende situationer:
A) Hvis forsikringen er oprettet her i landet
- og forsikringsaftalen eller policen udstedes og underskrives her i landet af et skadesforsikringsselskab, er forsikringen stempelpligtig efter § 1 stk. 1, nr.1.
Tilsvarende gælder når forsikringspolicen eller en præmiekvittering udskrives maskinelt på EDB o.lign her i landet.
B) Hvis forsikringen ikke er oprettet her i landet
Hovedregel
- er en direkte tegnet forsikring dog alligevel stempelpligtig, når parterne er hjemmehørende her i landet og dokumentet ligeledes er underskrevet her i landet
Undtagelse
- hvis præmiebetalingen sker uden for landet. Se § 1 stk.1, nr. 3, i STEMPAL.
Parterne
Ved en part forstås den der er retligt forpligtiget ifølge aftalen. En befuldmægtiget er derfor ikke en part.
Hjemmehørende
Ved hjemmehørende her i landet forstås som udgangspunkt, at parterne har bopæl her i landet, eller for selskaber, at selskabet er registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Et selskab kan også udføre aktiviteter her i landet, der er ensbetydende med et fastere tilhørsforhold til Danmark, der medfører, at det anses for hjemmehørende her.
Underskrevet
Stempelpligten indtræder uanset hvem der underskriver på vegne forsikringsgiver. Er dokumentet underskrevet her i landet af en befuldmægtiget, anses forsikringsaftalen som underskrevet her i landet. Dette gælder også selvom den befuldmægtigede ikke er hjemmehørende her i landet.
Bemærk: STEMPAL § 1 stk. 1, nr. 3, gælder kun for direkte tegnede skadesforsikringer.
Diagrammer
I dette afsnit vises tre diagrammer over stempelpligtens omfang som fastsat i STEMPAL § 1 stk. 1, og 2.
Diagram 1 og 2 vedrørende direkte tegnede forsikringer
Diagram 3 vedrørende genforsikringer
Direkte tegnet forsikring, der er oprettet her i landet
DIAGRAM 1
Direkte tegnet forsikring, der ikke er oprettet her i landet
Genforsikringer