Parter

H1-ApS

Og

A

(v/begge advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Mattias Chor)

Afgørelse er truffet af landsdommer

Alex Nymark.

Sagens baggrund og parternes påstande

Under disse sager, der begge er anlagt den 24. april 2019, har sagsøgerne endeligt nedlagt påstand om, at H1-ApSs skatteansættelser for 2012 og 2013 nedsættes med henholdsvis 1.057.049 kr. og 1.000.000 kr., og at As skatteansættelse for 2014 nedsættes med 2.117.112 kr., subsidiært at skatteansættelserne hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeret har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens nærmere omstædigheder:

Landsretten stadfæstede den 25. januar 2019 Skats afgørelse om, at sagsøgerne ikke kunne indrømmes fradrag for tab på fordringer i udenlansk valuta. De påståede fordringer var med G1-virksomhed, i det følgende benævnt G1-virksomhed, som debitor, der blev stiftet den 15. juli 2008 med det formål at være real estate agent. A indgik ved en aftale dateret 2. februar 2009 i en tredje revideret udgave en aftale med G1-virksomhed, der betegnede sig som udvikler af et projekt "(red. information 1 fjernet)" placeret ved Y1-område, hvor han købte sig ind i et udviklingsprojekt, herunder for et plot beliggende nummer 378 for en samlet købesum på 23,735 millioner (red. valuta 2 fjernet). Købesummen skulle betales i ni rater, hvoraf der ifølge kontrakten allerede var betalt 2,25 millioner (red. valuta 2 fjernet) henholdsvis den 17. juni 2008, 3,5 millioner (red. valuta 2 fjernet) den 7. juli 2008 og 2,2 millioner (red. valuta 2 fjernet) den 6. november 2008. De to førstnævnte beløb var blevet betalt henholdvis den 17. juni og 10. juli 2008 til G3-virksomhed, mens det tredje beløb var betalt til G1-virksomhed den 8. december 2018. I overensstemmelse med kontrakten betalte han yderligere den 5. februar 2009 2,96 millioner (red. valuta 2 fjernet) til G1-virksomhed, selvom raten ifølge kontrakten pr. 2. februar 2009 alene udgjorde 2,5 millioner (red. valuta 2 fjernet). Endelig betalte han 1. maj 2009 2,5 millioner (red. valuta 2 fjernet) til G1-virksomhed.

Pr. samme dato indgik SL en revideret kontrakt vedrørende plot nummer 370. Her skulle der også betales i rater, og i kontrakten er det med håndskrift tilføjet, at det ikke var SL personligt, men G8-virksomhed, i det følgende kaldt H1-ApS indgik aftalen, hvoraf fremgår, at der den 24. juni 2008 skulle betales 2,25 millioner (red. valuta 2 fjernet), den 8. juli 2008 3,5 millioner (red. valuta 2 fjernet) og den 11. november 2011 2,5 millioner (red. valuta 2 fjernet). H1-ApS overførte i juni og juli 2008 henholdsvis 2,25 millioner (red. valuta 2 fjernet) og 3,5 millioner (red. valuta 2 fjernet) til en bankkonto tilhørende G3-virksomhed og den 7. november 2008, den 6. februar 2009 og 1. maj 2009 overførte SL selv henholdsvis 2,5 millioner (red. valuta 2 fjernet), 2,5 millioner (red. valuta 2 fjernet) og 2,5 millioner (red. valuta 2 fjernet) til en bankkonto tilhørende G3-virksomhed

G3-virksomhed blev stiftet den 11. august 2006 med formål indenfor handel med skotøj. Direktionen bestod af LL, der ejede 49 % af aktierne og NF, der ejede resten. G1-virksomhed’s direktion bestod af LL og NF, der ejede 99,97 % af dette selskab, mens LL ejede 0,005 %. Resten var ejet af nogle andre Y2-landske.

Overtagelsen af de to ejendomme i Y2-land var fastsat til 1. februar 2010. I kontrakterne i mellem sagsøgerne og G1-virksomhed var der fastsat følgende betingelser:

"… The parties agree that date and time period set forth herein is essence. In case either party fails or delays to proceed with any action within such date and time period, the other party shall be entitled to terminate this Agreement and claim for compensation.

In case the construction af the house is not or can expect not to be completed within the period set forth herein and the Purchaser should have served notice in writing giving reasonable time to the Seller to complete the construction and the Seller fails to do so, the Purchaser is entitled to either terminate this Agreement or not to terminate this Agreement and let the Seller proceed the construction until it is being completed.

In case the Purchaser terminates this Agreement due to default of the Seller, the Seller agrees for the Purchaser to claim for all paid monies together with the interest at the rate of 10 per cent per annum.

…

 13.      NOTICE

Any notice required hereunder shall be made in writing and delivered to the other party at the address first above written or other address, which either party shall notify in writing to the other party. In case of mail delivery, it shall be delivered by registered mail with return receipt and shall be deemed effective on the date on which the party, to which such mail is addressed, receives such mail.

…"

Der er ikke anført datoer ved underskrifterne, der bevidnedes henholdvis af et og to vidner.

Den 19. november 2009 sendte A en mail til LL:

"Jeg har virkelig bare villet dette her, og det ville jeg et sted stadig, men jeg kan bare ikke lade dette stå hen i det uvisse, og vil derfor spørge dig, hvorledes jeg kan afhænde Y1-område. Jeg vil gerne købe et hus, men det skal stå færdigt klar til indflytningen, og jeg vil revurdere området hvor i Y2-land. (Lille strand golf bymiljø/skov m.v.). LL hvad er mine muligheder?"

Den 7. december 2009 skrev A til LL blandt andet:

"Hvordan kommer vi videre… Jeg vil have dette lukket af."

Den 9. december 2009 fremsendte A en udskrift af en korrespondance på (red. information 9 fjernet) med LL med følgende indhold:

"

*… Hej A, er først kommet hjem fra møde nu. lad os tale sammen i morgen aften. Har ’desværre’ nogle alt for hektiske dage for tiden.

A siger:

*LL du er nødt til at komme på banen… Jeg vil ud af (red. information 3 fjernet), har fået nok.. jeg har skrevet det sidste brev om hvornår kommer der tegninger af soveværelse, eller hvornår kommer der noget op ad jorden, osv… jeg vil ikke mere.

*Hvordan kan vi lukke det ned..

(red. information 4 fjernet) - LL siger:

*Syntes også at det vil være det bedste. For både arkitekt og G2-virksomhed er ved at gå ud af sit gode skind over alle de ændringer der har været i forløbet. Arkitekten har nærmest opgivet, og jeg er blevet nød til at finde en ny til at overtage projektet.

*Jeg vil sørge for at få grundene/husene afsat til anden side og derefter lukkes sagen.

A siger: *tak

*hvad er tidsplanen

(red. information 4 fjernet) - LL siger:

*det har jeg naturligvis ikke en ærlig chance for at give svar på, men tro mig at jeg er mere end interesseret i at dette sker. For dette projekt driver også mig til vanvid A siger:

*Kan du ikke give mig et mail skrift på det inden månedens udløb. (red. information 4 fjernet) - LL siger: *på at vi lukker ned for (red. information 3 fjernet) A siger:

*Jeg vil gerne have et skrift på hvorledes vi kommer ud af det (red. information 4 fjernet) - LL siger:

*det laver jeg efter d. 20.12. Sætter gang i forløbet omg.

A siger:

*tak         …

Den 25. januar 2010 skrev A til LL blandt andet, at han og SL havde sendt et anseeligt beløb i størrelsesorden 4 millioner til ham "Vi har intet på det andet end vores overførelser". Sidst havde LL nævnt, at han ville komme tilbage med et skrift omkring den 20. december om, hvorledes de kunne komme videre.

I en mail af 6. februar, som parterne er enige om kan dateres til 2010, skrev SL og A indbyrdes:

"Jeg har fundet den kontrakt han en gang sendte til os. Den giver os mulighed for ophævelse af kontrakt med fuld refusion PGA. Forsinkelse med projektet.

Jeg mener også, at vi må have en skriftlig accept fra LL og jeg er midt i erklæringen".

SL svarede, at hans (red. information 10 fjernet) drillede og spurgte, hvor mange penge de ville få retur, fordi de jo allerede havde sendt 2 millioner kroner derud og havde indkøbt beton. A svarede samme dag, det havde han ikke fået noget at vide om, samtalen var en til en, som han kunne se nedenfor, og derfor havde han bedt om et skrift på det. I perioden januar 2010 til januar 2013 fik sagsøgerne ikke penge retur, men en masse løfter fra LL og undskyldninger for, hvorfor pengene ikke blev betalt.

Den 9. februar 2010 svarede LL således blandt, at "Jeg har et samarbejde med 2 salgsfirmaer i Y3-by og Y4-by.

Ønsker muligheden for at husene bliver solgt hurtigst muligt efter at ovennævnte opløst således at vi kan få pengene vi har investeret frigivet". A og SL ventede denne mail, og SL svarede den 9. februar 2010 blandt andet "Vi satser på, at han ser ejendommene inden, de er opførte."

