Parter

H(1)

(advokat Karsten Thomas Henriksen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Mark Alexander Jarby Søndergaard)

Denne afgørelse er truffet af dommer Nikolaj K. Andersen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 29. august 2021.

Sagen drejer sig om en prøvelse af Landskatterettens afgørelser af 31. maj 2021.

Sagsøgeren, H(1), tidligere H(2) (i det følgende "H(2)") yder skatterådgivning af forskellig karakter, herunder til rådgivning, hvortil der ydes omkostningsgodtgørelse.

Det daværende SKAT har ved deres afgørelse af 28. maj 2014 nedsat H(2)s skattepligtige indkomst fra skatterådgivning for indkomståret 2010 og forhøjet omsætningen for indkomståret 2011, idet SKAT har henført indtægten til året, hvor arbejdet var afsluttet og afregningsmodnet. Ved afgørelsen blev der desuden foretaget en forhøjelse af momstilsvaret for regnskabsåret 2011.

Landsskatteretten stadfæstede ved afgørelser af 31. maj 2021 vedrørende indkomst og moms den trufne afgørelse med nogle indstillede ændringer fra SKAT. Det er disse to afgørelser fra Landsskatteretten, der i nærværende sag er indbragt for domstolene.

H(1)/ (H(2) har nedlagt endelig påstand om, at de påklagede afgørelser ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling hos skattestyrelsen, subsidiært hos Landsskatteretten.

Subsidiært har selskabet nedlagt påstand om, at Skatteministeriet, skal anerkende, at den selvangivne skattepligtige indkomst for selskabet for året 2011 principalt skal nedsættes med 80.000 kr. (fra -7.140 kr. til -87.140 kr.), subsidiært nedsættes med et mindre beløb.

Desuden har H(2) nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at selskabets salgsmoms for 2011 skal nedsættes til det selvangivne, subsidiært at momstilsvaret for 2011 skal nedsættes til et andet beløb efter rettens skøn.

Endelig har H(2) nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at selskabets salgsmoms for 2010 skal nedsættes med 9.308 kr. (fra 86.883 til 77.575 kr.), subsidiært at salgsmomsen for 2010 nedsættes til et andet beløb efter rettens vurdering.

Skatteministeriet har vedrørende H(2)s påstand vedrørende indkomstskat i 2011 nedlagt påstand om frifindelse, idet Skatteministeriet dog anerkender, at H(2) i indkomståret 2011 kan undlade at indtægtsføre 59.300 kr.

Desuden har Skatteministeriet vedrørende H(2)s påstande vedrørende moms for 2011 nedlagt påstand om frifindelse.

Endelig har Skatteministeriet vedrørende H(2)s påstand vedrørende moms for 2010 nedlagt påstand om afvisning.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Den 28. maj 2014 traf SKAT afgørelse, hvorved SKAT ændrede H(2)s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 og selskabets momstilsvars for 2011. Resultatet var, at selskabet skulle betale 100.451 kr. mere i moms, og at selskabets skattepligtige indkomst blev ændret med i alt 49.330 kr.

Forinden afgørelsen havde SKAT på forskellig vis indhentet og sammenholdt materiale til brug for afgørelsen fra blandt andet et uanmeldt kontrolbesøg, årsrapporter, udskrifter fra kontobevægelser og ansøgning til SKAT om omkostningsgodtgørelse, hvor der som bilag var vedlagt fakturaer udarbejdet af selskabet.

H(2) påklagede den 27. august 2014 afgørelsen for så vidt angår forholdene om forhøjelse af indkomsten for 2011 og momsforhøjelsen for 2011. Der blev desuden påstået en yderligere nedsættelse af indkomsten i indkomståret 2010. I forlængelse af klagen indsendte SKAT supplerende oplysninger til skatteankestyrelsen den 25. september 2014 inklusiv en opdateret oversigt over indkomst i 2011 og udgående moms i 2011. Af de supplerende oplysninger fremgår det, at SKAT var indstillet på, at der i forhold til den samlede omsætning og den udgående moms i 2011 kunne foretages en begrænset nedjustering.

Ved brev af 25. september 2014 sendte SKAT materiale til skatteankestyrelsen på baggrund af klagen. Ved oversendelsen fastholdt SKAT indkomståret 2010, men indstillede til ændringer for indkomståret 2011, hvor omsætningen blev korrigeret fra 398.567 kr. til 389.018 kr. Desuden blev momstilsvaret for 2011 ændret fra 132.856 kr. til 97.255 kr.

Den 31. maj 2021 traf Landsskatteretten afgørelse, hvor Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse med ovennævnte korrektion på 9.549 kr. fra 398.567 kr. til 389.018 kr. for indkomståret 2021. Det hedder i afgørelsen bl.a.:

"

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Som udgangspunkt skal beskatningen efter statsskattelovens § 4 foretages på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til indtægten, jf. Højesterets dom af 20. oktober 1981, offentliggjort som UfR1981.968.H.

Allerede på det tidspunkt, hvor der opstår et krav på f.eks. en betaling, har den skattepligtige således et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav uanset betalings- og faktureringstidspunktet, jf. Højesterets dom af 13. marts 2001, offentliggjort som SKM2001.416.HR.

SKAT har opgjort selskabets omsætning for indkomståret 2010 til 281.975 kr. og til 398.567 kr. for indkomståret 2011. SKATs ændringer er foretaget på baggrund af fakturaer, som kom til SKATs kundskab i forbindelse med kontrol samt i forbindelse med selskabets klienters ansøgninger om omkostningsgodtgørelse.

skattestyrelsen har i forbindelse med sagens behandling indstillet, at indbetalingen på 26.400 kr. den 13. oktober 2011 og indbetalingerne på henholdsvis 15.000 kr. og 3.000 kr. ikke skal indgå i opgørelsen af selskabets omsætning. På den baggrund har SKAT indstillet, at selskabets omsætning for indkomståret 2011 skal opgøres til 389.018 kr.

