Parter
A
(v/advokat Holger Fabian-Jessing)
mod
SKAT, Skattestyrelsen
(v/advokat Tony Sabbah)
Afgørelse truffet af dommerfuldmægtig
Andreas Emdal
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 27. august 2018, vedrører As erstatningskrav, som følge af at hans (red. bilmærke fjernet) blev beslaglagt af SKAT, Skattestyrelsen (herefter SKAT) til sikkerhed for et afgiftskrav, som efterfølgende viste sig ikke at bestå.
A, har fremsat følgende påstand:
Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale DKK 350.073,41 subsidiært et mindre beløb med tillæg af renter i henhold til renteloven fra 17. september 2017 til betaling sker.
SKAT, Skattestyrelsen, har fremsat følgende påstande:
Principalt: Skattestyrelsen frifindes, idet Skattestyrelsen til A skal betale 22.149,62 kr. med tillæg af renter fra den 17. september 2017 til betaling sker.
Subsidiært: Skattestyrelsen frifindes mod betaling af et af retten fastsat mindre beløb end 350.073,41 kr.
Oplysningerne i sagen
Kort introduktion til sagsøgeren
Sagsøgeren, A, er tysk statsborger og bosiddende i Y1-by i Tyskland. Han er far til og samtidig agent for NP, der er professionel fodboldspiller. NP spillede i april 2015 i (red. fodboldklub fjernet) i Y2-by.
Beslaglæggelsen
A ejede i 2015 en tysk indregistreret (red. bilmærke fjernet).
Den 23. april 2015 foretog SKAT beslaglæggelse af den pågældende bil. Beslaglæggelsen skete til sikkerhed for et afgiftskrav, og blev foretaget over for NP, der den pågældende dag var fører af bilen.
Af SKAT’s synsrapport dateret den 23. april 2015 fremgår blandt andet:
"…
Tilstand
Små stenslag i frontrude på fronthjelm skade på spoiler under kofanger små lakskader v bagfælg h bagfælg h forfælg er ridset gummiliste ved v bagdør løs bremse skiver anløbet fugle klatter på karosseri
…"
Der er mellem parterne uenighed om, hvornår det pågældende syn er foretaget, samt hvornår synsrapporten er udarbejdet. Det fremgår af udateret journalfortegnelse fra Motorstyrelsen, at det pågældende dokument er indgået hos SKAT den 17. juni 2016. SKAT har under sagen oplyst, at synsrapporten er udarbejdet den 23. april 2015, som anført heri, og at bilaget indtil landsrettens afgørelse i beslaglæggelsessagen havde karakter af et foreløbigt dokument, hvorefter det skiftede karakter og blev journaliseret i SKAT’s systemer den 17. juni 2016 i medfør af forvaltningslovens § 13.
Ved brev af 8. juli 2015 gjorde advokat Holger Fabian-Jessing på vegne af såvel A og NP indsigelse mod beslaglæggelsen. Af brevet fremgår blandt andet:
"…
Med henvisning til tidligere telefonisk drøftelse af ovennævnte sag bekræfter jeg, at jeg er anmodet om at varetage NPs og dennes fader As interesser i anledning af SKATs beslaglæggelse af den min klient, A, tilhørende ovennævnte bil den 23. april 2015 i Y2-by.
Jeg skal samtidig bekræfte, at mine klienter bestrider berettigelsen af beslaglæggelsen, der bygger på et ganske ukorrekt faktuelt afgørelsesgrundlag, herunder urigtig gengivelse af NPs forklaring og oplysninger afgivet den 23. april 2015.
…"
Beslaglæggelsen blev herefter indbragt for Retten i Y4-by, der den 30. december 2015 godkendte og opretholdt beslaglæggelsen.
NP kærede rettens afgørelse til Vestre Landsret, der den 2. juni 2016 ophævede SKAT’s beslaglæggelse af bilen. Landsretten lagde i sin afgørelse vægt på, at der forelå en væsentlig usikkerhed om, hvorvidt NP kunne anses som bruger i bekendtgørelse om registrering af køretøjers forstand.
Bilen blev den 20. juni 2016 udleveret til A, der kvitterede for modtagelse, men nægtede at kvittere for, at bilen og tilbehør var i samme stand som ved beslaglæggelsen.
Der er under sagen dokumenteret billeder af bilen optaget henholdsvis den 23. april 2015 og den 20. juni 2016.
Skatteankestyrelsen ændrede den 10. november 2016 SKAT’s afgørelse af 14. januar 2016, således at der ikke skulle betales dansk registreringsafgift af bilen.
Det efterfølgende forløb forud for sagens anlæg
Efter udleveringen af bilen den 20. juni 2016 blev den indleveret på et værksted i Y1-by i Tyskland med henblik på at få foretaget en gennemgang samt at give et prisoverslag på eventuelle reparationer.
Den 17. august 2017 rejste advokat Holger Fabian-Jessing på vegne af A krav om erstatning over for SKAT med samlet 355.203,41 kr.
Den 1. september 2017 kvitterede SKAT for modtagelsen af brevet.
Ved brev af 27. oktober 2017 til SKAT meddelte advokat Holger Fabian-Jessing, at bilen, der stod for at skulle afhændes, kunne besigtiges af SKAT i Randers den 27. eller 28. oktober 2017. Af brevet fremgår endvidere:
"…
Som drøftet under vor telefonsamtale sker min henvendelse til SKAT med henblik på, at min klient ikke som følge af afhændelse af køretøjet stilles bevismæssigt ringere.
…"
Ved brev af 31. oktober 2017 besvarede SKAT henvendelsen. Af brevet fremgår blandt andet:
"…
SKAT forbeholder sig enhver begrundelse for at afvise din klients erstatningskrav mod SKAT, herunder at gøre gældende, at beviset er bortskaffet, eller at tabsbegrænsningspligten ikke er opfyldt.