Den 22. juni 2010 skrev A til LL og spurgte, om hvordan det gik i Y5-by, og om der var kommet ro på efter optøjerne. De havde overført anseelige beløb til byggeriet og det var vel fair nok, at de ønskede at få hold i tingene nu, og derfor ville han gerne have en tidsplan for, hvornår de kunne få pengene tilbage samt en kopi af kontrakten, LL havde indgået med G2-virksomhed. A rykkede den 4. juli 2010 og uddybede den 13. juli 2010, at det ikke var små beløb, der var tale om, at en ting var, at han sad i saksen, men han også havde bragt SL ind. Den 2. november 2010 skrev SL til LL blandt andet, at han gerne vil have en specifikation af, hvornår der ville komme betaling for "vores" materialer i november, for så kunne han videregive oplysninger til sin bank.

Den 27. juli 2011 skrev JS til SL, at købet af grunden ved Y1-område muligvis ville blive ombyttet til ejendomme i henholdsvis Y6-by, Y7-by eller Y8-by og at indtægten for salg heraf ville blive indbetalt til hans konto. Skrivelsen er adresseret til Y9-adresse, selvom SL i sin foregående mail havde anført adressen Y10-adresse.

Der blev i august 2011 udarbejdet en aftale om afvikling af huset på Y1-område i Y5-by Y2-land imellem H1-ApS og LL på vegne G1-virksomhed. Aftalen forefindes i to udgaver, hvoraf de begge anfører, at der allerede var overført fem rater, og i den, der er dateret den 6. august 2011, er der anført, at der fra august 2011 til februar 2012 skulle tilbagebetales seks rater. I den anden udgave dateret den 16. august 2011 er der kun anført fem tilbagebetalingsrater, men med håndskrift er der tilføjet en sjette rate, svarende til rate tre fra den første aftale. Desuden er der en linje om, at "Ovennævnte beløb blev relateret til at materialerne bruges af G2-virksomhed i de nye projekter". Begge erklæringer er underskrevet af LL.

Der er som bilag 11 fremlagt en lang korrespondance fra perioden 23. september 2011 til 31. januar 2013 imellem SL og LL. Den 23. september 2011 beder SL om en aconto betaling, som skulle være faldet i august, som svar på LLs mail af 12. september 2011 om, at de havde fået tilbudt at få byttet grundene til fast ejendom i form af lejligheder. LL videresendte den 19. september 2012 en besked fra F1-bank med følgende indhold:

"…

From: F1-bank - G6-virksomhed

Sent: 19 December 2012 10:09

To: (red. information 11 fjernet)

Subject: (red. information 12 fjernet)

Dear LL,

Appreciate your updated documentation.

We Reconfirm that we have received the valid registrations and are hereby set to proceed.

Requested and received:

1.  Company registration document (issued not over 1 year) - Updated version received on 17.12.12.

2.  Copy Book bank

3.  Company general power document mentioned about the excess balance, branch of Bank, the numbers of the fund, other contact number and name

4.  Power of attorney document which has your sign and a true copy.

5.  Work permit.

6.  Documentation of previous deal and transactions verification.

7.  Copy of land deeds.

8.  Copy of previous fund transactions from foreign client.

The transaction process will be activated within the 20.12.12. and will be confirmed to your company by G6-virksomhed department as soon as completed.

Expected timeframe will be 3-4 banking working days.

…"

Den 14. januar 2013 skrev LL til A blandt andet, at han næste dag ville få en kvittering fra G7-virksomhed.

A havde taget kontakt til en lokal advokat, der den 7. januar 2013 svarende følgende:

"I do want to cation you, as I do all clients in circumstances similar to yours, that there may be a practical difference between getting a judgment against someone in Court and actually being able to collect it. If, as I say, the person responsible for your losses has financial problems, it may be the case that the money is simply gone and beyond recovery. Obviously, investigation of potential assets for collection is one of the issues we will have to address when we meet. I do not wish to discourage you in any way as it appears you have a meritorious claim. I just want to caution that having a meritorious claim and being able to actually find the money or property to execute on do not go hand in hand."

Af e-mail af 25. januar 2013 fra A til IW fremgår, at A havde givet LL en frist til den 31. januar 2013 til at tilbagebetale.

Den 5. marts 2013 sendte G4-virksomhed. et fortroligt brev til G1-virksomhed. I brevet gjordes det bl.a. gældende, at de penge, som A og SL havde overført som betaling for byggeriet (red. information 1 fjernet) ikke var gået til byggeriet, men til andre formål, og at A og SL derved er blevet franarret midler. Advokaten opfordrede LL til at deltage i et møde for at finde en løsning vedrørende sine klienters krav.

Af e-mail af 13. december 2013 fra A til SL fremgår, at han og advokat WB er på vej til politistationen Y11-by.

LL skrev den 27. februar 2014 til A blandt andet, at han ikke forstod, hvorfor der var indgivet politianmeldelse imod ham, og at han for første gang i flere år endeligt havde fået ordentlige forhold og på intet tidspunkt havde haft til sinde ikke at få afklaret mellemværendet. Han skulle nok selv få ryddet op i de forhold, der lå til grund for, at han var blevet snydt, og nu havde han været i kontakt med As advokat og skulle møde ham senere samme dag. Den 21. november 2014 bad A LL om, at fremtidig kontakt gik via advokat.

SL bad ultimo maj 2015 den Y2-landske advokat om selskabsoplysninger på henholdsvis G3-virksomhed og G1-virksomhed. Selskaberne havde ikke indleveret regnskaber siden 2010 årsrapport, men af G1-virksomheds status fremgik, at fra udgangen af 2008 til udgangen af 2010 var aktivmassen steget fra 19 til 34 millioner (red. valuta 2 fjernet). I de to første år svarer summen til de enkelte aktivposter, men ved udgangen af 2010 udgjorde summen af de enkelte aktiver kun lidt over 22 millioner (red. valuta 2 fjernet), selvom sammentællingen angiveligt var på 34 millioner (red. valuta 2 fjernet). Under gældsposter var der anført beløb, der mere eller mindre svarer til sagsøgernes indbetalinger. Egenkapitalen var opskrevet fra 900.000 (red. valuta 2 fjernet) til 2,9 millioner (red. valuta 2 fjernet) i de tre pågældende år, men nogen nærmere forklaring herfor foreligger ikke.

Der blev afholdt et møde i Skatteankestyrelsen den 11. september 2018, hvor A understregede, at projektet ikke havde været svindel. Det var reelt nok, men projektet var kuldsejlet - muligvis som en efterfølge af finanskrisen. Det var først omkring december 2013, at det reelt gik op for ham, at han ikke ville få pengene retur Det var derfor, han fratræk beløbet i 2014.

Det fremgår af sagens oplysninger, at efter Y2-landsk ret anses et selskab, der ikke indgiver årsrapport, for hvilende, men ikke nødvendigvis for insolvent.

Den 12. september 2017 begærede SL og A G1-virksomhed konkurs, og den 25. oktober 2017 blev G1-virksomhed endeligt opløst.

Der er under sagen indhentet en syns- og skønserklæring, hvoraf fremgår følgende:

"Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes ved besvarelsen af spørgsmål 1 lægge til grund, at A og H1-ApS i 2008 indgik en aftale med G1-virksomhed om opførelse og køb af hver sin ejendom i Y12-område. Der blev efterfølgende indgået skriftlige kontrakter på købet af ejendommene, jf. bilag 2 og 3.

I perioden fra juni 2008 - 1. maj 2009 betalte H1-ApS i alt 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) i henhold til den med G1-virksomhed indgåede aftale.

I perioden fra juni 2008 - 1. maj 2009 betalte A i alt 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet) i henhold til den med G1-virksomhed indgåede aftale.

Byggeprojektet blev dog skrinlagt, idet Y1-område ikke etablerede den fornødne infrastruktur, hvorfor H1-ApS og A havde krav på tilbagebetaling af henholdsvis 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) og 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet).

Skønsmanden bedes endvidere ved sin besvarelse lægge til grund, at H1-ApS’ fordring på G1-virksomhed  på 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet) opstod primo december 2009.

Skønsmanden bedes på ovenstående baggrund oplyse, hvad kursen på H1-ApS’ og As fordringer på G1-virksomhed på 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) og 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet) ved primo december 2019.

Svar på spørgsmål 1:

Besvarelsen er baseret på den tilgængelige dokumentation og information i form af de vedlagte bilag.

Det oplyses, at A (A) samt H1-ApS i 2008 indgik aftaler om opførelser af hver sin ejendom i Y12-område i Y2-land. Det oplyses desuden, at der efterføglende er indgået skriftlige aftaler, som er vedlagt som bilag 2 og 3.

Vi har vores besvarelse lagt til grund, at aftalen med H1-ApS er indgået med selskabet, og ikke med SL, som er anført i aftalen (bilag 3).

Til besvarelse af spørgsmål 1 fremgår det, at der skal lægges til grund, at fordringerne opstod primo december 2009. Kontrakten er underskrevet i februar 2009. Vi har ikke haft oplysninger om, hvorvidt der er sket nogen form for kreditvurdering af G1-virksomhed (G1-virksomhed)

Inden projekternes etablering, men forudsætter for besvarelsen af spørgsmål 1, at hverken A eller H1-ApS har haft nogen viden om eller indikationer på manglende betalingsevne hos G1-virksomhed eller manglende evne til at kunne færdiggøre projektet og dermed etableringen af ejendommene

I henhold til årsregnskabslovens bestemmelser skal tilgodehavender måles til amortiseret kostpris (§ 37 stk. 2). Tilgodehavender skal nedskrives til en lavere nettorealisationsværdi hvor relevant (§ 46, stk. 2).

