Klager over sagsbehandlingen mv. og videregivelse af fortrolige oplysninger Med etableringen af enhedsforvaltningen reduceres den hierarkiske opbygning af den statslige skatteforvaltning til SKAT og skatteministeren/skatteministerens departement.

Det betyder, at den mulighed, der tidligere bestod for at klage over en sagsbehandling til en overordnet myndighed, ikke længere er aktuel indenfor SKAT. Endvidere er adgangen til - efter en almindelig ulovbestemt retsgrundsætning - at påklage SKATs stillingtagen til spørgsmål om sagsbehandling til Skatteministeriet som overordnet myndighed afskåret ved bekendtgørelse nr. 409 af 1. maj 2007, § 1. Vedrørende klage over afgørelser om aktindsigt henvises navnlig til bekendtgørelse nr. 437 af 1. maj 2007, jf. lige nedenfor om aktindsigt.

Hvis der er truffet en afgørelse om formelle indsigelser af juridisk karakter, vil klagen herover følge klagevejen over den materielle afgørelse. Hvis der i øvrigt klages over sagsbehandlingen, vil klageadgangen være til Landsskatteretten, forudsat der er tale om en egentlig forvaltningsretlig afgørelse.

I de tilfælde, hvor indsigelser mod sagsbehandlingen hos SKAT ikke resulterer i en forvaltningsretlig afgørelse, vil der som følge af § 1, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 409 af 1. maj 2007, ikke være nogen klagemulighed til anden administrativ myndighed. Det gælder fx klager over sagsbehandlingstid, klage over mangelfuld vejledning, klage over personlig adfærd eller øvrige klager over  SKATs faktiske forvaltningsvirksomhed.

Som følge af den manglende klageadgang har SKAT ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt fastsat retningslinier, der indebærer, at indsigelser af den nævnte art kan behandles hos SKAT, jf. SKM2008.782.SKAT om Retningslinier for behandling af indsigelser over SKATs sagsbehandling mv. - ændret anvendelsesområde. Retningslinierne giver adgang til, at klager over SKATs sagsbehandling mv. kan behandles to gange i SKAT: Første gang af nærmeste overordnede chef for den enhed, eksempelvis et skattecenter eller en afdeling i Hovedcentret, hvor sagsbehandlingen er foregået, og anden gang af øverste overordnede chef for den pågældende enhed. Disse retningslinier er identiske med de retningslinier, der tidligere fremgik af SKM2007.795.SKAT.

Det fremgår af SKM2008.782.SKAT om det ændrede anvendelsesområde, at retningslinierne fremover også gælder for indsigelser over SKATs eller en medarbejders videregivelse af oplysninger, der hidtil har været omfattet af klageadgangen efter SKAT2007.794.SKAT om Klager over afgørelser om videregivelse af fortrolige oplysninger eller brud på tavshedspligten. Retningslinierne omfatter herefter alle indsigelser over videregivelse af fortrolige oplysninger eller brud på tavshedspligten, uanset om videregivelsen er foregået efter anmodning, af egen drift, eller uden tilknytning til medarbejderens varetagelse af sit arbejde, uanset om oplysningerne er videregivet til en privat, til en anden forvaltningsmyndighed, eller inden for SKAT, og uanset om de pågældende oplysninger indgår i en afgørelsessag eller ej. SKM2007.794.SKAT og SKM2007.795.SKAT er samtidig ophævet. Se også afsnit M.3.2.5.

I det omfang indsigelse mod en ansats adfærd resulterer i en forvaltningsafgørelse, er klage til departementet afskåret i § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1036 af 25. oktober 2005, medmindre der er tale om en egentlig disciplinærsag eller en sag om uansøgt afsked, jf. bekendtgørelse nr. 1036 § 1, stk. 2, hvorefter der i sådanne tilfælde kan klages til departementet.

InhabilitetEfter FVL §  6, stk. 2, afgøres spørgsmålet om, hvorvidt en person er inhabil af den myndighed, som skal træffe afgørelsen vedrørende sagens realitet. Afgørelsen kan alene indbringes for en klageinstans i forbindelse med påklage af afgørelsen vedrørende sagens realitet. Klagevejen følger således den materielle sag.

AktindsigtI henhold til forvaltningsloven og offentlighedsloven kan afgørelser om aktindsigtsspørgsmål påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører, jf. FVL § 16, stk. 4, og OFL § 15, stk. 2.

