Klagen vedrører spørgsmålet, om der i forbindelse med opgørelsen af ejendomsavance, hvor der er anvendt indgangsværdier efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, skal ske en nedsættelse af anskaffelsessummen med foretagne afskrivninger vedrørende staldinventar anskaffet før 1984, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4.

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

Skatteankenævnet har ansat fortjeneste ved salg af ejendom til 3.070.653 kr.

Fortjeneste ved salg af fast ejendom er selvangivet med 2.951.610 kr.

Landsskatteretten nedsætter fortjenesten til 2.951.610 kr. som selvangivet.

Sagens oplysninger

A har den 31. december 2002 solgt landbrugsejendommen B. Ejendommen er anskaffet før 1993. Ejendommens bygninger består af et stuehus og 6 driftsbygninger, hvoraf de ældste er fra 1890 og den yngste er fra 1979. Driftsbygningerne har hovedsageligt bestået af svinestalde, hvor der har været en del svinestaldsinventar. Svinestaldsinventaret er anskaffet før 1984, hvor reglerne for afskrivning på blandt andet staldinventar blev ændret. Da klagerens svinestaldsinventar er anskaffet før 1984, er det fortsat afskrevet efter de tidligere gældende regler som særlige installationer og ikke som driftsmidler.

Der er fra og med 1993 afskrevet på svinestaldsinventaret med følgende beløb:

	Afskrivning	Indekseret
1993	4.925 kr.	6.161 kr.
1994	4.925 kr.	6.161 kr.
1995	3.716 kr.	4.481 kr.
1996	2.016 kr.	2.367 kr.
I alt		18.988 kr.

Klageren har derudover selvangivet nedrivningsfradrag for svinestaldsinventar/svinestald som følger:

	Fradrag	Indekseret
1995	23.043	27.790
1996	29.116	34.182
1997	33.562	39.133
I alt		101.105

Ved opgørelsen af fortjenesten ved salg af ejendommen er anvendt indgangsværdier efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, således at der er taget udgangspunkt i vurderingen pr. 1. januar 1993. Staldinventar er fra og med vurderingen pr. 1. januar 1986 anset for løsøre og ikke installationer, og svinestaldsinventaret er derfor ikke medtaget i vurderingen pr. 1. januar 1993.

Klageren har opgjort fortjenesten ved salg af den omhandlede ejendom til 2.951.610 kr. Ved opgørelsen af den selvangivne fortjeneste er der ikke foretaget en nedsættelse af anskaffelsessummen med genvundne afskrivninger og nedrivningsfradrag for svinestaldsinventar.

SKATs indstilling

SKAT har i forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten indstillet afgørelsen nedsat til det selvangivne. Følgende er bemærket i forbindelse med indstillingen:

"Spørgsmålet i sagen er, om den særlige indgangsværdi efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, skal nedsættes med afskrivninger og nedrivningsfradrag vedrørende nedrevne installationer, jf. samme lovs § 5, stk. 4, nr. 2.

Der er tale om aktiver, som er anskaffet før indkomståret 1984, og som på anskaffelsestidspunktet blev anset for installationer.

Med virkning fra den 1. januar 1986 ændrede Ligningsrådet vurderingspraksis, således at bl.a. forskelligt staldinventar ikke længere blev anset for sædvanligt tilbehør til bygningen/installationer, men blev betragtet som inventar.

Afskrivningsmæssigt fik ændringen virkning for aktiver, der blev anskaffet for indkomståret 1984 eller senere. Aktiver, der var anskaffet tidligere, blev afskrivningsmæssigt behandlet som hidtil. Men det omhandlede inventar indgik pr. 1. januar 1986 ikke længere i vurderingen.

Klageren har opgjort avancen ved salg af ejendommen med udgangspunkt i den såkaldte halvdelsregel på grundlag af ejendomsværdierne pr. 1. januar 1993 og 1. januar 1996. Værdien af det omhandlede inventar indgår dermed ikke i opgørelsen.

Bestemmelserne om, at anskaffelsessummen skal nedsættes med bl.a. ikke genvundne afskrivninger og nedrivningsfradrag har til formål at forhindre dobbelt fradrag. I det foreliggende tilfælde indgår anskaffelsessummen for de pågældende aktiver ikke i indgangsværdien, der træder i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Der bliver herefter ikke tale om dobbelt fradrag, idet der alene er foretaget fradrag én gang, da afskrivningerne/nedrivningsfradraget blev foretaget.

Det er herefter Skattecenter C's opfattelse, at der ikke skal ske nedsættelse af anskaffelsessummen med de foretagne afskrivninger og nedrivningsfradrag på det omhandlede staldinventar."

