Kan spørger sælge en del af sin landbrugsejendom skattefrit?

Svar

Nej, se indstilling og begrundelse.

K Kommune ønsker at købe en del af spørgers landbrugsejendom beliggende ...

Den del der ønskes handlet, er et jordareal, der ifølge tingbogen er matrikuleret under matr. Nr. ..., med et samlet areal på ca. 2,4 ha.

Der er udarbejdet en lokalplan for området (lokalplan ...). Ifølge lokalplanen side 2 kan byrådet ekspropriere arealet i henhold til planlovens § 47.

Ifølge skrivelse fra K Kommune dateret d. ... fremgår det, at der ifølge kommunens opfattelse er ekspropriationshjemmel i medfør af planlovens § 47, stk. 1, 2. pkt., hvorefter kommunen kan ekspropriere ejendommen til virkeliggørelse af en lokalplan. Arealet er omfattet af lokalplan nr. ..., der udlægger arealet til byudviklingsformål, bortset fra en mindre del, som ejeren efter ekspropriationsretlige regler kan kræve medeksproprieret som afskåret areal. Ifølge kommunens skrivelse er handlen betinget af skattefritagelse for sælger i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 2.

Købsaftalen er ikke godkendt og derfor ikke underskrevet af spørger.

SKATs indstilling og begrundelse

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring, skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Dette gælder dog ikke fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation. Denne fortjeneste er skattefri efter § 11, 1. pkt., i ejendomsavancebeskatningsloven. Reglen om skattefritagelse gælder efter lovens § 11, 2. pkt., også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.

Det er ved Højesteretsdom TfS1995.575.HD fastslået, at det efter sammenhængen med ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 1. pkt., må være en betingelse for anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 2. pkt., at det på aftaletidspunktet må påregnes, at dispositionen vil blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke blive indgået, jf. SKM2006.438.SKAT og Ligningsvejledningen 2008-2, afsnit E.J.2.8.

Betingelserne for, at fortjeneste ved indgåelse af en frivillig aftale om afståelse af en fast ejendom (et jordareal) er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen, er herefter:

1. Der skal på aftaletidspunktet være ekspropriationshjemmel i lovgivningen til det pågældende formål.
2. På aftaletidspunktet må det kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af frivillig aftale, dvs. at den eksproprierende myndighed skal udvise vilje til at ekspropriere. Der skal foreligge ekspropriationsrealitet.

I henhold til planlovens § 47, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen eller for virkeliggørelse af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

I nærværende sag foreligger der en lokalplan, der omfatter den pågældende ejendom, hvilket indebærer, at den første af de angivne betingelser for skattefritagelse er opfyldt i relation til spørgers ejendom.

Under henvisning til, at ekspropriation er et meget alvorligt indgreb kræves det yderligere, for at der kan foreligge en ekspropriationssituation, at kommunalbestyrelsen, efter at ekspropriationshjemlen er blevet skabt, også har truffet en beslutning om at ville gennemføre en ekspropriation af den pågældende ejendom, hvis frivillig aftale ikke opnås. Dette blev fastslået i SKM2007.26.SR.

Kompetencen kan ikke delegeres fra kommunalbestyrelsen. Folketingets Ombudsmand har tilkendegivet, at et så væsentligt skridt som beslutning om ekspropriation bør træffes af selve kommunalbestyrelsen FOB 72.92 jf. 74.23. Denne henstilling har Indenrigsministeriet gjort til en forskrift SKR nr. 167 af 15. juli 1974, der stadig er gældende.

SKAT bemærker, at repræsentanten den 19. maj 2008 har tilkendegivet, at der ikke foreligger nogen beslutning fra byrådet vedrørende en eventuel ekspropriation af den nævnte ejendom. Dette indebærer, at den anden betingelse ikke er opfyldt.

Som følge heraf indstiller SKAT, at spørgsmålet besvares benægtende.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk.