Indhold

Dette afsnit omhandler det strafansvar, som en rådgiver kan pådrage sig for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgiv­ningen i forbindelse med arbejdet for en klient. Der kan være tale om enten et medvirkensansvar eller et direkte ansvar.

Afsnittet indeholder

• Medvirkensansvar
• Direkte ansvar
• Valg af ansvarssubjekt
• Fordeling af ansvar
• Bødeniveau
• Skattestyrelsens kompetence
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Medvirkensansvar

Der kan gøres et medvirkensansvar gældende mod rådgiver efter STRFL § 23.

Medvirkensansvaret er et selvstændigt ansvar, hvilket indebærer, at et ansvar for rådgiver kan blive aktuelt, uanset om et strafferetligt ansvar kan gøres gældende over for klienten.

Rådgiveransvaret for medvirken til skatte- eller afgiftsretlige overtrædelser aktualiseres især som:

• et egentligt rådgiveransvar, hvor rådgiver yder råd og deltager i planlægningen mv. af økonomiske dispositioner, som er et led i en skatteunddragelse
• et direkte medvirkensansvar ved selve den strafbare handling eller i tilknytning hertil, eksempelvis ved rådgiverens udfærdigelse af urigtigt regnskab eller urigtigt oplysningsskema.

►Se fx SKM2024.266.VLR.◄

Bemærk

De almindelige betingelser for strafansvar skal være til stede, dvs. den objektive betingelse om gerningsbeskrivelsen skal være opfyldt ligesom den subjektive betingelse om tilregnelse skal være opfyldt for rådgivers vedkommende.

Se også

Se afsnit A.C.3.2.1 om de materielle betingelser for strafansvar.
Se afsnit A.C.3.2.4 Tilregnelse: forsæt eller grov uagtsomhed.
Se afsnit A.C.3.2.3 Ansvarssubjekter.

Direkte ansvar

Der findes lovbestemmelser, der retter sig direkte mod rådgivere. Bestemmelserne har en gernings­be­skrivelse, der gør, at rådgiver betragtes som gerningsmand, og dette uanset at handlingen er foretaget for en klient. Eksempler herpå er STRFL § 155 og § 157 samt revisorlovens § 54.

Desuden pålægger skattekontrolloven og en række afgiftslove skatte- eller afgiftspligtige at afgive forskellige oplysninger. Bestemmelserne kan omfatte rådgiver direkte, idet gerningsmanden er ... "den, der afgiver urigtige eller vildledende oplys­ninger". Rådgiver afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, når rådgiver udfærdiger og afleverer oplysninger direkte til skattemyndighederne, eller afgiver urigtigt oplysningsskema. Se fx SKL § 82. Se også SKM2014.406.BR.

Et typisk område, hvor der kan blive tale om rådgiveransvar for en advokat, er i forbindelse med bo­be­hand­ling. Ansvar kan foreligge, hvor advokaten som bobestyrer afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved bedømmelsen af, om et bo er fritaget for beskatning (DBSL § 6) eller undlader rettidigt at afgive en særlig boopgørelse (DBSL § 57). Se DBSL § 93. Se også SKM2022.456.BR.

Bemærk

De almindelige betingelser for strafansvar skal være til stede, dvs. den objektive betingelse om gerningsbeskrivelsen skal være opfyldt ligesom den subjektive betingelse om tilregnelse skal være opfyldt for rådgivers vedkommende.

Se også

Se afsnit A.C.3.2.1 om de materielle betingelser for strafansvar.
Se afsnit A.C.3.2.4 Tilregnelse: forsæt og grov uagtsomhed.
Se afsnit A.C.3.2.3 Ansvarssubjekter.

Valg af ansvarssubjekt

Rådgiveransvar kan være både som et professionsansvar og et virksomhedsansvar.

Ansvarssubjektet kan være den rådgiver, der på sin klients vegne har overtrådt bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen. Ansvarssubjektet kan også være et selskab i de tilfælde, hvor en fejl ikke kan henføres til en bestemt medarbejder, eksempelvis fordi flere medarbejdere fra samme selskab har bidraget til opgaveløsningen, og hvor der ikke er én rådgiver, der står som den ansvarlige.

Se også

Se afsnit A.C.3.2.3 Ansvarssubjekter; valg af ansvarssubjekt.

Se afsnit A.C.3.4 Straffesagens forberedelse og undersøgelse; hvis repræsentanten er sigtet.

Fordeling af ansvar

En sigtelse af rådgiver for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen udelukker ikke, at den skattepligtige også kan være sigtet for overtrædelsen.

