Parter

A
(Advokat Rita Græbild)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

V. Kahr Rasmussen

Parternes påstande og sagens baggrund

Under denne sag, der er anlagt den 16. maj 2007, har sagsøgeren, A, som sin endelige påstand nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at avancen for salg af ejendommen ...1, pr. 15. november 2003 ikke er skattepligtig.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Den 23. februar 2007 afsagde Landsskatteretten kendelse dels vedrørende det omhandlede spørgsmål og dels vedrørende spørgsmålet om metoden for opgørelse for resultat af udlejning af ejendommen ...2, der tillige tilhørte sagsøgeren.

Det hedder i kendelsen vedrørende spørgsmålet om opgørelsen af avancen ved salget af ejendommen ...1, som følger:

"...

Klagen vedrører metoden for opgørelse af resultat af udlejning efter ligningslovens § 15 P, samt opgørelse af avance ved salg af ejendom, der ikke er anset for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Landsskatterettens afgørelse

...

Avancen ved salg af ejendommen ...1 er ansat til	193.220 kr.
Selvangivet med	0 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Repræsentanten og klageren har haft telefonisk møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling). Repræsentanten og klageren har endvidere udtalt sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

...

Opgørelse af avance ved salg af ejendommen ...1.

Sagens oplysninger

Klageren ejede pr. 1. januar 2003 følgende ejendomme.

...2, erhvervet den 1. juli 1991. Ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom med en lejlighed.

...3, erhvervet den 1. september 1990. Ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom med en lejlighed.

...4, erhvervet den 1. januar 1996. Ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom med en lejlighed.

...1, erhvervet med overtagelse den 15. august 1983 og solgt med overtagelse den 1. november 1986. Erhvervet på ny den 1. september 1994. Ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom med en lejlighed.

...5, erhvervet den 15. august 1985. Ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom med seks lejligheder.

Ejendommen ...1, blev solgt ved købsaftale underskrevet den 8. september 2003 med overtagelse til den 15. november 2003.

Klageren har været tilmeldt folkeregisteret på følgende adresser

	Fra	Til
...1	1. oktober 1983	17. september 1984
...2	17. september 1984	3. september 1986
...6	3. september 1986	1. april 1987
...2	1. april 1987	1. marts 2003
...1	1. marts 2003	1. oktober 2003
...2	1. oktober 2003

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset avance ved salg af ejendommen ...1 for skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Nævnet har ikke fundet det tilstrækkelig godtgjort af klageren, at ejendommen ...1, har tjent til bolig for klageren eller hendes husstand.

Ved afgørelsen har skatteankenævnet lagt vægt på, at registrering i folkeregisteret ikke alene kan tages som udtryk for et reelt bopælsforhold, at klageren har haft en anden bolig til sin rådighed og at klageren flyttede tilbage til denne bolig. Endvidere er der lagt vægt på, at vand- strøm og varmeforbrug på ejendommen er meget lavt, både i sig selv og set i forhold til tidligere beboeres forbrug, at der ikke er tegnet indboforsikring og ikke betalt DR-licens.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at avance ved salg af ejendommen ...1 ikke er skattepligtig.

Til støtte for den fremsatte påstand har repræsentanten anført, at ejendommen i flere omgange har tjent klageren til bolig. Klageren har således ejet ejendommen i flere omgange. Efter klageren havde solgt ejendommen første gang, gik ejendommen på tvangsauktion og klageren overtog ejendommen som ufyldestgjort panthaver. Klageren har boet sammen med sin ægtefælle på ejendommen ...2. Klageren fik flere forskellige sygdomme, en af disse måske livstruende. Denne belastning gjorde at ægtefællerne fandt ud af at gå hver til sit. Klageren, der har fuldstændigt særeje, var enig i, at ægtefællen i forbindelse med skilsmissen havde et krav efter urimelig ringereglen. Størrelsen af dette krav var afhængig af om, og til hvilken pris ejendommen ...2 kunne sælges. Herefter blev det besluttet, at klageren flyttede til ...1 og hendes ægtefælle blev boende på ...2. Klageren tog sit indbo med til ...1, og lejerne i henholdsvis ...2 og ...1 blev opsagt. Klagerens udlejningsvirksomhed og selvstændige virksomhed var hidtil udøvet fra ...2. For at undgå at flytte kontoret her og nu, og for at lejerne skulle kunne få kontakt med klageren, forblev kontoret på ...2. Klageren var i perioden meget svær at træffe, idet hun enten var indlagt, i behandling, til psykolog eller hos familie og venner. Klageren kom i nødvendigt omfang på ...2 og bogførte og besvarede post m.v. Der skete en opdeling af post således, at den erhvervsmæssige post gik til ...2 og den private post gik til ...1.