Det fremgår af bilag 6, at der den 9. december 2009 er mailkorrespondance med G1-virksomhed, hvor A meddeler, a han ønsker at ophæve aftalen, hvilket accepteres af G1-virksomhed.

Der spørges til kursen på fordringen primo december 2009. I henhold til definitionerne i spørgetemaet, så defineres primo som perioden 1. til og 10. i måneden.

Vi har ikke tillagt det betydning, at overførslerne er sket til G3-virksomhed og ikke G1-virksomhed, da modparten flere gange har bekræftet tilgodehavendet, hvorfor dette må anses som formalia.

Det fremgår af spørgetemaets spørgsmål 1. at vi skal antage, at fordringen opstod primo december 2009.

Vi vurderer på baggrund heraf, at kursen primo december 2009 kunne opgøres til kurs 100.

Spørgsmål 2

Hvis skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål 1 har fundet, at H1-ApS’ og As fordringer på G1-virksomhed på henholdsvis 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) og 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet) primo december 2009 ikke var værdiløse, anmodes skønsmanden om at redegøre for, hvorledes kursen på H1-ApS’ og As fordringer på G1-virksomhed på henholdsvis 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) og 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet) eftefølgende har været henholdsvis ultimo december 2010, ultimo december 2011, ultimo december 2012, ultimo december 2013 og ultimo december 2014.

Svar på spørgsmål 2:

Det fremgår af de vedlagte bilag i sagen, at der er en længere korrespondance mellem parterne i perioden fra ultimo december 2009 og frem.

Her aftales det, at projektet skrinlægges, og at A og skal have deres fordring tilbagebetalt, hvilket accepteres af G1-virksomhed. Tilbagebetalingerne udebliver imidlertid, hvorefter en Y2-landsk advokat involveres i 2014.

Det fremgår af de modtagne bilag, at A og flere gange får vished om, at der vil ske tilbagebetaling, når visse forudsætninger er overholdt. A og får, baseret på de fremlagte

Vi kan ikke, ud fra de fremlagte bilag, se at A og bliver oplyst om problemstillinger i forhold til tilbagebetalingen af fordringerne, men med den viden bilagene frembringer er det vurderingen, at der er indikationer  på værdiforringelse af tilgodehavenderne. Dette blandt andet understøttet af, at tilgodehavender udelukkende kan tilbagebetales hvis en række øvrige forudsætninger bliver opfyldt omkring afsætning af ejendommene/grundene til anden side. Det fremgår altså, at der er visse likviditetsmæssige problemstillinger hos modparten.

Baseret på den løbende korrespondance, samt de regnskabstal som er vedlagt jf bilag 30 og 31 fremstår det imidlertid tydeligt, at der ikke er likviditet i det selskab som har modtaget betalingerne (G3-virksomhed).

Det vurderes på baggrund af de fremlagte bilag, at der allerede fra 2010 er væsentlig usikkerhed om fordringernes værdi, og såfremt en beregning af en nettorealisationsværdi skulle foretages, så ville denne udgøre 0 på alle tidspunkter, som der spørges til i spørgsmål 2.

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes ved besvarelsen af spørgsmål 3 lægge til grund, at A og H1-ApS i 2008 indgik en aftale med G1-virksomhed om opførelse og køb af hver sin ejendom i Y12-område. Der blev efterfølgende indgået skriftlige kontrakter på købet af ejendommene, jf. bilag 2 og 3.

I perioden fra juni 2008 - 1. maj 2009 betalte H1-ApS i alt 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) i henhold til den med G1-virksomhed indgåede aftale.

I perioden fra juni 2008 - 1. maj 2009 betalte A i alt 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet) i henhold til den med G1-virksomhed, indgåede aftale.

Byggeprojektet blev dog skrinlagt, idet Y12-område ikke etablerede den fornødne infrastruktur, hvorfor H1-ApS og A havde krav på tilbagebetaling af henholdsvis 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) og 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet).

Skønsmanden bedes endvidere ved sin besvarelse lægge til grund, at H1-ApS’ fordring på G1-virksomhed på 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) opstod primo februar 2010.

Skønsmanden bedes endvidere ved sin besvarelse lægge til grund, at As fordring på G1-virksomhed på 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet) opstod primo februar 2010.

Skønsmanden bedes på ovenstående baggrund oplyse, hvad kursen på H1-ApS’  og As fordringer på G1-virksomhed på 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) og 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet) var primo februar 2010.

Svar på spørgsmål 3:

Det fremgår af de vedlagte bilag i sagen, at der er en længere korrespondance mellem parterne i perioden fra ultimo december 2009 og frem.

Her aftales det, at projektet skrinlægges, og at A og skal have deres fordring tilbagebetalt, hvilket accepteres af G1-virksomhed. Tilbagebetalingerne udebliver imidlertid, hvorefter en Y2-landsk advokat involveres i 2014.

Det fremgår af de modtagne bilag, a A og flere gange får vished om, at der vil ske tilbagebetaling når visse forudsætninger er overholdt. A og får, baseret på de fremlagte

Vi kan ikke, ud fra de fremlagte bilag, se, at A og bliver oplyst om problemstillinger i forhold til tilbagebetalingen af fordringerne, men med den viden bilagene frembringer er det vurderingen, at der er indikationer på værdiforringelse af tilgodehavenderne. Dette blandt andet understøttet af, at tilgodehavender udelukkende kan tilbagebetales hvis en række øvrige forudsætninger bliver opfyldt omkring afsætning af ejendommene/grundene til anden side. Det fremgår altså, at der er visse likviditetsmæssige problemstillinger hos modparten.

Baseret på den løbende korrespondance, samt de regnskabstal som er vedlagt jf. bilag 30 og 31 fremgår det imidlertid tydeligt, at der ikke er likviditet i det selskab som har modtaget betalingerne (G3-virksomhed).

Vi vurderer på baggrund heraf, at kursen primo februar 2010 kunne opgøres til kurs 0.

Spørgsmål 4:

Hvis skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål 3 har fundet, at H1-ApS’ og As fordringer på G1-virksomhed på henholdsvis 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) og 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet) primo februar 2010 ikke var værdiløse, anmodes skønsmanden om at redegøre for, hvorledes kursen på H1-ApS’ og As fordinger på G1-virksomhed på henholdsvis 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) og 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet) efterfølgende har været henholdsvis ultimo december 2010, ultimo december 2011, ultimo december 2012, ultimo december 2013 og ultimo december 2014.

Svar på spørgsmål 4:

Der henvises til vores besvarelse af spørgsmål 3 Spørgsmål 5:

Skønsmanden bedes ved besvarelsen af spørgsmål 5 lægge til grund, at A og H1-ApS i 2008 indgik en aftale med G1-virksomhed om opførelse og køb af hver sin ejendom i Y12-område. Der blev efterfølgende indgået skriftlige kontrakter på købet af ejendommene, jf. bilag 2 og 3.

I perioden fra juni 2008 - 1. maj 2009 betalte H1-ApS i alt 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) i henhold til den med G1-virksomhed indgåede aftale.

I perioden fra juni 2008 - 1. maj 2009 betalte A i alt 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet) i henhold til den med G1-virksomhed indgåede aftale.

Byggeprojektet blev dog skrinlagt, idet Y12-område ikke etablerede den fornødne infrastruktur, hvorfor H1-ApS og A havde krav på tilbagebetaling af henholdsvis 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) og 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet).

Skønsmanden bedes endvidere ved sin besvarelse lægge til grund, at H1-ApS’ fordring på G1-virksomhed på 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) opstod primo november 2010.

Skønsmanden bedes endvidere ved sin besvarelse lægge til grund, at As fordring på G1-virksomhed på 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet) opstod primo november 2010.

Skønsmanden bedes på ovenstående baggrund oplyse, hvad kursen på H1-ApS’ og As fordringer på G1-virksomhed på 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) og 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet) var primo november 2010.

Svar på spørgsmål 5:

Det fremgår af de vedlagte bilag i sagen, at der er en længere korrespondance mellem parterne i perioden fra ultimo december 2009 og frem.

Her aftales det, at projektet skrinlægges, og at A og skal have deres fordring tilbagebetalt, hvilket accepteres af G1-virksomhed. Tilbagebetalingerne udebliver imidlertid, hvorefter en Y2-landsk advokat involveres i 2014.

Det fremgår af de modtagne bilag, at A og flere gange får vished om, at der vil ske tilbagebetaling, når visse forudsætninger er overholdt. A og får, baseret på de fremlagte

Vi kan ikke, ud fra de fremlagte bilag, se, at A og bliver oplyst om problemstillinger i forhold til tilbagebetalingen af fordringerne, men med den viden bilagene frembringer er det vurderingen, at der er indikationer på værdiforringelse af tilgodehavenderne. Dette blandt andet understøttet af, at tilgodehavender udelukkende kan tilbagebetales hvis en række øvrige forudsætninger bliver opfyldt omkring afsætning af ejendommene/grundene til anden side. Det fremgår altså, at der er visse likviditetsmæssige problemstillinger hos modparten.