Fakturakravene vedrører arbejde, som var afsluttet og afregningsmodent i indkomståret 2011. Den omstændighed, at skattestyrelsen i tidligere tilfælde har ændret størrelsen af selskabets honorar, da SKAT ikke har anset det fakturerede honorarkrav for rimeligt, eller at der ikke forelå en betalingsforpligtelse for selskabets kunder, kan ikke i sig selv anses som tilstrækkeligt til at udskyde beskatningstidspunktet, idet kravene stadig var beregnelige og erhvervelsen uomtvistelig. Det bemærkes, at selskabet har påklaget skattestyrelsens afslag på omkostningsgodtgørelse vedrørende den udstedte faktura til HR.

Selskabets omsætning for indkomståret 2011 fastsættes til 389.018 kr. før moms. Det bemærkes, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningen den 27. december 2011 på i alt 84.180 kr. er medgået til at stifte G1 og G2.

SKAT har ikke ved den påklagede afgørelse taget stilling til spørgsmålet om gevinst eller tab på fordringer, hvorfor Landsskatteretten ikke kan tage stilling hertil, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. l.

Der er foretaget en vurdering og taget stilling til de fremlagte bilag. Repræsentantens bemærkninger om, at SKAT har ikke har foretaget en substansvurdering, foretaget forvaltningsrevision og foretaget en ulovlig periodisering, giver derfor ikke anledning til en hjemvisning af SKATs afgørelse. Landsskatteretten bemærker, at skattestyrelsen under klagesagens behandling har taget stilling til det nye materiale, som er fremlagt for skatteankestyrelsen.

Landsskatteretten bemærker endelig, at SKAT afgørelse ses at opfylde begrundelseskravene i forvaltningslovens §§ 22 og 24, hvorfor afgørelsen ikke er ugyldig.

Landsskatteretten tiltræder SKATs opgørelse af selskabets omsætning i indkomståret 2010, hvorefter omsætningen er opgjort til 281.975 kr. Det bemærkes herved, at selskabet ikke har dokumenteret, at der er grundlag for at nedsætte selskabets omsætning yderligere i forhold til den i selskabets årsrapport angivne omsætning på 319. 2 10 kr. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for så vidt angår indkomståret 2010, hvorved omsætningen ned sættes med 37.235 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs opgørelse af omsætning for indkomståret 2011 med 9.549 kr. (398.567 kr. - 389.018 kr.). "

Den 31. maj 2021 traf Landsskatteretten som en konsekvens af ovenstående afgørelse, ligeledes afgørelse vedrørende selskabets momstilsvar for 2011, hvor Landsskatteretten nedsatte selskabets udgående moms for perioden med 35.061,15 kr. til 97.254,60 kr., svarende til 25 % af 389.018,40 kr.

"

Landsskatterettens afgørelse

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår det, at der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ifølge momslovens§ 27, stk. 1, udgør momsgrundlaget som udgangspunkt vederlaget ikke indbefattet momsen, og ifølge momslovens§ 33 beregnes momsen som 25 pct. af momsgrundlaget.

Landsskatteretten har i en hermed samtidig truffet afgørelse, sagsnr.: 143986074, vedrørende selskabets skatteansættelse statueret, at selskabets omsætning eksklusiv moms for den omhandlede periode udgjorde

389.018,40 kr. Landsskatteretten tiltrådte herved skattestyrelsens indstilling om en delvis nedsættelse af den påklagede afgørelse.

På den baggrund må det lægges til grund, at selskabets momsgrundlag for perioden udgør 389.018,40 kr. Som konsekvens heraf finder retten, at selskabets udgående moms for perioden udgør 97.254,60 kr., svarende til 25 pct. af 389.018,40 kr.

Den påklagede afgørelse nedsættes derfor på dette punkt med 35.061,15 kr. til 97 .254,60 kr. hvilket er tiltrådt af skattestyrelsen. "

Der er i sagen som nye bilag bl.a. fremlagt stiftelsesdokument for G1 og G2 med en anpartskapital på 80.000 kr., samt overførsel af 27. december 2011 af 84.180 kr. fra et udenlandsk selskab, G3, til H(2)s erhvervskonto. Desuden er der fremlagt en udskrift fra CVR, hvoraf fremgår, at selskabet G4 blev stiftet den 20. december 2011 som G1 og G2, og at stifter var G3. 

HT har forklaret, at han er udannet (red.uddannelse.nr.1.fjernet). og desuden har en (red.uddannelse.nr.2.fjernet). Han stiftede H(2) i 2007. Han har selv ydet skatterådgivningen i selskabet. Han havde på nogle kunder en aftale om "no cure, no pay". Han ydede rådgivning med omkostningsdækning. I 2007 begyndte SKAT at have indsigelser mod hans fakturaer. SKAT havde nogle vejledende takster for skatterådgivere. Der var en kategori for advokater, og en kategori for revisorer og en tredje kategori for andre, hvor timesatsen var lavere. SKAT var af den opfattelse, at han skulle i den lave kategori med en nedsat timesats, fordi han ikke var advokat eller revisor. Han sagde til sine kunder, at han ville kæmpe for sit honorar, men at hvis han ikke fik medhold, skulle kunden heller ikke betale. Kunderne var klar over, at han havde en fakturakonflikt med SKAT.

Foreholdt liste over skatteklienter for 2008, ekstrakten side 83, har han forklaret, at kolonnen "dato på kendelse" er datoen for omkostningsgodtgørelse. På daværende tidspunkt var der en afgørelsestid på ca. 3 måneder, så afgørelserne har nok været i 2008. Han tror, at det var en svipser fra SKATs side, at der var en eller to, hvor hans timepris blev godkendt fra SKAT. Det var først i 2016, at hans timesats blev godkendt af Landsskatteretten. Der er derfor ikke problemer med det længere i dag. Han har i dag samme timesats som advokater og revisorer. 