…"
Den 26. marts 2018 afviste SKAT As krav om erstatning med den begrundelse, at de almindelige erstatningsbetingelser ikke var opfyldt.
Sagens indbringelse for domstolene
Den 27. august 2018 stævnede A SKAT med påstand om betaling af 350.073,41 kr., svarende til 48.097,34 euro. Beløbet er i stævningen opgjort til:
| Omkostninger vedr. (red. bilmærke fjernet) | EUR 15.232,24 |
| Kørselsomkostninger, mistet indtjening i forbindelse med møder som vidne for Retten i Y4-by, i Vestre Landsret og afhentning af bilen den 20. juni 2016 i Y2-by | EUR 5.854,00 |
| Reparations- og istandsættelsesudgifter på bilen med henblik på ibrugtagning efter beslaglæggelsen efter sagkyndig besigtigelse | EUR 9.023,52 |
| Værdiforringelse i henhold til sagkyndig vurdering | EUR 7.600,00 |
| Omkostninger til erstatningskøretøj | EUR 10.387,58 |
| I alt | EUR 48.097,34 |
Der er under sagen foretaget syn- og skøn på baggrund af sagens akter og billeder ved skønsmand NT. Af skønsrapport af 8. august 2019 fremgår blandt andet: (red. skønsrapport fjernet)
Forklaringer
A har forklaret, at han den 23. april 2015 blev ringet op af NP, der fortalte, at dansk politi og SKAT ville beslaglægge As (red. bilmærke fjernet). Han befandt sig på det tidspunkt selv hos en ven i Y3-by og havde derfor ikke mulighed for at komme til stede. NP fortalte ikke, på hvilken baggrund beslaglæggelsen skete. Han tror ikke, at politi og SKAT havde oplyst NP om grunden. Han talte efterfølgende i telefon med SH, der var sportschef i (red. fodboldklub fjernet), da han ikke forstod, hvorfor politiet tilbageholdt NP og bilen. SH, der var kommet til stedet, fortalte, at politiet truede NP til at skrive under på beslaglæggelsen, hvilket NP endte med at gøre, da han skulle spille pokalsemifinale dagen efter.
Efter beslaglæggelsen kontaktede han sit forsikringsselskab, der anbefalede ham at kontakte en advokat. Han husker ikke præcist, hvornår han tog kontakt til advokaten, men det skete inden en måned efter beslaglæggelsen.
Han var bekendt med reglen om, at man ikke måtte køre mere end 30 dage i Danmark. Det var som oftest ham, der kørte NP til træning, kamp mv., og det var derfor ikke berettiget, at der skete beslaglæggelse. NP lånte nogle gange bilen. Det skete eksempelvis, hvis NP skulle ud at handle.
Det er ham, som parkerede bilen de steder, som er nævnt i forklaringerne i retsbogen fra Vestre Landsret. Han så første gang listen over observationer i forbindelse med sagens behandling ved Retten i Y4-by.
Der var ikke skader på bilen, da den blev beslaglagt. Han undersøgte løbende bilen, og den har altid været serviceret og velplejet. Han havde selv kørt i bilen den 23. april 2015, forud for den blev beslaglagt. Der var ikke stenslag i forruden på det tidspunkt. Forruden var skiftet kort før beslaglæggelsen. Det kan godt passe, at det var i januar 2015, at forruden blev udskiftet. Han kørte på det tidspunkt erhvervsmæssigt omkring 5.000 til 6.000 km om måneden i bilen. Hertil kom et mindre antal km, som han kørte privat. Han har ikke før under nærværende sag set SKAT’s synsrapport dateret den 23. april 2015.
Efter landsrettens kendelse fik han besked på, at han kunne afhente bilen. Det skete den 20. juli 2016, hvor såvel hans kone som NP var med. Det var en kvinde, som han tror var ansat i SKAT, der stod for udleveringen. Kvinden gav ham nøglerne til bilen med den besked, at hun ikke havde noget med sagen at gøre, og at han blot skulle køre fra pladsen. Kvinden bad ham om underskrive kvitteringen for modtagelse. Han gennemgik bilen på stedet, og meddelte kvinden, at han ikke ville kvittere for modtagelsen af bilen i den stand, som den var i. Han ringede herefter til sin advokat og fortalte, at der var opstået en række skader på bilen, mens den havde været i SKAT’s varetægt. Hans advokat talte også med den kvindelige ansatte.
Han var indstillet på at modtage bilen med forbehold for at gøre krav gældende for de skader, som var opstået. Den kvindelige medarbejder sagde, at SKAT nok skulle erstatte de skader, som var opstået. Han husker ikke kvindens navn.
Det er korrekt, at han stregede den del af modtagelseskvitteringen ud, hvoraf det fremgår, at bilen var i samme stand som ved beslaglæggelsen. Han blev ikke præsenteret for andre dokumenter i forbindelse med udleveringen.
Under tilbageleveringen af bilen fotograferede han bilens frontkofanger på stedet. Han tror, at skaderne på frontkofangeren er opstået ved, at bilen er blevet trukket skævt op på ladet af den ladbil, som transporterede den væk.
Hans erstatningskrav består af flere krav.
For så vidt angår de fysiske skader på (red.bilmærke fjernet) udgjorde disse 9.023,52 euro, som det fremgår af prisoverslaget fra det tyske værksted. Reparationerne blev udført forud for, at bilen blev solgt i 2016. Forud for salget tilbød han SKAT at besigtige bilen, så de ved selvsyn kunne konstatere, at skaderne var udbedret, men det ønskede SKAT ikke. Det kan godt passe, at fakturaerne for reparationerne ikke er fremlagt i sagen.