Baseret på den løbende korrespondance, samt de regnskabstal som er vedlagt jf. bilag 30 og 31 fremstår det imidlertid tydeligt, at der ikke er likviditet i det selskab som har modtaget betalingerne (G3-virksomhed).

Vi vurderer på baggrund heraf, at kursen primo november 2010 kunne opgøres til kurs 0.

Spørgsmål 6:

Hvis skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål 5 har fundet, at H1-ApS’ og As fordringer på G1-virksomhed på henholdsvis 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) og 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet) primo november 2010 ikke var værdiløse, anmodes skønsmanden om at redegøre for, hvorledes kursen på H1-ApS’ og As fordringer på G1-virksomhed på henholdsvis 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) og 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet) efterfølgende har været henholdsvis ultimo december 2011, ultimo december 2012, ultimo december 2013 og ultimo december 2014.

Svar på spørgsmål 6:

Der henvises til vores besvarelse af spørgsmål 5 Spørgsmål 7:

Skønsmanden bedes ved besvarelsen af spørgsmål 7 lægge til grund, at A og H1-ApS i 2008 indgik en aftale med G1-virksomhed om opførelse og køb af hver sin ejendom i Y12-område. Der blev efterfølgende indgået skriftlige kontrakter på købet af ejendommene, jf. bilag 2 og 3.

I perioden fra juni 2008 - 1. maj 2009 betalte H1-ApS i alt 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) i henhold til den med G1-virksomhed indgåede aftale.

I perioden fra juni 2008 - 1. maj 2009 betalte A i alt 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet) i henhold til den med G1-virksomhed indgåede aftale.

Byggeprojektet blev dog skrinlagt, idet Y12-område ikke etablerede den fornødne infrastruktur, hvorfor H1-ApS og A havde krav på tilbagebetaling af henholdsvis 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) og 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet).

Skønsmanden bedes endvidere ved sin besvarelse lægge til grund, at H1-ApS’ fordring på G1-virksomhed på 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) opstod primo august 2011.

Skønsmanden bedes endvidere ved sin besvarelse lægge til grund, at As fordring på G1-virksomhed på 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet) opstod primo august 2011.

Skønsmanden bedes på ovenstående baggrund oplyse, hvad kursen på H1-ApS’ og As fordringer på G1-virksomhed på 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) og 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet) var primo august 2011.

Det fremgår af de vedlagte bilag i sagen, at der er en længere korrespondance mellem parterne i perioden fra ultimo december 2009 og frem.

Her aftales det, at projektet skrinlægges, og at A og skal have deres fordring tilbagebetalt, hvilket accepteres af G1-virksomhed. Tilbagebetalingerne udebliver imidlertid, hvorefter en Y2-landsk advokat involveres i 2014.

Det fremgår af de modtagne bilag, at A og flere gange får vished om, at der vil ske tilbagebetaling, når visse forudsætninger er overholdt. A og får, baseret på de fremlagte

Vi kan ikke, ud fra de fremlagte bilag, se, at A og bliver oplyst om problemstillinger i forhold til tilbagebetalingen af fordringerne, men med den viden bilagene frembringer er det vurderingen, at der er indikationer på værdiforringelse af tilgodehavenderne. Dette blandt andet understøttet af, at tilgodehavender udelukkende kan tilbagebetales hvis en række øvrige forudsætninger bliver opfyldt omkring afsætning af ejendommene/grundene til anden side. Det fremgår altså, at der er visse likviditetsmæssige problemstillinger hos modparten.

Baseret på den løbende korrespondance, samt de regnskabstal som er vedlagt jf. bilag 30 og 31 fremstår det imidlertid tydeligt, at der ikke er likviditet i det selskab som har modtaget betalingerne (G3-virksomhed).

Vi vurderer på baggrund heraf, at kursen primo august 2021 kan opgøres til 0.

Spørgmål 8:

Hvis skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål 7 har fundet, at H1-ApS’ og As fordringer på G1-virksomhed på henholdsvis 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) og 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet) primo august 2011 ikke var værdiløse, anmodes skønsmanden om at redegøre for, hvorledes kursen på H1-ApS’ og As fordringer på G1-virksomhed på henholdsvis 13.550.000 (red. valuta 2 fjernet) og 11.160.000 (red. valuta 2 fjernet) efterfølgende har været henholdsvis ultimo december 2012, ultimo december 2013 og ultimo december 2014."

SL har forklaret, at han blev statsautoriseret revisor i (red. information 5 fjernet) og i (red. information 6 fjernet) blev han medejer af R1. Han fik i 2007 kontakt til LL i relation til en ejendom i Y2-land nær en golfbane, og det har han altid drømt om. Han var ude at besigtige to-tre gange. Han blev inviteret ind til et møde med en minister. Han valgte at investere i anpartsselskabsregi som en investering med henblik på udlejning. LL havde købt seks grunde, hvoraf de to skulle købes af sagsøgerne. I kontrakten var han anført som personlig køber, men LL sagde, at det kunne han bare rette, så det gjorde han, og LL tiltrådte med sin signatur. Om det var selskabet eller ham selv, der betalte de første rater, afhang af den aktuelle likviditet, men det skulle selvfølgelig have været registreret, som han personligt udlånte midler til anpartsselskabet. Adresserne i henholdsvis Y10-adresse og Y9-adresse skyldtes, at LL ikke rigtig sondrede imellem personen og selskabet. Man kan ikke som udlændinge eje grunde i Y2-land, men man kan leje sig ind for 30 år, og herefter kan man så forlænge lejemålet. LLs kæreste stod som ejer af grundene. Kontrakten blev underskrevet af både LL og selskabet. ved ham selv. Der blev betalt tre rater inden anden udgaven af kontrakten. A havde nogle rettelser, og derfor fik hans kontrakt tre versioneringer. De underskrev begge i februar. Der blev betalt to gange til G3-virksomhed, fordi der skulle stiftes et nyt selskab kun med henblik på det nærværende projekt, og G1-virksomhed var endnu ikke stiftet. Han var bekendt med ejerforholdene i både G3-virksomhed og G1-virksomhed. Han krævede ikke sikkerhed for selskabets indbetalinger, fordi han havde tillid til A, der havde kendt LL i 20 år. Efter femte rato holdt selskabet op med at betale, fordi byggeprocessen hele tiden blev forsinket. LL accepterede, at der ikke kom flere rater. A og ham selv repræsenterede hinanden, men det var A, der var mest i Y2-land, hvor han har noget med cykelproduktion. Korrespondancen af 9. december 2009 er efter hans opfattelse reelt en ophævelse, og det accepterede LL, fordi i december 2009 havde LL misligholdt kontrakten, og han blev ved med at love tilbagebetaling. Hans mail af 6. februar 2010 skyldes, at der skulle være styr på juraen, men LL havde mundtligt bekræftet tilbagebetalingspligten. Han og A gik til en Y2-landsk advokat, for nu havde de misset tilliden til LL. De gik til politiet og anmeldte ham for bedrageri, for nu var han "gået under jorden", men måske kunne Y2-landsk politi få ham frem. Selvangivelsen for selskabet for 2012 skulle indgives i juni 2013, og der var han ret sikker på, at det udestående ikke længere var kurs 100 værd, og efter at have indgivet politianmeldelse blev resten afskrevet i det følgende år. Selskaber skal løbende fastsætte udestående fordringers værdi. Personer kan først afskrive, når tabet er realiseret, og det er derfor, at A først afskriver fordringen i 2014. Efter den indgivede politianmeldelse var der radiotavshed, og LL’ mail ultimo 2014 kom som lyn fra en klar himmel, men det viste sig igen bare at være nye historier og ren varm luft. Han afsendte den 14. januar 2015 en mail til Skat, hvor han prøvede at dokumentere tabet i 2012 og 2013. Han kontaktede den Y2-landske advokat den 22. maj 2015 for at opnå yderligere dokumentation for tabet. Mangel af aflæggelse af regnskaber for selskaber i Y2-land medfører ikke en tvangsopløsning, og derfor var de nødt til at indgive en konkursbegæring i 2017.

