Højskolen A's klage til Landsskatteretten vedrører spørgsmålet om skolen er fritaget for at betale lønsumsafgift.

Det fremgår af sagens oplysninger, at A i omhandlede periode har ydet undervisning til unge mennesker, herunder adfærdsvanskelige unge mennesker. Det er oplyst, at de adfærdsvanskelige unge mennesker er blevet anbragt på højskolen fra forskellige kommuner i hele landet, og at de pågældende kommuner betaler for deres ophold. De øvrige elever har selv betalt for deres ophold.

Af en faktura fra højskolen til social- og sundhedsforvaltningen i X kommune fremgår, at kommunen skal betale et beløb på i alt 22.640 kr. vedrørende opholdet for en med navn og cpr.nr. angivet ung pige. Betalingen, der vedrører oktober måned 1999, er specificeret til ophold og undervisning med 20.000 kr. og NLP (Neuro Lingvistisk Programmering) til 2.640 kr.

Told- og skatteregionen har truffet afgørelse om, at klageren er pligtig at betale et lønsumsafgiftsbeløb på i alt 26.461 kr. Regionen har herved anført, at der ikke er tale om tilskud fra kommunerne, men om en betaling for hvilken skolen yder en modydelse i form af undervisning m.v. ved opholdet på højskolen. Regionen har henvist til, at regionen har foretaget en undersøgelse ved telefonisk henvendelse til de af skolen oplyste betalende kommuner, og at disse har oplyst, at der aldrig har været tale om tilskud til drift af skolen. Regionen har endvidere henvist til kopi af en månedsafregning fra højskolen til X kommune.

Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klageren ikke er pligtig at betale afgiftsbeløbet på 26.461 kr.

Klageren har herved gjort gældende, at højskolens virksomhed er omfattet af undtagelsesbestemmelserne, fordi højskolens virksomhed betales af de anbringende kommuner efter lov om social service.

Landsskatteretten udtalte:

Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 2a:

"Skatteministeren kan bestemme, at følgende virksomheder omfattet af registreringspligten kan fritages for afgift:
...

2) Virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler."

Med hjemmel i denne bestemmelse, er det i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 742 af 18. september 1997 om afgift af lønsum m.v. bestemt:

"Institutioner, hvis driftsudgifter dækkes af offentlige tilskud med mindst 50 %, er fritaget for at betale afgift."

Landsskatteretten bemærker, at de omhandlede af kommunerne betalte beløb til højskolen, vedrører konkret betaling for ophold og undervisning for en bestemt adfærdsvanskelige ung, som kommunen har foranlediget anbragt på højskolen. Beløbene findes således ikke at kunne karakteriseres som offentlige tilskud, men må anses som betaling for en konkret modydelse, nemlig højskolens undervisning m.v. af den anbragte unge.

Da de omhandlede betalte beløb fra kommunerne ikke kan karakteriseres som offentlige tilskud, er højskolen ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 742 af 18. september 1997 om afgift af lønsum m.v.

Den påklagede afgørelse blev stadfæstet.