Han har herudover rejst krav for løbende udgifter til bilen i de 14 måneder, hvor bilen var beslaglagt. Finansieringsudgifterne udgjorde 895,57 euro om måneden. Hertil kommer den tyske bilskat, som udgjorde 470,16 euro i perioden, mens forsikringen udgjorde 1.704,28 euro. Endelig havde han tegnet en tillægsforsikring, som gjorde at han modtog erstatning for den fulde købspris, hvis bilen blev totalskadet. Han valgte selv at tegne tillægsforsikringen, da det ikke var et krav fra F1-bank, der havde finansieret bilen.
Da SKAT havde beslaglagt (red.bilmærke fjernet), var han nødt til at køre erhvervsmæssigt i den (red. bilmærke 2 fjernet), som han havde til privat brug. Han har derfor krævet betaling for anvendelsen af denne. Det er korrekt, at udgifterne til den pågældende (red. bilmærke 2 fjernet), skulle have været afholdt, selvom beslaglæggelsen ikke var sket, men beslaglæggelsen betød, at han kørte mellem 50.000 og 60.000 km i bilen, som han ellers ville have kørt i (red.bilmærke fjernet). Dette medførte et betydeligt værditab. Han kan ikke svare på, hvorfor kravet i nærværende sag vedrører løbende udgifter på bilen og ikke værditabet.
Herudover indeholder kravet tabt arbejdsfortjeneste for kørslen til retsmøderne i Y4-by og Y5-by. Det er korrekt, at han fik tilkendt kørselsgodtgørelse af landsretten for begge instanser, men ikke tabt arbejdsfortjeneste. Godtgørelsen udgjorde alene omkring 750 euro. Deltagelsen i retsmøderne betød, at han ikke kunne arbejde, hvorfor han har udstedt regninger i sagen på 150 euro i timen af 8 timers varighed. Han havde reelt rejsetid på samlet 16 timer til hvert retsmøde.
Udover de skader på bilen, som blev konstateret på værkstedet i Y1-by, bad han G1-virksomhed om at vurdere, hvilken værdiforringelse bilen havde undergået i løbet af de 14 måneders beslaglæggelse. G1-virksomhed fastslog, at bilens værdi var faldet med 6.000 til 8.000 euro i perioden, og beløbet er medtaget i erstatningsopgørelsen med 7.600 euro.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument af 25. oktober 2021 anført følgende:
"…
SAGSØGERS ERSTATNINGSKRAV
Sagsøger gør gældende,
at sagsøger som følge af den uberettigede beslaglæggelse af hans (red. bilmærke fjernet) har lidt et kausalt og adækvat tab som opgjort i sagens bilag 2 med underbilag DKK 360.730,05,
at sagsøgers erstatningskrav over for sagsøgte derfor, efter fradrag af vidne- og kørselsgodtgørelse DKK 2.510,99 og DKK 3.015,65 udbetalt til sagsøger af Statskassen i forbindelse med sagsøgers fremmøde under retsmøde i Retten i Y4-by den 5. oktober 2015 og under retsmøde i Vestre Landsret i Y5-by, den 24. maj. 2021 samt sagsøgers nedsættelse af kravet med DKK 5.130,00 vedrørende fejlagtig beregnet tysk moms på tabt virksomhedsindtægt, andrager et beløb svarende til påstanden i stævningen.
Sagsøger gør gældende, at følgende udgifter/tab er erstatningsberettigede
Omkostninger i beslaglæggelsesperioden vedrørende (red. bilmærke fjernet)
Sagsøgers udgifter til køretøjet i beslaglæggelsesperioden fra den 23. april 2015 til 20. juni 2016 udgør:
Finansieringsudgifter til billån i F1-bank (Ekstrakten s. 186-187)
Ved månedlig ydelse på EUR 895,37 i 14 måneder EUR 12.535,18
Motorkøretøjsskat i 14 måneder (EUR 403,00 årligt)
(Ekstrakten s. 188) EUR 470,16
Bilforsikring G2-virksomhed i 14 måneder (EUR 1.573,19 årligt) (Ekstrakten s. 189, 190 og 191) EUR 1.704,28
Tillægsforsikring (Værdiforsikring op til købesummen ved tyveri eller totalskade) i G3-virksomhed
(månedligt EUR 37,33 i 14 måneder)
| (Ekstrakten s. 192-193) | EUR 522,62 |
| I alt Værdiforringelse/Afskrivning på (red. bilmærke fjernet) I henhold til den af sagsøger indhentede sagkyndige erklæring fra det uafhængige G1-virksomhed, ingeniør MS (Ekstrakten s. 208-211) | EUR 15.232,24 |
| EUR 7.600,00 |
På baggrund af, at køretøjet ikke stod til rådighed for sagsøger i beslaglæggelsesperioden, således at sagsøger kunne få dækket sit kørselsbehov, gøres det gældende,
at sagsøgte har lidt et erstatningsberettiget afsavnstab svarende til de opgjorte faste udgifter samt værdiforringelsen.
Omkostninger for benyttelse af privat erstatningskøretøj (red. bilmærke 2 fjernet) i virksomhed
Månedlige ydelser til F2-bank EUR 641,97 i 14 mdr. EUR 8.987,58
(Ekstrakten s. 212 og 213)
Øvrige udgifter, skatter, forsikring, kørte kilometer i det egentlig alene til sagsøgers og dennes hustrus privatkørsel erhvervede køretøj skønsmæssigt anslået til EUR 100/måned i 14 måneder EUR 1.400,00
I alt EUR 10.387,58
Da man i Tyskland skelner skarpt mellem erhvervsmæssige køretøjer og private køretøjer og da sagsøgers (red. bilmærke fjernet) var et rent erhvervsmæssigt køretøj og (red. bilmærke 2 fjernet) kun var til private formål med begrænset kilometertal opstod der særlige omkostninger for sagsøger, der kræves erstattet.
