Parter

A

(v/advokat Kasper Kelm Demant)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Amanda Nordstrøm Emdal)

Denne afgørelse er truffet af dommer

Gry Berdiin.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 10. februar 2021.

Sagen drejer sig om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser for årene 2012-2014.

A har fremsat påstand om, at skattemyndighederne tilpligtes at genoptage As skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014 ekstraordinært.

Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

A har oplyst, at han i perioden fra 2006-2010 gennemgik flere undersøgelser og operationer på grund af sygdom i sine øjne. Der er under sagen fremlagt bl.a. en henvisning fra øjenlæge til hospital og en indkaldelse til øjenoperation.

Af en udskrift fra det centrale personregister fremgår, at A bl.a. har haft følgende folkeregisteradresser:

"Adresse                           …  Gældende   fra    Til

…

Y9-adresse (Y2-by)            … 01.04.2017          28.02.2021

Adresse Ukendt (Y3-by)      … 01.05.2015          01.04.2017

                                        … 14.02.2017          14.02.2017 Forsvundet/Genfundet

Y4-adresse (Y3-by)            … 01.05.2014          01.05.2015

Y5-adresse (Y6-by)             … 01.01.2008          01.05.2014"         

I januar 2014 ansøgte A om kontanthjælp, og ved brev af 9. januar 2014 adresseret til Y5-adresse, anmodede Y6-by Kommune om yderligere dokumentation til brug for behandlingen af ansøgningen.

Ved brev af 20. januar 2014 skrev Y3-by Kommune til A, PB, Y7-adresse, og oplyste, at kommunen i forbindelse med anmeldelsen af As flytning til denne adresse, afventede svar på en logiværterklæring, før kommunen kunne tage stilling til, om flytningen kunne registreres.

Ved brev af 22. januar 2014 sendt til A, VH, Y8-adresse, bekræftede G4-virksomhed, at A havde tilmeldt sig som ledig den 21. januar 2014.

Y6-by Kommune meddelte afslag på kontanthjælp ved brev af 19. februar 2014 sendt til Y5-adresse. Afslaget blev meddelt under henvisning til, at dokumentation på tvangsauktion fortsat ikke var indleveret. Ved brev sendt til samme adresse den 25. februar 2014 oplyste Y6-by Kommune, at man nu havde modtaget den manglende dokumentation, men at man for at træffe en ny afgørelse manglede yderligere dokumentation. Ved brev af 13. marts 2014, der også blev sendt til Y5-adresse, meddelte Y6-by Kommune afslag på kontanthjælp, idet dokumentation fortsat ikke var modtaget.

Den 12. maj 2014 kvitterede Y3-by Kommune for As flytteanmeldelse fra Y5-adresse, til Y4-adresse. Kvitteringen blev sendt til Y5-adresse. Ved brev af 19. juni 2014 sendt til A på adressen Y5-adresse, gjorde kommunen ham opmærksom på, at han ikke ville blive tilmeldt adressen Y4-adresse, idet logiværterklæring ikke var blevet returneret af lejer/ejer af ejendommen.

Ved henvendelser af 24. oktober 2016 og 14. november 2016 blev A af Y3-by Kommune opfordret til at melde flytning, idet han siden 1. maj 2016 var registreret med ukendt adresse. Ved agterskrivelse af 11. januar 2017 meddelte kommunen, at hvis man ikke hørte fra A senest den 25. januar 2017, ville han blive registreret som forsvundet i CPR, og at dette ville betyde, at betalingskort til banken og sundhedskort blev lukket.

Af flytteanmeldelse af underskrevet den 6. april 2017 fremgår det, at A pr. 1. april 2017 anmeldte flytning til adressen Y9-adresse.

A oplevede, at han i 2018 var udsat for digital stalking af en tidligere kæreste, og der er fremlagt en mailkorrespondance af 15. oktober 2018 med G1-virksomhed og en mailkorrespondance i perioden 20.-27. december 2018 med en politiassistent fra Y10-område Politi til belysning heraf.

Der er fremlagt CVR-udskrift for As enkeltmandsvirksomhed, G2-virksomhed, herunder med oversigt over tidligere navne og adresser.

Der er fremlagt bankkontoudskrifter for de af sagen omhandlede år.

Der er endvidere fremlagt oplysninger fra As elektroniske skattemappe i TastSelv.

