Spørgsmål:

1. Kan det bekræftes, at der skal ske en momsmæssig regulering, jf. reglerne om regulering af investeringsgoder i forbindelse med, at en del af den tidligere domicilejendom overgår til vederlagsfri benyttelse?

2. Kan det bekræftes, at modtagelse af en uddeling fra fonden til drift af sportshallen, som stilles vederlagsfrit til rådighed for en badmintonklub, ikke er omfattet af momspligten?

3. Kan det bekræftes, at spørger ikke bliver omfattet af en begrænsning i momsfradragsretten jf. momslovens § 38, stk. 2, vedrørende modtagelsen/administration af uddelingen fra fonden?

Svar:

1. Ja

2. Ja

3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger - et ApS - er ejet af en fond. Fonden foretager uddelinger til almennyttige formål.

Fonden ønsker nu, at spørgers hidtidige domicil ombygges til sportshal og stilles til disposition for lokale idrætsklubber.

Spørger driver momspligtig virksomhed med afsætning af varer til såvel indland som udland. Hovedparten af spørgers omsætning hidrører fra eksport

Spørger ejer flere bygninger, der hidtil har været anvendt til selskabets momspligtige aktiviteter, hvorfor der løbende er taget fradrag for momsen vedrørende drift og vedligeholdelse af ejendommene.

Som led i fondens virke, er der truffet beslutning om, at en af spørgers ejendomme fremover skal anvendes til andre formål, hvorfor spørgers momspligtige aktiviteter fremover skal drives fra en anden ejendom, der er opført og færdiggjort i sommeren 2011.

Spørger har til hensigt at ombygge den tidligere domicilejendom, således at denne fremover kan anvendes til sportsaktiviteter, herunder badminton samt andre sportsgrene.

I forbindelse med ombygningen vil der skulle bruges ca. 20 mio. kr. inklusive moms. Spørger vil ikke fradrage momsen på den kommende ombygning. Overgang til ikke-momsmæssig aktivitet vil ske i 2012/2013.

Efter endt ombygning skal bygningen stilles vederlagsfrit til rådighed for en lokale sportsklubber. Den løbende drift og vedligeholdelse af ejendommen vil spørger få dækket ved at fonden giver en årlig donation til spørger, der svarer til de afholdte driftsomkostninger.

Det skønnes, at der løbende skal anvendes ca. 1 mio. kr. inklusive moms til den løbende drift (ejendomsskatter, forsikringer, rengøring, vedligeholdelse mv.)

Uddelingen fra fonden sker ud fra et almennyttigt synspunkt, og retter sig mod badmintonklubben og andre sportsklubber. Af administrative årsager bliver det spørger som skal varetage driften. Spørger vil opkræve et mindre administrationsgebyr herfor.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad 1)

Da ejendommen helt eller delvist skal anvendes til andet end til momspligtige aktiviteter, er det spørgers opfattelse, at der skal ske en regulering af købsmomssen, jf. reglerne om regulering af investeringsgoder.

Vederlagsfri benyttelse må anses som skift i anvendelsen, jf. momslovens § 43, stk. 3 (regnskabsåret 2012/13).

Det er spørgers opfattelse, at der er sket et skift i anvendelsen, hvorfor der skal ske en tilbagebetaling af den oprindeligt fratrukne moms med henholdsvis en femtedel/tiendedel pr. år.

Ad 2)

Den uddeling som sker fra fonden til badmintonklubben og andre sportsklubber er efter spørgers opfattelse ikke omfattet af momspligten, idet der ikke er tale om levering mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Skattemæssigt betragtes fonden og spørger som en enhed, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 4, hvor uddelingen kommer badmintonklubben og andre sportsklubber til gode, men hvor beløbet anvendes til dækning af omkostninger til den vederlagsfrie benyttelse hos spørger.

Ad 3)

Efter spørgers opfattelse, vil beløbet som uddeles fra fonden til badmintonklubben og andre sportsklubber ikke påvirke momsfradragsretten for fællesomkostninger i spørger, idet det ikke er spørger, der er rette modtager af uddelingen.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der skal ske en momsmæssig regulering, jf. reglerne om regulering af investeringsgoder i forbindelse med, at en del af den tidligere domicilejendom overgår til vederlagsfri benyttelse.