Afsavnserstatning opgjort i.h.t. principperne i Rigsadvokatens meddelelser 1/2015 og 1/2016
Sagsøgte har ikke godtgjort, at sagsøgtes erstatningskrav for afsavn af den beslaglagte (red. bilmærke fjernet) er begrænset til det beløb, der kan oppebæres i henhold til principperne i Rigsadvokatens meddelelser 1/2015 og 1/2016, der vedrører straffeprocessuelle indgreb og hvor satserne er standardiserede og ikke på nogen måder svarer til de reelle tab sagsøger har lidt som følge af afsavn af køretøjet.
Anvendelsen af disse standardsatser bestrides principalt. Det gøres gældende,
at disse satser ikke bør afskære retten fra frit og konkret at bedømme det erstatningsberettigede afsavnstab for det omhandlede køretøj herunder ved skønsmæssig fastsættelse.
Subsidiært gøres det gældende at princippet i Rigsadvokatens standardsatser bliver bragt i anvendelse.
Krav på supplerende dækning af kørsel og tabt indtjening i forbindelse med afhentning af sagsøgers svigerdatter og dennes søn i Y2-by efter beslaglæggelsen den 26. april 2015 og fremmøde i Retten i Y4-by den 5. oktober 2015 og i Vestre Landsret den 24. maj 2016 som vidne samt afhentning af bilen i Y2-by den 20. juni 2016
Sagsøger gør gældende,
at sagsøgte bør erstatte ham differencen mellem det reelle tab af indtjening (excl. tysk moms) samt kørselsudgifter og den af Retten i Y4-by og Vestre Landsret fastsatte vidne- og kørselsgodtgørelse i alt kr. 5.226,64. (Ekstrakten s. 184, 194-200)
Skader på (red. bilmærke fjernet) opstået medens bilen var i sagsøgtes (SKAT’s) varetægt under beslaglæggelsen - transporten - opbevaringen
Sagsøgte har i processkrift A af 4. oktober 2021 anerkendt, at det er godtgjort, at der som følge af køretøjets stilstand i 14 måneder er forårsaget skader på køretøjets bremseskiver m.v. og på køretøjets dæk. Sagsøgte har anerkendt reparationsudgiften med i alt DKK 22.149,62, men i øvrigt bestridt erstatningspligt for skader på frontrude, frontspoiler og ridser på fælge.
Af bilag C fremgår diverse skader på køretøjet som parterne er enige om fandtes ved udleveringen til sagsøger den 20. juni 2016. Sagsøger bestrider imidlertid, at disse skader fandtes ved beslaglæggelsen den 23. april 2015. Af bilag C fremgår blandt andet at bremseskiverne var anløbne.
Intet tyder på, at dette var tilfældet. Tværtimod har sagsøgte anerkendt, at denne skade er opstået under opbevaringen i samsvar med skønsmandens svar på spørgsmål 1, 2 og 3 (Ekstrakten s. 243-244.)
Sagsøger bestrider, at køretøjet blev besigtiget den 23. april 2015 af den af Toldstyrelsen oplyste SB eller andre med de i bilag C anførte beskadigelser.
Trods opfordret hertil i replikken (se Ekstrakten s. 28) har sagsøgte ikke oplyst, hvor den angivelige besigtigelse blev udført, samt hvor og hos hvem bilen blev opbevaret under beslaglæggelsen. Sagsøgte har uden nærmere dokumentation blot oplyst, at opbevaring er sket i en tør garage med dækken over hos en professionel aktør.
Bilag C blev ikke udleveret i forbindelse med SKAT’s imødekommelse af anmodning om aktindsigt den 10. november 2015. Først den 11. juni 2818 - ca. 2 år efter tilbageleveringen af bilen blev kopi af bilag C udleveret til sagsøger.
Bilag C er lagt op på Domstolenes sagsportal med dato 20-06-16 og er ikke som tilsigtet nederst blevet fremsendt til sagsøger med henblik på sagsøgers eventuelle indsigelse inden 3 dage samt sagsøgers underskrivelse (se Ekstrakten s. 159).
Sagsøger nægtede ved tilbageleveringen at underskrive kvittering med accept af, at bilen var i samme stand som ved tilbageholdelsen den 23. april 2015 (se Ekstrakten s. 161).
Bilag C findes ikke i Motorstyrelsens journalfortegnelse (Ekstrakten s. 255-256) fra beslaglæggelsestidspunktet.
Der findes imidlertid en synsrapport med dato den 17-06-2016, dvs. umiddelbart inden tilbageleveringen.
Det gøres på denne baggrund gældende,
at det omhandlede køretøj må antages at være blevet synet inden tilbageleveringen men ikke ved beslaglæggelsen den 23. april 2015,
at det herefter bevismæssigt må lægges til grund, at skaderne på bilen er opstået under opbevaringen.
Trods opfordret hertil i stævningen (Ekstrakten s. 10) samt uagtet at sagsøgte har oplyst at have skrevet til Motorstyrelsen (Ekstrakten s. 23) har sagsøgte ikke oplyst hvilken kvindelig medarbejder hos sagsøgte eller Motorstyrelsen, der forestod tilbageleveringen til sagsøger den 20. juni 2016.
Under de foreliggende omstændigheder bør det under hensyntagen til de almindelige regler om varetægtsansvar eller princippet i disse regler påhvile sagsøgte at godtgøre, at samtlige de på køretøjet forefundne skader ikke er opstået i opbevaringsperioden såfremt sagsøgte skal undgå erstatningspligt.