Den opgørelse af omsætningen for 2011, som er i det afsluttende processkrift, ekstrakten side 74, er en specificeret opgørelse over H(2)s omsætning. Det er sådan som det er selvangivet. Om posten "VS" og beløbet på 88.000 kr., har han forklaret, at fakturaen var på 100.000 kr. Indsigelse mod fakturaen kom i 2011. SKAT fastholdt, at fakturaen skulle i 2010, og derfor skulle den ud af 2011. Hverken SKAT eller Landsskatteretten har fjernet fakturaen for 2011. Han har ikke selv indbragt spørgsmålet, da der ikke var indsigelser til fakturaen i 2010. Han har således betalt skat af fakturaen i 2011 af 88.000 kr. og i 2010 med 100.000 kr. af den samme faktura. Han har betalt skat i begge år.

Stiftelsen af G5 og G2 indgår fejlagtigt i omsætningen med 84.180 kr. Det er en fejl fra hans bogholderi. Det skulle alene være 4.180 kr., som var indtægt, da 80.000 kr. var anpartskapital i forbindelse med stiftelsen af selskabet. Det var kapitalen i det stiftede selskab. Han har betalt skat af de 80.000 kr., selv om det ikke vedrører omsætningen.

Fakturaen til HR på 202.500 kr. nedsatte SKAT til 130.000 kr. Det skete også i 2011. Den har han ikke betalt skat af to gange, da faktura og indsigelser er fra samme år. Brevet fra SKAT af 26. juni 2018 til HR, ekstrakten side 250, blev sendt efter han havde vundet sagerne om timeprisen i landsskatteretten i 2016. Derfor fik alle omkostningsgodtgørelser "en ny runde", hvor fakturaen nu blev nedsat til 0 kr. Det var ikke kun denne faktura, men alle de fakturaer, hvor der med kunderne var aftalt "no cure, no pay". Derfor er der reelt set ikke sket endelig retserhvervelse. Beløbene burde således tages helt ud af omsætningen i dag. Det gælder egentlig alle sager, hvor der er "no cure, no pay". HR sagen er påklaget, men ikke færdigbehandlet.

Hvis SKAT ændrer i periodiseringen fra et år til et andet, så ændres begge år. Det gør man normalt. Det er en fejl, at det ikke er sket i denne sag. De havde ikke mulighed for selv at ændre i år, som de ikke har til klagehandling, men de burde have sendt sagen retur.

Foreholdt korrigeret fakturaoversigt 2011, ekstrakten side 161, har han forklaret, at som han har forstået det, havde SKAT overset, at han havde beløbene fra faktura (red.fakturanr.nr1.fjernet) på 15.000 inkl. moms og faktura (red.fakturanr.nr2.fjernet) på 3.750 kr. inkl. moms med oprindeligt. Det har SKAT anerkendt, så de to beløb er der ikke tvist om i sagen. Han er enig med SKAT i at arbejdet er udført, men han er ikke enig med SKAT i at beløbene er afregningsmodne. Han mener faktisk, at fakturaerne aldrig bliver afregningsmodne med sin forretningsmodel.

Foreholdt oversigt over skatteklienter for 2008, ekstrakten side 83, har han forklaret, at det er en oversigt udarbejdet af ham. Han har ikke lavet en oversigt for år 2007. Årene 2009 til 2012 var allerede i systemet. I hele perioden fra 2007 til 2015 underkender SKAT i alle sager hans timepris - bortset fra de to "svipsere" på ekstrakten side 83, hvor SKAT nok ved en fejl godkendte timeprisen i 2008.

Det er en fejl, at SKAT ikke har konsekvensrettet for 2012, hvis SKAT får medhold for 2011. Det er de forpligtet til.

Parterne synspunkters 

H(1) har i sit påstandsdokument anført:

"…

D. Anbringender moms:

D.1 Moms 2011:

Momsforhøjelsen på 100.451 kr. skyldes primært reguleringen af omsætningen (63.375 kr.).

D.2 Moms 2010:

SKAT har nedsat omsætningen med 37.235 kr., men glemt at nedsætte salgsmomsen

E. Anbringender indkomstskat

E.1 Indkomstskat - periodisering:

E.1.1 Endelig retserhvervelse generelt:

En skatterådgiver skal foretage indtægtsførelsen, når arbejdet er regningsmodent, jf. TfS 1999, 253. Arbejdet er regningsmodent, når skatterådgiveren opnår et retskrav på betaling. Det vil sige på det tidspunkt, hvor klienten bliver retlig forpligtiget til at betale for det udførte arbejde og dermed hæfter for betalingen.

skatterådet (SKM2017.629) og Landsskatteretten (SKM2003.352) har udtalt, at hvis størrelsen af det beløb man har erhvervet endelig ret til, ikke kan fastslås med sikkerhed, skal indtægtsførelsen udskydes indtil det tidspunkt, hvor opgørelsen kan foretages endeligt.

I SKATs juridiske vejledning 2013/2014 afsnit C.C.2.5.3.2.1. er yderligere anført: "Faktureringstidspunktet og betalingstidspunktet er uden selvstændig betydning for beskatningstidspunktet. Se TfS 1998, 608 ØLD og SKM2001.416.HR. Faktureringstidspunktet kan dog falde sammen med retserhvervelsestidspunktet og af den grund blive beskatningstidspunkt."

Kammeradvokaten har endvidere fremført for Byretten (Sag BS-4463/2019-SON), at når skattesager føres efter no-cure-no-pay, er der ikke en hæftelse for klienten. Kammeradvokaten skriver således:

"Til besvarelse af sagsøgerens opfordring 1 oplyses, at det er Skatteministeriet opfattelse, at omkostningsgodtgørelse er udelukket i sager, hvor rådgiveren fører sagen efter princippet om "no cure, no pay". I så fald hæfter skatteyderen jo ikke for rådgiverens honorar, jf. også UfR 2015.3383H."

Hvis klienterne ikke hæfter for skatteyderens honorar, skal der kun ske indtægtsførelse i det omfang, der er sket faktisk betaling af fakturaen. E.1.2 Vedrørende skattesager:

Når det direkte er aftalt med klienterne, at fakturaerne kun skal betales i det omfang, SKAT godkender rimeligheden af fakturaerne, må det være berettiget at udskyde indtægtsførelsen, indtil SKATs godkendelse foreligger med mindre SKATs godkendelse kan kvalificeres som en formssag.

