Regioner og kommuners afregning af A-skat/bidrag mv. skal ske via regionens eller kommunens konto i OBS (Offentligt BetalingsSystem/Danske Bank), jf. bek. nr. 336 af 10. april 2007.
Regioner, kommuner og kommunale fælleskaber, jf. KSL § 56, nr. 4 og 5, og KSLbek. § 25, stk. 3, og AMBL § 13, stk. 9 nr. 4 og 5, § 17 i AMBLbek. er omfattet af OBS-loven.
Indberetning til eIndkomstregistret af indeholdt A-skat og AM- og SP-bidrag mv. skal ske senest den sidste hverdag (bankdag) i måneden.
Kontering af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i SKATs debitorregister sker automatisk på grundlag af indberetningerne til eIndkomst.
Betaling af de indberettede beløb skal ske den første hverdag (bankdag) i efterfølgende måned ved overførsel fra regionens eller fra kommunens OBS-konto til SKAT´s SKB-konto.
Betaling kan ske ved automatisk beløbsoverførsel fra regionens eller fra kommunens OBS-konto, på grundlag af indtastede oplysninger om betalingen i TastSelv Erhverv. Indtastning af oplysningerne skal ske senest første bankdag i måneden kl. 16 i menupunktet "Betaling vedrørende eIndkomst ".
Regionen eller kommunen kan vælge i stedet at lade et løndatabureau (f.eks. KMD, KMD-udbetaling eller Silkeborg Data) forestå ekspeditionen af betalingstræk på OBS-kontoen i Danske Bank til SKATs SKB-konto i Danske Bank.