Det gøres i den forbindelse gældende,
at sagsøgte ikke har opbevaret og behandlet det omhandlede køretøj med fornøden omsorg og omhu under hensyntagen til køretøjets tekniske data og udstyr, idet et køretøj af den omhandlede karakter ikke bør stå stille i 14 måneder under forhold, der muliggør de indtrufne skader, ligesom et køretøj som det omhandlede, i forbindelse med transport skal behandles under hensyntagen til blandt andet lav højde på udstyrsdelene m.v.
Skønsmanden har i sin besvarelse af spørgsmål 9 og 12 (Ekstrakten s. 245 og 251) angivet, at lakskaderne på letmetalfælgene sandsynligt kan skyldes forkert surring og at surringen ikke var fagmæssigt korrekt udført.
Skønsmanden har i sin besvarelse af spørgsmål 8 og 10 (Ekstrakten s. 245) fundet reparationsudgifterne i prisoverslaget (Kostenvoranschlag) fra det af sagsøger benyttede værksted (Ekstrakten s. 178-183 og s. 201205) rimelige.
Sagsøger tilbød sagsøgte mulighed for at verificere de udførte reparationer i forbindelse med at bilen befandt sig i Danmark kort tid inden bilen blev solgt, jfr. her sagens bilag 5 (Ekstrakten s. 231).
SKAT afviste imidlertid at besigtige køretøjet med henvisning til skadevirkning ved bortskaffelse af bevis og tabsbegrænsningspligt (Ekstrakten s. 232).
Sagsøger bestrider at have udvist egen skyld eller at have tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt.
SAGSØGERS ERSTATNINGSKRAV ER IKKE FORÆLDET
Sagsøger kan tiltræde, at forældelsesfristen for sagsøgers krav er 3 år, jfr. forældelseslovens § 3, stk. 1.
Det tiltrædes endvidere, at forældelsesfristen for fordringer på erstatning eller godtgørelse for skade forvoldt uden for kontrakt regnes fra tidspunktet for skadens indtræden, jfr. forældelseslovens § 2, stk. 4.
Det gøres imidlertid gældende,
at skaden ikke indtrådte den 23. april 2015, hvor politiet på vegne af SKAT på helt åbenbart utilstrækkeligt faktuelt og dermed retligt grundlag beslaglagde sagsøgers (red. bilmærke fjernet) til sikkerhed for et over for sagsøgers søn NP hævdet krav på registreringsafgift,
at sagsøger ikke fik kendskab til beslaglæggelsessagens faktuelle og retlige sammenhæng (skaden), der kunne begrunde et erstatningskrav mod sagsøgte inden hovedforhandlingen for Vestre Landsret, hvor der blev afgivet vidneforklaringer af de involverede medarbejdere hos politiet og en civil informant, der stod i forhold til en af politiembedsmændene (se Ekstrakten s. 151-158),
at forældelsesfristen derfor ikke begyndte at løbe ved beslaglæggelsen den 23. april 2015, hvor skaden ikke var indtrådt,
at forældelsesfristen for sagsøgers krav under alle omstændigheder var suspenderet i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 2 indtil hovedforhandlingen i kæresagen for Vestre Landsret,
at sagsøger indbragte sit erstatningskrav for SKAT den 17. august 2017 (Ekstrakten s. 224-228),
at SKAT først afviste sagsøgers krav den 26. marts 2018 (Ekstrakten s. 233-240),
at forældelseslovens § 21, stk. 2, blandt andet under hensyntagen til sagens helt særlige omstændigheder, hvor sagsøger har lidt tab som følge af en grov fejl hos SKAT og politiet, derfor bør medføre, at forældelse tidligst ville indtræde den 26. marts 2019.
…"
SKAT, Skattestyrelsen har i sit påstandsdokument af 25. oktober 2021 anført følgende:
"…
ANBRINGENDER
Skattestyrelsens forældelsesindsigelse
For så vidt angår de krav, A har rejst, jf. pkt. 4.1-4.4, gøres det gældende, at der er indtrådt forældelse, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.
Forældelsesfristen for et eventuelt erstatningskrav er 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1 (MS 4).
Forældelsesfristen for fordringer på erstatning eller godtgørelse for skade forvoldt uden for kontraktforhold regnes fra tidspunktet for skadens indtræden, jf. forældelseslovens § 2, stk. 4 (MS 4).
Den skade, som A kræver erstatning for, er følgerne af, at SKAT den 23. april 2015 foretog en beslaglæggelse af hans køretøj til sikkerhed for et afgiftskrav, som senere viste sig ikke at bestå. Skaden må således anses for indtrådt ved beslaglæggelsen af køretøjet den 23. april 2015, og forældelsesfristen skal regnes fra dette tidspunkt, jf. UfR 2018.1197 H (MS 45) og SKM2021.220.ØLR (MS 27), medmindre forældelsesfristens begyndelsestidspunkt har været udskudt i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 2 (MS 4)
Det fremgår af (red. politikreds fjernet)s anmeldelsesrapport af 23. april 2015 (E 65), at NP i forbindelse med beslaglæggelsen blev eskorteret til p-pladsen foran politigården i Y2-by, og at sportschef SH ankom dertil i umiddelbar forbindelse hermed, "idet han var blevet ringet op af NPs] fader". A var altså bekendt med beslaglæggelsen af bilen den 23. april 2015.
NP blev i forbindelse med beslaglæggelsen orienteret om baggrunden for beslaglæggelsen (E 67). Det er ubestridt, at NP har orienteret A herom, og at de derfor begge på tidspunktet for beslaglæggelsen var bekendt med de faktiske omstændigheder, som afgiftskravet hvilede på, og dermed om der var grundlag for beslaglæggelsen.