Skattestyrelsen må foretage en konkret vurdering af, hvor­ledes ansvaret skal fordeles mellem rådgiver og klient. Hvor rådgiver har begået væsentlige fejl, kan grund­laget for at statuere ansvar hos den skatte- eller afgifts­plig­tige ofte mangle. Se SKM2014.405.BR. Dette gælder især ansvar for grov uagtsomhed.

I de tilfælde, hvor ansvar alligevel pålægges den skattepligtige, kan bøden nedsættes til halvdelen, en tredjedel eller en fjerdedel af normalbøden i samme omfang, som medansvar pålægges rådgiver.

Bødeniveau

Bøde til en rådgiver, hvor rådgiver har handlet groft uagtsomt, beregnes som hovedregel ikke som en normalbøde. Bøden er ►tidligere◄ udmålt i intervallet mellem 5.000 kr. og 50.000 kr. Efter omstændighederne kan bøden fastsættes højere. ►I SKM2024.266.VLR idømte landsretten et revisionsselskab en bøde på 100.000 kr. for grov uagtsom medvirken til klientens momsunddragelse.◄

Skattestyrelsens kompetence

De almindelige bestemmelser om Skattestyrelsens straffesagsenheders kompetence til at afslutte en straffesag finder anvendelse. Se afsnit A.C.3.1.1 Kompetencen til at afslutte en straffesag.

Skattestyrelsens straffesagsenheder kan således afslutte en straffesag mod en rådgiver administrativt, hvis

• sagen alene vedrører overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen samt toldlovgivningen
• sagen kan afgøres med en bøde, og
• rådgiver dels erklærer sig skyldig i overtrædelsen og dels erklærer sig rede til at betale den bøde, der er angivet i et bødeforelæg, inden en nærmere angiven frist.  

Se også

Se afsnit A.C.3.5.1.1 Sager, der kan afgøres administrativt af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen oversender sagen til politiet

Vurderer Skattestyrelsens straffesagsenheder, at overtrædelsen er forsætlig og vil medføre frihedsstraf, eller kan rådgiver ikke erklære sig skyldig i overtrædelsen, skal Skattestyrelsens straffesagsenheder sende sagen til politiet med henblik på at indbringe sagen for domstolene.

Vedrører sagen også en mulig overtrædelse af anden lovgivning, og ønsker Skattestyrelsens straffesagsenheder, at der bliver taget stilling til, om der skal rejses tiltale for overtrædelse heraf, skal sagen overgives til politiet sammen med skatte- og afgiftsstraffesagen. Anden lovgivning kan f.eks. være overtrædelse af revisorloven eller straffe­loven, herunder STRFL § 155 eller § 157 om misbrug i offentlig tjeneste eller grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødes­løshed i tjenesten. Tilsvarende gælder, hvis Skattestyrelsens straffesagsenheder ønsker, at der bliver taget stilling til, om der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse efter STRFL § 79.

Se SKM2016.572.ØLR, hvor revisor sammen med eneanpartshaveren i klientselskabet blev dømt for forsætlig moms- og skattesvig af særlig grov karakter. Desuden blev revisor idømt rettighedsfrakendelse.

Se også

Se afsnit A.C.3.6.5 Tiltalebegæring til politiet.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Dette skema viser relevante domme på området.