Han har videre på sagsøgtes advokats supplerende spørgsmål forklaret, at han og LL på (red. information 7 fjernet) i december 2009 var blevet enige om en ophævelse, og det er jo det, som A bekræfter i sin mail også på vegne H1-ApS. I udgangspunktet havde han satset på at få de kontraktsmæssige 10 % i tillæg, men det kan godt være, at det ikke blev nævnt i mailen af 6. februar 2010. A ville dog ikke være med til at insistere på at få de 10 %, nok på grund af hans personlige venskab med LL. Når han i sin mail af 9. december 2009 spørger til, hvor mange penge, der var udsigt til at modtage, refererer det til, hvor mange penge, der ville kunne falde her og nu. LL havde jo via sin kæreste købt grunden, men også efter indkøb af materialer måtte der være yderligere likvider, og så måtte resten komme, når det lykkedes at få solgt materialerne til anden side. Når han og A i januar 2010 skrev om, at de kun havde dokumentation i form af overførslerne, skal det forstås derhen, at de jo ikke havde nogen sikkerhed for deres fordring: De havde kun dokumentation i form af overførslerne, men de havde ikke nogen sikkerhed, og nu havde han indset, at de havde behov for en betalingsgaranti. Han troede i januar 2010 stadig på, at G1-virksomhed var i stand til at tilbagebetale indskuddene. Når LL i sin mail af 9. februar 2010 skriver "Vi", må det referere til hans selskab, for det er meget udbredt, at når man opererer i selskabsform, så taler man ikke om "jeg", men om "vi". LLs selskab vil i øvrigt også selv erhverve en ejendom i komplekset. H1-ApS havde midlertidigt adresse på Y9-adresse, men flyttede senere i Y10-adresse. Han ved ikke, hvor G5-virksomhed havde fået den gamle adresse fra. Han har til de to udgaver af afviklingsplanen, bilag 4 og 5, forklaret, at den første udgave, dateret 6. august 2011, var blevet sendt til LL pr. mail, men det var ikke blevet registreret, at den var returneret i underskrevet tilstand, inden LL kom til Danmark i anledning af et dødsfald. Nu havde han mulighed for at møde LL personligt, og derfor printede han et tidligere udkast ud, som desværre manglede tilføjelsen af de 2,5 million (red. valuta 2 fjernet), men under sit besøg i Danmark underskrev LL denne udgave. Senere opdagede han, at LL allerede havde underskrevet det endelige udkast. Sidste linie i udkastet om ovennævnte beløb er relateret til, at materialerne bruges af G2-virksomhed i de nye projekter, var udgået som irrelevant, fordi det ragede ikke ham, hvor G1-virksomhed skulle finde pengene til tilbagebetalingen. Dateringen blev rettet i det eksemplar, LL fysisk faktisk underskrev, fordi det fandt han mest rigtigt. Når han i sin mail af 23. september 2011 taler om a’conto betaling, er det begrundet i, at han ikke forventede, at det fulde beløb ville komme på en gang. Han har ikke nogen umiddelbar forklaring på, hvorfor bilag 12 tilsyneladende er udskrevet på G1-virksomhed’s printer, jf. adresseringen allerøverst, for han har ikke haft adgang til LLs mailkonto, så der må være tale om et bilag, som LL har sendt til ham. Det er korrekt, at han i december 2012 fik en meddelelse fra en udenlandsk bank, men der kom ikke penge ud af det, og når han sad i juni 2013 og skulle lave årsopgørelse for 2012, var han som revisor nødt til at indregne senere tilkomne oplysninger, herunder erkendelsen af, at fordringen var af tvivlsom værdi. Han valgte at afskrive resten af fordringens værdi efter indgivelsen af politianmeldelse, og der kom jo ingen penge fra G2-virksomhed. For at dokumentere det realiserede tab var sagsøgerne nødt til at bruge 100.000 kroner på en konkurs i Y2-land. Han bad den Y2-landske advokat om regnskabsoplysninger både på G3-virksomhed og G1-virksomhed, men han fik i første omgang kun oplysninger på G3-virksomhed, og derfor er han nødt til at rykke 14 dage efter på oplysninger om G1-virksomhed, og både indhentelse af regnskabsoplysninger og udgifterne som følge af konkursbegæringen var efter hans opfattelse som følge af krav fra Skat.

Han har endelig på sin advokats supplerende spørgsmål forklaret, at der i Landsskatterettens afgørelse af 25. januar 2019, side 2, har indsneget sig en fejl, fordi den næstsidste indbetaling reelt var på 2.940.000 (red. valuta 2 fjernet) og ikke kun 2.500.000 (red. valuta 2 fjernet), hvilket afspejles i kursværdien af de tre indbetalinger. Den (red. valuta 2 fjernet) svingede trods alt ikke så meget i kurs.

A har forklaret, at han har taget en (red. information 8 fjernet), og i 2008-2014 var han direktør i sin fars virksomhed. Nu er han direktør i egen virksomhed. Han udviklede et meget nært forhold til LL i 80’erne. De spillede fodbold sammen og kom også meget socialt sammen og udviklede et enestående venskab. De begyndte at få fælles projekter. LL blev enkemand og fik en Y2-landsk kæreste. SL var farens firmas revisor. Selv fik han oplysninger om muligheden for at få en ejendom i Y2-land i 2007/2008. Han drøftede det med firmaets revisor, SL, og SL blev selv interesseret i også at få en ejendom. Kontrakten blev indgået primo februar 2009. Der var allerede indbetalt tre rater, men projektet voksede i omfang. De to første rater var blevet betalt til G3-virksomhed, fordi G1-virksomhed endnu ikke var blevet stiftet. LL ejede begge selskaber. Dengang var han ikke klar over, at LL’ kæreste var medejer. Der blev ikke stillet sikkerhed for indbetalingerne, idet han opererede med fuld tillid til LL. Udlændinge kan ikke eje jord i Y2-land. Der var ikke tale om betalinger til et projekt, men rater til betaling af et hus, der skulle opføres. Han og SL havde et tæt parløb under forløbet. Han sendte sin mail af 19. november 2009 for at komme ud af engagementet, og mailen 7. december 2009 er udtryk for frustration. Han kan ikke huske et eksakt svar, men de kommunikerede på mange platforme. Indholdet af mailen nederst side 143 fra 9. december 2009 er en kopi af en (red. information 9 fjernet) tråd med LL, der bekræftede, at han kunne komme ud af aftalen og få pengene retur, og det gjaldt både hans og SLs penge, men der kom ingen penge. Fra december 2009 til 2012 kom LL med utallige løfter, herunder om afdragsordninger. En af hans undskyldninger var, at der lige pludselig ikke kunne udføres penge fra Y2-land, og der kom også andre historier. Tilliden til LL svandt gradvist. Han gik i januar 2013 til en Y2-landsk advokat, der herefter overtog kontakten med LL, der var meget begrænset, og derfor var de sammen på politistationen i december 2013, for nu var LL decideret "gået under jorden". Året efter skrev LL, at han havde haft besøg af politiet, og det var vist første kontakt siden politianmeldelsen. LL kom med nye løfter, men nu var han selv efterhånden blevet ret immun overfor hans løfter, og kontaktede ebbede ud igen. Det var efter SLs råd, at han afskrev fordringen i selvangivelsen for 2014, og ultimo 2014 havde han ingen forventninger om at modtage en krone. Han er meget ked af at have mistet LL som meget nær ven, og han tror egentlig ikke, at han er en bedrager, men han må være revet med i en efterdønning efter finanskrisen eller noget andet.

Han har videre på sagsøgtes advokats supplerende spørgsmål forklaret, at mailen af 9. december 2009 indeholder en afskrift af enten en (red. information 9 fjernet) korrespondance eller en anden form for skriftlig korrespondance. Når han taler om nedlukning, mener han en afslutning. Den omtalte tidsplan var for tilbagebetaling af pengene. Han ville gerne have et skriv om planen for tiden fremadrettet, herunder om, hvornår grundene kunne forventes at være solgt, og pengene kunne blive returneret. Tonen er jo ret hård, så allerede der har der foreligget en vis form for konflikt. Når SL den 6. februar 2010 skriver om muligheden for ophævelse, er det blot en henvisning til, at der i kontrakterne var en ret til ophævelse, og den havde de jo allerede i december 2009 taget i anvendelse. En anden forståelse heraf er nogetvinkelskriversludder. Når han selv i sin mail af 25. januar 2010 skriver, at de ikke havde andet end deres overførsler, er det underforstået, at de jo også havde kontrakterne med ophævelsesmuligheden. Han kan ikke huske, om der i mellemtiden havde været en dialog med LL. Til LLs mail af 9. februar 2010 har han forklaret, at G1-virksomhed først havde likvider til tilbagebetalingen, når grundene var solgt til anden side. Han bad ikke LL om et dokument svarende til det, som medsagsøgeren fik om afvikling af husprojekt på Y1-område. Det har også vist sig kun at være papir og intet værd. Efter råd fra SL afskrev han fordringen, fordi LL ikke svarede, og nu havde den Y2-landske advokat bedt om et yderligere forskud. Han blandede sig ikke i, hvad hans revisor, SL, gjorde med hensyn til selvangivelsen, fordi ham havde han også tillid til.

Sagsøgerne har i deres fælles påstandsdokument gjort følgende gældende:

"…

"1 ANBRINGENDER

Det gøres indledningsvis gældende, at sagsøgerne i 2008/2009 indgik aftaler med G1-virksomhed om opførelse og køb af én ejendom hver i Y2-land, og at sagsøgerne hver fik en fordring mod G1-virksomhed på tilbagebetalingen af de overførte beløb, da ejendommene ikke blev opført og overdraget til sagsøgerne som aftalt. Det gøres i den forbindelse gældende, at det er uden betydning, at enkelte beløb blev overført fra sagsøgerne til G3-virksomhed og ikke G1-virksomhed, da LL flere gange har bekræftet tilgodehavendet. Ligeledes gøres det gældende, at aftalerne om opførelse og køb blev formelt ophævet som påkrævet efter aftalerne, alternativt at denne formalitet er uden betydning, da ophævelsen er anerkendt af LL. A og H1-ApS forudbetalte købesummerne for ejendommene, og så længe G1-virksomhed ikke leverede sin modydelse i form af opførelse og overdragelse af ejendommene, havde A og H1-ApS fordringer på G1-virksomhed Fordringerne har således også bestået forud for det tidspunkt, hvor der blev indgået en aftale om, at aftalerne blev ophævet, og der skulle ske tilbagebetaling af de foretagne betalinger.