Klageren levede et roligt liv hvor hun enten hvilede sig hjemme, hvor hun havde meget lidt selskabelighed eller besøgte sin moder. Vedrørende varmeforbrug m.v. opholdt klageren sig både hos familie og venner og var i behandling og kunne således anvende brusebad andetsteds. I øvrigt er den periode, hvor klageren har beboet ejendommen ...1 ikke fyringssæson. Klageren havde desuden haft et tab af lejeindtægt på ca. 67.000 kr., da hun både var nødt til at opsige lejemålene i ...2, for at kunne få denne ejendom solgt, og i ...1, for at kunne bebo denne ejendom. Hun har fremlagt erklæringer fra flere personer der bekræfter, at de har været på uanmeldt besøg på ejendommen ...1, i perioden 1. marts 2003 til 1. oktober 2003.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, skal fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Fortjeneste ved salg af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder medregnes dog ikke til den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller i hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Klageren har som ejer bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig i en del af dennes ejertid.

Retten finder det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at ejendommen har tjent til bolig for klageren eller hendes husstand i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Der er særlig lagt vægt på, at klageren flyttede tilbage til den adresse, hvor hun tidligere havde boet, og at denne ejendom havde været til rådighed for hende i det relativt korte tidsrum, hvor klageren angiveligt skulle have anvendt ...1. Endvidere er der lagt vægt på det beskedne forbrug af varme og vand og el. De fremlagte erklæringer ændrer ikke Landsskatterettens opfattelse af at klageren ikke med henblik på varig og reel beboelse har anvendt ejendommen ...1, som forudsat i ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Idet den talmæssige opgørelse af avancen ikke har været bestridt, stadfæstes skatteankenævnets afgørelse.

..."

Sagens øvrige oplysninger

Det er oplyst, at sagsøgerens opsigelse af lejeren af ejendommen ...2, fandt sted ved et brev af 28. november 2002. Det hedder i opsigelsen:

"...

Kære LL

Jeg ser mig desværre tvunget til at opsige dit lejemål med fraflytning pr. 1.03.2003.

Som tidligere aftalt kunne opsigelse fra min side komme på tale i forbindelse med salg af ejendommen. Dette er desværre blevet en realitet.

Hvis jeg på nogen måde kan være behjælpelig, rent praktisk, må du sige til.

..."

Det er endvidere oplyst, at sagsøgerens opsigelse af lejeren af lejemålet ...1, PS, fandt sted ved et brev af 27. december 2002. Det hedder i opsigelsen:

"...

Vedr. dit lejemål i ejendommen.

Efter aftale er dit lejemål hermed opsagt til fraflytning d. 31.03.03

..."

Opsigelsen er påtegnet lejerens underskrevne accept af opsigelsen.

Af købsaftalen vedrørende sagsøgerens salg af ejendommen ...1, der i den fremlagte kopi ikke er underskrevet af eller på vegne sagsøgeren, men på vegne køber den 8. september 2003, fremgår bl.a., at tidspunktet for købers overtagelse af ejendommen var aftalt til den 15. november 2003, at der ved overtagelsen medfulgte hårde hvidevarer i form af komfur, emhætte, renovationsstativ og faste tæpper, og at køber inden afgivelse af købstilbud fra den medvirkende ejendomsmægler havde modtaget kopi af tilstandsrapport for ejendommen, udarbejdet den 13. august 2003 af G1 Ingeniørservice A/S samt oplysning om ejerskifteforsikring, udarbejdet ligeledes den 13. august 2003 af Topdanmark.

Det fremgår af sagsfremstillingen i skatteankenævnets afgørelse, at det fra Post Danmark telefonisk er oplyst, at sagsøgeren ikke havde meldt flytning hos postvæsenet. Det hedder videre i skatteankenævnets sagsfremstilling bl.a.:

"...

Der er ikke betalt ejendomsværdiskat for perioden 1. marts - 1. oktober 2003. Ejendomsskat er fratrukket 100 % for hele perioden. Vedligeholdelse af ejendommen i den periode, hvor klager har haft folkeregisteradresse der, er fratrukket med følgende beløb:

19/6	Plænegræs, gødning	130
6+7+8/8	Maling m.v.	392
11/8	G2 - 2 hængsler	120
19/8	Maler G3	450
...

Klager oplyser endvidere, at hendes mand efterfølgende får kontakt til ejendomsmægler, og ...2 sættes til salg.

