Offentliggøres i redigeret form

Tilladelse i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4

Ansøgning

Kan Skatterådet tillade, at H1 HOLDING ApS, kan overdrage kapitalandele i G1 ApS, kapitalandele i G2 ApS, og kapitalandele i G3 ApS, uden at dette udløser beskatning af Spørger, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4?

Afgørelse

Skatterådet giver tilladelse til det ansøgte.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ejer samtlige kapitalandele i H1 Holding ApS (Selskabet), der besidder en større egenkapital.

A og Spørger påtænker at stifte Fonden. Som led i stiftelsen påtænker Selskabet at overdrage kontanter samt kapitalandele i G1 ApS, kapitalandele i G2 ApS og kapitalandele i G3 ApS.

H1 Holding ApS ejer p.t. 90% af kapitalen i G1 ApS, 100% af G3 ApS og 25% af G2 ApS.

Fonden påtænkes stiftet på grundlag af udkast til vedtægter, der er vedlagt.

I relation til nærværende anmodning om tilladelse skal Spørger fremhæve følgende bestemmelser i udkast til vedtægter for Fonden.

"3 Formål

3.1 Fondens almenvelgørende formål er:

3.1.1 at virke til fremme og yde støtte til videnskabelige, kulturelle, miljømæssige og sociale formål til personer, foreninger samt andre juridiske personer, der har bopæl (personer) eller hjemsted (juridiske personer) på […].

3.1.2 at yde lån med og uden sikkerhed og med eller uden passende rente til fysiske personer, der er i økonomisk trang eller til personer til brug for uddannelse, studierejer og studieophold. Lån ydes kun, hvor det skønnes at være af særlig betydning for den pågældende.

3.1.3 at yde lån med og uden sikkerhed og med eller uden passende rente til samfundsgavnlige formål, herunder bl.a. til støtte af erhvervslivet, der kan kvalificeres som almenvelgørende og/eller almennyttige formål.

3.2 Fondens bestyrelse træffer beslutning om i hvilket omfang hvert af de ovenfor anførte formål skal tilgodeses, herunder om og i hvilket omfang, der skal ydes lån.

3.3 Med henblik på opfyldelse af formålsbestemmelsen kan Fonden eje kapitalselskaber helt eller delvist, i hvilke selskaber Fonden skal sikre og udbygge det økonomiske grundlag. Fonden kan i den forbindelse opkøbe og/eller etablere andre selskaber indenfor tilsvarende virksomhedsaktiviteter med de af fonden ejede selskaber.

[…]

7 Fondens bestyrelse

7.1 a) almindelige bestemmelser

Fondens bestyrelse består af 5 personer og er selvsupplerende.

Såfremt fonden stiftes i A og/eller Spørgers levende live skal én af disse have bestyrelsespost i fondens bestyrelse, såfremt de ønsker det.

Med den nedennævnte undtagelse vælges ethvert bestyrelsesmedlem for 4 år ad gangen og kan genvælges.

Ingen kan være medlem af bestyrelsen efter det fyldte 70 år. Dispensation kan dog gives for 2 år ad gangen, såfremt flertallet af den øvrige bestyrelse stemmer herfor. Denne bestemmelse er ikke gældende for så vidt angår fondens stiftere, Spørger eller A.

Et af stifterens børn (…) har ret til sæde i fondens bestyrelse, så længe vedkommende ønsker det, dog højst til det fyldte 70 år, men kan genvælges for 2 år ad gangen, såfremt et flertal i den øvrige bestyrelse stemmer herfor. (…)

Alle bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og må ikke være ude af rådighed over deres bo.

Ved valg og genvalg af medlemmer til fondens bestyrelse skal der følges en formel, grundig og gennemskuelig proces for udvælgelse og indstilling af kandidater. I denne forbindelse skal det vurderes og fastlægges, hvilke kompetencer bestyrelsen skal råde over for bedst muligt at kunne gennemføre de opgaver, der påhviler bestyrelsen.

Alle afstemninger om valg af medlemmer til bestyrelsen eller valg af formand og næstformand skal, uanset om der ytres ønske herom, foretages skriftligt. Bortset fra valg til formand og næstformand kan intet bestyrelsesmedlem deltage i afstemningen om sin egen person.

Turnus for valg fastslås ved lodtrækning på førstkommende fondsmøde efter vedtagelse af vedtægtsændringen.

