Sagen drejer sig om, hvorvidt der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af en tiltrædelsesbonus.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har anset klagerens tiltrædelsesbonus for omfattet af pligten til at svare arbejdsmarkedsbidrag.

Landsskatteretten stadfæster SKAT's afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren indgik den 30. maj 2007 en ansættelsesaftale med G1 i Y1, om at han den 1. juli 2007 skulle tiltræde en stilling som aktieanalytiker. Af aftalen fremgår bl.a. følgende:

• Det månedlige vederlag er 67.000 kr. Der ydes ikke overarbejdsbetaling.
• Klageren får en tiltrædelsesbonus på 600.000 kr., der kommer til udbetaling den 1. juli 2007.
• G1 har en diskretionær bonusordning, hvorefter der udbetales bonus til medarbejdere, der har bidraget til selskabets resultat, udvikling og vækst. Bonus udbetales en gang årligt. Medarbejdere, der har eller er sagt op, kan ikke få bonus.
• Der betales ikke feriepenge af bonus.
• Ansættelsesforholdet omfattes af funktionærloven. Klagerens og G1's opsigelsesvarsel er dog forlænget med 3 måneder.

G1 har i en mail dateret den 8. juni 2007 over for klageren oplyst, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af tiltrædelsesbonussen, da der ikke er tale om betaling for udført arbejde. G1 har dog indeholdt såvel arbejdsmarkedsbidrag som A-skat i klagerens tiltrædelsesbonus, og klageren har derfor anmodet om enten tilbagebetaling eller modregning af beløbet.

SKAT's afgørelse

SKAT har anset klagerens tiltrædelsesbonus for omfattet af pligten til at svare arbejdsmarkedsbidrag.

Bidragspligten efter § 7, stk. 1, litra a, i lov om en arbejdsmarkedsfond påhviler personer, der er skattepligtige til Danmark efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1, som har lønindkomst fra beskæftigelse udført her i landet.

Bidragsgrundlaget efter lovens § 8, stk. 1, litra a, udgør:

"Vederlag i penge samt den skattepligtige værdi af fri kost og logi for personligt arbejde i tjenestehold, der er ydet I forbindelse hermed, herunder løn, feriegodtgørelser, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1."

Efter bemærkningerne til bestemmelsen i L 326 i forslag til lov om arbejdsmarkedsfonde af 25. maj 1993, svarer afgrænsningen af bidragsgrundlaget til de indkomstarter mv., der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst. Indenfor ansættelsesforhold vil løn normalt blive udbetalt som A-indkomst. Det lægges som udgangspunkt til grund, at for lønindkomst mv., der udbetales i et ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren efter lovforslaget skal være indeholdelsespligtig, pålægges bidraget lønnen i samme omfang, som selve lønnen pålægges.

Tiltrædelsesbonus ses ikke særskilt defineret i skattelovgivningen. Indkomstarten har konkret været sidestillet med begrebet "sign on fee", der kendes indenfor sportsverdenen som en overgangssum, der betales til en udøver i forbindelse med dennes underskrivelse af en kontrakt. Skatteretligt har begrebet navnlig givet anledning til problemer i forhold til personer med bopæl i udlandet, der har indgået kontrakter med danske hvervgivere. Her har navnlig beskatningsretten til beløbet givet anledning til problemer sammenholdt med tidspunktet for indtræden af dansk skattepligt for modtageren og afledt heraf, ydelsens skattemæssige kvalifikation i forhold til reglerne i den aktuelle dobbeltbeskatningsaftale.

Sådanne forhold er imidlertid ikke af betydning i denne sag. Der er ikke tvivl om, at såvel arbejdstager som hvervgiver i dette konkrete forhold er omfattet af danske skatteregler. Der er derfor efter SKAT's vurdering heller ikke grundlag for at anse udbetalingen for andet end en kompensation mellem arbejdsgiver og den ansatte, der udgør en del af vederlaget for en personlig ydelse i tjenesteforhold til den pågældende arbejdsgiver, jf. også SKM2007.370.SKAT af 12. juni 2007.

Vederlaget er herefter omfattet af A-indkomstbegrebet i kildeskattelovens § 43, stk. 1, og skal dermed medregnes til bidragsgrundlaget, som dette er fastsat efter § 8, stk. 1, litra a, i lov om en arbejdsmarkedsfond.

En kendelse fra Landsskatteretten, der ikke er offentliggjort, kan ikke tages som udtryk for eksistensen af en fast praksis efter hvilken "sign on fees" eller tiltrædelsesbonus er fritaget for bidragspligt efter lov om en arbejdsmarkedsfond.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at den modtagne tiltrædelsesbonus ikke omfattes af pligten til at svare arbejdsmarkedsbidrag.