Det betyder, at klager over afgørelser om aktindsigtsspørgsmål i afgørelsessager, dvs. sager, hvor der er eller vil blive truffet en forvaltningsretlig afgørelse, følger klagevejene for den underliggende sag. Dette gælder uanset om anmodningen om aktindsigt er afgjort efter forvaltningslovens eller offentlighedslovens regler. Klager over afgørelser om aktindsigtsspørgsmål i afgørelsessager kan derfor påklages efter samme regler som den underliggende sag, jf. SFL §§ 5, 8 og 11.

For så vidt angår afgørelser om aktindsigtsspørgsmål i sager, der ikke er afgørelsessager, eksempelvis vejledningssager, administrativ sagsbehandling som led i projektvirksomhed eller told- og skatteforvaltningens stillingtagen til indsigelser over sagsbehandling, er der  ved bekendtgørelse nr. 437 af 1. maj 2007 fastsat særlige regler om klageadgang. Det fremgår af bekendtgørelsen, jf. § 2, stk. 1, at afgørelser om aktindsigt truffet af told- og skatteforvaltningen eller spillemyndigheden i tilfælde, hvor der ikke er klageadgang til Skatteministeriet (eller anden administrativ myndighed) i den sag, begæringen om aktindsigt vedrører, ikke kan påklages til Skatteministeriet. Klage over disse afgørelser kan i stedet ske til Landsskatteretten. Efter § 2, stk. 2, kan afgørelser om aktindsigt truffet af told- og skatteforvaltningen i ansættelses- og personalesager dog påklages til Skatteministeriet. Efter § 2, stk. 3, kan afgørelser om aktindsigt truffet af Skatterådet, Spillenævnet, skatte-, vurderings- eller motorankenævnene i tilfælde, hvor der ikke er klageadgang i den sag, begæringen om aktindsigt vedrører, ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Det fremgår endvidere af kompetencebestemmelsen i bekendtgørelsens § 1, at told- og skatteforvaltningen som sekretariat for Skatterådet, Spillenævnet, skatte-, vurderings- og motorankenævnene kan træffe afgørelse i sager om aktindsigt, jf. stk. 1. Endvidere kan Landsskatteretten træffe afgørelse i sager om aktindsigt uden medvirken af ordinære retsmedlemmer, jf. § 1, stk. 2.

For så vidt angår en nærmere forvaltningsretlig gennemgang af forskellen på henholdsvis afgørelsessager og ikke-afgørelsessager, dvs. anden administrativ virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, henvises til afsnit B. Afgørelser og vejledning mv.

Når en afgørelse om aktindsigt truffet af told- og skatteforvaltningen påklages til Landsskatteretten, behandles klagen i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer, jf. bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007, , § 1, nr. 40 vedrørende afgørelser om aktindsigt og videregivelse af oplysninger efter forvaltningsloven og bekendtgørelsens § 1, nr. 102 vedrørende afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven. Hvis særlige omstændigheder ved en påklaget afgørelse taler for, at klagen afgøres under medvirken af retsmedlemmer, kan retspræsidenten dog bestemme en sådan behandling af klagen uanset reglerne i bekendtgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, 2. pkt.

IndsigtsretVed anmodninger om indsigt mv. efter reglerne i PDL §§ 31-40 er det den dataansvarlige myndighed, virksomhed mv., der har kompetencen til at afgøre, om anmodningen kan imødekommes. Dette udelukker for så vidt angår den offentlige forvaltning ikke sædvanlig forvaltningsmæssig delegation, jf. Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000, punkt 5. Afgørelser truffet af den dataansvarlige vedrørende den registreredes rettigheder kan indbringes for Datatilsynet til endelig administrativ afgørelse, jf. lovens § 61.

ForældelseAfgørelse vedrørende spørgsmål om forældelse af skatte- og afgiftskrav træffes af SKAT i 1. instans. Afgørelse herom kan i henhold til SFL 11, stk.1, nr. 1, indbringes for Landsskatteretten. Reglen i SFL § 41, stk. 1, nr. 5, er en undtagelse herfra, idet der er tale om en eksemplificering af, i hvilke tilfælde en ansættelse kan påklages. Vedrørende fysiske personer og dødsboer vil der derfor være klageadgang til skatteankenævnet og videre til Landskatteretten, såfremt den klageberettigede mener, at ansættelsen er uvirksom, fordi det afledte skattekrav var forældet på tidspunktet for ansættelsens foretagelse.

Omkostningsgodtgørelse og henstandAfgørelse om omkostningsgodtgørelse og henstand afgøres af SKAT. Der er i begge tilfælde klageadgang til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.