Ved stiftelsen er det stifters ønske, at bestyrelsen skal bestå af de personer, der sidder i bestyrelsen for H1 Holding ApS´ datterselskab, G1 ApS. Såfremt bestyrelsen på dette tidspunkt består af færre end 5 bestyrelsesmedlemmer, skal Fondens bestyrelse suppleres med et yderligere bestyrelsesmedlem, der har juridisk, økonomisk eller anden forretningsmæssig indsigt i forhold til Fondens datterselskaber.

b) Stifterens descendenter:

Efter stifterens ønske skal det tilstræbes, at dennes descendenter har 1 plads i bestyrelsen.

Som medlemmer kan vælges enten descendenter eller descendenternes ægtefælle, men ikke begge. Descendenterne kan som alternativ hertil vælge personer, som ikke er descendenter eller ægtefælle til en descendent.

Såfremt der af stifterens descendenter opstilles flere kandidater, end der er på valg, vælger bestyrelsen ved almindeligt stemmeflertal, hvilken af de opstillede kandidater, der skal indvælges i bestyrelsen.

Bestyrelsen bør fortrinsvis vælge kandidater med erhvervsmæssig indsigt.

Såfremt stifterens descendenter ved et valg ikke opstiller en kandidat, vælger bestyrelsen ved almindeligt stemmeflertal et medlem, der skal opfylde betingelserne i kategori C.

Undlader descendenterne at opstille en kandidat til en ledig bestyrelsespost, kan der for denne posts vedkommende først genopstilles en kandidat efter udløbet af 4 års perioden.

c) Eksterne bestyrelsesmedlemmer:

4 medlemmer af fondens bestyrelse vælges for hver en 4-årig periode.

Såfremt der til et valg opstilles mere end 1 kandidat, foretages valget ved almindelig stemmeflerhed blandt fondens bestyrelsesmedlemmer.

Til bestyrelsesposter i denne kategori kan alene foreslås personer med juridisk og/eller økonomisk og/eller general ledelsesmæssig baggrund.

15 Fondens opløsning

Fondens kapital kan aldrig gå tilbage til stifteren eller andre bidragsydere. I forbindelse med vedtagelse af beslutning om fondens opløsning skal bestyrelsen træffe afgørelse om anvendelse af fondens formue i overensstemmelse med de i 3.1.1. anførte formål samt til uddannelse, studierejser og studieophold."

Inden Fonden stiftes, ønskes Skatterådets tilladelse, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, således at gaverne fra Selskabet til Fonden ikke udløser beskatning af Spørger, jf. § 16 A, stk. 2, nr. 6.

Jf. fondens vedtægter, artikel 7.1 a), vil fondens bestyrelse ved stiftelsen bestå af bestyrelsen i G1 ApS:

(…)

Samt et bestyrelsesmedlem, der har juridisk, økonomisk eller anden forretningsmæssig indsigt i forhold til Fondens datterselskaber.

Ansøgers opfattelse og begrundelse

Omdrejningspunktet for nærværende anmodning om bindende svar er, om gaver ydet af selskabet til fonden afstedkommer udlodningsbeskatning af spørger, der er eneaktionær i selskabet, eller om gaven ikke kan anses for givet i spørgers egen interesse.

Reglerne om udbytte er reguleret i ligningslovens § 16 A. I bestemmelsen hedder det bl.a.:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes: Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1."

Om retspraksis kan der først og fremmest henvises til den ledende dom fra Højesteret af den 17. december 2008, der er offentliggjort i SKM2009.29.HR. Præmisser og dommens konklusion er efterfølgende fulgt op af Skatterådet i flere afgørelser, jf. f.eks. SKM2010.889.SR og SKM2011.95.SR.

Sagen offentliggjort i SKM2009.29.HR angik en eneanpartshaver, der var blevet beskattet af maskeret udlodning som følge af, at hans selskab havde ydet en gave på 100.000 kr. til foreningen Shri Ram Chandra Mission. Af selskabets vedtægter fremgik, at dets formål bl.a. var at drive handel, industri, forlags-, medie- og investeringsvirksomhed samt at fremme en ny global bevidsthed, der ser hele planeten som en levende organisme med menneskeheden som en integreret del af sammenhængen. Landsretten havde tiltrådt, at selskabet var berettiget til et fradrag på 5.500 kr., jf. ligningslovens § 8 A, stk. 1. Det resterende gavebeløb på 94.500 kr. var ved landsrettens dom blevet anset for udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, der derfor skulle medregnes til eneanpartshaverens skattepligtige indkomst som maskeret udbytte. Landsretten havde ved den påankede dom lagt vægt på, at udbetalingen til foreningen i det væsentlige var ydet for at tilgodese eneanpartshaverens personlige interesser. Højesteret var ikke enig heri, og i præmisserne anførte Højesteret:

"S ApS uddelte i indkomståret 2000 en gave på 100.000 kr. til M. Denne forening er godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, til at modtage fradragsberettigede gaver, og skattemyndighederne har dermed anerkendt, at foreningens midler anvendes i almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Gaver, som gives til en sådan almennyttig forening, må som udgangspunkt forventes at blive ydet ud fra en ideel interesse i at fremme foreningens formål. Det er ikke godtgjort, at den gave, som A som eneanpartshaver lod sit selskab yde M, blev givet i strid med de selskabsretlige regler, eller at gaven blev ydet for direkte eller indirekte at tilgodese andre interesser end hans ideelle interesse i at fremme foreningens almennyttige formål. Dette gælder, selv om hans hustru var medlem af foreningen og virkede som såkaldt »præceptor« til fremme af foreningens aktiviteter. Højesteret finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at A havde en sådan direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i at begunstige foreningen, at gaven kan anses for ydet af ham personligt med den virkning, at der foreligger en maskeret udlodning, som er skattepligtig efter ligningslovens § 16 A. Højesteret tager derfor hans påstand til følge."

Højesteret lagde således utvetydigt vægt på, at foreningen havde et almennyttigt formål til fordel for en større kreds af personer, og at gaver til sådanne foreninger gives med afsæt i en ideel interesse i at fremme foreningens formål, hvilken hensigt ved den skattemæssige bedømmelse har forrang i forhold til reglerne om maskeret udlodning i ligningslovens § 16 A. Som en afledt effekt sikrede Højesteret, at selskaber også fremadrettet ønsker at bidrage økonomisk til almennyttige formål til gavn for det danske samfund som helhed. Som anført har Skatterådet fulgt op på denne praksis i flere afgørelser, herunder i f.eks. SKM2011.95.SR. Denne sag angik et selskab, der var ejet af en eneanpartshaver. Aktiverne i selskabet bestod i al væsentlighed af børsnoterede værdipapirer og likvide midler. Selskabet påtænkte at yde en gave til en golfklub og en gave til Foreningen Hospitalsklovne-Kolding. Ingen af foreningerne var godkendt efter ligningslovens § 8A, men begge foreninger blev anset for at have et almennyttigt formål.

Skatterådet bekræftede, at de påtænkte gaver ydet af selskabet til de to foreninger ikke ville blive anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren, uanset foreningerne ikke var godkendt efter ligningslovens § 8 A. Således blev det bl.a. anført:

"Skatteministeriet finder, at uanset foreningen ikke er godkendt efter ligningsloven § 8 A, kan Højesterets vurdering i SKM2009.29.HR finde anvendelse, således at hvis det kan godtgøres at en gave til en almennyttig eller almenvelgørende forening ikke er ydet for at tilgodese hovedaktionærens private interesser, men alene for at tilgodese foreningens almennyttige arbejde, vil gaven ikke blive anset for at være maskeret udbytte for hovedaktionæren."

I forhold til gaven til golfklubben blev der udover det almennyttige formål lagt vægt på, at aktionæren ikke opnåede særlige fordele ved gaveydelsen til golfklubben.

Med afsæt i praksis kan det således konkluderes, at hvis et hovedaktionærselskab yder en gave til en fond eller en forening med et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, og hovedaktionæren ikke i den forbindelse opnår en eller flere fordele, så vil gaven ikke udløse skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren.

Besvarelsen af nærværende anmodning om tilladelse beror derfor i første række på, om fondens formål er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt. Af punkt 55 i cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 fremgår:

"Vurderingen af, om der foreligger almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål skal foretages i overensstemmelse med administrationen af begreberne under det tidligere fritagelsessystem samt ligningslovens § 8 A og arveafgiftslovens § 3, stk. 4

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt.

Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer kan anses for almennyttige.

Derimod kan organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke anses for almennyttige. Det almenvelgørende eller almennyttige formål skal være angivet i vedtægterne."

Tilsvarende fremgår af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven (som ændret ved cirkulære nr. 17 af 1. marts 2002).