1.1 Tidspunkt for fordringens medtagelse i den skattepligtige Indkomst

Tab på fordringer medregnes i den skattepligtige indkomst.

For så vidt angår fysiske personer og dermed A medregnes tabet i det indkomstår, hvori tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1. Som A forklarede på mødet den 18. september 2018 med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, VA, jf. bilag 18, begyndte det først at gå op for A omkring december 2013, at han ikke ville få sine erlagte beløb tilbage. Realisationstidspunktet var derfor 2014, hvor A også foretog fradraget.

Som det er Skatteministeriet bekendt, anerkendes der alene tabsfradrag for fysiske personer på det tidspunkt, hvor det dokumenteres eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøres, at debitor er ude af stand til at betale sin gæld. Som dokumentation kræves normalt, at der foreligger forgæves inddrivelsesforsøg eller konkurs. I visse tilfælde kan mindre også accepteres, herunder når tilgodehavendet er hos udenlandske selskaber.

Det gøres gældende, at A på ingen måde kunne føre den nødvendige dokumentation eller sandsynliggørelse af, at der var grundlag for fradrag forud for indkomståret 2014, da det først var i 2013, at han ved et Y2-landsk advokatfirma påbegyndte inddrivelsesskridt. Det gøres omvendt gældende, at han i 2014 med nødvendig sandsynliggørelse kunne konstatere, at fordringen var tabt, og at han derfor kunne foretage tabsfradraget.

… …

For så vidt angår selskaber og dermed H1-ApS medregnes tabet efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 3. Ved lagerprincippet medregnes årets ikke-realiserede kursændringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Vurderingen er ikke så firkantet som ved realisationsbeskatningen for fysiske personer, men der kræves fortsat en del, før skattemyndighederne accepterer en skattemæssig nedskrivning af fordringer.

Som det fremgår af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2, kunne kursen på fordringerne sættes til 0 ultimo december 2012 og ultimo december 2013, hvorfor H1-ApS har været berettiget til at fradrage tabet i disse indkomstår.

Det gøres gældende, at der ikke var den nødvendige dokumentation for, at H1-ApS kunne have foretaget tabsfradrag tidligere end sket. Det kan altid diskuteres, hvor store nedskrivninger der måtte være grundlag for i de enkelte år. Dette beror på et skøn. H1-ApS gør gældende, at der i selskabets sag ikke er grundlag for at tilsidesætte de af selskabet foretagne skøn. En tilsidesættelse må forudsætte, at skønnene har været åbenbart forkerte.

De fremlagte bilag 1-33 dokumenterer grundlaget for fordringerne mod G1-virksomhed, herunder deres uerholdelighed. Det gøres i den forbindelse gældende, at A og H1-ApS forud for fordringernes anskaffelsestidspunkt primo december 2009 ikke havde eller burde have haft nogen viden om, at G1-virksomhed manglede betalingsevne, således at fordringerne allerede på dette tidspunkt kunne anses for uerholdelige.

1.2 Opgørelse af tabet

Næste spørgsmål er herefter, hvordan tabet opgøres, og herom fremgår det af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, at

"Gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb."

Aftalen blev ophævet primo december 2009, hvorfor det er tidspunktet for, hvornår fordringen blev stiftet og dermed anskaffet. Af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 fremgår det, at kursen på fordringerne primo december kunne opgøres til kurs 100.

Uanset fordringernes kurs primo december 2009 havde fordringerne en kurs på 100 på det tidspunkt, hvor betalingerne blev foretaget, dvs. ved indbetaling af raterne i 2008 og 2009.

Af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 fremgår det, at kursen på fordringerne ultimo december 2010, ultimo december 2011, ultimo december 2012, ultimo december 2013 og ultimo december 2014 var 0. Afståelsessummen var således 0 (red. valuta 2 fjernet)/DKK, uanset hvilket afståelsestidspunkt der lægges til grund.

Uanset om fordringernes værdi faldt til 0 (red. valuta 2 fjernet)/DKK i 2010 eller først i de efterfølgende år, gøres det gældende, at A og H1-ApS ikke havde grundlag for at foretage fradrag før end sket.

A og H1-ApS’ tab på fordringerne kan således opgøres til de selvangivne beløb.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der i dansk retspraksis ikke er noget krav om, at fordringer skal være fastslået ved en domstol, før der kan godkendes skattemæssigt fradrag.

... ...

Da sagsøgernes fordringer mod G1-virksomhed på tilbagebetalingen af de overførte beløb ikke var værdiløse, da fordringerne opstod, skal sagerne derfor hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

…"

Sagsøgeren har i forbindelse med sagsøgernes endelige påstand nedlagt påstan om frifindelse og har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:

4.  ANBRINGENDER

4.1 Sagsøgernes anbringender kan ikke føre til hjemvisning som påstået

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgerne ikke har påvist, at der er grundlag for at hjemvise deres respektive skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2013 henholdsvis 2014.

Sagsøgerne har alene fremført anbringender til støtte for, at de er berettigede til fradrag i deres respektive skattepligtige indkomster, men ikke at der er grundlag for at hjemvise sagsøgernes skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2013 henholdsvis 2014.

En hjemvisning forudsætter, at en fornyet administrativ behandling af sagen er påkrævet. Sagsøgerne har ikke påvist, at det er tilfældet for deres sager.

Den omstændighed, at sagsøgerne måtte være i stand til at bevise, at de hver især har realiseret et kurstab på en fordring på G1-virksomhed, giver ikke i sig selv grundlag for at hjemvise sagerne, idet der i stedet kan nedlægges påstand om en konkret nedsættelse af sagsøgernes respektive indkomster.

Særligt for ’ vedkommende er det desuden ikke bevist, at det er påkrævet at foretage en fornyet administrativ behandling af selskabets skatteansættelser for både indkomståret 2012 og indkomståret 2013. Synspunktet er derimod i strid med ’ tidligere synspunkter under sagen om tidspunktet for de hævdede fordringers værdiløshed og peridiseringstidspunktet for tabsdrag, jf. afsnit 4.2.3 nedenfor.

At det var og er muligt for sagsøgerne at nedlægge påstand om konkrete nedsættelser af deres respektive indkomster illustreres af sagsøgernes redegørelser for deres respektive sagers værdi (’ stævning, s. 3, næstsidste afsnit, og As stævning, s. 3, 5. afsnit), hvor der henvises til konkrete påstandsbeløb, som imidlertid ikke fremgår af sagsøgernes påstande.

Sagsøgerne har på trods af ovenstående og på trods af Skatteministeriets adressering af forholdet allerede i (svarskriftet, s. 3, 3. afsnit) ikke redegjort for, hvorfor der er nedlagt påstand om hjemvisning, og hvorfor der skulle være behov for en fornyet administrativ behandling af sagsøgernes sager.

Allerede som følge af denne manglende sammenhæng mellem sagsøgernes påstande og anbringender, skal Skatteministeriet frifindes.

4.2 Sagsøgerne har ikke bevist fradragsberettigede kurstab på fordringer

Skatteministeriet skal ligeledes frifindes, fordi sagsøgerne hver især ikke har løftet deres bevisbyrde for, at de har lidt fradragsberettigede tab på deres respektive hævdede fordringer på G1-virksomhed, og der derfor under alle omstændigheder ikke er grundlag for at hjemvise sagsøgernes sager.

Fradragsret for tab på en fordring forudsætter, at der er erhvervet en pengefordring og konstateret et tab på fordringen. Sagsøgerne har hverken bevist, at de hver især har erhvervet en pengefordring på G1-virksomhed, eller at de har lidt et fradragsberettiget tab på sådanne fordringer i indkomstårene 2012 og 2013 henholdsvis 2014.

4.2.1 Sagsøgerne har ikke bevist erhvervelse af pengefordringer på G1-virksomhed

Det er ubestridt, at ingen af sagsøgerne har foretaget betalinger til G1-virksomhed, og at betalingerne fra sagsøgerne (og SL personligt, jf. nedenfor) i stedet er tilgået G3-virksomhed, jf. i den forbindelse bl.a. Landsskatterettens afgørelse i ’ sag (bilag 1), s. 2, tredjesidste afsnit.

Der er ikke redegjort nærmere for en eventuel forbindelse mellem G1-virksomhed., og hvorfor betalinger til G3-virksomhed skulle indebære efterfølgende tilbagebetalingskrav over for G1-virksomhed. Allerede derfor har sagsøgerne ikke bevist, at de er berettigede til fradrag, jf. UfR 2022.188 V.

Det gælder så meget desto mere for ’ vedkommende, hvor en række af betalingerne til G3-virksomhed blev foretaget af SL personligt (Landsskatterettens afgørelse i ’ sag (bilag 1), s. 2, næstsidste afsnit), uden der er redegjort nærmere for årsagen hertil, endsige at det er godtgjort, at det i sidste ende var , de overførte midler kom fra.