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ansat ejendomsavancen ved salg af B til 3.070.653 kr., idet anskaffelsessummen er nedsat med ikke genvundne afskrivninger og nedrivningsfradrag i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4.

Det lægges til grund, at svinestaldsinventar/svinestald, der blev anskaffet før 1984, har været medregnet ved vurderingen af den faste ejendom og afskrivningsmæssigt været behandlet efter den dagældende praksis.

Klageren har valgt at anvende vurderingen pr. 1. januar 1993 som indgangsværdi. Denne værdi anses i relation til ejendomsavancebeskatningsloven som anskaffelsessum for hele ejendommen, hvorfor anskaffelsessummen i overensstemmelse med ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 2. skal reduceres med ikke genvundne afskrivninger og nedrivningsfradrag for svinestaldsinventar/svinestald.

De af klager påberåbte kendelser fra Landsskatteretten kan ikke tillægges betydning, idet de omhandler beskatning af genvundne afskrivninger efter afskrivningslovens § 29 og ikke vedrører opgørelse af avancen efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Opgørelsen af anskaffelsessummen ser herefter således ud:

Ansat skattepligtig ejendomsavance		3.070.653 kr.
Selvangivet ejendomsavance		2.951.653 kr.
Selvangiven anskaffelsessum	3.588.390 kr.
Ikke genvundne afskrivninger	18.988 kr.
Selvangivet	-1.050 kr.
Nedrivningsfradrag 1995-1997	101.105 kr.	-119.043 kr.
Ansat anskaffelsessum		3.469.347 kr.

                     

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at ejendomsavancen ansættes i overensstemmelse med det selvangivne til 2.951.610 kr.

En formålsfortolkning af det overordnede princip i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, fører til, at anskaffelsessummen ikke skal nedsættes med foretagne afskrivninger og nedrivningsfradrag på staldinventar fra før 1984, der efter de dagældende regler blev anset som særlige installationer.

Ifølge bemærkningerne til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4 (L 103 1997/98) fremgår det af de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, § 2, nr. 8, at det overordnede princip er, at den skattepligtige ikke opnår dobbelt fradrag, dels ved at afskrive udgiften til bygningen, dels ved at forhøje anskaffelsessummen for den faste ejendom.

Dermed skal klageren ikke nedsætte anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 2, med foretagne afskrivninger og nedrivningsfradrag på staldinventar fra før 1984, idet klageren ikke opnår dobbelt fradrag.

Det forhold, at klageren har opnået fradrag ved at afskrive udgifterne til staldinventaret før 1984, betyder ikke at klageren har opnået fradrag i ejendomsavancen, idet klageren ikke kan forhøje anskaffelsessummen for den faste ejendom med staldinventar fra før 1984, da staldinventaret ikke er en del af ejendomsværdien pr. 1. januar 1993, jf. Told- og Skattestyrelsens afgørelse 99/93-482-34 af 26. oktober 1993.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af SD-cirkulære 1984-28 af 23. juli 1984, at en række aktiver, bl.a. staldinventar, skal anses som løsøre. I relation til afskrivningsloven skulle ændringen vedrøre anskaffelser foretaget i 1984 og følgende år. I relation til vurderingsloven skulle ændringen have virkning fra og med 18. almindelige vurdering pr. 1. januar 1986. Staldinventar er dermed ikke en del af ejendomsværdien pr. 1. januar 1993, og forudsætningen for at fratrække de foretagne afskrivninger og nedrivningsfradrag på staldinventaret i anskaffelsessummen, er dermed ikke til stede.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, at hvis den afståede ejendom er erhvervet før 19. maj 1993, kan anskaffelsessummen opgøres med udgangspunkt i vurderingen pr. 1. januar 1993 efter de i stk. 3 fastsatte opgørelsesmetoder.

Af samme lovs § 5, stk. 4, nr. 1 og 2, fremgår, at anskaffelsessummen nedsættes med foretagne afskrivninger på bygninger og installationer, såfremt disse ikke er beskattet som genvundne afskrivninger, og nedsættes med foretagne afskrivninger på nedrevne bygninger og installationer samt nedrivningsfradrag.

Landsskatteretten tiltræder SKATs indstilling, således at der gives klageren medhold i, at anskaffelsessummen ved salget af ejendommen B i 2002 ikke skal nedsættes med genvundne afskrivninger og nedrivningsfradrag vedrørende staldinventar, der skattemæssigt er behandlet som særlige installationer, idet staldinventaret ikke er medtaget i vurderingen pr. 1. januar 1993 og dermed ikke er omfattet af anskaffelsessummen.

Den påklagede afgørelse nedsættes derfor til det selvangivne