Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet klagerens ansøgning om tilladelse til at køre i Danmark i klagerens polsk indregistrerede bil.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten ændrer afgørelsen, og overgiver sagen til fornyet behandling i SKAT med henblik på udfærdigelse af tilladelse.

Sagens oplysninger
Klageren, der er polsk statsborger, har ved ansøgning af 10. november 2011 bedt SKAT om tilladelse til at køre i Danmark i klagerens polsk indregistrerede bil.

Klageren har i ansøgningen anført, at hun er indrejst til Danmark i oktober 2011 med det formål at varetage vikarjob ved selskabet G1 A/S, og at hun har taget ophold på adressen Y1.

Klageren har i ansøgningen anført, at hun har under opholdet i Danmark har bevaret den adresse i Polen, hvor hun indtil indrejsen i Danmark har boet med sin forlovede, der fortsat er bosiddende der.

Det er i ansøgningen oplyst, at klageren forventer at opholde sig i Danmark i "forholdsvis få" weekender, ferier og andre fridage, men at hun regner med at opholde sig i udlandet i "mange weekender / alle ferier".

Det er i ansøgningen anført, at klageren forventer, at hendes køretøj i det kommende år forventes at tilbagelægge 25.000 km. i udlandet og ca. 2.000 km. i Danmark. Det er i den forbindelse oplyst, at kørslen i udlandet vil være "almen, privat, m. kæresten", mens kørslen i Danmark vil være "almen, privat, alene", og at kørslen i Danmark vil være "forholdsvis sjældent".

Klageren har i ansøgningsfelt til supplerende bemærkninger anført, at hun har bevaret sin bopæl i Polen, og at hun alene har midlertidig ansættelse i vikarstilling frem til 18. april 2012, i hvilken periode hun vil foretage regelmæssige rejser til Polen.

Der er i forbindelse med sagens behandling ved SKAT fremlagt kopi af klagerens ansættelseskontrakt med selskabet G1 A/S af 31. oktober 2011, hvorefter klageren er ansat af selskabet fra den 18. oktober 2011 til og med den 18. april 2012.

Der er også indsendt kopi af klagerens polske kørekort.

Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren er indrejst den 1. september 2011, hvor hun er tilmeldt den i ansøgningen angivne danske adresse Y1.

SKATs afgørelse
SKAT har afslået klagerens ansøgning om tilladelse til at køre her i landet i klagerens polsk indregistrerede bil.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført, at klageren under henvisning til sagens oplysninger betragtes som bosat i Danmark i relation til spørgsmålet om registreringspligt for bilen.

SKAT har henvist til, at Danmark efter SKATs opfattelse er det varige midtpunkt for klagerens personlige interesser, idet hun bor her med sin forlovede og opholdet forventes at overstige 185 dage.

SKAT har også henvist til, at klageren betragtes som bosiddende i Danmark, da hun er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet.

Der er henvist til reglerne i §§ 8, stk. 1 og 2, og 12 i bekendtgørelse nr. 651 af 16. juni 2011 om registrering af køretøjer m.v.

Klagerens påstand og argumenter
Klageren har nedlagt påstand om, at afgørelsen skal ændres, idet hun skal have tilladelse til at køre i Danmark i sin polsk indregistrerede bil.

Klageren har som begrundelse herfor anført, at hun lige er ankommet til Danmark, i juli 2011, og alene er midlertidigt ansat i en vikarstilling gennem selskabet G1 A/S med henblik på at spare midler op til fortsættelse af en videregående uddannelse i Polen.

Det er derfor en absurd konklusion, at klageren er "bosat her i landet". Opholdet i Danmark vil være kortvarigt og af midlertidig karakter.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det følger af § 2 i lov om registrering af køretøjer, tidligere færdselslovens § 72, stk. 1, 1. pkt., at motorkøretøj, traktor og knallert skal registreres her i landet og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område, og det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 651 af 16. juni 2011 (registreringsbekendtgørelsen), at et køretøj registreres i Centralregistret for Motorkøretøjer, hvis køretøjet har en ejer eller en bruger med bopæl eller hjemsted her i landet.

En person, der er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, for at have bopæl her i landet. Klageren har således som udgangspunkt hjemsted her i landet.

Klageren har imidlertid tillige en bopæl Polen. Afgørende for, om klageren i afgiftsmæssig henseende er at anse for at have hjemsted i Danmark, er således reglerne i § 10 i registreringsbekendtgørelsen om dobbeltdomicil med følgende ordlyd:

I tilfælde, hvor en ejer eller bruger af et køretøj samtidig har bopæl i flere stater mv., anses den pågældende at have bopæl i den stat mv., hvor den pågældende er hjemmehørende.