Sagsøgerne har endvidere ikke bevist, at det krav på opførelse af et hus, som de havde ifølge de fremlagte kontrakter herom (bilag 2 og 3), blev konverteret til et pengekrav som følge af ophævelse af kontrakterne. Sagsøgerne har således ikke med den fremlagte korrespondance eller på andet grundlag bevist, at de har ophævet deres respektive kontrakter med G1-virksomhed og dermed erhvervet en pengefordring.

Sagsøgernes synspunkt (replikken, s. 2, 2. afsnit) om, at de "…havde en fordring på G1-virksomhed fra december 2009 af og fremefter" understøttes ikke af oplysningerne i sagerne og strider desuden imod sagsøgernes eget senere synspunkt (processkrift 2, s. 4, 3. afsnit) om, at fordringerne opstod "…ved indbetaling af rater i 2008 og 2009 til opførelse af deres respektive ejendomme".

As tilkendegivelser i chat-samtalen med LL den 9. december 2009 (bilag 6, s. 1 nederst f.) om, at han ville ud af projektet og derfor bad LL om en skriftlig beskrivelse af, hvordan og hvornår han kunne komme ud af projektet, har ikke karakter af nogen ophævelse. For ’ vedkommende er der slet ikke fremlagt nogen korrespondance, der indeholder tilkendegivelser over for G1-virksomhed om, at ikke ønskede sit hus opført.

For As vedkommende fremgår det af chat-samtalen den 9. december 2009 (bilag 6, s. 2), at meningen var, at parterne ved en ny aftale skulle afvikle projektet, hvilket også fremgår af den efterfølgende korrespondance. Dette er i overensstemmelse med, at det fremgår af punkt 12, 2. afsnit, i de indgåede kontrakter (bilag 2 og 3, s. 5), at sagsøgerne skulle give G1-virksomhed en frist til at rette for sig, såfremt der var forsinkelse med projektet, men at det ikke er bevist, at sagsøgerne gav G1-virksomhed en sådan frist.

Korrespondancen indebærer dermed ikke, at sagsøgerne erhvervede nogen pengefordring på G1-virksomhed, idet en afvikling også kunne ske på anden vis end kontant tilbagebetaling.

Sagsøgerne har heller ikke påberåbt sig punkt 12, 3. afsnit, i de fremlagte kontrakter (bilag 2 og 3, s. 5), hvoraf fremgår, at

In case the Purchaser terminates this Agreement due to default of the Seller, the Seller agrees for the Purchaser to claim for all paid monies together with the interest at the rate of 10 per cent per annum."

De erklæringer af 6. og 16 august 2011 om "Afvikling af husprojekt på Y1-område i Y5-by Y2-land" (bilag 4 og 5), som sagsøgerne har påberåbt sig, beviser heller ikke, at sagsøgerne hver især havde eller fik en pengefordring mod G1-virksomhed.

For det første vedrører aftalerne (bilag 4 og 5) alene , og for det andet var tilbagebetaling betinget af, at der skete salg af dels nogle ferielejligheder, som ’ grund skulle byttes til, dels nogle byggematerialer indkøbt til bl.a. ’ hus, som entreprenøren ville tilbagekøbe til brug i et eller flere andet/andre projekt(er). har ikke bevist, at de pågældende betingelser blev opfyldt, og at selskabet dermed erhvervede fordringer på de beløb, der skulle komme fra salg af ejendomme og byggematerialer.

Aftalerne (bilag 4 og 5) bekræfter i øvrigt, at der ikke var sket nogen ophævelse i august 2011, idet det udtrykkeligt fremgår, at "Byggeprojektet blev skrinlagt".

Sagsøgerne har også så sent som under de nærværende retssagers forberedelse gentaget (stævningerne, s. 2, 6.-8. afsnit, henholdsvis s. 2, 4.-6. afsnit), at der alene tale var om, at byggeprojektet blev "skrinlagt", og det kan derfor ikke lægges til grund, at sagsøgerne erhvervede nogen pengefordring på G1-virksomhed.

4.2.2 Sagsøgerne har ikke bevist noget tab på pengefordringer på G1-virksomhed

Selv hvis det lægges til grund, at sagsøgerne på et tidspunkt fik en pengefordring på G1-virksomhed, har sagsøgerne ikke bevist, at de har lidt tab på sådanne fordringer.

Som anført i afsnit 3 følger det af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, at gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, og at kursværdien på erhvervelsestidspunktet anvendes som anskaffelsessum, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb. Efter bestemmelsens ordlyd er det således af central betydning for afgørelsen af spørgsmålet om fradragsretten, at der er en kobling til tidspunktet, hvor fordringen opstod, jf. rettens kendelse af 29. januar 2020 i de foreliggende sager (offentliggjort som SKM2020.61.BR).

Sagsøgerne har ikke bevist, at de hævdede fordringer på G1-virksomhed repræsenterede en værdi på tidspunktet, hvor sagsøgerne skulle have erhvervet dem. Hverken sagsøgernes henvisning til det gennemførte syn og skøn i sagerne eller G1-virksomheds regnskaber (processkrift 1 og 2) beviser således, at sagsøgernes hævdede fordringer repræsenterede en værdi på erhvervelsestidspunktet.

4.2.2.1 Det gennemførte syn og skøn kan ikke løfte sagsøgernes bevisbyrde

Det gennemførte syn og skøn kan ikke løfte sagsøgernes bevisbyrde for, at deres hævdede fordringer på G1-virksomhed ikke var værdiløse på erhvervelsestidspunktet.

Allerede fordi skønsmanden anser de hævdede fordringer for værdiløse fra 2010 og fremefter, og fordi det ikke er bevist, at sagsøgerne hver især havde erhvervet en pengefordring på G1-virksomhed forud for dette tidspunkt, beviser det gennemførte syn og skøn ikke, at sagsøgerne har lidt et tab på de hævdede fordringer.

Dernæst fører en kombination af tilrettelæggelsen af det gennemførte syn og skøn samt indholdet af skønsmandens erklæring til, at det ikke kan anses for bevist, at de hævdede fordringer repræsenterede en værdi i december 2009.

For det første er skønserklæringen baseret på den irrelevante forudsætning, at

"hverken A eller H1-ApS har haft nogen viden om eller indikationer på manglende betalingsevne hos G1-virksomhed eller manglende evne til at kunne færdiggøre projektet og dermed etableringen af ejendommene". Det afgørende for fordringens kursværdi er de faktiske (objektive) omstændigheder og ikke sagsøgernes subjektive viden eller opfattelse af indikationer. Sagsøgernes synspunkt (processkrift 1, s. 2, 4. afsnit) om betydningen af, om de "havde eller […] burde have haft nogen viden om, at G1-virksomhed manglede betalingsevne", er der følgelig heller ikke noget grundlag for.

For det andet indebærer skønsmandens fremgangsmåde, at sagsøgerne ved at undlade at fremlægge alle oplysninger har kunnet undgå, at skønsmanden nedskrev de hævdede fordringers værdi. Det forhold, at sagsøgerne netop ikke har fremlagt alle oplysninger, men i hvert fald alene et "uddrag" af de "særdeles omfattende korrespondancer" (replikken, s. 2, 6. afsnit), bevirker derfor også, at skønserklæringens konklusion ikke kan lægges til grund.

For det tredje fremstår skønserklæringen usammenhængende. Under besvarelsen af spørgsmål 1 anføres følgende:

"Vi har ikke tillagt det betydning, at overførslerne er sket til G3-virksomhed og ikke G1-virksomhed, da modparten flere gange har bekræftet tilgodehavendet, hvorfor dette må anses som formalia."

Under besvarelsen af spørgsmål 2, 3, 5 og 7 er der imidlertid netop lagt vægt på, at "at der ikke er likviditet i det selskab som har modtaget betalingerne (G3-virksomhed).

Desuden er der ikke påpeget konkrete omstændigheder, der forklarer, at de hævdede fordringer skulle gå fra være kurs 100 værd primo december 2009 (besvarelsen af spørgsmål 1) til at være værdiløse fra primo februar 2010 og fremefter (besvarelsen af spørgsmål 2 henholdsvis 3). Selv hvis fremlagte regnskabsoplysninger (bilag 30 og 31), som skønsmanden henviser til, tages for pålydende - hvilket der efter Skatteministeriets opfattelse ikke er grundlag for, jf. også afsnit 4.2.2.2 nedenfor - har skønsmandens forskellige vurderinger heller ikke støtte i regnskabsoplysningerne.

Der er ikke noget grundlag for sagsøgernes synspunkt (processkrift 2, s. 1, næstsidste afsnit ff.) om, at der skal ses bort fra Skatteministeriets kritik af skønserklæringen, fordi ministeriet ikke i stedet har stillet supplerende spørgsmål til skønsmanden.

Skatteministeriet har ingen pligt til at stille (supplerende) spørgsmål til skønsmanden, og det er sagsøgerne, som har bevisbyrden, og som har ønsket optagelse af syn og skøn.

At der ikke er grundlag for at se bort fra Skatteministeriets kritik af skønserklæringen, fordi ministeriet ikke har stillet supplerende spørgsmål, gælder så meget desto mere i lyset af, at den mangelfulde skønserklæring i betydeligt omfang hænger sammen med de uhensigtsmæssigheder i skønstemaet, som Skatteministeriet påpegede allerede under forberedelsen af det gennemførte syn og skøn, jf. navnlig Skatteministeriets processkrift A og B.