Hertil oplyser den kommunale skattemyndighed, at det ikke fremgår af sagsmappen i Byggesagsafdelingen, at der i 2003 er foretaget ejendomsforespørgsel fra en ejendomsmægler, hvorfor klager er anmodet om at indsende dokumentation herfor.

...

Klager oplyser i brev af 23. april 2005, at hun havde fine badefaciliteter på sine arbejdssteder og ingen vaskemaskine.

Hertil oplyser den kommunale skattemyndighed, at klager fra den 3/2 - 30/4 2003 har modtaget 50 % dagpenge. Indkomst fra kommunen og amtet udgør i alt kr. 33.932 - hvilket svarer til ca. 300 timer/8 uger på fuld tid.

Vedrørende el

Det fremgår af elafregning fra G4, at det samlede elforbrug for perioden 2/3 - 15/11 2003 udgør 289 kWh - hvilket omregnet 1/1 år svarer til ca. 400 kWh. G4 har oplyst, at lejers årlige elforbrug har været ca. 3.000 kWh.

Det årlige gennemsnitlige forbrug udgør

Emhætte	65
Komfur	670
Køleskab	430
Stereoanlæg	110
Støvsuger	50
Vaskemaskine	370
Kaffemaskine	75
Lamper 4 x 90	360
I alt	2.130

Klager oplyser i brev af 23. april 2005, at forbrug på emhætte og komfur kræver, at de bliver brugt. Mine arbejdstider inkluderer varm mad. Ingen vaskemaskine og kaffemaskine.

..."

Til sammenligning med det angivne elforbrug er fremlagt en opgørelse af 1 marts 2005 fra G4 over elforbrug for lejligheden ...5, 1. tv., for perioden fra den 16. januar 2004 til den 31. december 2004, hvorefter der for perioden er et samlet registreret forbrug på 725 kWh, en opgørelse af 1. marts 2006 vedrørende elforbruget for samme lejlighed for kalenderåret 2005, hvorefter der for denne periode er registreret et samlet forbrug på 944 kWh, en opgørelse af 1. marts 2005 vedrørende elforbruget for lejligheden ...5, st. tv., for kalenderåret 2004, hvorefter der er registreret et samlet elforbrug på 683 kWh, og endelig en opgørelse af 1. marts 2006 for samme lejlighed for kalenderåret 2005, hvorefter der for denne periode er registreret et samlet elforbrug på adressen på 611 kWh.

Ifølge opgørelse af 30. juni 2003 fra varmeværket er der for ejendommen ...1 i perioden fra den 19. marts 2003 til den 30. juni 2003 registreret et varmeforbrug på 0,622 MWh og herefter sket tilbagebetaling af et beløb på 799,14 kr. i for meget opkrævet á contobetaling. Af opgørelsen fremgår, at der for forbrugsåret 2003-2004 er beregnet et á contobidrag på i alt 6.962,46 kr.

I følge varmeværkets flytteopgørelse af 18. november 2003 er der for perioden 1. juli 2003 til 15. november 2003 for ejendommen registreret et forbrug på 1,337 MWh og herefter sket tilbagebetaling af 770 kr.

Til sammenligning med det angivne varmeforbrug er fremlagt et varmeregnskab fra G6 vedrørende ejendommen ...5, for regnskabsperioden fra den 1. juli 2004 til den 30. juni 2005, hvoraf fremgår, at der for lejligheden st.tv. er opkrævet en samlet varmebetaling på 1.774,73 kr. og for lejligheden 1. tv. en samlet varmebetaling på 2.760,61 kr.

Af flytteafregning af 21. november 2003 fra kommunen fremgår, at der for perioden fra den 1. januar 2003 til den 14. november 2003 for ejendommen ...1 er registreret et vandforbrug på 15 m³ svarende til en samlet betaling på i alt 3.505,92 kr.

Til sammenligning er fremlagt opgørelse af 6. marts 2002 vedrørende det registrerede vandforbrug for ejendommen for kalenderåret 2001, hvoraf fremgår et samlet forbrug på 62 m³.

Endvidere er til sammenligning fremlagt opgørelse af 5. marts 2003 vedrørende vandforbruget for ejendommen ...4 for kalenderåret 2002, hvoraf fremgår et samlet registreret forbrug på 10 m³.

Af sagsøgerens årsrapporter for henholdsvis 2002 og 2003 fremgår, at udgiften til ejendomsskat for ejendommen ...1 er medtaget regnskabsmæssigt begge år med det samme beløb på 2.122 kr.