SKAT har bl.a. omtalt to afgørelser: Landsskatterettens kendelse af 8. oktober 2007 i sagen 06-02338, hvorefter en tiltrædelsesbonus blev anset for bidragspligtig, og Landsskatterettens kendelse af 9. januar 2002 i sagen 01-02789, hvorefter en tiltrædelsesbonus ikke blev anset for bidragspligtig. Ingen af afgørelserne er offentliggjorte.

Der synes at være enighed om, at vederlaget på 600.000 kr. er modtaget uden krav i ansættelsesaftalen om en minimumsansættelsesperiode, og den foreliggende sag kan derfor ikke sammenlignes med Landsskatterettens afgørelse af 8. oktober 2007, hvor det var en betingelse, at skatteyderen var ansat i selskabet i en vis periode, før han erhvervede ret til tiltrædelsesbonussen.

Derimod er den foreliggende sag og den deri indgående ansættelsesaftale identisk med Landsskatterettens afgørelse af 9. januar 2002.

SKAT har ikke henvist til Landsskatterettens afgørelse af 8. oktober 2007, hvilket må betyde, at SKAT nu er enig i, at denne afgørelse ikke finder anvendelse i nærværende sag. Det er således sagen fra 2002, som i øvrigt også vedrørte en ansat i G1, der bør vurderes i for hold til nærværende sag.

Som det blev fremført i 2002-sagen er tiltrædelsesbonus eller "sign on fee", i modsætning til f.eks. fratrædelsesgodtgørelser, ikke nævnt i § 8, stk. 1, litra d, i arbejdsmarkedsfondsloven. Landsskatteretten tiltrådte dette synspunkt, ligesom retten fastslog, at vederlaget ikke var omfattet af arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra a, da beløbet ikke kan anses for omfattet af kildeskattelovens § 43.

Retten anfører i 2. afsnit i sin begrundelse "Der er ved afgørelsen henset til, at det må lægges til grund, at klageren har erhvervet ret til ydelsen på tiltrædelsestidspunktet, uden at ydelsen samtidig har været betinget af erlæggelse af en personlig arbejdsindsats". Dette svarer også til de faktiske forhold i nærværende sag.

Både SKM2002.110.TSS og SKM2007.370.SKAT angiver begge i overskriften at vedrøre "sign on fees" til sportsudøvere, hvorfor de er uden relevans for vurderingen af klagerens sag. Vurderingen angiver endvidere at vedrøre skattepligtsspørgsmål, og den problemstilling er heller ikke relevant i det foreliggende, da klageren utvivlsomt omfattes af fuld skattepligt til Danmark.

Den omstændighed, at SKAT i SKM2007.370.SKAT ændrer sin hidtidige praksis vedrørende sportsudøvere, ændrer endelig ikke rigtigheden af Landsskatterettens afgørelse i 2002-sagen. De kontrakter, som SKAT henviser til, er typisk af 1-5 års varighed, hvor spilleren - uden opsigelsesmuligheder - har forpligtet sig til at arbejde for klubben. Der er med andre ord knyttet en arbejdsforpligtelse til modtagelsen af godtgørelsen, hvilket også gjorde sig gældende i Landsskatterettens kendelse fra 8. oktober 2007.

I modsætning hertil har klageren ikke ved underskriften på sin ansættelsesaftale påtaget sig nogen forpligtelse af tilsvarende art, hvorfor SKM 2007.370.SKAT og Landsskatterettens kendelse af 8. oktober 2007 ikke kan tillægges betydning ved afgørelsen sagen. Sagen skal i stedet bedømmes ud fra Landsskatterettens kendelse af 9. januar 2002, hvilket betyder, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af klagerens tiltrædelsesbonus.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra a, fremgår bl.a., at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold.

SKAT har ved SKM2007.370.SKAT bl.a. meddelt, at et "sign on fee" fra denne dato skal anses for A-indkomst, cfr. tidligere SKM2002.110.TSS.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at en tiltrædelsesbonus som den i sagen foreliggende ikke adskiller sig fra det i SKM2007.370.SKAT omtalte "sign on fee".

Et "sign on fee"/en tiltrædelsesbonus gives ikke direkte for personligt arbejde, men som følge af det personlige arbejde, der vil blive udført i et tjenesteforhold. Bonussen er dermed så nært knyttet til det arbejde, der skal udføres i det tjenesteforhold, som modtageren er på vej ind i, at det ikke kan adskilles fra dette, og SKAT's fortolkning af, hvad der er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. SKM2007.370.SKAT, ligger efter rettens opfattelse dermed inden for rammerne af lovens ordlyd.

Der foreligger ikke praksis af en sådan karakter, at det kan føre til en tilsidesættelse af den fortolkning af arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra a, som er en følge af det i SKM2007.370.SKAT anførte.

Fra offentliggørelsen af SKM2007.370.SKAT den 12. juni 2007 må en tiltrædelsesbonus derfor anses for A-indkomst og endvidere for omfattet af det grundlag, hvoraf der skal beregnes arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.