Skønserklæringen kan derfor ikke løfte sagsøgernes bevisbyrde for, at de hævdede fordringer repræsenterede en værdi på erhvervelsestidspunktet.

4.2.2.2 De påberåbte regnskabsoplysninger kan heller ikke løfte sagsøgernes bevisbyrde

På trods af, at sagsøgerne (og SL personligt) ikke foretog overførsler til G1-virksomhed, men til G3-virksomhed, jf. afsnit 4.2.1 ovenfor, har sagsøgerne påberåbt sig G1-virksomheds regnskab(bilag 31) til støtte for, at deres fordringer ikke var værdiløse på erhvervelsestidspunktet (processkrift 2, s. 2, 3. afsnit ff.).

Sagsøgerne anfører (processkrift 2, s. 2, 3. afsnit) om G1-virksomheds regnskab, at "Regnskabet indikerer, at selskabet var solvent i 2009", ligesom de anfører (processkrift 2, s. 2, næstsidste afsnit), at "Der er ikke noget, der indikerer, at omsætningsaktiverne i 2009 ikke var valide eller realiserbare, hvorfor deres anførte værdi kan fastsættes til kurs 100".

Det samme kan anføres om regnskabstallene for 2010, hvor G1-virksomhed ifølge skønsmandens konklusioner - som ifølge sagsøgerne (processkrift 2, s. 2, 3. afsnit) har støtte i sagens bilag - ikke var i stand til at tilbagebetale sagsøgernes hævdede fordringer.

Der er på den baggrund ikke grundlag for sagsøgernes betragtninger om, at regnskabet for G1-virksomhed (bilag 31) beviser, at deres hævdede fordringer på G1-virksomhed kunne værdiansættes til kurs 100 i december 2009. Under de foreliggende omstændigheder kan regnskabstallene slet ikke lægges til grund.

Tilsvarende er der ikke grundlag for sagsøgernes betragtninger om, at regnskabstallene skulle bekræfte de hævdede fordringers tilstedeværelse, og at tallet for de hævdede fordringer skulle kunne "100% udledes af regnskabsoversigten for G1-virksomhed for 2009" (processkrift 2, s. 2, sidste afsnit). Sagsøgerne har ikke bevist, at deres hævdede fordringer indgik i G1-virksomheds regnskaber.

Endelig er der ikke grundlag for sagsøgernes betragtninger om, at det først skulle være i 2010, at G1-virksomhed kom i økonomiske problemer som følge af "andre, for sagsøgerne uvedkommende, aktiviteter" (processkrift 2, s. 3, 2. afsnit).

4.2.3 Sagsøgerne har ikke bevist konstatering af tab i 2012 og 2013 henholdsvis 2014

Selvom retten måtte finde, at sagsøgerne har godtgjort, at de hævdede fordringer eksisterede, og at de hævdede fordringer ikke var værdiløse på tidspunktet for erhvervelsen, har sagsøgerne ikke bevist, at de var berettigede til at fratrække tabene i 2012 og 2013 () henholdsvis 2014 (A).

De forskellige tidspunkter, hvor sagsøgerne har fratrukket deres hævdede tab, viser i sig selv det uholdbare i sagsøgernes synspunkter; navnlig når henses til fraværet af begivenheder, der kan begrunde, at det netop var i disse indkomstår, at sagsøgerne fradrog de hævdede tab.

H1-ApS’ anvendelse af lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 3, og As anvendelse af realisationsprincippet, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1, giver ikke grundlag for deres respektive periodiseringer af de hævdede tab.

H1-ApS har ikke redegjort for grundlaget for værdiansættelserne af den hævdede fordring mod G1-virksomhed, herunder værdiansættelserne i 2010 og 2011 (til kurs 100), som er i strid med såvel skønsmandens vurderinger som sagsøgernes egen angivelse af, at "selskabet [G1-virksomhed] allerede kom i økonomiske problemer i løbet af 2010", og at dette kunne udledes af sagsøgernes korrespondance med LL (processkrift 2, s. 3, 2. afsnit).

H1-ApS har ikke påvist omstændigheder i 2012 og 2013, der - i modsætning til tidligere eller senere indkomstår giver grundlag for at fratrække det hævdede tab i 2012 og 2013.

Over for Skattestyrelsen anførte SL i en mail af 14. januar 2015 (bilag C), at "Fordringen er tabt og har reelt været det siden 2011". Desuden var det først i 2017, at G1-virksomhed blev erklæret konkurs og opløst.

A’ periodisering af det hævdede tabsfradrag er derfor åbenbart forkert, hvilket imidlertid - i modsætning til, hvad selskabet anfører (processkrift 2, s. 3, sidste afsnit) - ikke er en forudsætning for at ændre periodiseringen. var derfor ikke berettiget til at fratrække det hævdede tab i 2012 og 2013.

A har ikke påvist omstændigheder i 2014, der - i modsætning til tidligere eller senere indkomstår - giver grundlag for at anse det hævdede tab for realiseret i 2014.

Allerede i december 2013 anførte A på vegne af SL følgende over for Y2-landsk politi (bilag 1, s. 10, sidste afsnit f.):

"Then 10th December 2013, I found out that the project was nothing by discovery that the lands were still empty without any sight of building, evidencing the project's construction, therefore I found that the project was fraud and it was the loss of cash resulting in heavy damages on me."

Over for Skatteankestyrelsen forklarede A, jf. Skatteankestyrelsens referat af kontormødet (bilag A), der blev fremsendt til SL som repræsentant (bilag B), at "Det var vel først omkring december 2013, at de reelt gik op for ham, at han ikke ville få pengene retur."

Imidlertid var det som nævnt først i 2017, at G1-virksomhed, blev erklæret konkurs og opløst. Udgangspunktet er, at der først er fradrag på dette tidspunkt, jf. f.eks. SKM2001.120.VLR, og A har ikke påvist et grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

A var derfor ikke berettiget til at fratrække det hævdede tab i 2014.

…

6. SAGSOMKOSTNINGER

Uanset sagernes udfald bør sagsøgernes uhensigtsmæssige håndtering af både det afviste og det gennemførte syn og skøn af det gennemførte syn og skøn komme sagsøgerne omkostningsmæssigt til skade.

For så vidt angår det afviste syn og skøn var der tale om, at sagsøgerne gennem en længerevarende skriftveksling insisterede på spørgsmål, der var uden betydning for sagerne, jf. rettens kendelse af 29. januar 2020 med henvisning til de udvekslede processkrifter.

For så vidt angår det gennemførte syn og skøn er der tale om, at sagsøgerne - trods Skatteministeriets adressering af forholdet, jf. processkrift C, s. 1, næstsidste afsnit ff. - har anmodet skønsmanden om at gennemgå en ganske betydelig mængde bilag uden angivelse af formålet med gennemgangen og på trods af, at sagsøgernes spørgsmål i vidt omfang fastlagde de faktiske omstændigheder, som skønsmandens vurdering skulle foretages på baggrund af, og som de pågældende bilag ellers vedrører. Det ikke ubetydelige honorar, som skønsmanden - også efter en reduktion heraf som følge af skønsmandens forsinkelse med skønserklæringen - har fået, beror dermed i ikke ubetydelig grad på sagsøgernes forhold.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagsøgerne indgik kontrakter med G1-virksomhed angiveligt for at erhverve hvert sit hus i Y2-land med et vilkår om 10 % i tillæg til købesummen for det tilfælde, at der skulle ske tilbagebetaling heraf. Dette kontraktskrav blev den 9. december 2009 omvekslet til krav på tilbagebetaling af de indbetalte rater. Raterne blev ikke tilbagebetalt, men senere blev tilbagebetalingerne af LL knyttet sammen med en reinvestering i andre faste ejendomme i Y2-land, der så skulle sælges, inden sagsøgerne, der ikke protesterede herimod, ville få deres investering retur. Dette forløb fratager kontrakterne deres karakter af to enkeltstående ejendomskøb, idet realiteten har været investering i fast ejendom i Y2-land, hvilket understøttes af sagsøgernes langmodighed overfor LL. Uanset det foreliggende syn og skøn, der blandt andet bygger på G1-virksomhed’s regnskabstal, der navnligt for 2010 er helt usammenhængende og utroværdige, har sagsøgerne ikke godtgjort, at tilbagebetalingskravene i december 2009 havde en reel værdi, og allerede derfor frifindes sagsøgte.

Efter sagens udfald skal sagsøgerne betale sagsomkostninger til sagsøgte, der ikke er momsregistreret. Sagsøgte har under sagen fået medhold i et afslag på syn og skøn, og der er gennemført et ubrugeligt syn og skøn, hvor skønsmanden er blevet pålagt at gennemgå 31 bilag. Hovedforhandlingen tog fem timer. Godtgørelsen for udgiften til advokat kan derfor passende fastsættes til 165.000 kr.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes for de af sagsøgerne, A og H1-ApS v/SL nedlagte påstande.

Sagsøgerne skal hver til sagsøgte inden 14 dage betale 165.000 kr. i sagsomkostninger.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.