Den 19. november 2018 anmodede A om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomstårene 2013-2016. Han blev af Skattestyrelsen anmodet om supplerende oplysninger, som han fremsendte ved mail af 31. december 2018, hvor han tillige anmodede om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2012. Skattestyrelsens forslag til afgørelse blev fremsendt den 7. januar 2019, og det fremgik heraf, at Skattestyrelsen ikke ville genoptage skatteansættelserne. Skattestyrelsen traf afgørelse den 4. april 2019 i overensstemmelse med det fremsendte forslag. A påklagede afgørelsen til Skatteankenævnet.

Skatteankenævnet traf afgørelse den 11. november 2020. Skatteankenævnet stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2012-2014, som denne sag vedrører.

Af afgørelsen fremgår bl.a.:

"Faktiske oplysninger

Klageren har for indkomståret 2012 modtaget A-indkomst med 110.856 kr. og har ikke selvangivet overskud af selvstændig virksomhed.

Klageren har ikke for indkomstårene 2013 - 2016 modtaget A-indkomst eller selvangivet overskud af selvstændig virksomhed.

Klagen har om sine indtægtsforhold i indkomstårene 2012 - 2016 oplyst følgende:

’’(…) Fra 2013-2016 levede jeg af hvad andre havde smidt ud og jeg begyndte at sælge alle tingene på dag til dag markeder rundt omkring. Jeg havde ikke nogen bank og dem jeg omgikkes med var ej heller de bedste kort i banken men alligevel formåede vi at have et godt liv på alle måder.(…)’’

Indkomståret 2012

Klageren har ikke indsendt selvangivelse for indkomståret 2012.

SKAT har derfor, den 14. oktober 2013, foreslået at fastsætte overskud af klagerens virksomhed til 215.000 kr.

SKAT’s begrundelse:

Overskud af virksomhed/udlejningsejendom er skønnet ud fra dine personlige skatteoplysninger. Vi har især lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug har vi brugt 201.000 kr. Vi har støttet os til gennemsnitligt årligt forbrug ifølge (red. information 8 fjernet)s beregninger. De viser, at gennemsnitligt forbrug for 2010 prisfremskrevet til 2012 er på 201.070 kr. for en person. Du kan se (red. information 8 fjernet)s beregninger på (red. information 2 fjernet). Der er ikke taget hensyn til eventuelt øvrige personer i husstanden, da SKAT ikke ved, om der er fælles økonomi.

SKAT har ikke modtaget indsigelser til forslaget, og årsopgørelse for indkomståret 2013 i overensstemmelse med forslaget er tilgængelig i klagerens skattemappe den 13. november 2013.

Indkomståret 2013

Klageren har ikke indsendt selvangivelse for indkomståret 2013.

SKAT har derfor, den 5. februar 2015, foreslået at fastsætte overskud af klagerens virksomhed til 210.000 kr.

SKAT’s begrundelse:

’’(…) Overskud af virksomhed/udlejningsejendom er skønnet ud fra dine personlige skatteoplysninger. Vi har især lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug har vi brugt 205.000 kr. Vi har støttet os til gennemsnitligt årligt forbrug ifølge (red. information 8 fjernet)s beregninger. De viser, at gennemsnitligt forbrug for 2011 prisfremskrevet til 2013 er på 205.065 kr. for en person. Der er ikke taget hensyn til eventuelt øvrige personer i husstanden, da SKAT ikke ved, om der er fælles økonomi. Beregningerne er foretaget på (red. information 8 fjernet)s hjemmeside i marts 2014. (red. information 8 fjernet) har på daværende tidspunkt ikke taget højde for en eventuel udvikling i husstandsindkomsterne. Du kan se (red. information 8 fjernet)s beregninger på (red. information 1 fjernet)(…)’’

SKAT har ikke modtaget indsigelser til forslaget, og årsopgørelse for indkomståret 2013 i overensstemmelse med forslaget er tilgængelig i klagerens skattemappe den 8. marts 2015.

Indkomståret 2014

Klageren har ikke indsendt selvangivelse for indkomståret 2014.

SKAT har derfor, den 2. december 2015, foreslået at fastsætte overskud af klagerens virksomhed til 200.000 kr.