Lovgrundlag

Momslovens § 43:
For investeringsgoder skal der ske regulering af den fradragsberettigede afgift, hvis der sker ændringer i anvendelsen efter anskaffelsen af godet.
Stk. 2. Som investeringsgoder efter stk. 1 betragtes

1. maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 100.000 kr., og som er undergivet værdiforringelse,
2. fast ejendom, herunder til- og ombygning,
3. reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet beløb af mere end 100.000 kr. årligt.

Stk. 3. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal foretage regulering i følgende tilfælde:

1. Når anvendelsen af et investeringsgode, der ved anskaffelsen har givet virksomheden ret til fuld eller delvis fradragsret, ændres således, at virksomheden har ret til mindre fradrag.
2. Når anvendelsen af et investeringsgode, der ved anskaffelsen ikke har givet virksomheden adgang til fradrag eller har givet ret til delvist fradragsret, ændres således, at virksomheden har ret til højere fradrag.
3. Når et investeringsgode, for hvilket der ikke ved anskaffelsen er opnået fuld fradragsret, sælges af virksomheden, jf. dog nr. 4. Salget sidestilles med investeringsgodets overgang til fuld fradragsberettiget anvendelse. Reguleringsbeløbet kan ikke overstige 25 % af salgssummen ekskl. afgiften efter denne lov.
4. Ved levering af fast ejendom, som er fritaget for afgift efter § 13, stk. 1, nr. 9. Leveringen sidestilles med den faste ejendoms overgang til ikke fradragsberettiget anvendelse. Regulering kan dog undlades, idet omfang køberen overtager reguleringsforpligtelsen.
5. Når et driftsmiddels overdrages som led i overdragelse af virksomheden eller dele af denne, jf. § 8, stk. 1, 3. pkt. Overdragelsen sidestilles med driftsmidlets overgang til ikke-fradragsberettiget anvendelse. Regulering kan dog undlades i det omfang køberen overtager reguleringsforpligtelsen.

Momslovens § 44:
For driftsmidler foretages der reguleringer for ændringer, som indtræder inden for de første 5 regnskabsår efter anskaffelsen inkl. det regnskabsår, hvori driftsmidler er anskaffet. Fore fast ejendom foretages der regulering for de første 10 regnskabsår, for reparation og vedligeholdelse af fast ejendom dog kun de første 5 regnskabsår efter anskaffelsen eller ibrugtagningen inkl. det regnskabsår, hvori den faste ejendom er anskaffet eller taget i brug.
Stk. 2. regulering i de enkelte regnskabsår foretages for driftsmidler og for reparation og vedligeholdelse af fast ejendom med en femtedel og for fast ejendom med en tiendedel af det afgiftsbeløb, som er betalt i forbindelse med anskaffelsen eller ibrugtagningen af det pågældende investeringsgode. Reguleringen foretages på grundlag af de ændringer i fradragsretten, som finder sted indenfor det enkelte regnskabsår i forhold til fradragsretten i det regnskabsår, hvor det pågældende investeringsgode er anskaffet eller taget i brug. Ved regulering i tilfælde af afmeldelse fra registrering eller ved salg eller overdragelse foretages regulering dog for den resterende del af reguleringsperioden.
Stk. 3. Der foretages ikke regulering, såfremt udsvinget i fradragsperioden er mindre end 10 i forhold til fradragsprocenten på anskaffelses- eller ibrugtagningstidspunktet.

Begrundelse

Det fremgår af momslovens § 43, stk. 1, at der skal ske regulering af den fradragsberettigede købsmoms, hvis der sker ændringer i anvendelsen efter anskaffelsen af et investeringsgode.

Dette er tilfældet, hvis der ved anskaffelsen af investeringsgodet er opnået fuld eller delvis fradragsret for købsmomsen, og godet senere helt eller delvist også anvendes til privat brug eller til ikke-momspligtige aktiviteter.