Dette har ikke være tilfældet vedrørende H(2)s sager, hvor SKAT over en bred kam har underkendt alle de fakturaer som H(2) har udstedt. H(2) vidste således med 100 % sikkerhed, at SKAT ville foretage en regulering. H(2) vidste blot ikke med hvor meget der ville blive reguleret. Nogle gange har SKAT godkendt en timepris på 500 kr. og nogle gange en timepris på 1.500 kr.

Den del af fakturaen SKAT ikke har godkendt, og som der er tvist om, er udskudt indtil tvisten er endelig afgjort. Dette er helt i overensstemmelse med praksis, hvor indtægtsførelsen udskydes til det år, hvor beløbet kan gøres endelig op. skatteankestyrelsen støtter SKAT med følgende begrundelse:

"Fakturakravene vedrører arbejde, som var afsluttet og afregningsmodent i indkomståret 2011. Den omstændighed, at skattestyrelsen i tidligere tilfælde har ændret størrelsen af selskabets honorar, da SKAT ikke har anset det fakturerede honorarkrav for rimeligt, eller at der ikke forelå en betalingsforpligtelse for selskabets kunder, kan ikke i sig selv anses som tilstrækkeligt til at udskyde beskatningstidspunktet, idet kravene stadig var beregnelige og erhvervelsen uomtvistelig"

Sandsynligvis skal udmeldingen forstå således, at blot fordi der er en teoretisk risiko for, at SKAT vil underkende fakturaen, er dette ikke tilstrækkeligt til at udskyde indtægtsførelsen. Reguleringsrisikoen skal være mere end teoretisk.

H(2) er enig, bortset fra at Landsskatteretten åbenbart har været uvidende om, at næsten alle H(2)s fakturaer blev underkendt og alt overvejende var underkendt i flere år forud.

Skatteministeriet anerkender i duplikken, at hvis skattestyrelsen gør indsigelser mod H(2)s udstedte faktura, må det sidestilles med indsigelse fra kunden, hvorfor indtægtsførelsen kan begrænses til den del af fakturabeløbet, der ikke er bestridt, jf. SKM2001.416 HRD.

Skatteministeriet gør gældende, at for faktura udstedt i 2011 skal indsigelsen komme i 2011.

SKM2001.416 HRD er baseret på den forudsætning, at indsigelser mod fakturaen ikke er påregnelige på det tidspunkt, hvor fakturaen udstedes, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.

skattestyrelsen var allerede forud for 2010 og 2011 fremkommet med en general indsigelse mod de timepriser H(2) anvendte i skattesager (den godkendte timepris varierede mellem 500 kr. og 1.800 kr.). Når dette sammenholdes med de særlige salæraftaler, må det være berettiget, at indtægtsførelsen afventer skattestyrelsens indsigelser.

Det er ikke nok, at man har erhvervet endelig ret til et vederlag. Vederlagets størrelse skal tillige kunne opgøres endeligt, jf. også SKM2001.416 HRD, hvor Landsskatteretten udtalte:

"Landsskatteretten anser det for uden selvstændig betydning, hvornår honorarer udfaktureres, da det afgørende alene er, om fordringen er endeligt erhvervet således at forstå, at retserhvervelsen ikke er betinget af uvisse, fremtidige begivenheder."

I nærværende sag er de uvisse, fremtidige begivenheder om skattestyrelsen godkender fakturaen.

E.2 Specifikt for fakturaerne til OH og IM:

Fakturaerne for disse to personer er indtægtsført i 2012. SKAT har flyttet indtægten til 2011 men uden at nedsætte indkomsten for 2011. Selvom Den Europæiske Menneskerettighedskonvention normalt ikke omhandler skatteafgørelser, er der undtagelser. Der kan henvises til den administrative skatte-domstol i England (First-tier Tribunal i UK) HMRC [2016] UKFTT 0285 (TC) (reported in Tax Journal, 13 May 2016). skatteyderen havde indtægtsført beløbet i det forkerte indkomstår. De engelske skattemyndigheder forhøjede det korrekte indkomstår men uden at nedsætte det forkerte indkomstår med henvisning til, at dette indkomstår var forældet.

First-tier Tribunal i UK udtalte, at dette var i strid med den Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (peaceful enjoyment of possessions), der forbyder dobbeltbeskatning, hvorfor forhøjelsen blev annulleret.

Artikel 1 i protokol 1 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kræver, at der i skattelovgivningen og forvaltningen heraf er en fair balance mellem individets interesser på den ene side og kollektivets interesse på den anden side. Juridisk dobbeltbeskatning er altså en tilsidesættelse af denne balance.

E.3 Specifikt vedrørende fakturaen for HR

Specifikt vedrørende HR har SKAT direkte udtalt, at der ikke er en retlig betalingsforpligtelse efter skatteforvaltningsloven kapitel 19 (omkostningsgodtgørelse). SKAT har imidlertid fastholdt, at efter statsskatteloven har HR en betalingsforpligtelse, hvorfor fakturaen skal indtægtsføres hos H(2).

Dette dobbelte standpunkt er sandsynligvis i strid med Artikel 1 i protokol 1 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

E.4 Nedskrivninger efter kursgevinstloven

H(2) nedskrev alle udeståender til aktuel handelsværdi ultimo året, jf. kursgevinstloven § 25.

Af den juridiske vejledning fremgår:

"Såfremt en varedebitor ikke har betalt til aftalt forfaldstids-punkt kan selskabet foretage en nedskrivning til kurs under pari. En ansættelse af fordringens værdi til en kurs under pari er ikke betinget af, at der er konstateret/realiseret et tab, herunder at kravet er søgt inddrevet."

Af den juridiske vejledning fremgår det, at man kan nedskrive fakturaerne til aktuel handelsværdi, hvis klienten ikke har betalt til tiden. H(2) benytter de regnskabsmæssige principper for nedskrivning.