SKATs begrundelse:

’’(…)Overskud af virksomhed/udlejningsejendom er skønnet ud fra dine personlige skatteoplysninger. Vi har især lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug har vi brugt 203.000 kr. Vi har støttet os til gennemsnitligt årligt forbrug ifølge (red. information 8 fjernet)s beregninger. De viser, at gennemsnitligt forbrug for 2012 prisfremskrevet til 2014 er på 203.400 kr. for en person. Der er ikke taget hensyn til eventuelt øvrige personer i husstanden, da SKAT ikke ved, om der er fælles økonomi. Beregningerne er foretaget på (red. information 8 fjernet)s hjemmeside i marts 2015. (red. information 8 fjernet) har på daværende tidspunkt ikke taget højde for en eventuel udvikling i husstandsindkomsterne. Du kan se (red. information 8 fjernet)s beregninger på (red. information 2 fjernet).(…)’’

SKAT har ikke modtaget indsigelser til forslaget, og årsopgørelse for indkomståret 2014 i overensstemmelse med forslaget er tilgængelig i klagerens skattemappe den 10. januar 2016.

Indkomståret 2015

Klageren har ikke indsendt selvangivelse for indkomståret 2015.

SKAT har derfor, den 6. marts 2017, foreslået at fastsætte overskud af klagerens virksomhed til 205.000 kr.

SKATs begrundelse:

’’(…)Overskud af virksomhed/udlejningsejendom er skønnet ud fra dine personlige skatteoplysninger. Vi har især lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug har vi brugt 190.000 kr. Vi har støttet os til gennemsnitligt årligt forbrug ifølge (red. information 8 fjernet)s beregninger. De viser, at gennemsnitligt forbrug for 2014 prisfremskrevet til 2015 er på 191.844 kr. for en person. Vi har ikke taget hensyn til eventuelt øvrige personer i husstanden, da vi ikke ved, om der er fælles økonomi. Beregningerne er foretaget på (red. information 8 fjernet)s hjemmeside i august 2016. (red. information 8 fjernet) har på daværende tidspunkt ikke taget højde for en eventuel udvikling i husstandsindkomsterne og der er derved benyttet et gennemsnitligt prisindeks i perioden januar - december 2015 ganget med forbrugerpriserne for indkomståret 2014. Tallene fremgår af (red. information 8 fjernet)s hjemmeside (red. information 1 fjernet)(…)’’

SKAT har ikke modtaget indsigelser til forslaget, og årsopgørelse for indkomståret 2015 i overensstemmelse med forslaget er tilgængelig i klagerens skattemappe den 4. april 2017.

Indkomståret 2016

Klageren har ikke indsendt selvangivelse for indkomståret 2016.

SKAT har derfor, den 30. november 2017, foreslået at fastsætte overskud af klagerens virksomhed til 185.000 kr.

SKATS begrundelse:

’’(…)

Overskud af virksomhed/udlejningsejendom er skønnet ud fra dine personlige skatteoplysninger. Vi har især lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug. Som passende privatforbrug har vi brugt 190.000 kr. Vi har støttet os til gennemsnitligt årligt forbrug ifølge (red. information 8 fjernet)s beregninger. De viser, at gennemsnitligt forbrug for 2015 prisfremskrevet til 2016 er på 192.397 kr. for en person. Vi har ikke taget hensyn til eventuelt øvrige personer i husstanden, da vi ikke ved, om der er fælles økonomi. Beregningerne er foretaget på (red. information 8 fjernet)s hjemmeside i maj 2017. (red. information 8 fjernet) har på daværende tidspunkt ikke taget højde for en eventuel udvikling i husstandsindkomsterne og der er derved benyttet et årsgennemsnitligt prisindeks for 2016 ganget med forbrugerpriserne for indkomståret 2015. Tallene fremgår af (red. information 8 fjernet)s hjemmeside (red. information 1 fjernet)

(…)’’

SKAT har ikke modtaget indsigelser til forslaget, og årsopgørelse for indkomståret 2016 i overensstemmelse med forslaget er tilgængelig i klagerens skattemappe den 9. januar 2018.

Klageren har den 19. november 2018 anmodet Skattestyrelsen om at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2013 - 2016.

Af anmodningen fremgår følgende:

’’(…)Jeg gik på tvang med mit hus i 2013 og har efterfølgende ikke haft noget indkomst som lønmodtager eller eget erhverv og fra 2013 og til i dag har jeg ikke haft nogen bankkonto.

Havde tidligere F1-bank men de lukkede min konto og det har ikke været muligt at åbne kontoen ved F1-bank igen.

Har levet på må og få med familie og venners gode hjælp.(…)’’

Ved brev af den 12. december 2018 har Skattestyrelsen anmodet klageren om at indsende bankkontoudskrifter for perioden 1. januar 2015 - 31. december 2016 samt oplyse om og dokumentere hvilken en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 der anses for opfyldt i forbindelse med anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012 - 2014.

Klageren har i mail af den 31. december 2018 oplyst, at, han ikke har bankkontoudskrifter for perioden 1. januar 2015 - 31. december 2016, og at han opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 om, at der er indtrådt ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.

