►Dette afsnit indeholder en oversigt over ordensbøder ved overtrædelse af en række bestemmelser i lov om passagerafgift på flyrejser (PASAL).

Lov nr. 620 af 11. juni 2024 om passagerafgift på flyrejser træder i kraft den 1. januar 2025. Loven betyder bl.a., at luftfartsselskaber, der har det overordnede ansvar for passagerers flyrejse med afgang fra Danmark, skal registreres for passagerafgift hos Skatteforvaltningen samt angive og afregne afgiften.  

Se også

Afsnit E.A.11 Flyrejser.

Skemaet viser overtrædelser, hvor der er fastsat ordensbøde:

Bestemmelse

Hvis overtrædelsen drejer sig om

… er bøden

PASAL § 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 5, stk. 1, jf. stk. 4, 1. pkt.

undladelse af at anmelde virksomheden til registrering hos told- og skatteforvaltningen senest 8 dage inden registreringspligtig virksomhed påbegyndes

10.000 kr.

PASAL § 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 5, stk. 3, og stk. 4, 1. pkt.

(for afgiftspligtige virksomheder med forretningssted i et land uden for EU, med hvilket Danmark ikke har en aftale om gensidig bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU)

undladelse af at anmelde virksomheden til registrering hos told- og skatteforvaltningen ved en fysisk person, der er bosiddende her i landet, eller ved en juridisk person, der har forretningssted her i landet, senest 8 dage inden registreringspligtig virksomhed påbegyndes

10.000 kr.

PASAL § 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 5, stk. 4, 2. pkt.

undladelse af at give told- og skatteforvaltningen meddelelse om ændringer i virksomhedens eksisterende registreringsforhold eller om ophør af registreringspligtig virksomhed senest 8 dage efter ændring/ophør

10.000 kr.

PASAL § 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 8

manglende, mangelfuld eller for sen angivelse som foreskrevet i § 8

10.000 kr.

PASAL § 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 11, stk. 1

manglende eller mangelfuldt regnskab, som kan danne grundlag for opgørelse af, om afgiften er betalt korrekt

10.000 kr.

PASAL § 14, stk. 1, nr. 2, jf. § 11, stk. 2

undladelse af at opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets udløb

10.000 kr.

Bødestørrelserne fremgår af bemærkningerne til lov nr. 620 af 11. juni 2024 (lovforslag L 184, 2023-24). Der skal ikke føres prøvesager.

Bemærk

Ovennævnte bødesatser gælder uanset, om der er tale om et førstegangstilfælde eller gentagelsestilfælde. Det er forudsat i lovbemærkningerne, at bødefastsættelsen sker efter princippet om absolut kumulation.

Bemærk

Efter omstændighederne vil overtrædelse af de ovennævnte bestemmelser kunne ske som led i unddragelse af afgift. Se også PASAL § 14, stk. 1, nr. 1, om urigtige, vildledende eller fortiede oplysninger og PASAL § 14, stk. 2, om forsætlige unddragelser. I så fald vil overtrædelsen være omfattet af den sanktionspraksis, der gælder ved unddragelsessager i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning. Se afsnit A.C.3.5.2.1 Beregning af normalbøde i straffesager om unddragelse af skatter og afgifter.◄