Reguleringen sikrer, at fradragsretten tilpasses eventuelle ændringer i investeringsgodets anvendelse inden for reguleringsperioden.

Efter momslovens § 43, stk. 2, nr. 2 og 3, anses blandt andet fast ejendom som et investeringsgode.

Regulering af indgående moms som følge af ændret anvendelse skal foretages på det tidspunkt, hvor reguleringen konstateres, dvs. i forbindelse med regnskabsårets udløb, hvor eksempelvis regnskabsårets endelige delvise fradragsprocent kan beregnes.

Momslovens § 44 indeholder regler om reguleringsperiodens længde og reguleringens størrelse i det enkelte år. For fast ejendom, bortset fra reparation og vedligeholdelse heraf, er reguleringsperioden fastsat til 10 regnskabsår.

Reguleringsperioden regnes fra aktivets anskaffelsesår og inkluderer det regnskabsår, hvori anskaffelsen har fundet sted.

Når reguleringsperioden er udløbet, kan investeringsgodet tages ud til momsfrit formål, f.eks. til privat brug, uden at det får momsmæssige konsekvenser.

Efter § 44, stk. 2, foretages reguleringen i det enkelte regnskabsår for fast ejendom med en tiendedel af det afgiftsbeløb, som er betalt i forbindelse med anskaffelsen eller brugtagningen af ejendommen.

Det beløb, der reguleres, er det momsbeløb, som virksomheden har haft fradragsret for i forbindelse med anskaffelsen/ibrugtagningen. Det gælder, uanset om der oprindelig er opnået fuld eller delvis fradragsret.

I den foreliggende sag er det oplyst, at spørger hidtil har anvendt ejendommen som domicil i forbindelse med spørgers momspligtige virksomhed. Når spørger nu vil stille ejendommen til vederlagsfrit til rådighed for lokale sportsklubber, ophører ejendommen med at blive anvendt til momspligtig virksomhed.

Det er herefter Skatteministeriets opfattelse, at der med ejendommen er tale om et investeringsgode jf. momslovens § 43, stk. 2, nr. 2. Skatteministeriet finder ligeledes, at når spørger ophører med at anvende ejendommen i sin momspligtige virksomhed, men stiller den vederlagsfrit til rådighed for virksomheden uvedkommende formål, så ændres anvendelsen af ejendommen således, at der skal ske regulering af den fradragsberettigede afgift, jf. momslovens § 43, stk. 3, nr. 1., i hvilken forbindelse det er forudsat, at der skal foretages regulering i henhold til momslovens § 44.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at modtagelse af en uddeling fra fonden til drift af sportshallen, som stilles vederlagsfrit til rådighed for en badmintonklub, ikke er omfattet af momspligten.

Lovgrundlag

Momslovens § 4, stk. 1:
Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

(...)

Momslovens § 27, stk. 1:

Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov.

Praksis

EU-Domstolen fandt i sag C-102/86, Apple and Pear Development Council, at den af en institution udøvede virksomhed ikke skulle anses som levering af ydelser mod vederlag. Institutionen var oprettet i henhold til en ministeriel bekendtgørelse og havde til formål at gøre reklame for æbler og pærer, produceret i England og Wales, samt at fremme deres afsætning og forbedre deres kvalitet. Domstolen lagde vægt på, at der ikke var nogen direkte sammenhæng mellem den obligatoriske afgift, der var pålagt frugtavlere til finansiering af institutionens aktiviteter og aktiviteternes nytteværdi for frugtavlerne.

Skatterådet bekræfter i SKM2011.56.SR, at et ankenævn er momspligtig af de gebyrer mv. der betales af sagens parter. Skatterådet fandt derimod ikke, at ankenævnet er momspligtig af det generelle tilskud til driften, der ydes af brancheforeningen. Skatteministeriet lagde vægt på, at ydelsen jf. SKM2007.243.SR ansås for leveret til henholdsvis forbrugerne og de enkelte virksomheder og ikke til brancheforeningen. Tilskuddet fra brancheforeningen blev ydet for at dække de omkostninger, der ikke blev dækket af de gebyrer mv. der blev opkrævet fra modtagerne af ydelsen.