Der er til sagen fremlagt en række breve, giroindbetalingskort og øvrige bilag stilet til sagsøgeren på adressen ...1, fra henholdsvis F1 Bank, Central Registeret for Motorkøretøjer, Tryg Forsikring, G4 , G5, teknisk forvaltning, Sygeforsikring Danmark, Nykredit, BRFkredit a/s, GF-Forsikring A/S, amtet, daginstitutionsafdelingen og dagpengekontoret .

Der er til sagen endvidere fremlagt en skriftlig udtalelse af 10. juli 2006, der angives at hidrøre fra sagsøgerens bror, BA, hvorefter han i perioden 1. marts 2003 til 1. oktober 2003 adskillige gange har besøgt sagsøgeren på adressen ...1, en skriftlig udtalelse af 10. juli 2006, der angives at hidrøre fra en NN, hvori den pågældende bekræfter flere gange at have besøgt sagsøgeren på adressen ...1, og en skriftlig udtalelse af 10. juli 2006, der angives at hidrøre fra en KJ, hvori den pågældende erklærer at have besøgt sagsøgeren - uanmeldt og efter invitation - på adressen ...1 i tidsrummet fra den 1. marts til den 1. oktober 2003.

Endelig er der fremlagt en skriftlig udtalelse af 27. oktober 2005 fra en TT, der bekræfter, at 6 af sagsøgerens hunde i marts 2003 blev udstationeret med henblik på vurdering, overtagelse eller videresalg samt en skriftlig erklæring af 11. juli 2006 fra sagsøgerens advokat, hvori det hedder:

"...

Undertegnede, Rita Græbild, ...., kan på tro og love erklære, at jeg har været inviteret ned og se As indretning af ...1, da hun boede deri, og 2 gange uanmeldt har besøgt hende der for at spørge til hendes helbred og spørge til salg af ...2, med henblik på at komme videre med parternes bodeling/separation.

Ejendommen var indrettet til beboelse og bar tydelig præg af at være beboet.

I øvrigt kan jeg oplyse, at jeg alle gangene har fået te, da A ikke drikker kaffe og ikke har en kaffemaskine.

..."

Af brev af 29. april 2003 fra social- og sundhedsforvaltningen stilet til sagsøgeren på adressen ...1, fremgår, at udbetalingen af sygedagpenge til sagsøgeren ville blive bragt til ophør den 30. april 2003, medmindre sagsøgeren fortsat var uarbejdsdygtig.

Sagsøgeren har overfor skatteankenævnet i et brev af 3. november 2005 nærmere redegjort bl.a. for sit sygdomsforløb. Det hedder bl.a. i redegørelsen:

"...

I februar 2002 konstaterede jeg en stor knude i højre lyske. De følgende 5 måneder gik med undersøgelser, ultralydsscanning, biopsi og endelig en MR-scanning med efterfølgende henvisning til hospitalet. Her blev jeg opereret i hhv. juli og august 2002 med operativ udtagning af vævsprøve før der forelå en diagnose og selve bortoperationen af knuden blev efterfølgende fastsat til september 2002.

Efter operationen venter et kontrolforløb på 5 år med 2 årlige scanninger + 3 kontrolbesøg som nedsættes til 1 scanning + 2 kontrolbesøg, hvis alt vel at mærke er OK.

Forløbet var, for mig, ikke kun fysisk belastende med smerter og accept af de efterfølgende fysiske men, men også i særdeleshed psykisk, især angsten for fremtiden var overvældende og altødelæggende.

Desværre også for vores ægteskab. Valget af ...1 som min bolig er naturlig idet jeg følte mig tryg ved huset, som jeg selv istandsatte og beboede først i firserne. Derfor blev lejeren gennem mange år opsagt. Ligeledes blev lejeren i vores fælles bolig opsagt, så ...2 kunne sælges. Der blev derudover lavet aftale om udstationering/salg af 6 af de yngste hunde.

Jeg går ud fra, at det ikke bestrides, at ...2 var sat til salg i Dagblad, den blå avis og internettet?! Ligeledes var der også flere henvendelser og fremvisninger som min mand tog sig af. At kontoradressen skulle forblive på ...2 ligesom bankkontoen var fælles indtil et salg, skyldtes udelukkende nemhedshensyn mht. lejerne i min ejendom ...5 og mit manglende overskud til at klare noget som helst. Alt skulle jo alligevel deles når ...2 var solgt.

Jeg modtog i perioden, foruden medicinsk hjælp, også samtaleterapi af min læge. Da problemerne ikke bedredes henvistes jeg videre til psykolog som jeg konsulterede helt frem til december 2003.