Klageren har vedlagt bankkontoudskrifter for indkomstårene 2012 - 2014.

Klageren har i mail af den 1. marts 2019 indsendt bankkontoudskrifter for 2015 og 2016 og oplyst følgende:

"(…)I 2015 og 2016 har jeg levet af gode venners og min families hjælp og derudover har jeg ind i mellem kørt på følgende markeder:

(red. information 3 fjernet)

Ikke et decideret kræmmermarked men (red. information 3 fjernet) var/ er et sted hvor kræmmere kan stille op onsdag og lørdag hele året. Det ligger imellem Y12-område.

(red. information 4 fjernet) - onsdag og lørdag

Søndagsmarked ved (red. information 5 fjernet)

Frem til april 2015 boede jeg på Y11-vej med min kæreste. I maj 2015 lånte jeg et værelse ved et vennepar på Y13-vej og her boede jeg indtil jeg lånte et sommerhus af familien hvor jeg har adresse nu.

Vil tro at jeg samlet for hhv 2015 og 2016 har solgt varer for ca. kr. 3.000,- pr. måned(…)".

SKAT har den 7. januar 2019 sendt et forslag, hvori der gives afslag på at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 - 2016.

SKAT har den 4. april 2019 sendt en afgørelse, hvori der gives afslag på at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2012 - 2016

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012 - 2014, og ordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2015 - 2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

’’(…) Indkomstårene 2012 - 2014

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene

2012-2014 udløb henholdsvis den 1. maj 2016 (2012), 1. maj 2017 (2013) og 1. maj 2018 (2014). Fristen er således overskredet, og anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Du har i mail af 31. december 2018 oplyst, at du opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 uden at indsende nærmere dokumentation eller forklaring.

Skattestyrelsen kender således ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Det er desuden Skattestyrelsens opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da vi ved den skønsmæssige ansættelse for indkomstårene 2012-2014 ikke har begået fejl eller har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse. Ansættelsen er skønnet ud fra de oplysninger, vi har haft på tidspunktet for ansættelsen. Det er også Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke i øvrigt er forhold, der kan karakteriseres som særlige omstændigheder.

Skattestyrelsen foreslår derfor, at skatteansættelsen for indkomstårene 2012-2014 ikke genoptages ekstraordinært, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Indkomstårene 2015 og 2016

Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2015 og 2016 er indsendt inden for fristen for ordinær genoptagelse, se skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Du oplyser blandt andet i mail af 31. december 2018, at du i perioden 2013 - 2016 har levet af, hvad andre havde smidt ud og begyndte at sælge alle tingene på dag til dag markeder rundt omkring. Endvidere oplyser du også, at du ikke har bankkontoudskrifter for perioden 1. januar 2015 - 31. december 2016, at F1-bank har lukket din konto, og at du intet engagement har med dem i dag ud over et mellemværende i forbindelse med tvangsauktionen i 2013.

Ifølge vores oplysninger fremgår det af F1-banks indberetninger, at indestående på konto (red. information 6 fjernet) pr. 31. december 2015 og 2016 udgør -296 kr. og -641 kr. hvilket indikerer, at der har været aktivitet på kontoen.

Da vi ikke har modtaget bankkontoudskrifterne samtidig med, at du ikke har oplyst om resultatet af dine erhvervsmæssige aktiviteter (salg af ting på dag til dag markeder), mener vi ikke, at du har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en genoptagelse.

Skattestyrelsen foreslår derfor, at skatteansættelsen for indkomstårene 2015 og 2016 ikke genoptages, se skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Skattestyrelsens endelige afgørelse.

Indkomstårene 2012 - 2014

Da vi ikke har modtaget dokumentation for, at der foreligger særlige omstændigheder som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, af dine skatteansættelser for indkomstårene 2012 - 2014, er det Skattestyrelsens endelige afgørelse, at vi ikke kan genoptage dine skatteansættelser for indkomstårene 2012 - 2014, se endvidere afsnit 1.4.

Indkomstårene 2015 og 2016

Da vi ikke har modtaget oplysninger af faktisk eller retlig karakter, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, som kan begrunde en ændring af dine skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016, er det Skattestyrelsens endelige afgørelse, at vi ikke kan genoptage dine skatteansættelser for indkomstårene 2012 - 2014, se endvidere afsnit 1.4.

I den forbindelse henviser vi til, at vi ikke har modtaget skatteregnskaber for indkomstårene 2015 og 2016 som er udarbejdet efter reglerne i bogføringsloven (daglige kasseafstemninger, løbende bogføring m.m..(..)’’