Fordringerne på OH, IM, HR og IL skulle således nedskrives ultimo 2011 til aktuel handelsværdi, hvis SKAT ikke ville anerkende, at klienternes retlige betalingsforpligtelse var nedsat ifølge aftalegrundlaget, eller at retserhvervelsen var udskudt.

Ingen af fakturaerne blev betalt ultimo 2011. SKAT og skatteankestyrelsen har slet ikke forholdt sig til dette argument. Landsskatteretten anfører, at dette ikke kan behandles, da SKAT ikke har forholdt sig til dette. Det er helt åbenbart et anbringende til støtte for resultatet, som Landsskatteretten (og SKAT) af egen drift burde have inddraget.

Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt. finder ikke anvendelse.

E.5 For meget medtaget omsætning

Landsskatteretten fremfører, at det ikke er dokumenteret, at de 84.180 kr. indbetalt til H(2) i 2011 er modtaget til at stifte G1 og G6, hvorfor der ikke kan ske nedsættelse. Landsskatterettens opfattelse fremstår åbenbart forkert og løsrevet fra faktum.

Det følger af § 12, stk. 2 i forretningsorden for Landsskatteretten, at Landsskatteretten skal forholde sig til de anbringender, der fremføres af klager. Dette følger også af de almindelige begrundelseskrav i forvaltningsloven, at Landsskatteretten skal forholde sig til de partsanbringender, der fremføres af klager.

Af FOB nr. 82.96 fremgår, at Ombudsmanden fandt, at en afgørelse ikke var i overensstemmelse med forretningsorden fra Landsskatteretten. I FOB nr. 90.117 udtaler Ombudsmanden følgende:

"En fyldestgørende begrundelse vil efter omstændighederne kræve en stillingtagen til de anbringender, parten har gjort gældende, navnlig hvor parten har tillagt et bestemt anbringende særlig vægt - og har redegjort udførligt herfor - og der er tale om et anbringende, der er relevant for sagen. (J. nr. 1990-1465-68)."

Hverken SKAT, skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten har forholdt sig til debitornedskrivningen efter kursgevinstlovens § 25, men det burde de som følge af officialmaksimen. Hvis retten mener, at myndighederne burde have behandlet alle H(2)s indsigelser og agter retten ikke selv at behandle disse indsigelser, vil det være nærliggende at ophæve afgørelserne og hjemvise sagen til behandling på ny.

Der er ikke tale om et nyt forhold, der skal afvises efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt. Det er blot en konsekvens af SKATs/Landsskatterettens afgørelse.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

Ex Tuto - Anbringender der ikke ses afspejlet i H(2)'s påstande

3.1 Anvendelse af kursgevinstloven

I Skatteministeriet svarskrift (side 2, 1.-4. afsnit), duplik (side 2, 1.-2. afsnit) og processkrift H (side 1, sidste afsnit) har ministeriet gjort opmærksom på, at H(2) har gjort gældende, at kursgevinstloven skal anvendes, men at dette anbringende ikke ses afspejlet i de af H(2) nedlagte påstande. Der er uvist, om H(2) mener, at spørgsmålet skal inddrages i sagen.

Ex tuto gør ministeriet derfor gældende, at forholdet ikke tidligere har været prøvet af skatteforvaltningen og Landsskatteretten, hvorfor inddragelse af spørgsmålet skal afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt. Retspraksis er restriktiv i forhold til inddragelse af spørgsmål, der ikke har været prøvet af skatteforvaltningen og Landsskatteretten, jf. b.la. UfR2008.935 H og

SKM2007.342.VLR. H(2) har endvidere ikke godtgjort, at det kan anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere. Det bemærkes således, at H(2) ikke fremsatte bemærkninger til det daværende SKATs udkast til afgørelse. Endvidere er det ikke godtgjort, at nægtelse af tilladelse til inddragelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for H(2).

Trods opfordring hertil (processkrift H, side 1, sidste afsnit) har sagsøgeren ikke forholdt sig spørgsmålet om afvisning.

3.2 Konsekvensnedsættelse af indkomsten for 2012

I ministeriets svarskrift (side 2, 4. sidste afsnit ff.), duplik (side 2, 3.-4. afsnit) og processkrift H (side 2, 1. afsnit) har ministeriet gjort opmærksom på, at sagsøgeren har gjort gældende, at indkomsten for 2012 skal konsekvensnedsættes, men at dette anbringende ikke er afspejlet i de af sagsøgeren nedlagte påstande.

Der er uvist, om H(2) mener, at spørgsmålet skal inddrages i sagen.

Ministeriet gør derfor ex tuto gældende, at forholdet ikke tidligere har været prøvet af skatteforvaltningen og Landsskatteretten, hvorfor inddragelse af spørgsmålet skal afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt.

Retspraksis er restriktiv i forhold til inddragelse af spørgsmål, der ikke har været prøvet af skatteforvaltningen og Landsskatteretten, jf. f.eks. UfR2008.935 H og SKM2007.342.VLR. H(2) har ikke godtgjort, at det kan anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere. Det bemærkes i den forbindelse, at H(2) ikke fremsatte bemærkninger til det daværende SKATs udkast til afgørelse.

Endvidere er det ikke godtgjort af H(2), at nægtelse af tilladelse til inddragelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for H(2). Der er således f.eks. ikke fremlagt dokumentation for anmodning om genoptagelse fra H(2)s side, eller at skatteforvaltningen tidligere har nægtet genoptagelse vedrørende indkomståret 2012.

Det bemærkes, at i henhold til retsbog af 14. oktober 2022 frafaldt sagsøgeren, at sagen skulle henvises til landsretten, alternativt behandles med tre dommere ved byretten, som følge af, at indkomsten for 2012 ikke var blevet konsekvensrettet. Forholdene vedrørende indkomståret 2012 er dog ikke omtalt i sagsøgerens processkrift 1 af 18. november 2022. Med henblik på at sikre klarhed over påstande og anbringender i nærværende sagen opfordrede ministeriet i processkrift H af 20. december 2022, side 2, 1. afsnit) sagsøgeren til at tilkendegive, om forholdene vedrørende indkomståret 2012 også materielt er frafaldet i sagen. Opfordringen er ikke besvaret.