Erik Werlauff anfører på side 500 i Festskrift til Ole Bjørn følgende vedrørende forståelsen af “en vis videre kreds":

“Dette må forstås som en uvis kreds, hvilket også kan udtrykkes som, at “en ikke på forhånd begrænset kreds kan komme i betragtning" og som et krav om" en ubestemt kreds". I retslitteraturen ses dette beskrevet således, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelinger, skal være begrænset efter retningslinjer af objektivt præg, jf. John Engsig m.fl."

Om praksis kan der f.eks. henvises til TfS 1998, 220, hvor Landsskatteretten fandt, at formålet med en forening, som skulle arrangere en festival, så vidt muligt hvert tredje år, som kunne bidrage til at fremme kendskabet til og interessen for national og international, nutidig og ældre kniplekunst og kniplehåndværk, var almennyttigt.

Der kan endvidere henvises til SKM2010.329.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at en forening i forbindelse med opløsning kunne fradrage udlodning af formuen til andre lokale almennyttige foreninger, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 2. Det forhold, at der var tale om et sogn med et indbyggertal på ikke over 2.000, udelukkede ikke, at udlodningen kunne anses for almennyttig. Der blev herved henset til, at der var tale om en afgrænsning efter objektive kriterier, og at det måtte anses for at være en uvis kreds, der vil kunne komme i betragtning, da der ville ske udlodning til tre forskellige lokale foreninger.

Fondens formål er således almenvelgørende eller på anden måde almennyttig. Dvs. at al overskud, der ikke går til sikringen af kapitalandeleen ejet af fonden, udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Ejerskabet af kapitalandele er etableret med henblik på, at Fonden vedvarende kan tilvejebringe kapital til finansiering og realisering af fondens formål, herunder også på den lange bane.

Den kreds af personer mv., der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er ikke afgrænset til en snæver eller nærmere fastsat persongruppe mv. Betingelsen om, at den kreds af personer eller institutioner mv., der kan komme i betragtning ved uddelingerne, skal være afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg, og at uddelingerne skal komme en vis videre kreds til gode, er således opfyldt.

Herudover fremgår det af vedtægternes opløsningsbestemmelse, at en eventuel formue ved opløsning af fonden skal anvendes i overensstemmelse med fondens almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Der ses derfor ikke at være tvivl om, at fondens formål er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

Spørgsmålet er herefter, om gaver fra selskabet til fonden er ydet for at tilgodese spørgerens private interesser.

Som det fremgår af vedtægterne, er der ikke tillagt spørgeren eller for den sags skyld hans familie særlige fordele, hverken i forbindelse med selve gaveydelsen eller ved efterfølgende uddelinger fra fonden. Tillige er spørgeren ikke tillagt den bestemmende indflydelse i fonden. Betingelsen om, at gaver fra selskabet til fonden ikke må ydes for at tilgodese spørgernes private interesser, er således opfyldt.

På baggrund af ovenstående gøres det derfor sammenfattende gældende, at gaver fra selskabet til fonden ikke er ydet for at tilgodese hovedaktionærens private interesser, men derimod alene for at tilgodese fondens almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, hvorfor gaven fra selskabet til fonden ikke vil udløse beskatning af spørger, jf. bl.a. praksis i SKM2009.29.HR. Skatterådet bør på denne baggrund imødekomme anmodningen om tilladelse.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Begrundelse

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6, skal værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab beskattes som udbytte, når gaven ydes i aktionærens ideelle interesse.

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, skal værdien af en gave ved en helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, der som udgangspunkt beskattes som udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6, dog ikke beskattes, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. Det er en betingelse for tilladelse, at aktierne påtænkes overdraget til en fond m.v. med et almennyttigt eller almenvelgørende formål.

Det fremgår af forarbejderne, at vurderingen af, om der skal meddeles tilladelse, skal foretages i overensstemmelse med Skatterådets praksis efter de tidligere gældende regler ved anmodninger om bindende svar om de skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren af en overdragelse af et holdingselskabs aktier til en almennyttig fond.

For at der i disse situationer ikke skete udlodningsbeskatning af aktionæren, var det en betingelse, at aktierne blev givet til en fond, der var almennyttig eller almenvelgørende, således at den interesse, der blev tilgodeset, var aktionærens ideelle interesse i modsætning til vedkommendes personlige eller økonomiske interesse.

Fonden skal således hovedsageligt have et almennyttigt eller almenvelgørende formål, og der må ikke være tale om, at aktionærens personlige eller økonomiske interesse tilgodeses. Fonden kan godt herudover have erhvervsmæssige aktiviteter. Dvs. at erhvervsmæssige aktiviteter ikke i sig selv udelukker, at der kan opnås en godkendelse fra Skatterådet. Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en fond lever op til de angivne betingelser. Det er således ikke muligt generelt at udtale sig om, hvilke formål der må anses for diskvalificerende. Det vil afhænge af de konkrete forhold i den enkelte sag.

