Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Direktøren ikke har væsentlig indflydelse på sin egen aflønningsform, jf. ligningsloven § 16, stk. 9, og således skal beskattes efter ligningsloven § 16, stk. 3?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at beskatningen skal ske efter Ligningsloven § 16, stk. 3 med SKATs vejledende satser, jf. ligningsvejledningen afsnit A.B.1.9.5?

SKATs indstilling:

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Arbejdsgiver har ansat en direktør. Med henblik på at sikre, at direktøren kan varetage sit arbejde har arbejdsgiver indgået en tidsbegrænset lejekontrakt om leje af bolig til direktøren til brug indtil Direktøren har fundet egen bolig. Lejekontrakten var vedlagt anmodningen og vedrører en begrænset periode.

Boligens areal er 112 m2. Der er ikke knyttet separat have til boligen. Boligen er registreret som et fritidshus, der kan bebos hele året. Opvarmningen sker ved el. Der er tale om et forholdsvis nybygget hus.

Lejemålet stilles vederlagsfrit til rådighed for Direktøren, hvilket dog ikke fremgår af direktørkontrakten, idet arbejdsgiver ikke permanent ønsker at stille en fri bolig til rådighed for Direktøren. Den midlertidige fribolig er separat aftalt med virksomhedens bestyrelse, der pr. kulance har tilbudt at stille boligen til rådighed for Direktøren for at sikre, at Direktøren kan fungere optimalt indtil han finder egen bolig.

Det er bestyrelsen, der har fastsat Direktørens løn, og Direktøren er ikke i stand til at vælge bolig som en del af lønnen.

Bestyrelsen består af 7 personer, heraf 2 medarbejdervalgt. Direktionen består af Direktøren. Det er oplyst, at direktionens løn sædvanlig i forhold til branchen.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Der er tale om en administrerende direktør, men det er vores opfattelse, at Direktøren i den konkrete situation ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Som det fremgår af Ligningsvejledningen 2009, A.B. 1.9.5, s. 183, er en direktørtitel ikke i sig selv nok til at være omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9.

Direktøren har ingen ejerandel i virksomheden, og Direktørens lønforhold er fuldstændig underlagt bestyrelsen, som Direktøren ikke er en del af.

Samtidig har Direktøren pligt til at forelægge alle spørgsmål af usædvanlig art eller af stor betydning for bestyrelsen, hvilket indebærer, at sådanne dispositioner som udgangspunkt ikke kan ske uden bestyrelsens bemyndigelse.

Bestyrelsen har intet ønske om at stille en fri bolig til rådighed for Direktøren ud over midlertidig.

Det skal yderligere bemærkes, at den midlertidige fribolig ikke på nogen måde er luksusbetonet.

Det er således vores opfattelse, at Direktøren i den konkrete situation kan sammenlignes med direktøren i TfS 2009, 213 (SKM.2008.1039.LSR), hvor direktøren ikke blev anset for at være omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9.

Det er rådgiver opfattelse, at der kun kan svares Ja til spørgsmål 1, hvis Direktøren ikke anses for at være omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9.

De vejledende satser for beskatning af fri bolig fremgår af Ligningsvejledningen 2009, A.B.1.9.5.

Under satser for beskatning af helårsbolig er det vores opfattelse, at beskatningen bør ske efter reglerne om “anden bolig", da ferieboligen uden separat have næppe kan kategoriseres som et enfamilieshus.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Ifølge statsskatteloven § 4 (nr. 149 af 10. april 1922) udgøres den skattepligtige indkomst af den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi,..

Af ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009) § 16, stk. 3 fremgår, at den skattepligtige værdi af (personale)goder ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-13, skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel...

Ifølge stk. 9 gælder særlige værdiansættelsesregler for boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For boliger ejet af virksomheden vil beskatning ske ud fra ejendommens værdi.

Praksis

Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes af værdien efter ligningsloven § 16. Værdiansættelse sker, jf. stk. 3, ud fra boligens markedsleje, dog således at der ved værdiansættelsen tages hensyn til en eventuel bopæls- og/eller fraflytningspligt, jf. ligningsloven § 16, stk. 7-8. Hovedaktionærer/-anpartshavere, direktører og andre ansatte med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform beskattes efter særlige regler jf. ligningsloven § 16, stk. 9.  Reglerne finder anvendelse på helårsboliger, uanset om boligerne er beliggende her i landet eller i udlandet.

Det er den faktiske anvendelse af boligen, der er afgørende for, om beskatningen sker efter reglerne om helårs-/sommerbolig.

I SKM2008.958.SKAT har SKAT vedtaget en anvisning om, hvad told- og skatteforvaltningen skal forstå ved markedslejen for 2009, for 2010 fremgår satserne af SKM2009.771.SKAT.

Af begge fremgår i pkt. 1, at "Personalegoder, der er skattepligtige i henhold til ligningslovens § 16, værdiansættes skattemæssigt som udgangspunkt til markedsværdien."

Og om værdi af fri helårsbolig i pkt. 4: "Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes, såfremt der betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje eller under den skematiske markedsleje for 2009, som fremgår af bilag 1 og 2.

Ansatte skal kun beskattes, hvis der betales en leje, der ligger under de anviste satser. Efter anvisningen skal beskatning ske af differencen mellem den således fastsatte værdi og den faktisk betalte husleje... Hvis arbejdsgiveren mv. udover den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, varme mv., skal betalingen herfor beskattes."

