Parter

A
(advokat Frank Iburg)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Wendler Pedersen, Torben Melchior, Per Sørensen og Børge Dahl.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets KB. afdeling den 25. juni 2001.

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at han er berettiget til lempelse i medfør af ligningslovens § 33 A, stk. 1, af sin lønindkomst i Bosnien i 1996. Han har ikke gentaget sin påstand om lempelse efter ligningslovens 33 A, stk. 3.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Ministeriet har anført, at det må lægges til grund, at As ophold uden for riget strakt sig fra den 13. maj 1996 til den 11. november 1996, idet det ikke kan anses for godtgjort, at han først ankom til Danmark den 12. november 1996.

Ved lovforslag nr. L 154 af 12. marts 1982, Folketingstidende 1981-82, 2. saml., tillæg A, sp. 3885, blev ligningslovens § 33 A - der var indsat i ligningsloven ved lov nr. 649 af 19. december 1975 - foreslået ændret med følgende bemærkninger (sp. 3888 og 3891 f):

"Almindelige bemærkninger

...

For at øge de danske eksportsvirksomheders muligheder for at deltage i den internationale konkurrence foreslås kravet om 1 års ophold i udlandet nedsat til 6 måneder.

I denne forbindelse foreslås det, at betingelsen om, at opholdet i udlandet kun må afbrydes af ferie eller lignende, ændres til, at de afbrydelser af opholdet, der kan afholdes, uden at udlandsopholdet betragtes som afbrudt, sammenlagt højst kan andrage 42 dage inden for 6 måneder.

...

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

...

Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 33 A får en lønmodtager, der er fuld skattepligtig her til landet, og som har opholdt sig i udlandet i mindst 1 år, kun afbrudt af ferie eller lignende, et nedslag i sine danske indkomstskatter med den del af disse skatter, der forholdsmæssigt falder på den lønindkomst, som han har erhvervet under sit udlandsophold.

Efter den foreslåede regel nedsættes det nødvendige udlandsophold til et halvt år, og dette halve år må kun afbrydes af ophold i Danmark på højst tilsammen 42 dage. Det er uden betydning, om disse 42 dage er feriedage, afspadseringsdage, søn- og helligdage, sygedage, eller skyldes andre årsager."

Forslaget blev vedtaget ved lov nr. 245 af 9. juni 1982, hvorefter § 33 A, stk. 1, lød således:

"§ 33 A. Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske lønindkomst."

Ved lov nr. 1115 af 21. december 1994, som var gældende fra indkomståret 1995, blev § 33 A, stk. 1, ændret, således at der ved opgørelsen af 42 dages ophold inden for riget skal medregnes ophold på grund af nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med udlandsopholdet. I bemærkningerne til lovforslaget herom siges bl.a. (Folketingstidende 1994-95, tillæg A, s . 779 f):

"Fritagelse er fortsat betinget af, at eventuelt udført arbejde i Danmark er nødvendigt for at kunne varetage arbejdet i udlandet. Der må i den forbindelse anlægges en streng vurdering af, hvad der anses for nødvendigt arbejde". Sådant nødvendigt arbejde kan fx. bestå i afrapportering, deltagelse i møder eller kurser.

...

Det tilladte ophold i Danmark begrænses til i gennemsnit 7 dage pr. måned. Om der afholdes ferie eller udføres nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med udlandsopholdet er uden betydning."

I cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven anføres bl.a.:

"5.2.3. 6-måneders perioden

...

Udtrykket ophold uden for riget i mindst "6 måneder" skal forstås som en "månedsregel" og ikke en "dagsregel". Indledes et ophold i udlandet eksempelvis den 5. marts, kan det således tidligst afsluttes den 4. september, uanset at opholdet den 3. september har varet 183 dage.

...

5.2.4. Afbrydelse af opholdet på grund af nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign.

...

Ferie el.lign. afholdt i Danmark som afslutning på et udlandsophold, vil ikke kunne medregnes til 6-måneders perioden."

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Højesterets bemærkninger

Det må som anført af Skatteministeriet lægges til grund, at As udlandsophold varede fra den 13. maj til den 11. november 1996. Dette ophold kan ikke anses for afbrudt af et ferieophold på mere end 42 dage, idet rejsedagene i forbindelse med ferieopholdet må medregnes ved opgørelsen heraf, mens Højesteret efter ordlyden af ligningslovens § 33 A, stk. 1, ikke finder grundlag for ved denne beregning at medtage rejsedagene i forbindelse med udlandsopholdets begyndelse og afslutning.

Højesteret tiltræder, at § 33 A, stk. 1, må forstås som en månedsregel, og at A herefter ikke opfylder kravet om ophold uden for riget i mindst 6 måneder.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

Appellanten, A, skal i sagsomkostninger for Højesteret betale 15.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.