Klageren har bedt om bindende svar. Han har stillet følgende spørgsmål:

 

Kan klageren fradrage rejseudgifter efter standardsatserne, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7, under ansættelse ved Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) på en kaserne i Y1?

 

Skatteankenævnet har svaret "nej" til spørgsmålet.

 

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer skatteankenævnets afgørelse, hvorefter der svares "ja" til spørgsmålet. Der kan foretages fradrag for rejseudgifter efter reglerne i ligningslovens § 9 A under ansættelse hos G1 på en kaserne i Y1.

 

Det bindende svar er givet for indkomstårene 2007 og 2008.

 

Sagens oplysninger

Klagerens repræsentant har i klagen til skatteankenævnet anført følgende:

"A er bosat i Y2. Hans ansættelse ved HRU betyder, at hans sædvanlige arbejdssted er kasernen i Y1. Afstanden mellem den sædvanlige bopæl i Y2 og det sædvanlige arbejdssted i Y1 er 229,4 kilometer (jf. Kraks ruteplan).

 

Forudsætningen for at blive ansat hos HRU er, at man har aftjent værnepligt. Under de 8 måneder ansættelsen på kasernen varer, er A ansat som konstabelelev med en arbejdsuge på gennemsnitlig 37 timer. Efter 8 måneder ophører ansættelsen, men A er i de efterfølgende 6 måneder forpligtet til at lade sig udsende, hvis det skulle blive anset for nødvendigt. Ansættelsesforløbet lægger endvidere op til, at konstabeleleverne fortsætter i Forsvaret efter endt uddannelse, men på en ny ansættelseskontrakt.

 

A aflønnes efter gældende overenskomst mellem Forsvarskommandoen og Hærens Konstabel- og Korporalforening. I ansættelsen ligger en forpligtelse til at acceptere merarbejde, mod ret til enten ekstra betaling eller tilsvarende afspadsering. Ansættelsen giver også ret til en række tillæg i forbindelse med vagttjeneste, nat-, lørdags-, søndags- og helligdagsarbejde.

 

A har indkvartering til rådighed, men al forplejning er på egen regning. Kasernen har et cafeteria til forplejning af konstabeleleverne."

 

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke givet klageren medhold i klagen over SKAT's afgørelse vedrørende bindende svar.

 

Klageren har ikke indsendt skriftlige bemærkninger til skatteankenævnets sagsfremstilling/forslag, eller bedt om lejlighed til at udtale sig mundtligt ved et møde med nævnet. Derfor har nævnets formand/næstformand efter bestemmelsen i § 13, stk. 2, i bekendtgørelse af forretningsorden for skatteankenævn besvaret det stillede spørgsmål med "nej" .

 

Klagerens repræsentant har henvist til en afgørelse fra Landsskatteretten, SKM2002.500.LSR, hvor der er taget stilling til, hvorvidt der er tale om en arbejdsplads. Afgørelsen tager ikke stilling til, hvorvidt den pågældende skatteyder er omfattet af ligningslovens § 9 A, stk. 11, idet der i sagen er tale om fradrag for dobbelt husførelse og befordringsfradrag. Disse betragtninger anses ikke for relevante i denne sag.

 

Med hensyn til sagen refereret i SKM2006.373.LSR er det skatteankenævnets opfattelse, at den omtalte afgørelse ikke kan anvendes analogt i denne sag. Klageren i den omhandlede sag har allerede kontrakt med Forsvaret som konstabel og har herefter tegnet ny kontrakt med henblik på gennemgang af Flyveteknisk Grunduddannelse, hvorfor klageren falder udenfor personkredsen omfattet af ligningslovens § 9 A, stk. 11.

 

I nærværende sag er klageren ansat som konstabelelev efter endt værnepligt. Det er efter de foreliggende oplysninger skatteankenævnets opfattelse, at klageren er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 9 A, stk. 11, hvorefter frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, ikke kan foretage fradrag med standardsatserne. Samtidig henvises til SKM2006.793.LSR, hvor der ikke blev godkendt differencefradrag, idet der var tale om videreuddannelse. I forbindelse med sagens afgørelse henvises til SKM2005.285.DEP. Skatteankenævnet er af den opfattelse, at den omhandlede uddannelse er at betragte som en grund- og videreuddannelse, hvorfor der ikke vil kunne indrømmes fradrag i henhold til ligningslovens § 9 A, stk. 7.

 

Skattecentrets afgørelse fastholdes derfor.