Begrundelse

Det fremgår af de faktiske oplysninger, at spørger stiller den pågældende ejendom vederlagsfrit til rådighed for lokale sportsklubber. Spørger varetager endvidere fortsat drift og vedligeholdelse af ejendommen.

Til dækning af spørgers udgifter i forbindelse hermed yder fonden en donation til spørger, der svarer til de afholdte driftsomkostninger. Donationen gives ud fra et almennyttigt synspunkt og retter sig mod de lokale sportsklubber.

Fonden betaler endvidere et administrationsgebyr til spørger som vederlag for, at spørger har påtaget sig at varetage drift og vedligeholdelse af ejendommen.

Det spørgsmål, der skal vurderes er herefter, hvorvidt det tilskud, som fonden yder til spørger, kan anses for at være vederlag for en ydelse.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at det administrationsgebyr, som fonden betaler til spørger for at have påtaget sig opgaven med drift og vedligeholdelse af ejendommen er vederlag for en ydelse, jf. momslovens § 4, stk. 1. Skatteministeriet finder på den baggrund, at spørger skal afregne moms af administrationsgebyret.

For så vidt angår den uddeling fonden tildeler spørger til dækning af de omkostninger som spørger har haft til drift og vedligeholdelse af ejendommen, er det Skatteministeriets opfattelse, at der ikke er tale om vederlag for en ydelse, som spørger har leveret til fonden.

Skatteministeriet har lagt vægt på, at ydelsen - vedligeholdelse af ejendommen - er leveret til de lokale sportsklubber vederlagsfrit. Der henvises i den forbindelse til SKM2011.56.SR, hvor en brancheforenings tilskud til et ankenævn ikke var momspligtigt, da ankenævnet ydelser ikke ansås for leveret til brancheforeningen men til hhv. forbrugere og virksomheder.

Skatteministeriet finder således ikke, at spørger skal afregne moms af uddelingen fra fonden.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at spørger ikke bliver omfattet af en begrænsning i momsfradragsretten jf. momslovens § 38, stk. 2, vedrørende modtagelsen/administration af uddelingen fra fonden.

Lovgrundlag

Momslovens § 38, stk. 2:

For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varer og ydelsers fradragsberettigede brug i en registrerede virksomhed.

(...)

Praksis:

EU-domstolen fandt i sag C-437/06, Securenta, at medlemsstaterne har beføjelse til at fastsætte metoder og kriterier/hensyn til brug for udøvelsen af skønnet vedrørende den delvise fradragsret.

Begrundelse

Momslovens § 38, stk. 2, omhandler opgørelsen af delvis fradragsret ved indkøb mv. til blandet anvendelse, dvs. hvor de pågældende varer og ydelser anvendes både til fuldt fradragsberettigede indkøb mv. og til andre virksomheden uvedkommende formål.

Fradragsretten i henhold til § 38, stk. 2, opgøres på grundlag af et skøn. Medlemsstaterne har beføjelse til at fastsætte metoder og kriterier til brug for udøvelsen af skønnet vedrørende den delvise fradragsret, jf. sag C-437/06.

Den uddeling vedrørende omkostningsdækningen som spørger modtager fra fonden er, jf. besvarelsen af spørgsmål 2 ikke vederlag for en ydelse, efter momslovens § 4, stk. 1. Da tilskuddet således ikke er omfattet af momslovens anvendelsesområde, skal det ikke medregnes som et hensyn ved den eventuelle skønsmæssige ansættelse af spørgers fradragsret i henhold til momslovens § 38, stk. 2.

Det lægges til grund, at spørger ikke har momsfritaget omsætning, jf. momslovens § 38, stk. 1. Det lægges endvidere til grund, at indkøb mv. i relation spørgers modtagelse af det momspligtige administrationsgebyr er omfattet af fradragsretten efter momslovens § 37, stk. 1.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 bevares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.