4.1 Ad indkomstopgørelsen 2011

Til støtte for Skatteministeriet frifindelsespåstand gøres det gældende, at de af H(2) udarbejdede fakturaer i 2011 skal medtages i indkomståret 2011 i henhold til statsskattelovens § 4, litra a, da fakturaerne vedrører arbejde, der er udført og afregningsmodent i 2011, jf. UfR1981.968.H og SKM2001.416.HR.

Det daværende SKATs afgørelse af 28. april 2014 (bilag H) og den opdaterede oversigt over opgjort indkomst i 2011 (bilag F) er baseret på bl.a. kontobevægelser og fakturaer udarbejdet af H(2), der er vedlagt som bilag til sager, hvor der søges om omkostningsgodtgørelse for førte sager for H(2)s klienter, (bilag H), side 7, 4. og 3. sidste afsnit.

Ved indsendelse af anmodningerne om omkostningsgodtgørelse anser H(2) sig for berettiget til et vederlag på det fulde beløb, der fremgår af fakturaen, hvorfor der er pligt til at indtægtsføre beløbet.

Det forhold, at H(2) har særlige forretningsbetingelser overfor sine kunder, jf. selskabets hjemmeside, ændrer ikke pligten til at indtægtsføre, når det fulde fakturabeløb søges modtaget efter reglerne om omkostningsgodtgørelse. H(2)s kunder hæfter i forretningsmodellen ikke for de fakturerede beløb.

Da arbejdet var udført og afregningsmodent, påvirker det ligeledes ikke pligten til at indtægtsføre i rette indkomstår, at skatteforvaltningen måske senere træffer afgørelse om, at der alene kan godkendes et nedsat beløb i omkostningsgodtgørelse eller evt. helt afviser kravet om omkostningsgodtgørelse på grund af H(2)s særlige forretningsbetingelser.

Anerkendelse af at H(2) i indkomståret 2011 kan undlade at indtægtsføre 59.300 kr.

Som det fremgår af Skatteministeriet påstand anerkendes det, at H(2) i indkomståret 2011 kan undlade at indtægtsføre 59.300 kr. Dette har baggrund i, at ministeriet i SKM2001.416.HR anerkendte, at hvis et honorarkrav allerede var bestridt i indkomståret, hvor det ellers var afregningsmodet, var det berettiget at undlade at føre kravet til indtægt.

På grund af den helt særlige situation omkring H(2)s forretningsmodel anerkendes det, at helt eller delvise indsigelse rejst af skatteforvaltningen mod de indsendte fakturaer i samme indkomstår må sidestilles med indsigelser rejst af kunder, hvilket medfører, at H(2) kan undlade at indtægtsføre det bestridte beløb i indkomståret.

Der foreligger to fakturaer fra 2011, som blev delvist bestridt allerede i indkomståret 2011.

Det fremgår af bilag 3, side 2 (1. side i afgørelsen), 5. og 6. afsnit, at der med faktura af 25. januar 2011 er anmodet om 10.500 kr. inkl. moms i omkostningsgodtgørelse, men at SKAT ved afgørelse af 5. oktober 2011 nedsatte det godtgørelsesberettigede beløb til 8.800 kr. inkl. moms.

Det fremgår af bilag 12, side 1, 3.-6. afsnit, at der med faktura af 11. februar 2011 er anmodet om 202.500 kr. inkl. moms i omkostningsgodtgørelse, men at SKAT ved afgørelse af 31. maj 2011 nedsatte det godtgørelsesberettigede beløb til 130.075 kr. inkl. moms.

At der efter indkomståret 2011 kommer yderligere indsigelser for yderligere beløb og for flere fakturaer har ikke betydning for indtægtsførelsen for H(2) i 2011, da kendskab hertil ikke forelå i indkomståret, jf. SKM2001.416.HR.

Det delvis bestridte beløb ekskl. moms for de to fakturaer for 2011 kan samlet opgøres til 59.300 kr., hvilket er afspejlet i ministeriets nedlagte påstand. Beløbet fremkommer således:

Beløb modtaget fra G3

Det fremgår af bilag F (post nr. 5), at H(2) den 23. december 2011 har modtaget 84.180 kr. fra G3. Dette beløb har det daværende SKAT henført til H(2)s indkomst for 2011, jf. statsskattelovens § 4, litra a.

H(2) har anført, at af det samlede modtagne beløb udgør de 80.000 kr. midler, som skulle bruges som anpartskapital til stiftelse af et dansk anpartsselskab, men at hele beløbet ved en fejl var blevet indtægtsført hos H(2). De 80.000 kr. skal derfor efter H(2)s opfattelse ikke indtægtsføres i 2011.

På den baggrund opfordrede ministeriet (svarskrift side 5, sidste afsnit) H(2) til at fremlægge kvittering for indbetaling fra H(2) af de 80.000 kr. som led i selskabsoprettelsen, ét aftalegrundlag, der dokumenterer det aftalte vederlag på 4.180 kr. til H(2) og en efterfølgende afregning til G3 for det gennemførte arbejde på de nævnte 4.180 kr.

H(2) har i replikken, side 3, afsnit F, oplyst, at der ikke foreligger noget aftalegrundlag udover det fremsendte. Derudover er der fremlagt udskrift fra CVR-registreret (bilag 17), der alene viser, at en stiftelseskapital på 80.000 kr. vedrørende G4 (tidligere: G1 og G6) er blevet indbetalt.

Det er endvidere oplyst, at H(2) har anmodet sin bank om at skaffe kopi af overførslen af stiftelseskapitalen, da denne ikke længere haves. På den baggrund gentog ministeriet i duplikken side 4, 4. afsnit, opfordringen til H(2) om at fremlægge dokumentation for, at indbetalingen af selskabskapital er sket fra H(2), og at der er foretaget afregning til G3 for det gennemførte arbejde mv. Opfordringen er ikke besvaret.