Skaden må således anses for indtrådt ved beslaglæggelsen af køretøjet den 23. april 2015, og forældelsesfristen skal regnes fra dette tidspunkt, jf. UfR 2018.1197 H og SKM2021.220.ØLR. Det forhold, at A ikke på tidspunktet for beslaglæggelsen af køretøjet kunne opgøre sit eventuelle krav endeligt, ændrer ikke herved.
A var i hvert fald bekendt med de faktiske omstændigheder, som han nu støtter erstatningskravet på, den 8. juli 2015, hvor han over for SKAT bestred berettigelsen af beslaglæggelsen (E 81), og forældelsesfristen skal derfor senest regnes fra dette tidspunkt.
Uanset om forældelsesfristen regnes fra den 23. april 2015 eller den 8. juli 2015, var et eventuelt krav på erstatning allerede forældet på tidspunktet for As anlæg af denne sag den 27. august 2018, jf. forældelseslovens § 23, stk. 1 (MS 6).
I tilknytning hertil bemærkes, at begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen ikke blev udskudt, fordi det eventuelt ikke på beslaglæggelsestidspunktet var muligt for A endeligt at opgøre det eventuelle tab som følge af beslaglæggelsen, jf. UfR 2017.548 H (MS 41). At A ikke var i stand til at opgøre det påståede erstatningskrav på beslaglæggelsestidspunktet, er heller ikke ensbetydende med, at det påståede krav er opstået successivt, jf. princippet i UfR 2013.1823 H (MS 36).
Den omstændighed, at A forud for dette sagsanlæg indbragte beslutningen om beslaglæggelse af køretøjet for Retten i Y4-by og Vestre Landsret, eller at han fremsendte et brev med krav om erstatning til SKAT den 17. august 2017 (E 224), fører ikke til, at forældelsesfristen er blevet afbrudt.
Det er nemlig en betingelse for forældelsesfristens afbrydelse efter forældelseslovens § 16, stk. 1 (MS 5), at der foretages retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for rimelig tid.
Allerede fordi prøvelsen af spørgsmålet om grundlaget for beslaglæggelsen af bilen ikke angik erstatningskravets beståen eller dets størrelse, og fordi skrivelsen til SKAT af 17. august 2017 ikke var et retslig skridt for at erhverve bindende afgørelse, har de foretagne skridt ikke haft forældelsesafbrydende virkning efter § 16.
Der er heller ikke sket en foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen efter forældelseslovens § 21 (MS 6), der har indvirkning på forældelsesfristens udløb.
Det følger af forældelseslovens § 21, at forældelsen afbrydes foreløbigt, hvis der inden forældelsesfristens udløb anlægges retssag om grundlaget for fordringen (stk. 1), eller hvis en sag om fordringens eksistens eller størrelse eller en sag, som er afgørende herfor, indbringes for en administrativ myndighed inden fristens udløb (stk. 2). I så fald indtræder forældelse tidligst 1 år efter sagens endelige afgørelse eller myndighedens meddelelse om sin afgørelse.
Retten i Y4-by og Vestre Landsret afsagde kendelse om beslaglæggelsesspørgsmålet henholdsvis den 30. december 2015 (E 146) og den 2. juni 2016 (E 151). Allerede fordi sagen om beslaglæggelsesspørgsmålet altså blev endeligt afsluttet tidligere end et år forud for forældelsesfristen indtræden den 23. april 2018 (eller den 8. juli 2018), har disse retslige skridt ikke forlænget forældelsesfristen efter § 21, stk. 1.
Det samme gør sig gældende i relation til As klage af 14. april 2016 til Landsskatteretten over SKATs afgørelse om opkrævning af registreringsafgift. Skatteankestyrelsen traf nemlig endelig afgørelse i sagen den 10. november 2016 (E 214), det vil sige tidligere end ét år forud for forældelsesfristens udløb.
At A sendte et brev til SKAT den 17. august 2017 med krav på erstatning (E 224), og at SKAT afviste dette civilretlige krav ved brev af 26. marts 2018 (E 233), er ikke udtryk for, at A i forældelseslovens § 21, stk. 2’s forstand "indbragte" en sag om fordringens eksistens, eller at SKAT traf "afgørelse" i lovens forstand, da kravet blev afvist den 26. marts 2018, hvilket følger af Østre Landsrets dom af 24. maj 2016, trykt i MAD2016.157 (MS 23) og af SKM2021.220.ØLR (MS 27).
Der indtrådte derfor forældelse for As eventuelle erstatningskrav den 23. april 2018 eller senest den 8. juli 2018, og kravet var derfor forældet, da A anlagde den foreliggende sag den 27. august 2018.
Skattestyrelsen gør ikke gældende, at der er indtrådt forældelse for eventuelle skader på køretøjet, der er opstået under transporten og opbevaringen af køretøjet, jf. pkt. 4.5. Baggrunden herfor er, at A først fik kendskab til (eventuelle) skader på køretøjet, da køretøjet blev udleveret til ham den 20. juni 2016. Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt har derfor - for så vidt angår eventuelle skader på køretøjet - været udskudt i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 2 (MS 4). Idet A anlagde sagen ved domstolene den 27. august 2018, var hans eventuelle erstatningskrav, for skader på køretøjet, ikke forældet.
TABSOPGØRELSEN
Afsavnserstatningen
Skattestyrelsen gør gældende, at der er indtrådt forældelse for As krav på afsavnserstatning, jf. ovenfor.
Bortset fra forældelsesindsigelsen bestrider Skattestyrelsen, efter omstændigheder, ikke, at der foreligger det fornødne ansvarsgrundlag. Henset til de konkrete omstændigheder i sagen anerkender Skattestyrelsen desuden, at A har krav på afsavnserstatning, og denne erstatning kan - med udgangspunkt i principperne i Rigsadvokatens meddelelser nr. 1/2015 og nr. 1/2016 "Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a" - skønsmæssigt opgøres til 26.950 kr.
