Parter
Anklagemyndigheden
mod
T cpr-nummer (red. cpr. nr. fjernet)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Afgørelse truffet af dommer
Ivan Larsen
Anklageskrift er modtaget den 5. maj 2022.
T er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. oktober 2009 (4. kvartal 2009) til den 30. juni 2017 (2. halvår 2017) som hovedanpartshaver og direktør i virksomheden cvr-nr. ...11, G1-virksomhed, Y1-adresse, Y2-by, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have foranlediget, at selskabet afgav urigtige eller fortiede oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet selskabet angav et momstilsvar for lavt med 4.541.400,00 kr., hvorved statskassen blev unddraget 4.541.400,00 kr. i moms.
2.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet han for indkomståret 2009 den 17. maj 2010 via TastSelv til SKAT angav sin skattepligtige aktieindkomst for lavt med 300.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 132.711 kr. i skat.
3.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet han for indkomståret 2010 den 4. maj 2011 via TastSelv til SKAT angav sin skattepligtige aktieindkomst for lavt med 635.600 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 267.615 kr. i skat.
4.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet han for indkomståret 2011 den 17. maj 2012 via TastSelv til SKAT angav sin skattepligtige aktieindkomst for lavt med 1.319.200 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 554.064 kr. i skat.
5.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1, ved for indkomståret 2012 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. maj 2013 ved modtagelse af skatteansættelse af den 23. april 2013 at meddele SKAT, at aktieindkomsten var ansat for lavt med 816.800 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 328.716 kr. i skat.
6.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet han for indkomståret 2013 den 13. marts 2014 via TastSelv til SKAT angav sin skattepligtige aktieindkomst for lavt med 2.014.400 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 831.704 kr. i skat.
7.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1, ved for indkomståret 2014 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. maj 2015 ved modtagelse af skatteansættelse af den 18. marts 2016 at meddele SKAT, at aktieindkomsten var ansat for lavt med 3.911.200 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 1.642.704 kr. i skat.
8.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1, ved for indkomståret 2015 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. maj 2016 ved modtagelse af skatteansættelse af den 31. marts 2016 at meddele SKAT, at aktieindkomsten var ansat for lavt med 4.608.800 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 1.921.304 kr. i skat.
9.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet han for indkomståret 2016 den 15. marts 2017 via TastSelv til SKAT angav sin skattepligtige aktieindkomst for lavt med 2.806.400 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 1.178.688 kr. i skat.
10.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet han for indkomståret 2017 den 15. august 2018 via TastSelv til SKAT angav sin skattepligtige aktieindkomst for lavt med 1.603.640 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 673.529 kr. i skat.
11.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved som hovedaktionær og direktør i virksomheden cvr-nr. ...11, G1-virksomhed, Y1-adresse, Y2-by, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have foranlediget at selskabet den 21. december 2010 afgav urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet selskabet for indkomståret 2010 til SKAT angav den skattepligtige indkomst for lavt med 585.600,00 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 146.400,00 kr. i selskabsskat.
12.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved som hovedaktionær og direktør i virksomheden cvr-nr. ...11, G1-virksomhed, Y1-adresse, Y2-by, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have foranlediget at selskabet den 30. september 2011 afgav urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet selskabet for indkomståret 2011 til SKAT angav den skattepligtige indkomst for lavt med 1.069.200,00 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 267.300,00 kr. i selskabsskat.
13.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved som hovedaktionær og direktør i virksomheden cvr-nr. ...11, G1-virksomhed, Y1-adresse, Y2-by, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have foranlediget at selskabet den 31. oktober 2012 afgav urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet selskabet for indkomståret 2012 til SKAT angav den skattepligtige indkomst for lavt med 1.116.800,00 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 279.200,00 kr. i selskabsskat.
14.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved som hovedaktionær og direktør i virksomheden cvr-nr. ...11, G1-virksomhed, Y1-adresse, Y2-by, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have foranlediget at selskabet den 8. november 2013 afgav urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet selskabet for indkomståret 2013 til SKAT angav den skattepligtige indkomst for lavt med 2.014.400,00 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 503.600,00 kr. i selskabsskat.