Af praksis kan bl.a. nævnes SKM2009.29.HR. I denne sag havde hovedanpartsselskabet ydet en gave til G1 Mission, der var godkendt som almennyttig/almenvelgørende efter bestemmelsen i ligningslovens § 8 A. Højesteret udtalte, at gaver, som gives til en sådan almennyttig forening, som udgangspunkt må forventes at blive ydet ud fra en ideel interesse i at fremme foreningens formål. Højesteret fandt det derudover ikke godtgjort, at gaven var ydet for direkte eller indirekte at tilgodese andre interesser end anpartshaverens ideelle interesse i at fremme foreningens almennyttige formål. Dette gjaldt også, selvom anpartshaverens hustru var medlem af foreningen og virkede som såkaldt "præceptor" til fremme af foreningens aktiviteter. Højesteret fandt det herefter ikke godtgjort, at hovedanpartshaveren havde en sådan direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i at begunstige foreningen, at gaven kunne anses for ydet af ham personligt med den virkning, at der forelå en maskeret udlodning, som er skattepligtig efter ligningslovens § 16 A.

Derudover kan nævnes TfS 2000,874 VLD. I denne afgørelse fastslog Vestre Landsret, at værdien af et gældsbrev, som et selskab overdrog som gave til en af selskabet stiftet fond, ikke kunne anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Ved vurderingen lagde Landsretten bl.a. vægt på, at fondens formål måtte anses for at være af almennyttig eller almenvelgørende karakter. Ved vurderingen blev der endvidere lagt vægt på, at hovedanpartshaveren ikke havde hverken en direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i ydelsen af gaven.

Derudover har Skatterådet i SKM2022.77.SR fundet, at spørgeren ikke skulle udbyttebeskattes, hvis S Holding ApS overdrog alle aktierne i N Holding A/S til en nystiftet fond, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4. Det var Skattestyrelsens opfattelse, at overdragelsen i sagen skete i spørgerens ideelle interesse, og ikke i hans personlige eller økonomiske interesse. Der var henset til, at den påtænkte fond var almenvelgørende/almennyttig, og at der efter fondens vedtægter hverken var tillagt M, som var hovedaktionær i S Holding ApS, eller hans nærtstående særlige rettigheder i fonden, idet de hverken var tillagt ret til uddelinger ved fondens løbende drift eller ved fondens likvidation, ligesom de, såfremt de deltog i fondens bestyrelsen, kun kunne modtage et årligt vederlag, der ikke oversteg, hvad der måtte anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.

Ydermere har Skatterådet bl.a. i SKM2018.79.SR bekræftet, at et holdingselskab kunne overdrage 70 pct. af sine aktier til en fond med et almennyttigt formål uden beskatning af maskeret udlodning for hovedanpartshaverne.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at overdragelsen i den konkrete sag sker i Ansøgernes ideelle interesse, og ikke i deres personlige eller økonomiske interesse. Der er herved henset til, at den påtænkte fond må anses for at have et såvel almenvelgørende som almennyttigt formål, idet det fremgår af fondens vedtægter, pkt. 3, at fonden bl.a. skal yde støtte til videnskabelige, kulturelle, miljømæssige og sociale formål, og at formålet kommer en videre kreds til gode.

Derudover er der henset til, at der ikke i fondens vedtægter er tillagt stifteren eller dennes familie særlige rettigheder. Endvidere er der ikke omstændigheder i sagen, der taler for, at den pågældende overdragelse af aktier til den påtænkte fond foretages i hovedaktionærens personlige eller økonomiske interesse.

Det lægges desuden til grund for besvarelsen, at den pågældende fond opfylder betingelserne i erhvervsfondsloven, herunder både erhvervsfondslovens § 1, stk. 2, hvoraf det bl.a. fremgår, at formuen skal være udskilt fra stifterens formue til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål, samt erhvervsfondslovens kapitel 7 om ledelseshverv.

På baggrund af ovenstående indstiller Skattestyrelsen, at tilladelsen gives, således at Spørger ikke beskattes, når H1 HOLDING ApS overdrager kapitalandele i G1 ApS, G2 ApS og G3 ApS til fonden.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at den ønskede tilladelse gives.