Stk. 2. En person anses for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig, det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

Stk. 3. En person, der er uden erhvervsmæssig tilknytning til et sted, anses for hjemmehørende på det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig, det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat tilknytning hidrørende fra snævre bånd mellem den pågældende og det sted, hvor vedkommende bor.

Stk. 4. En person, der ikke har privat og erhvervsmæssig tilknytning til samme sted, og som derfor er nødt til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere EU/EØS-stater, anses for hjemmehørende på stedet for den private tilknytning, hvis den pågældende regelmæssigt vender tilbage dertil. Der stilles dog ikke krav om regelmæssig tilbagevenden, hvis den pågældende opholder sig her i landet med henblik på at udføre en arbejdsopgave af tidsbegrænset varighed. At følge undervisning på et universitet eller en anden skole medfører ikke overflytning af hjemsted.

Stk. 5. Uanset stk. 4, 2. og 3. pkt., anses en person for hjemmehørende her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i et år eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 365 dage eller mere inden for 24 måneder. Dette gælder dog ikke, hvis den anden stat mv., hvor de pågældende tillige har bopæl, er en EU/EØS-stat, og

1) den pågældendes ægtefælle og børn bor i den anden stat mv., eller

denne anden stat mv. modsætter sig, at den pågældende anses for hjemmehørende her i landet, jf. stk. 6.

Stk. 6. I tilfælde, hvor SKAT efter stk. 5 anser en person for hjemmehørende her i landet, og den anden stat, hvor den pågældende tillige har påbæl, er en EU/EØS-stat, underretter SKAT den kompetente myndighed i denne anden stat om den påtænkte afgørelse med et varsel på 8 uger. Fremsætter myndigheden indsigelse mod den påtænkte afgørelse, afgør SKAT spørgsmålet, om hvor den pågældende er hjemmehørende, i forståelse med myndigheden. Meddeler myndigheden inden fristens udløb, at den er enig i den påtænkte afgørelse, kan SKAT træffe afgørelse på dette tidspunkt. Undlader myndigheden at svare inden fristens udløb, kan SKAT træffe afgørelse som varslet.

Klageren har efter det oplyste taget ophold i Danmark pr. 1. september 2011, og hun har i perioden fra den 18. oktober 2011 til den 18. april 2012 ansættelse i Danmark i en tidsbegrænset stilling. Klageren har således i denne periode erhvervsmæssig tilknytning til Danmark.

Det lægges under henvisning til sagens oplysninger til grund, at klageren ikke har hverken børn eller ægtefælle i hverken Danmark eller i Polen.

Afgørende for, om klageren i registreringsmæssig henseende er at anse som hjemmehørende i Danmark er således reglerne i registreringsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, hvorefter klageren anses for hjemmehørende i Danmark, hvis hun opholder sig i Danmark mindst 185 dage inden for et kalenderår.

Henset til, at klageren er tilmeldt Det Centrale Personregister med adresse i Danmark allerede fra den 1. september 2011, og til at klageren har midlertidig ansættelse i Danmark til den 18. april 2012, er det ikke på det foreliggende grundlag godtgjort, at klageren ikke kommer til at opholde sig i Danmark i mindst 185 dage inden for 365 dage fra den 1. september 2011.

De foreliggende oplysninger giver imidlertid ikke grundlag for at antage, at klageren i kalenderåret 2011 eller kalenderåret 2012 kommer til at opholde sig i Danmark i mindst 185.

Registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 10 hjemler herefter ikke, at klageren på det foreliggende grundlag anses for hjemmehørende i Danmark. Klageren må under henvisning til formuleringen af bekendtgørelsen i 2011 og 2012 anses for hjemmehørende i Polen, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2 og 3, alt afhængig af, om klageren har erhvervsmæssig tilknytning til Polen i de perioder af de nævnte år, hvor hun ikke opholder sig i Danmark.

Det er oplyst, at klageren er såvel ejer som bruger af den polsk indregistrerede bil. Bilen har således ikke en ejer eller en bruger med hjemsted her i landet. Bilen skal derfor ikke registreres i Centralregistret for Motorkøretøjer, jf. registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, og klagerens kørsel i bilen i Danmark forudsætter ikke tilladelse efter reglerne i kapital 6 i registreringsbekendtgørelsens § 17, stk.1.

Klageren kan dog på anmodning få et skriftligt bevis for, at hun har ret til at føre sin bil her i landet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 14, stk. 2.

Den påklagede afgørelse ændres derfor, og sagen overgives til SKAT til fornyet behandling med henblik på udstedelse af bevis / tilladelse, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2