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Byretsdomme
►SKM2024.266.VLR◄	►T1 var tiltalt for som indehaver og daglig leder af en virksomhed, der solgte importerede biler, at have været ansvarlig for groft uagtsomt at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved momstilsvaret, som T1 indberettede til told- og skatteforvaltningen, blev opgjort for lavt med 10.834.810 kr. T2 (revisionsselskabet) var tiltalt for i forening med T1 at have været ansvarlig for groft uagtsomt at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet T2, der førte momsregnskabet for T1’s virksomhed, opgjorde momstilsvaret for en række bilhandler efter reglerne om brugtmoms uden at undersøge, om reglerne fandt anvendelse, og selvom det var åbenbart, at reglerne om brugtmoms ikke fandt anvendelse. Byretten fandt T1 skyldig i tiltalen og idømte T1 en bøde på 10.800.000 kr. Retten lagde bl.a. vægt på, at reglerne om brugtmoms ikke fandt anvendelse, og at T1 undlod at foretage nærmere undersøgelser eller søge nærmere rådgivning om, hvorvidt de angivne regler kunne finde anvendelse. Byretten fandt vedrørende revisionsselskabet T2 ikke, at der var ført nødvendigt bevis for, at revisionsselskabet i forbindelse med dets bistand med bogføringen og udarbejdelse af momsbreve, havde deltaget i forening med T1 i foretagelsen af momsindberetningerne på en sådan måde, at selskabet kunne gøres strafferetligt ansvarlig. Dommen blev med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket af anklagemyndigheden vedrørende T2. Landsretten fandt revisionsselskabet, T2, skyldig i medvirken til T1’s overtrædelse af momsloven i perioden vedrørende beløbet på 10.834.810 kr. og idømte T2 en bøde på 100.000 kr. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at T2 i en længere årrække havde bistået T1 med udarbejdelse af regnskaber med assistanceerklæring og med bogføring, og at T2 udarbejdede opgørelser over momstilsvaret for T1 i den nævnte periode, som T1 anvendte ved sin afgivelse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen. Der blev desuden lagt vægt på karakteren af T2’s medvirken og unddragelsens størrelse.◄	►Rådgiverbøde på 100.000 kr. for grov uagtsom medvirken til klientens unddragelse af  moms.◄
SKM2022.456.BR	T var tiltalt for groft uagtsomt, på vegne af et dødsbo, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for skatteberegningen, idet aktieavance på 908.185 kr. ikke blev medtaget i boets selvangivelse, hvorved det offentlige blev unddraget 238.395 kr. i skat. Byretten fandt T skyldig i tiltalen og idømte T en bøde på 10.000 kr. Retten lagde bl.a. vægt på, at T, der forestod behandlingen af boet i medfør af sit professionelle erhverv som advokat burde have undersøgt reglerne på området, inden han indgav boets selvangivelse. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på praksis, når en rådgiver har handlet groft uagtsomt, beløbets størrelse, at T ikke havde opnået egen vinding, og at beløbet efterfølgende var blevet betalt til det offentlige.
SKM2014.405.BR	T1 var tiltalt for groft uagtsomt at have angivet sin indkomst for lavt, idet værdi af fri bil ikke var medtaget. Endvidere var T1´s rådgiver tiltalt for groft uagtsomt at have medvirket til, at oplysningerne i T1´s selvangivelse var urigtige, idet en eller flere medarbejdere havde begået regnskabsmæssige fejl. Under de foreliggende omstændigheder fandtes T1´s uagtsomhed ikke at kunne betegnes som grov, hvorefter han blev frifundet. De fejl, som de ansatte i rådgiverselskabet havde begået, fandtes derimod tilsammen at være udtryk for en sådan tilsidesættelse af de krav, der måtte stilles til agtpågivenhed i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelse for en klient med betydelige og forskelligartede aktiviteter, at de måtte anses for udslag for grov uagtsomhed. Bøden blev fastsat til 5.000 kr.	Fordeling af ansvar mellem klient og rådgiver
SKM2014.406.BR	T var tiltalt for, som led i sin revisionsvirksomhed, af grov uagtsomhed at have opgjort og angivet sine klienters indkomster for lavt, hvorved der blev unddraget skatter. T udarbejdede et virksomhedsregnskab, og ved en fejl blev automatisk indberettede private renter ikke fjernet. Med henvisning til at der var mange poster i klienternes selvangivelse, omfanget af tiltalte revisionsopgave sammenholdt med karakteren af den begåede fejl, fandt retten, at T måtte anses for at have handlet simpelt uagtsomt.
SKM2014.514.BR	T havde, som revisor for klienten PD, i PS´s selvangivelser for årene 2008-2011, selvangivet indkomst efter reglerne i virksomhedsskatteordningen til trods for, at PD afstod sin virksomhed i 2007, hvorved der senest i 2008 skulle ske beskatning af opsparet overskud på 950.000 kr. T forklarede, at PD i 2007 solgte halvparten af en udlejningsejendom til sin søn. Dette medførte et tilgodehavende hos sønnen på godt 2,1.mio. kr., hvorfor der blev udstedt et gældsbrev til PD. T gjorde gældende, at gældsbrevet berettigede PD til fortsat at benytte virksomhedsskatteordningen. Byretten fandt, at da T er statsautoriseret revisor må han derfor antages at kende skattereglerne. Allerede som følge heraf fandtes T at have handlet groft uagtsomt. Straffen blev fastsat til en bøde på 15.000 kr. Det var ved fastlæggelse af bødens størrelse lagt vægt på, at der blev givet urigtige og vildledende oplysninger til SKAT i flere på hinanden følgende indkomstår og på størrelsen af det beløb, der kunne være unddraget i skat. Som en formildende omstændighed blev anført, at T ikke selv opnåede økonomisk gevinst herved, og at statskassen ikke kunne antages at have lidt et tab.