15.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved som hovedaktionær og direktør i virksomheden cvr-nr. ...11, G1-virksomhed, Y1-adresse, Y2-by, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have foranlediget at selskabet 27. august 2015 afgav urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet selskabet for indkomståret 2014 til SKAT angav den skattepligtige indkomst for lavt med 2.711.200,00 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 664.200,00 kr. i selskabsskat.
16.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved som hovedaktionær og direktør i virksomheden cvr-nr. ...11, G1-virksomhed, Y1-adresse, Y2-by, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have foranlediget at selskabet den 31. august 2016 afgav urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet selskabet for indkomståret 2015 til SKAT angav den skattepligtige indkomst for lavt med 3.708.800,00 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 871.500,00 kr. i skat.
17.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved som hovedaktionær og direktør i virksomheden cvr-nr. ...11, G1-virksomhed, Y1-adresse, Y2-by, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have foranlediget at selskabet den 3. januar 2017 afgav urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet selskabet for indkomståret 2016 til SKAT angav den skattepligtige indkomst for lavt med 3.756.400,00 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 826.408,00 kr. i selskabsskat.
18.
straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved som hovedaktionær og direktør i virksomheden cvr-nr. ...11, G1-virksomhed, Y1-adresse, Y2-by, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have foranlediget at selskabet den 25. februar 2019 afgav urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet selskabet for indkomståret 2017 til SKAT angav den skattepligtige indkomst for lavt med 3.203.200,00 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 704.704,00 kr. i selskabsskat.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, forhøjet efter straffelovens § 289, stk. 3, til 19.600.000 kr.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og endeligt erkendt sig skyldig i tilrettede forhold 2-10 og 11-18.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnerne JY og SB.
Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Kriminalforsorgen har den 2. juni 2022 oplyst bl.a.:
"Kriminalforsorgens konklusion:
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.
Kriminalforsorgens begrundelse:
Såfremt sagen skal afgøres med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, er det Kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
T skønnes ikke at have behov for støtte og motivation med henblik på at undgå fremtidig kriminalitet i et omfang der kan begrunde at anbefale tilsyn, hvis sagen afgøres med en betinget dom uden samfundstjeneste."
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat driver virksomheden G1-virksomhed, som klarer sig rigtigt godt. Sagen har været et kæmpe pres for ham. Den blev serveret for SKAT, men kom ikke videre.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1:
Der er fradraget moms for fakturaer, som tiltalte vidste var fiktive. Efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, kan der ikke ske fradrag for moms for ydelser, der ikke leveres. Der er derfor afgivet bevidst urigtige oplysninger til momskontrollen. Når G1-virksomhed ikke har betalt beløbet som skattesubjekt, foreligger der unddragelse ved det urigtige momsfradrag. Retten finder ikke, at det diskulperer, at det for tiltalte kunne fremstå som en mulighed, at G1-virksomhed betalte moms for den fiktive regning, og at denne mulighed kunne medføre, at statskassen ikke led noget tab samlet set, ved at momsfradraget for G1-virksomhed blev udlignet af en ikke påkrævet momsbetaling fra G1-virksomhed.
Forhold 2-18:
Tiltalte har efter korrektion af beløb i forhold 2-10 uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger, herunder vidneforklaringerne. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffen fastsættes til fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1. 6 måneder af straffen skal afsones nu, mens resten af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begår noget strafbart i en prøvetid på 2 år, jf. straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56.
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på de store beløb og på at forholdene er professionelt udført og er foretaget af flere i forening gennem mange år. Retten har også lagt vægt på, at G1-virksomhed var anstifter af forholdet. Tiltalte har været behjælpelig i forbindelse med sagens behandling. Tiltalte har endvidere foretaget tilbagebetaling, således at der ikke er rejst krav om erstatning. Sagen kom frem i sommeren 2018 og blev af SKAT oversendt til anklagemyndigheden i juli 2021. Retten finder herefter og efter tiltaltes personlige forhold, at straffen undtagelsesvist kan fastsættes som sket og således, at alene 6 måneder af straffen skal afsones.
Retten finder ikke grundlag for at fradrage i tillægsbøden efter straffelovens § 50, stk. 2, hvor betingelserne i straffelovens § 289, stk. 3, findes opfyldt, således at bøden forhøjes med 20 %.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T skal straffes med fængsel i 2 år.
6 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 19.600.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.