Hvis konkursboets midler ikke kan dække de omkostninger, der er forbundet med konkursbehandlingen, hæfter den eller de, der har indgivet konkursbegæringen solidarisk for det manglende beløb med lige store andele, jf. KL § 27, stk. 1. Hæftelsen omfatter kun omkostninger, der er forbundet med konkursbehandlingen, fx kuratorsalær i forbindelse med førelse af omstødelsessag, men hæftelsen omfatter ikke sagsomkostninger til modparten i omstødelsessagen, se her UfR 1986, 843 ØLD.

Skifteretten kan efter KL § 27, stk. 2, kræve sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved konkursbehandlingen. Skifteretten godtager normalt, at RIM undlader at stille sikkerhed. Endelig godtager flere skifteretter, at RIM ikke stiller kontant sikkerhed mod til gengæld at indestå for betaling af omkostningerne, typisk ca. 30.000 kr.

I enkelte særlige tilfælde kan RIM indestå for omkostninger ved fx gennemførelse af omstødelsessager, jf. afsnit H.3.12.3. Det er dog ikke noget krav om, at RIM skal indestå for sådanne omkostninger, uanset om den er konkursrekvirent eller ej. Det afhænger af, om yderligere skridt i relation til inddrivelse af skyldnerens gæld kan være nødvendige for at sikre SKAT´s bedst muligt.

I forhold til konkursrekvirentens direkte hæftelse og deraf følgende regler om sikkerhedsstillelse i KL § 27, stk. 1 og 2, udgør reglerne i KL § 27, stk. 3 og 4 et supplement, idet de foreskriver en subsidiær og solidarisk hæftelse på 50.000 kr. for virksomhedspanthavere, jf. TL § 47 c. Skifteretten kan pålægge panthaverne at stille sikkerhed for hæftelsen, som de i deres indbyrdes forhold hæfter for i forhold til pantets realisationsværdi.

Hæftelsen omfatter såvel  den/de kreditorer, som på fristdagen har et tinglyst virksomhedspant i skyldnerens ejendom, jf. TL § 27, stk. 3, som dem, der har været indehavere af en virksomhedspanteret, men hvor panteretten er aflyst senere end 2 år før fristdagen, jf  TL § 27, stk. 4. Dog kan sidstnævnte undslippe hæftelsen, hvis de kan bevise, at aflysningen under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær, dvs. var forretningsmæssigt begrundet, fx som et led i en normal afvikling af arrangementet.

Det bemærkes, at de lige beskrevne hæftelsesregler i KL § 27, stk. 3 og 4 ikke gælder for fordringspanthavere, jf TL § 47 d, men alene omfatter virksomhedspanthavere, jf. TL § 47 c. Fordringspanthavere hæfter således ikke for omkostninger ved konkursbehandlingen efter stk. 3 og 4, men kan naturligvis hæfte som konkursrekvirenter efter TL § 27, stk. 1 og 2. Se afsnit G.5.10 om virksomheds- og fordringspant.