Ved dagpengeophør d. 30.04.2003 var jeg således slet ikke rask, kun vurderet fysisk stabil.

Min psykiske tilstand prægede i høj grad mit liv mens jeg boede i ...1. Enten arbejdede jeg i 6-timers aftenvagter, jeg sov eller jeg opholdt mig hos min familie. Dette afspejler sig naturligvis i forbruget i perioden. Som nævnt i min korrespondance til de kommunale skattemyndigheder, som jeg anta'r Skatteankenævnet er i besiddelse af, ? var 1. sal ligeledes lukket af.

..."

Der er vedrørende sagsøgerens sygdomsforløb endvidere fremlagt en udtalelse af 14. november 2007 fra cand. psych. SV, hvori det hedder:

"...

Jeg kan bekræfte at A, cpr.nr: ... gik til behandling her fra 13.6.2003 til 18.11.2003, i alt 9 samtaler.

Hun blev henvist til mig fra egen læge efter operation for en alvorlig bindevævstumor. Samtalerne havde til formål at dæmpe hendes angst for at sygdommen kom igen og bearbejde de forskellige gener efter operationen.

Da hun afsluttes er hun velbefindende.

..."

Forklaringer

Sagsøgeren har bl.a. forklaret, at hun psykisk havde det meget dårligt efter sin operation, og at ægtefællen havde vanskeligt ved at forholde sig hertil. Dette førte til et brud i deres forhold. Hun har fuldstændig særeje og kontaktede derfor advokat, da hendes ægtefælle ville have et § 56 krav. Hun havde ikke midler til at betale ægtefællen, før alt var gjort op og ejendommen ...2 solgt. De kontaktede ejendomsmægler DK for at få en mæglervurdering af ejendommen. Han fremkom med en mundtlig vurdering, der svarede nogenlunde til, hvad de selv mente, at ejendommen var værd. De havde tidligere selv solgt ejendomme og ville selv kunne forestå et salg. Derfor besluttede de selv at sætte ejendommen til salg og annoncerede salget i Den Blå Avis, på internettet og gennem dagblad. Ejendomsmægler DK er i dag pensioneret. De troede ikke, at der ville være problemer med at sælge ejendommen, men det viste sig, at ejendommen var vanskelig at sælge, da den lå i et område med småindustri, og da der var tale om en blandet ejendom med både beboelse og erhvervslokaler. Det var derfor nødvendigt at annoncere landsdækkende gennem dagblad. Hun mener, at ejendommen blev sat til salg til en pris på 2,4 mio. kr. De modtog 2 henvendelser, der imidlertid ikke førte til et salg.

Hun har selv sat ejendommen ...1 i stand og har tidligere boet i ejendommen, der ligger meget centralt. Det var dermed et trygt sted for hende og derfor nærliggende at flytte i denne ejendom efter bruddet med ægtefællen. Ejendommen var stor nok til hende. De to værelser på 1. sal fik hun ikke taget i brug. Lejeren af ejendommen ...1 havde boet i lejemålet med sin ægtefælle og to børn. Lejerens ægtefælle flyttede på et tidspunkt. Hun ved ikke, hvornår det skete, eller om han senere flyttede tilbage igen. Lejeren af lejemålet på ...2 blev også opsagt. Det var med henblik på at sælge ejendommen fri for lejemålet. Lejeren af ejendommen ...1 fik en ny lejlighed pr. 1. marts, hvor lejeren derfor flyttede, og hun fik mulighed for at flytte ind. Hun tog det indbo med, som klart tilhørte hende, og også en del af det øvrige indbo, således at ejendommen kunne gøres hyggelig. Det var så meningen, at der i forbindelse med det samlede opgør skulle ske en fordeling af de øvrige indbogenstande. Flytningen blev foretaget i en egen stor bil med trailer og med bl. a. hjælp fra familie. Hun valgte at beholde sit kontor på ...2 for ikke at foretage ændringer i forhold til lejerne, da hun var bekendt med, at dette kunne give anledning til problemer. Ved siden af udlejningsvirksomheden drev hun selvstændig virksomhed med formidling af blikkenslagerkontakter. Hun foretog ikke flytning af telefon i forbindelse med flytningningen, da hun alene havde en mobiltelefon med taletidskort. Hun anmeldte ikke postflytning, da det ikke var nødvendigt, og da hun fortsat drev sin virksomhed fra lokalerne på ...2, men hun gav meddelelse om flytningen til bank, forsikringselskaber m.v. Lejerne i ejendommen ...5 vidste desuden, at hun boede lidt længere nede ad gaden, og at de kunne kontakte hende her.