Omkostninger vedrørende køretøjet og til en (red. bilmærke 2 fjernet)
As har fremsat krav om betaling af henholdsvis 15.232,24 EUR for de omkostninger, som han hævder at have haft til det beslaglagte køretøj i beslaglæggelsesperioden, og 10.387,58 EUR for omkostningerne til en (red. bilmærke 2 fjernet) i samme periode, som han i forvejen ejede (E 11).
Skattestyrelsen gør gældende, at der er indtrådt forældelse for As eventuelle krav på udgifter vedrørende det beslaglagte køretøj og en (red. bilmærke 2 fjernet), jf. ovenfor.
Det bestrides desuden, at der er fremlagt dokumentation for udgifterne.
Under alle omstændigheder er der ikke årsagssammenhæng mellem beslaglæggelsen af køretøjet og As betaling af disse udgifter, og udgifterne kan derfor ikke kan anses for et tab, der er en følge af beslaglæggelsen. A ville nemlig som ejer af begge køretøjer skulle have afholdt udgifter til køretøjet uafhængigt af beslaglæggelsen.
I tilknytning hertil bemærkes, at det forhold, at A ikke har haft rådighed over det beslaglagte køretøj i beslaglæggelsesperioden, kompenseres - bortset fra forældelsesindsigelsen - via afsavnserstatningen.
Kørselsomkostninger og mistet indtjening
As har fremsat krav om betaling af 5.854 EUR for "Kørselsomkostninger, mistet indtjening i forbindelse med møder som vidne for Retten i Y4-by, i Vestre Landsret og afhentning af bilen den 20. juni 2016 i Y2-by.
Skattestyrelsen gør gældende, at der er indtrådt forældelse for As eventuelle krav, jf. ovenfor.
Det bestrides desuden, at der er fremlagt dokumentation for udgifterne.
Under alle omstændigheder er der ikke grundlag for at indrømme A vidnegodtgørelse mv., da der er gjort endeligt op hermed i forbindelse med hovedforhandlingen ved Retten i Y4-by og Vestre Landsret, jf. herved bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 om ydelser til lægdommere og vidner mv.
Værdiforringelse
A har rejst et krav på 7.600 EUR for et værditab på køretøjet i beslaglæggelsesperioden. Skattestyrelsen gør gældende, at der er indtrådt forældelse for As eventuelle krav på værdiforringelse i beslaglæggelsesperioden, jf. ovenfor.
A har til støtte herfor henvist til en G1-virksomhed-rapport (E 208), der er udfærdiget på tysk. Skattestyrelsen har i duplik af 25. februar 2019 (E 36) anført, at såfremt A ønsker at påberåbe sig de fremlagte dokumenter, der er udfærdiget på tysk, skal de være oversat til dansk, jf. retsplejelovens § 149, stk. 2. A har imidlertid ikke foranlediget en translatøroversættelse af bilagene til dansk.
Det bestrides, at A har dokumenteret, at der er sket en værdiforringelse i beslaglæggelsesperioden, og at dette værditab udgør 7.600 EUR.
A ville under alle omstændigheder - og uafhængigt af beslaglæggelsen - have "lidt" et almindeligt værditab, eftersom køretøjer almindeligvis taber værdi over tid. Den værdi, som køretøjet måtte have tabt over de omtrent 59 uger, som beslaglæggelsen varede, kan derfor ikke anses for et tab som følge af beslaglæggelsen. Der foreligger med andre ord ingen årsagssammenhæng. A har således ikke godtgjort, at beslaglæggelsen har medført et højere værditab end det værditab, der under alle omstændigheder ville være indtruffet.
Det afsavn, som A har lidt ved ikke at kunne råde over bilen i beslaglæggelsesperioden, hvor han har "lidt" et almindeligt og ikke-kausalt værditab, genoprettes (bortset fra forældelsesindsigelsen) i kraft af afsavnserstatningen.
Reparations- og istandsættelsesudgifter
Som nævnt under pkt. 3.1 gør Skattestyrelsen ikke gældende, at der er indtrådt forældelse for skader, der er opstået under opbevaringen af køretøjet.
Efter Skattestyrelsens opfattelse er det godtgjort, at køretøjets stilstand over en periode på 14 måneder har forårsaget skader på køretøjets bremseskiver mv. og på køretøjets dæk. Skattestyrelsen anerkender derfor efter omstændighederne, at A er berettiget til erstatning for skader på køretøjets bremseskiver og bremseklodser (1635,90 EUR) og køretøjets dæk (1.341,20 EUR), i alt 22.149,62 kr.
For så vidt angår de øvrige skader fastholder Skattestyrelsen, at A ikke har godtgjort, at der er årsagssammenhæng mellem transporten/opbevaringen af køretøjet og stenslagene på køretøjets forrude, skade på køretøjets frontspoiler under kofangeren og lakskaderne/ridserne på køretøjets fælge.
Det må tværtimod lægges til grund, at skaderne på bilen bestod allerede på beslaglæggelsestidspunktet, jf. SKATs synsrapport af 23. april 2015 (E 159).
Af synsrapporten fremgår:
"Konstaterede væsentlige mangler, beskadigelser:
Små stenslag i frontrude på fronthjelm skade på spoiler under kofanger små lakskader v bagfælg h bagfælg h forfælg er ridset gummiliste ved v bagdør løs bremse skiver anløbet fug le klatter på karosseri".
Det må derfor bevismæssigt lægges til grund, at disse skader allerede bestod på beslaglæggelsestidspunktet, jf. SKATs synsrapport af 23. april 2015 (E 159). På dette tidspunkt havde køretøjet kørt 70.306 km.