 

Klagerens påstand og argumenter

Klageren er berettiget til fradrag for rejseudgifter efter standardsatserne, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7, under ansættelsen ved HRU på en kaserne i Y1.

 

Skatteankenævnet har vurderet, at klageren er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 9 A, stk. 11, hvorefter frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, ikke kan foretage fradrag med standardsatserne. Samtidig henvises der til, at der er tale om en grund- og videreuddannelse, og der vil derfor ikke kunne indrømmes fradrag i henhold til ligningslovens § 9 A, stk. 7.

 

Klageren kan ikke anses for omfattet af betegnelsen "værnepligtige samt frivilligt personel", jf. ligningslovens § 9 A, stk. 11, idet klageren er kontraktansat som konstabelelev. Ligningslovens § 9 A, stk. 11, er rettet mod den del af Forsvarets personel, som enten er værnepligtige eller personer, der melder sig frivilligt til militærtjeneste og derved indtræder i samme uddannelsesforløb som værnepligtige. Bestemmelsen er således ikke rettet mod soldater (herunder konstabelelever som klageren), der har overstået værnepligten, og som er indtrådt i et professionelt ansættelsesforhold.

 

Der henvises til afgørelsen SKM2002.500.LSR (TfS2002.933), hvor det er fastslået, at Forsvarets uddannelsessteder er at betragte som arbejdspladser, hvor personel, der deltager i kurser, kan beordres til tjeneste i funktioner i Forsvaret og således står til rådighed for praktisk tjeneste i Forsvaret.

 

Der henvises i øvrigt til TSS-meddelelse nr. 464 af 14. november 1998, der indeholder en række afgørelser, hvor en række uddannelsessteder inden for det offentlige kan betragtes som arbejdspladser. Således kan nævnes Told- og Skatteskolen, Politiskolen, Hærens Officersskole, Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Der henvises i øvrigt til Skatterådets afgørelse SKM2007.341.SR (TfS2007.707).

 

Til støtte for den nedlagte påstand henvises til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2005.189.LSR (TfS2005.189), hvor en kaptajn i Hærens Operative Kommando under et videreuddannelseskursus på 11 måneder blev indrømmet differencefradrag, jf. ligningslovens § 9 A. Den pågældende klager deltog i et kursus betalt af arbejdsgiveren, og der blev ikke skelnet mellem, om der var tale om efter- eller videreuddannelse. Landsskatteretten tilkendegav, at uddannelsesstedet måtte betragtes som en arbejdsplads, hvorefter klageren var berettiget til differencefradrag, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7.

 

Ansættelse i HRU kan ikke sidestilles med frivillighed. Formuleringen i ligningslovens § 9 A, stk. 11, om frivilligt personel må antages at sigte på eksempelvis frivillige værnepligtige samt folk, der melder sig til frivilligt at gøre tjeneste i Hjemmeværnet.

 

Klageren opfylder betingelserne for fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A, da såvel afstandsbetingelsen som midlertidighedsbetingelsen er opfyldt. At nægte klageren fradrag for rejseudgifter harmonerer ikke med den fastlagte praksis, som den er beskrevet i Ligningsvejledningen. Der kan endvidere henvises til den betænkning, der blev udarbejdet i forbindelse med indførelsen af den nuværende bestemmelse i ligningslovens § 9 A, stk. 11, hvor det bl.a. er anført, at bl.a. frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, modtager kost eller får udbetalt kostpenge, der fuldt ud dækker udgiften til kost, som normalt er lavere end satsen for rejsegodtgørelse. Da de pågældende altid modtager fuld skattefri godtgørelse for deres udgifter, er der ikke behov for, at de er omfattet af standardsatserne for rejseudgifter eller andre merudgifter. Denne situation er klageren slet ikke i, idet ingen dækker hans kostudgifter eller merudgifter i forbindelse med tjenesten i Y1 229 km fra bopælen i Y2.

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det bemærkes, at klageren ikke er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 9 A, stk. 11, om frivilligt personel.

 

Det lægges til grund, at kasernen i Y1 er et arbejdssted i forbindelse med uddannelsen til konstabel. Der lægges herved vægt på, at deltagelse i uddannelsen på kasernen i Y1, der er løbende og længerevarende, er pålagt af arbejdsgiveren som et led i tjenesten.

 

Landsskatteretten anser efter en konkret vurdering klageren for berettiget til fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A, idet klageren på grund af afstanden mellem bopælen og kasernen ikke har haft mulighed for overnatning på bopælen.