Hun arbejdede i den omhandlede periode udelukkende som aftenvagt på en cafe for udviklingshæmmede. Hun vil anslå, at hun i perioden havde omkring to vagter ugentligt på hverdage. Hertil kunne komme yderligere vagter i forbindelse med andre medarbejderes ferie og kursusdeltagelse. Dagpengeudbetalingen ophørte på et tidspunkt. Fysisk var hun da igen funktionsdygtig, men psykisk havde hun det dårligt. På cafeen lavede hun mad til kunderne, og hun købte mad til sig selv her. Hendes bror bor i ... og kiggede ofte forbi på adressen ...1. Hun opholdt sig desuden ofte hos sin mor og hos venner, da hun havde vanskeligt ved at sidde alene hjemme. De lejemål i ejendommen ...5, der er anvendt til sammenligning vedrørende forbrug af el og varme, er to-værelses lejligheder på 55 m². Ejendommen ...1 har et beboelsesareal på i alt 102 m². Hun vil tro, at stueetagen er på 65 m². Ejendommen ...4 er et hus i to etager, der er beboet af en person.

De seks hunde, som hun udstationerede, er alle slædehunde. De vurderede, at hundene ville kunne videresælges. De to sidste hunde, der var gamle, forblev på ejendommen ...2, hvor der var lavet en indhegning til dem. Hun kunne på sigt godt indrette udenomsarealerne på ejendommen ...1 således, at hun kunne have de to hunde her.

Ejendommen ...2 var den ejendom, der havde størst friværdi, og det var derfor den ejendom, der skulle sælges. Ejendommen ...1 kunne hun økonomisk sidde i efter en skilsmisse. Ejendommen ...2 ville desuden være alt for stor blot til hende. Vendepunktet i hendes psykiske forhold kom efter henvendelsen til psykolog, hvor hun fik bearbejdet sine problemer. Hun fandt da ud af, at det ikke var hele resten af verden, der var blevet vanvittig. Hun kunne godt have genoptaget samlivet med ægtefællen i ejendommen ...1, men da de havde konstateret, at ejendommen ...2 ikke kunne sælges, og da de fra ejendomsmægleren vidste, at ...1 let kunne sælges, var det denne ejendom, som de valgte at sælge. Det kom bag på hende, at ejendommen blev solgt så hurtigt. Fra hun talte med mægleren, og indtil der kom en køber, gik der meget kort tid. Det hastede også med at få penge ind, da hun ikke havde haft lejeindtægt igennem nogen tid fra de to ejendomme. Hun valgte at sælge ejendommen frem for at leje den ud, da hun vidste, at det kunne være vanskeligt at sælge en udlejet ejendom. Hun husker ikke, hvornår hun skrev under på købsaftalen, men hun kan ikke se, hvorfor det ikke skulle være sket i tilknytning til, at køberen underskrev købsaftalen. Foreholdt købsaftalens angivelse vedrørende datering af tilstandsrapport og forsikringstilbud har sagsøgeren forklaret, at hun ikke husker det tidsmæssige forløb omkring henvendelsen til Home. Hun husker, at hun selv deltog, da den byggesagkyndige gennemgik ejendommen. Hun mener ikke, at ejendommen blev sat til salg før end i september måned. Hun kender mægleren fra Home, NS, som hun tidligere har brugt. De 80 m² af ejendommen ...2 havde været udlejet til beboelse. Der kom en ny lejer ind i ejendommen, da de besluttede at sætte ejendommen ...1 til salg. Udlejning skete så hurtigt som muligt i efteråret 2003, efter at beslutningen om at sælge ...1 var truffet. Beslutningen om at sælge ejendommen blev truffet i august/september 2003. På det tidspunkt var hendes mand også trådt til, da hun stadig ikke var helt frisk. Ejendommen blev sat til salg gennem ejendomsmægler NS hos Home, da det var den hurtigste og nemmeste måde at sælge på. Hun ved ikke, hvorfor de ikke brugte ejendomsmægler NS til at sælge ejendommen ...2. Det tog hendes mand sig af. Det skyldes muligt, at Home ikke beskæftiger sig med salg af erhvervsejendomme. Ejendommen ...2 bruges i dag fortsat til erhverv af hende. Ejendommen kan ikke bruges fuldt ud til beboelse, da erhvervsdelen består af et tidligere blikkenslagerværksted. Hun vil anslå ægtefællens § 56 krav til flere millioner kroner, uden at hun dog har set noget papir på beløbet. Kravet kunne ikke gøres op, før ejendommen ...2 var solgt. På de andre ejendomme lå der vurderinger. ...5 var den store post, men denne ejendom var ofte vurderet i forbindelse med omprioriteringer. Der lå som forklaret intet på skrift om ægtefællens § 56 krav, da tallene først skulle skaffes til veje. Selv om det hele skulle gå stærkt, stod hun ikke uden tag over hovedet, og hun havde på grund af ejendommen ...5 og sit arbejde også løbende indtægter. Ægtefællen og hun havde fælles advokat. Det har de altid haft, uden at det har givet anledning til problemer. Hun administrerer selv sine ejendomme og har i 2002 solgt to ejendomme, som de også selv satte til salg uden mægler. Hun er bekendt med, at man skal have haft bopæl i en ejendom for at kunne sælge ejendommen skattefrit.