H(2) har således fortsat - heller ikke med de fremlagte bilag 4-6 og 17 - fremlagt dokumentation fra H(2) i form af bankposteringer, regnskabsposteringer eller lignende, der kan dokumentere, at de 80.000 kr. er anvendt til stiftelseskapital for et dansk anpartsselskab. H(2) er nærmest til at dokumentere dette. H(2) har selv selvangivet det fulde beløb.

På baggrund af ovenstående gøres det tillige gældende, at de af H(2) fremsatte subsidiære påstande om, at de påklagede afgørelser skal ophæves og hjemvises til principalt skattestyrelsen, subsidiært hos Landsskatteretten, er ubegrundede, hvorfor hjemvisning bestrides.

4.2 Ad momsopgørelsen for 2011

Den udgående moms for H(2) i 2011 udgør 97.254,60 kr., jf. momslovens (lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011) § 4, jf. § 27, jf. § 33. Beløbet fremkommer på baggrund af indkomsten som opgjort i bilag F, der udgør 398.018,40 kr., medfører et momstilsvar for udgående moms for H(2) på 97.254,60 kr., jf. momslovens § 4.

Den udgående moms af den delvis bestridte omsætning på 59.300 kr. udgør 14.825 kr., jf. tabel ovenfor under pkt. 4.1.

Indtræden af afgiftspligt for udgående moms er særskilt reguleret i momslovens § 23. Af momslovens § 23, stk. 2, fremgår det, at ved udstedelse af faktura anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunktet, hvilket dermed er det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder, jf. momslovens § 23, stk. 1.

Det gøres på den baggrund gældende, at da der af H(2) er udstedt fakturaer for den udgående moms også for de 14.825 kr. i 2011, skal denne moms medregnes til regnskabsperioden for 2011.

Der er på denne baggrund ikke ændret i Skatteministeriet nedlagte påstand vedrørende moms for regnskabsperioden 2011.

H(2) har i replikken, side 2, afsnit E, anført, at Skatteministeriet generelt har gjort gældende, at moms-regulering er et nyt forhold, der skal afvises efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt.

Dette er ikke korrekt. Det er alene nedlagt afvisningspåstand i forhold til H(2)s påstand vedrørende momsopgørelsen for 2010, jf. straks nedenfor i afsnit 4.3 ad momsopgørelsen for 2010.

På baggrund af ovenstående gøres det tillige gældende, at de af H(2) fremsatte subsidiære påstande om, at de påklagede afgørelser skal ophæves og hjemvises til principalt skattestyrelsen, subsidiært hos Landsskatteretten, er ubegrundede, hvorfor hjemvisning bestrides.

4.3 Ad momsopgørelsen for 2010

Til støtte for afvisningspåstanden vedrørende momsopgørelsen for 2010 gøres det gældende, at momsopgørelsen for 2010 ikke har været behandlet ved de tidligere afgørelser hos det daværende SKAT og Landsskatteretten, hvorfor inddragelse af spørgsmålet skal afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt.

Retspraksis er restriktiv i forhold til inddragelse af spørgsmål, der ikke har været prøvet af skatteforvaltningen og Landsskatteretten, jf. f.eks. SKM2007.342.VLR. H(2) har ikke godtgjort, at det kan anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere. Det bemærkes i den forbindelse, at H(2) ikke fremsatte bemærkninger til det daværende SKATs udkast til afgørelse. Endvidere er det ikke godtgjort af H(2), at nægtelse af tilladelse til inddragelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for H(2). Der henvises i den forbindelse til, at H(2)s principale påstand vedrørende udgående moms for 2010 lyder på en nedsættelse på 9.308 kr.

Det bemærkes, at det af retsbogen af 14. oktober 2022 fremgår, at H(2) fik frist til den 18. november 2022 til at indlevere processkrift, herunder med stillingtagen til ministeriets afvisningspåstand vedrørende H(2)s påstande vedrørende moms for 2010.

I processkrift 1 af 18. november 2022 forholder H(2) sig ikke til afvisningspåstanden vedrørende moms for 2010, der er fremsat af Skatteministeriet både i svarskriftet og duplikken under pkt. 1.3., på den baggrund opfordrede ministeriet i processkrift H(2) af 20. december 2022, side 1, 2. afsnit, H(2) til at tage stilling hertil i et kommende processkrift. Denne opfordring er ikke besvaret/imødegået.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

H(2) har selvangivet en omsætning for 2011 på 277.924 kr., hvori H(2) har anført, at den korrekte omsætning burde være 197.924 kr., idet selskabet fejlagtigt har indtægtsført 80.000 kr. vedrørende stiftelsen af G1 og G2. SKAT og Landsskatteretten har opgjort H(2)s omsætning for 2011 til henholdsvis 398.567 kr. og 389.018,40 kr., idet de har henført nogle fakturaer til indkomståret 2011, som H(2) først havde indtægtsført i 2012.

Indkomstskat 2011

Spørgsmålet i sagen er om fire fakturaer udstedt i 2011 helt eller delvis skal henføres til indkomståret 2011 eller først skal indtægtsføres i efterfølgende år. Det drejer sig om faktura af 25. januar 2011 på 10.500 udstedt til IL skal, faktura af 11. februar 2011 på 202.500 kr. udstedt til HR, faktura af 25. december 2011 på 95.531 kr. udstedt til OH og faktura af 29. december 2011 på 74.812 kr. udstedt til IM. Det er i sagen ubestridt., at der ikke er tvist om de to fakturaer udstedt den 27. oktober 2011 på henholdsvis 15.000 kr. og 3.750 kr. (inkl. moms).

Desuden er et spørgsmål i sagen, om der i årsindtægten fra faktura af 23. december 2011 på 84.180 kr. skal fradrages 80.000 kr., fordi det ikke udgør en indtægt, men rettelig var anpartskapital i det nystiftede selskab G1 og G2.

H(2) yder skatterådgivning, hvortil der ydes omkostningsgodtgørelse. Efter retsforholdet mellem H(2) og de enkelte klienter, var H(2) berettiget til at fakturere honorar senest på det tidspunkt, hvor arbejdet var gjort færdigt. Honorarkravene i de fire sager var således afregningsmodne i 2011. Det fremgår dog af afgørelsen SKM2001.416 H, at hvis et honorarkrav allerede var bestridt i indkomståret, hvor det ellers var afregningsmodent, kan det være berettiget at undlade at føre kravet til indtægt.