A har ikke noget belæg for at bestride (E 28), at der har været gennemført syn, og at der blev observeret de skader, som fremgår af den daterede og underskrevne synsrapport, der er udarbejdet af SB fra SKAT. Toldstyrelsen har i øvrigt oplyst, at det er sædvanlig praksis, at der udarbejdes en synsrapport for at sikre, at myndigheden har en beskrivelse af køretøjets stand på beslaglæggelsestidspunktet. A fik aktindsigt i synsrapporten den 11. juni 2018 (E 241).
Billederne af køretøjet blev taget foran Y2-by politigård forud for beslaglæggelsen (E 44). Dato og tid fremgår af billederne. Det bemærkes, at der blev truffet afgørelse om beslaglæggelse kl. 12:55, og køretøjet blev afhentet af G4-virksomhed kl. 13:05, jf. SKATs notat af 24. april 2015 (E 67). Billederne blev taget af VR fra SKAT.
Toldstyrelsen har oplyst, at As køretøj efter beslaglæggelsen blev kørt til opbevaring hos en professionel aktør, hvor den i hele beslaglæggelsesperioden har været opbevaret i en tør garage. Køretøjet har hele tiden haft et tiden haft dækken over, og motoren har været startet en gang om måneden. Med undtagelse af flytningen til udleveringsadressen har køretøjet ikke været flyttet i beslaglæggelsesperioden.
A har hverken ved de fremlagte bilag eller på baggrund af de indhentede skønserklæringer godtgjort, at skaderne opstod under transporten eller opbevaringen af køretøjet.
I tilknytning hertil bemærkes, at skønsmanden ikke har besigtiget køretøjet, og at skønsmanden ikke, på baggrund af billedmaterialet, har været i stand til at konstatere skader på frontspoiler under frontkofanger.
For så vidt angår lakskader/ridser på køretøjets fælge har skønsmanden oplyst, at han alene på ét af billederne (E 165) kunne se skader på fælgens lak, men at han ikke var i stand til at give en årsagsvurdering ud fra billedernes kvalitet. Skønsmanden har ikke på baggrund af de øvrige fremlagte bilag været i stand til at konstatere skader på køretøjets fælge.
Det bemærkes i øvrigt, at der ikke i prisoverslaget (E 178), som A har fremlagt, og som danner grundlag for kravet vedrørende reparationsudgifter, foreligger oplysninger om de estimerede udgifter for udbedring af laksskader/ridser på køretøjets fælge. Eventuelle udgifter hertil er dermed ikke omfattet af det krav, A har rejst (E 178).
For så vidt angår stenslagene på forruden bemærkes, at køretøjet har stået stille i en garage, og at køretøjet har haft et dækken over sig gennem hele perioden. Det har derfor formodningen imod sig, at der opstod stenslag under opbevaringen af køretøjet, der på beslaglæggelsestidspunktet havde kørt 70.306 km, og som ifølge synsrapporten (E 159) allerede havde stenslag på beslaglæggelsestidspunktet.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Sagsøgeren har principalt nedlagt påstand om betaling af 350.073,41 kr. Kravet består af en række poster, der dels vedrører krav, der udspringer af afsavn, værdiforringelse og udgifter i forbindelse med beslaglæggelsessagens behandling ved by- og landsret, og dels krav for skader på bilen, der er opstået under transport og opbevaring.
Krav der udspringer af afsavn, værdiforringelse og beslaglæggelsessagens behandling
SKAT har gjort gældende, at de pågældende krav er forældede.
Retten lægger efter As forklaring indledningsvist til grund, at han den 23. april 2015 blev bekendt med beslaglæggelsen, og dermed den skade, som der under nærværende sag kræves erstatning for, da han telefonisk blev kontaktet af NP, ligesom han talte i telefon med sportschef SH.
På denne baggrund, og da det ikke kan tillægges betydning at A først på et senere tidspunkt kunne opgøre sit økonomiske tab, finder retten, at forældelsesfristen i forældelseslovens § 3, stk. 1, skal regnes fra den 23. april 2015.
Herefter, og da As brev til SKAT den 17. august 2017, ikke kan betragtes som indbringelse af "en sag om fordringens eksistens eller størrelse" med forældelsesafbrydende virkning efter forældelseslovens § 21, stk. 2, finder retten, at denne del af As krav blev forældet den 23. april 2018. Der var derfor indtrådt forældelse, da A den 27. august 2018 indbragte sagen for domstolene.
SKAT’s frifindelsespåstand tages for så vidt angår disse krav herefter til følge.
Krav der udspringer af transport og opbevaring
SKAT har under sagen anerkendt at være erstatningsansvarlig for skaderne på bilens bremseskiver, bremseklodser og dæk. Herefter, og da parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse heraf, tages denne del af As påstand til følge med 22.149,62 kr.
For så vidt angår de øvrige skader finder retten, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at skaderne er opstået, mens køretøjet var i SKAT’s varetægt. Retten har herved lagt vægt på, at de øvrige skader er beskrevet i SKAT’s synsrapport, som retten lægger til grund er udarbejdet i forbindelse med beslaglæggelsen den 23. april 2015.
SKAT frifindes herefter for denne del af As påstand.
Sagsomkostninger
Under henvisning til sagens udfald finder retten, at A skal betale sagsomkostninger til SKAT.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. og udgifter til skønsmanden med 5.625 kr., i alt 55.625 kr. SKAT er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
SKAT, Skattestyrelsen tilpligtes til A at betale 22.149,62 kr med tillæg af renter i henhold til renteloven fra 17. september 2017 til betaling sker.
A skal til SKAT, Skattestyrelsen betale sagsomkostninger med 55.625 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.