SJ har bl. a. forklaret, at hun var arbejdskollega til sagsøgeren i 2003. Sagsøgeren havde det skidt i 2003, og vidnet kørte af og til forbi på adressen ...1 for at se til hende. Hun kunne da mærke, at sagsøgeren havde det dårligt. Hun har besøgt sagsøgeren et par gange. Der var tale om et hyggeligt hjem. Sagsøgeren kunne ikke vide, at hun ville komme forbi, da hun selv kiggede ind.

NL har bl. a. forklaret, at hun er en god bekendt af sagsøgeren, som hun har kendt gennem nogle år. Hun vidste, at sagsøgeren flyttede til ejendommen ...1. Hun har besøgt hende her, både uanmeldt og efter invitation. Hun mener efter ejendommens boligindretning, at sagsøgeren reelt boede der.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument til støtte for den nedlagte påstand gjort følgende anbringender, der er uddybet under hovedforhandlingen, gældende:

at	ejendommen har tjent A som bolig,
at	ejendommen tidligere har tjent A som bolig,
at	A efter en skilsmisse og opfyldelse af et § 56 krav ville være i stand til at bestride udgifterne på ejendommen,
at	A har benyttet ejendommen som sin bolig og sit hjem,
at	der under beboelsen har været forbrug af både vand og varme og el,
at	forbruget har svaret til årstiden og forbruget for en enlig, og i den forbindelse skal henses til, at A i perioden var syg, og således i væsentlig omfang har haft forbrug af vand og varmt vand andet sted, og at A bevisligt har været indlagt og har opholdt sig hos familie og venner,
at	der ikke kan stilles krav om en bestemt længde af beboelsen for at opnå skattefrihed,
at	As folkeregisteradresse har været på ...1,
at	A har modtaget privat post og post fra det offentlige på adressen,
at	det er uden betydning for sagens afgørelse, at A har været ejer af andre ejendomme samtidig, og blandt andet har bevaret sit kontor og sit bogholderi på sin tidligere adresse ...2, som hendes ægtefælle beboede, og
at	det er sædvanligt og naturligt, at man sælger den ejendom, der skal sælges for at opgøre et § 56 krav, og at man ikke kan opnå separation / skilsmisse før der er taget højde for § 56 kravet.

Sagsøgeren har protesteret imod, at en af sagsøgte opgjort udgift til materialesamling på 669 kr. ekskl. moms tages i betragtning ved rettens omkostningsafgørelse og har herved henvist til, at der ikke har været tale om en nødvendig sagsomkostning.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden i påstandsdokumentet gjort følgende anbringender, der er uddybet under hovedforhandlingen, gældende:

at

det følger af retspraksis, at det er en betingelse for anvendelse af skattefritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, at ejendommen reelt har tjent til bolig for skatteyderen, jf. bl. a. SKM2005.404.HR og SKM2007.74.HR, og at bevisbyrden for, at betingelserne for skattefritagelse er opfyldt, påhviler sagsøgeren.

Sagsøgte har i den forbindelse gjort gældende, at det ikke er godtgjort, at ejendommen, ...1 reelt har tjent til bolig for sagsøgeren. Dette støttes navnlig på,

at	sagsøgeren på det tidspunkt, da hun meldte flytning til ...1 boede på ...2 og flyttede sin adresse tilbage til denne ejendom efter salget af ...1,
at	ejendommen, ...2, var til rådighed for sagsøgeren i den forholdsvis korte periode, hvor hun var tilmeldt adressen, ...1, og
at	der har været et beskedent forbrug af varme, vand og el.