På grund af den helt særlige situation omkring H(2)s forretningsmodel tiltrædes det, at helt eller delvise indsigelse rejst af skatteforvaltningen mod de indsendte fakturaer i samme indkomstår må sidestilles med indsigelser rejst af kunder. Dette medfører, at H(2) kan undlade at indtægtsføre det bestridte beløb i indkomståret. Retten finder ikke, at H(2) i sagen ved de fremlagte dokumenter og forklaringen fra HT har godtgjort, at SKAT generelt havde indsigelser mod alle H(2)s fakturaer i form af indsigelser mod HTs timepris. Det bemærkes herved, at der alene er lavet en opgørelse for året 2008, hvor timeprisen i hvert fald ved to fakturaer blev godkendt.

Det er ubestridt, at SKAT allerede i 2011 have gjort indsigelser vedrørende to fakturaer udstedt til IL skal og til HR på henholdsvis 10.500 kr. og 202.500 kr., og at SKAT ved afgørelser af 5. oktober 2011 og 31. maj 2011 nedsatte fakturaerne til 8.800 kr. og 130.075 kr. inkl. moms. Skatteministeriet har derfor under sagen anerkendt, at kravene var bestridt allerede i 2011, hvor det var afregningsmodent, og at det derfor var berettiget at undlade at føre det fulde beløb til indtægt. H(2) kan herefter i indkomståret 2011 undlade at indtægtsføre 59.300 kr.

For så vidt angår de to øvrige fakturakrav til OH og IM, finder retten ikke, at det er godtgjort, at SKAT vedrørende disse fakturaer på de tidspunkter, hvor kravene var afregningsmodne, og således skulle have været indtægtsført, havde fremsat sådanne indsigelser, at H(2) med henvisning hertil var berettiget til at undlade indtægtsføring i det indkomstår.

H(2) har den 23. december 2011 modtaget 84.180 kr. fra G3, som både H(2) selv ved sin selvangivelse og SKAT efterfølgende har henført til H(2)s indkomst for 2011. H(2) har efterfølgende anført, at ud af det samlede modtagne beløb, udgør 80.000 kr. midler, som skulle bruges som anpartskapital til stiftelse af anpartsselskabet G5 og G2.

Det kan lægges til grund, at der blev indbetalt 84.180 kr. til H(2)s erhvervskonto, og at H(2) selv har henført beløbet til indkomst for 2011. Der er herefter skabt en formodning for, at beløbet udgør en indtægt. Ved en stiftelse af selskaber skal aktie eller anpartskapitalen i udgangspunkt indbetales til stifteren, hvorefter det efterfølgende kan udbetales til selskabet igen. Der foreligger ikke i sagen - trods opfordring hertil - nogen dokumentation for, at beløbet på 80.000 kr. skulle være tilbageført til selskabet. Retten kan herefter tiltræde, at SKAT og Landsskatteretten har henført 84.180 kr. i H(2)s omsætning for 2011.

Retten tager herefter Skatteministeriet frifindelsespåstand til følge, dog således at Skatteministeriet skal anerkende, at H(2) i indkomståret 2011 kan undlade at indtægtsføre 59.300 kr.

Moms 2011

Det fremgår af momslovens § 23, stk. 1, at afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet), og efter bestemmelsens stk. 2, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Beløb, som er afkrævet en kunde/klient ved faktura på sædvanlig vis, skal medregnes til den afgiftspligtige omsætning, uanset at spørgsmålet om betalingens størrelse, er genstand for en tvist mellem kunde og sælger/rådgiver.

Retten kan på den baggrund tiltræde, at der ikke er ændret i H(2)s momsopgørelse for 2011, og tager Skatteministeriet frifindelsespåstand til følge.

Moms 2010, indkomst for 2012, dobbeltbeskatning og anvendelse af kursgevinstloven. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., at indbringes en afgørelse, der først har været påklaget til en administrativ klageinstans, for domstolene, kan retten tillade, at et nyt spørgsmål inddrages under retssagen, hvis det har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten.

H(2) momsforhold for 2010 har ikke været prøvet af Landsskatteretten, ligesom konsekvensnedsættelse for indkomst for 2012, og den heri liggende dobbeltbeskatningsproblematik, heller ikke har været prøvet for Landsskatteretten. Det samme gør sig gældende vedrørende spørgsmålet om anvendelse af kursgevinstloven, som er et nyt synspunkt, som er kommet ind i sagen på et meget sent tidspunkt.

Det kan lægges til grund, at der foreligger en genoptagelsesanmodning vedrørende selskabets momsforhold for årene 2008 til 2010, der stadig verserer. Efter oplysningerne i sagen, herunder de talrige opfordringer, som er fremsat under sagen, finder retten desuden ikke, at det er undskyldeligt, at spørgsmålene ikke har været inddraget tidligere. Herefter og da der ikke er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for H(2), er betingelserne for at tillade spørgsmålene inddraget i sagen, ikke opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 2. pkt.

Retten tager herefter Skatteministeriet afvisningspåstand til følge for så vidt angår moms 2010.

Sagsomkostninger

Hver af parterne har for en del tabt og for en del vundet sagen. Efter sagens resultat sammenholdt med parternes påstande og anbringender pålægger retten H(2) at betale delvise sagsomkostninger til Skatteministeriet, jf. retsplejelovens § 313, stk. 1.

Sagens værdi er på sagsportalen anført til 60.000 kr. Sagsomkostningerne er herefter efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til delvis dækning af advokatudgift med 20.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

            

Skatteministeriet frifindes, dog således at Skatteministeriet skal anerkende, at H(2) i indkomståret 2011 kan undlade at indtægtsføre 59.300 kr.

Påstanden vedørende H(1) moms for 2010 afvises.

I sagsomkostninger skal H(1) inden 14 dage til Skatteministeriet betale 20.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.