Ved afgrænsningen af den omfattede personkreds er valgt samme afgrænsning som i den hidtil gældende bestemmelse i ligningsloven § 16, stk. 9. Afgørelsen af hvilke personer, der er omfattet af udtrykket "en ansat, der er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning" beror på en konkret skønsmæssig vurdering af samtlige forhold i ansættelsesforholdet.

Af forhold, der peger i retning af væsentlig indflydelse, kan nævnes en meget betydelig løn, en indflydelsesrig position i selskabet via en høj overordnet stilling eller andre forhold, der viser, at den pågældende har væsentlig indflydelse på arbejdsgiveren/selskabets ledelse, pege i retning af, at den pågældende har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Den nye udformning af ligningsloven § 16, stk. 9, indeholder en skematisk bestemmelse for beskatning af helårsboliger, der stilles til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl.

SKM2001.424.LR. Ligningsrådet fandt at en koncerndirektør havde bestemmende indflydelse på egen aflønningsform, uanset at det var et udvalg under bestyrelsen, der tog stilling til aflønningen.

SKM2007.713.HR stadfæstes landsrettens afgørelse med dennes begrundelse i SKM2006.506.ØLR. Pågældende var administrerende direktør i et selskab, hvor han tillige var partner. Han var bestyrelsesmedlem såvel i dette selskab som i de to moderselskaber samt i flere datterselskaber. Hans grundløn som administrerende direktør udgjorde 1.400.000 kr., hvortil kom bonus, og han havde arbejdsgiverbetalt bolig med en månedlig husleje, der oversteg 20.000 kr. Landsretten lagde til grund, at aflønningen var forhandlet individuelt med selskabet og ikke var et resultat af en international overenskomst eller lignende. Det blev endvidere lagt til grund, at vilkåret om fribolig blev indsat i direktørens ansættelseskontrakt på hans eget initiativ, og at han selv kunne træffe bestemmelse om boligen og dens beliggenhed. Uanset at selskabet indgik i en international koncern med ansatte ledere med større indflydelse og løn end direktøren, og uanset at direktøren ikke frit kunne fastsætte egne løn- og ansættelsesvilkår men var henvist til en forhandling herom, fandt Landsretten efter det anførte om direktørens stilling og position i A/S og de dertil knyttede selskaber, at han måtte anses for omfattet af den i ligningslovens § 16, stk. 9, omhandlede personkreds.

SKM2008.1039.LSR, hvor en direktør i et selskab på baggrund af ansættelsesvilkårene ikke blev anset for at være omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, om medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Denne Landsskatteretskendelse erstatter SKM2007.299.SR.

SKM2009.403.LSR, hvor Landsskatteretten fastslog, at skatteyderen som var omfattet af personkredsen der har bestemmende indflydelse på egen aflønningsform, skulle beskattes efter reglen i ligningsloven 16, stk. 9, af arbejdsgiverens bolig, som blev stillet til rådighed for vedkommende.

Begrundelse

Ad. Spørgsmål 1.

Der spørges om det kan bekræftes, at Direktøren ikke har væsentlig indflydelse på sin egen aflønningsform, jf. ligningsloven § 16, stk. 9 og at han således skal beskattes efter ligningsloven § 16, stk. 3.

Som det fremgår af forarbejderne er en direktør-titel i sig selv ikke nok til at være omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9.

Efter en konkret vurdering af Direktørens ansættelsesforhold, anses han ikke for at have en væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Det er således anført, at lønnen følger almindelig praksis på området, og lønnen er fastsat af bestyrelsen.

Der er desuden lagt vægt på, at det en midlertidig og tidsbegrænset fribolig, tilbudt af bestyrelsen for at tilgodese arbejdsgivers interesser. Arbejdsgiver ønsker ikke permanent, at stille en bolig til rådighed, og Direktøren kan derfor ikke vælge dette som en del af lønnen. At arbejdsgiver vælger at stille denne bolig til rådighed for Direktøren har ikke indvirkning på den allerede aftalte løn og dennes sammensætning.

Direktøren er efter kontrakten forpligtiget til at være bosiddende i x-kommune inden en fastsat frist, men arbejdsgiver stiller ikke bolig til rådighed for dette.

Ud fra ovennævnte forhold anses Direktøren ikke for at være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, vedrørende personer med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. 

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares Ja.

Ad. Spørgsmål 2.

Der spørges om værdiansættelsen af den fri bolig skal ske efter de skematiske regler, jf. ligningsloven § 16, stk. 3.

Da Direktøren ikke har indflydelse på egen aflønningsform, vil værdiansættelsen ske efter ligningsloven § 16, stk. 3, og efter de skematiske regler. Værdiansættelsen skal ske, for den periode, hvor Direktøren har haft boligen til rådighed.

Ud fra det oplyste om boligen er det SKATs vurdering, at den i forhold til anvendelsen må sidestilles med en helårsbolig.

Der er tale om en forholdsvis nybygget fritidsbolig på 112m2, der må bebos hele året. Det er derfor SKATs vurdering, at boligen i størrelse og stand ikke væsentlig adskiller sig fra et almindeligt en-familieshus. SKAT skal i den forbindelse bemærke, at det forhold, at boligen ikke har separat have, ikke er tilstrækkeligt til at boligen ikke kan karakteriseres som et enfamilieshus.

Værdiansættelsen skal derfor ske efter satsen for enfamilieshuse i størrelsen bruttoareal 101-123 m2 i en c-kommune.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstillinger og begrundelser.

Svaret er bindende for skattemyndhederne i følgende periode for skatteansættelsen for perioden 1. august 2009 til 1. maj 2010.