Sagsøgte har endvidere henvist til,

at	der ikke er grundlag for at antage, at der som hævdet i replikken, side 2, 2. afsnit, først blev rettet henvendelse til ejendomsmægler om salg af ejendommen i slutningen af august eller først i september 2003. Der henvises bl.a. til dateringen af tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring, jf. bilag D, punkt 4.
At	ejendommen, ...1, ikke har tjent til reel beboelse for sagsøgeren understøttes af, at ejendommen i sagsøgerens årsrapport for 2003, bilag N, side 14, er behandlet som en erhvervsmæssig drevet ejendom, hvilket ikke stemmer med, at ejendommen skulle have tjent til beboelse for sagsøgeren.
At	sagsøgeren kun skulle have fratrukket udgifter vedrørende ejendommen for en del af året er udokumenteret, hvorved blandt andet henvises til, at der i 2002 er fratrukket det samme beløb i ejendomsskat, jf. bilag A, side 14. Der henvises i den forbindelse også til bilag C, side 22.

Yderligere bemærkes, at de af sagsøgeren påberåbte planer om separation ikke er blevet realiseret, jf. replikken, side 3, 1. afsnit.

Sagsøgte har yderligere henvist til,

at	der ikke foreligger dokumentation vedrørende flytning af indbo,
at	det ikke er dokumenteret, at der har været forsikringsdækning af indbo på ...1,
at	sagsøgeren ikke har meldt flytning til Post Danmark, jf bilag C, side 21,
at	adresseringen af post i vidt omfang beror på den registrerede adresse i folkeregisteret, hvorfor fremsendelse af post til adressen, ...1, ikke dokumenterer, at der foreligger reel beboelse, og
at	det ikke er dokumenteret, at der, som hævdet af sagsøgeren, blev rettet henvendelse til mægler vedrørende salg af ejendommen, ...2, hvorved yderligere henvises til bilag C, side 22, 9. afsnit.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er sagsøgeren, der skal bevise, at ejendommen ...1 reelt har tjent som bolig for hende med henblik på varigt og ikke blot midlertidigt ophold i den periode fra den 1. marts 2003, hvor hun blev folkeregistertilmeldt på adressen, og indtil det tidspunkt, hvor salget af ejendommen fandt sted.

Retten finder efter bevisførelsen ikke, at sagsøgeren har løftet denne bevisbyrde. Retten har herved lagt vægt på, at sagsøgeren, før flytning blev anmeldt, boede sammen med sin ægtefælle på adressen ...2, at sagsøgeren efterfølgende på ny blev tilmeldt denne adresse, hvor ægtefællen fortsat have bopæl, og at sagsøgeren i det tidsrum, hvor hun var tilmeldt adressen ...1 fortsat drev sin virksomhed, der efter sagens oplysninger var af administrativ karakter, fra adressen ...2, uanset at denne ejendom efter sagsøgerens forklaring skulle sælges i tilknytning til den påtænkte opløsning af ægteskabet, og uanset at hendes fremtidige bopæl skulle være på ejendommen ...1.

Retten har endvidere lagt vægt på, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at sagsøgeren indledte sine salgsbestræbelser vedrørende ejendommen ...1 på et tidspunkt, der uden anden oplysning herom må antages at ligge i hvert fald ikke helt kort tid forud for den 13. august 2003, hvor tilstandsrapport og oplysning om ejerskifteforsikring efter det oplyste er dateret, samt på det lave forbrug af navnlig vand og el, der er registreret for ejendommen ...1 i det tidsrum, hvor sagsøgeren var tilmeldt adressen.

Retten finder ikke, at den omstændighed, at det efter bevisførelsen, - herunder de afgivne erklæringer, må lægges til grund, at sagsøgeren i et vist omfang i den omhandlede periode har haft ophold i ejendommen, eller den omstændighed, at det må antages, at der har været iværksat visse salgsbestræbelser også vedrørende ejendommen ...2, kan føre til noget andet resultat.

Sagsøgte frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Efter sagens værdi sammenholdt med sagens forløb og udfald fastsættes sagens omkostninger som anført nedenfor. Der er herved lagt vægt på, at sagsøgerens påstand under sagens forberedelse også har omfattet spørgsmålet om sagsøgerens ret til at opgøre overskud ved udlejning af ejendommen ...2, for skatteåret 2002 efter ligningslovens § 15 P, stk. 1, og på at denne del af påstanden er frafaldet efter forberedelsens slutning den 8. februar 2008. Der er ved omkostningsfastsættelsen endvidere taget hensyn til, at sagsøgte har afholdt udgifter til materialesamling med 669 kr., der er anset for en nødvendig sagsomkostning. Det resterende omkostningsbeløb er ydet sagsøgte til dækning af udgifterne til advokatbistand. Da sagsøgte ikke er momsregistreret, at omkostningsbeløbet opgjort inkl. moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 18.000 kr.