Parter

A
(advokat Sten Sørensen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne

Poul Sørensen, Peter Blok, Per Walsøe, Vibeke Rønne og Jens Peter Christensen

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 6. afdeling den 25. januar 2007.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for Højesteret fremlagt en række fotos fra et arrangement i As ejendom.

Forklaringer

A har supplerende forklaret bl.a., at VK boede i lejligheden fra primo januar 1995 til ultimo februar 1995. Hun flyttede ind, da de prøvede at få deres forhold til at fungere igen. NL var lejer i perioden 1. august 1994 til 9. januar 1995. Han og VK beboede både stueetagen og 1. sal.

KT skulle besigtige lejligheden den 20. februar 1995, hvorefter han rettede lejekontrakten til. Lejligheden var uden møbler ved besigtigelsen.

De billeder, der er fremlagt fra ejendommen, er taget ved en fest primo 1995 og er både taget i stueetagen og på 1. sal. Der er hvide vægge på 1. sal, hvor gæsterne spiste. I stueetagen, hvor nogle af billederne er taget, var der lilla vægge, indtil KT flyttede ind og malede dem.

Han havde ikke godkendt revisorens brev til skattevæsenet, og han havde ikke talt med ham om formuleringen. Ejendommen blev af revisoren behandlet som en udlejningsejendom også i de to måneder, hvor han beboede lejligheden i stueetagen sammen med VK. Han troede, at det var en tofamilies villa og troede ikke, at det havde betydning, at han selv beboede stuelejligheden. Han troede ikke, at det kunne bruges til noget, at han havde boet der og var af den opfattelse, at man skulle være tilmeldt folkeregisteret.

Han har selv udfærdiget landsretsstævningen. Det var hans opfattelse, at der var tale om en tofamiliesvilla.

Han troede, at det var rigtigt, at han ikke havde beboet stueetagen, når han ikke var tilmeldt folkeregistret.

Han har ikke nærlæst sit supplerende processkrift for landsretten og har ikke hæftet sig ved, at der står, at han har beboet 1. salen frem til 30. januar 1995. Det er en skrivefejl. Det er en fejl, når det oplyses, at han i februar 1995 boede i stuelejligheden. Han må have husket forkert. Lejligheden stod tom, da KT så lejligheden den 20. februar 1995, så på det tidspunkt boede han der ikke.

Billedet fra haven er fra januar-februar måned. Der blev holdt en fest i anledning af, at han og VK skulle flytte sammen igen. Han havde kun adgang til stueetagen i den periode. Selv om haven er grøn, og der er blomster, er billedet taget i januar-februar. De to lejligheder er begge med køkken og bad. Trappen er i hallen, og der er ikke forbindelse mellem de to lejligheder. Han og VK brugte hele huset for at prøve det, men havde egentlig ikke behov for det.

VK flyttede ind uden at medbringe møbler. Han havde møbler opmagasineret og nogle møbler i garagen. Hun havde en lejlighed i ....

Det var meningen, at huset skulle lejes ud igen, når NL flyttede. Hun sagde selv lejemålet op. Udlejningen var en økonomisk forudsætning for, at han kunne have huset. Han ville have haft råd til at bebo hele huset, hvis VK også boede der.

VK har forklaret bl.a., at hun har en datter med A. Datteren er født den 21. juni 1994.

A købte 1. salen i huset i ... i 1992. Hun boede sammen med ham på 1. sal i ..., men de flyttede en kort overgang ned i stueetagen, hvilket var på hendes foranledning. Hun mener, at det var efter, at de havde fået datteren, muligvis jul/nytår 1994/95. Stueetagen var i bedre stand end 1. salen.

De billeder, der viser de blå vægge, er fra stueetagen. Festen blev holdt i oktober 1994 i anledning af datterens dåb. De holdt siden et housewarming-party umiddelbart efter nytår, men der er ingen billeder derfra. De var ikke flyttet ind i stueetagen endnu, da dåbsfesten blev holdt, men de måtte gerne benytte lokalerne. Hun ønskede, at de skulle bebo begge etager, hvilket var hendes betingelse for at flytte ind. Hun havde tidligere boet sammen med A på ... og i .... De har holdt nogle pauser i forholdet, og det var under en "pause", at hun blev gravid. Hun havde hele tiden sin egen lejlighed, og hun havde halvdelen af sine møbler stående hos ham.

Kort tid efter de var flyttet ind i stueetagen, flyttede de fra hinanden igen. Det var nok i marts. Hun havde egen lejlighed som base og flyttede ikke folkeregisteradresse. Det var hun ikke klar over, at man skulle, og har ikke gjort det, hver gang hun er flyttet.

KT har forklaret bl.a., at det godt kan passe, at hun flyttede ind den 1. marts 1995. Lejligheden var indflytningsklar. Den var ikke nymalet, og der var spor af billeder på væggene. Hun kunne ikke lide de farver, den var malet i. Loftet var lavendelblåt. Der var ingen møbler.

På de fremlagte billeder genkender hun den lavendelblå farve. Hun husker ikke, om haven så sådan ud om vinteren. Nogle af buskene var grønne hele tiden.

Da hun havde besigtiget lejligheden, blev de efter et par dage enige om, at hun kunne flytte ind. Hun husker ikke, hvornår lejekontrakten blev udfærdiget, men hun skrev under, inden hun flyttede ind. A havde et bekendtskab, da hun flyttede ind, og de havde en datter sammen. Det var hendes indtryk, at de dannede par, da hun flyttede ind, og kvinden var der, da hun besigtigede lejligheden.

Højesterets begrundelse og resultat

Under sagens behandling for skattemyndighederne var det ubestridt, at A, som havde folkeregisteradresse i ejerlejligheden ..., ikke på noget tidspunkt havde boet i ejerlejligheden i stuen i samme ejendom. Først på et sent tidspunkt under sagens behandling for landsretten gjorde han gældende, at han i januar og februar 1995 havde boet såvel i lejligheden på 1. sal som i stuelejligheden sammen med VK.

På denne baggrund er det heller ikke ved de - på flere punkter modstridende - forklaringer, som til brug for Højesteret er afgivet af A og VK, godtgjort, at ejerlejligheden i stuen har tjent til bolig for A.

Højesteret stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.