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2012 - 2016 genoptages.

Klageren har anført følgende:

’’(…)

Ifølge SKAT er mit resultat i virksomhed i perioden 2012 til 2016 skønnet ud fra at resultatet giver plads til et passende privatforbrug? Alene denne konklusion er for mig en gåde?

Ekstraordinær genoptagelse af resultat af virksomhed for indkomstårene 2012 til 2016. Jeg mener at jeg opfylder betingelserne for en ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2012 til 2016 idet SKAT alene har skønnet mit overskud i virksomhed ud fra hvad et passende privatforbrug er og ikke lagt bankudskrifter evt. faste udgifter/ boligudgifter mv. til grund eller i det hele taget har taget mine bemærkninger med i deres konklusion.

Jeg har klaret mig igennem med venners og families hjælp og ikke tjent i nærheden af hvad SKAT har estimeret og jeg vil derfor heller ikke acceptere at jeg skal betale skat af penge jeg ikke har tjent.

Som jeg har skrevet har mit "overskud" eller hvad vi skal kalde det - mit forbrug til mig selv hver måned været på ca. kr. 3.000 hvilket stemmer meget godt overens med at jeg ikke havde midler til at leje et værelse eller en bolig.

SKAT har skønsmæssigt sat overskud i virksomhed til følgende:

2012  - 215.000 kr.

2013  - 210.000 kr.

2014  - 200.000 kr.

2015  - 205.000 kr.

2016  - 185.000 kr.

Forstår ikke sammenhængen?

I 2012 var jeg på sygedagpenge idet huset som jeg havde købt var fyldt med skimmelsvamp.

Det viste sig at skimmelsvampen bl.a. påvirkede mine øjne i en sådan grad at jeg dannede kalk på oversiden af hornhinden hvilket jeg i de følgende år i faste intervaller blev opereret for.

Det var min hensigt at etablere mig med selvstændigt erhverv i 2012 men jeg kom aldrig i gang - jeg havde ikke kræfterne eller overskuddet da det kom til stykket hvilket også var grunden til at jeg lod huset gå på tvang i 2013. Hvilket jeg også har gjort SKAT opmærksom på.

Kan se at jeg af Y3-by kommune i perioden fra 1. maj 2015 og frem til foråret 2017 har været registeret i CPR på ukendt adresse.

Til sammenligning:

I 2017 etablerede jeg G2-virksomhed med fast lokation og efter samtale med en kvinde fra SKAT indbetalte jeg ud fra kasseklasse for 2017 og 2018 i januar 2019 kr. 35.000 til dækning af moms for begge år. Idet jeg valgte at registrere mig med alm. moms og ikke efter brugt momsreglerne.

Min intension er at ændre det til "brugt moms ordningen" når omsætningen ligger på 1. mil. plus.

Jeg betaler moms for G2-virksomhed månedsvis bagud i 2019. Og min omsætning for 2017 og 2018 giver et meget godt billede af at det er fuldkommen urealistisk at jeg skulle have haft et overskud/ forbrug i den størrelse som SKAT/ IK hævder. Med fast lokation/ butik havde jeg følgende resultater for 2017/ 2018

Omsætning for 2017 var 137.467,- og resultat var minus kr. 46.691,Omsætning for 2018 var 326.476,- og resultat var kr. 28.731,-

Og revisor har modtaget bilag/ kassekladde med henblik på at få lavet regnskab for begge år.

G2-virksomhed betaler mig kr. 5.000,- pr. mdr. og jeg har pr. 1. maj 2019 lejet et lille sommerhus til kr. 2.600,- pr. mdr. inkl. forbrug hvilket giver mig 2.400 at leve for og uanset hvad andre kan og ikke kan så er denne løsning også en mulighed specielt med henblik på at jeg "skralder". (…)’’

Klagerens repræsentants bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag:

’’(…)

1.  PÅSTAND

Der fremsættes i forbindelse med nærværende bemærkninger påstand om, at indkomstårene 2012, 2013 og 2014 skal genoptages ekstraordinært grundet særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

Der fremsættes endvidere påstand om, at indkomstårene 2015 og 2016 skal genoptages grundet nye oplysninger jf. skatteforvaltningsloven § 26.

2.  SAGENS FAKTISKE FORHOLD

A har i de omhandlende indkomstår levet et liv, som ikke ligner det liv, som leves af den gennemsnitlige dansker. Et liv præget af mentale og fysiske udfordringer, som har distanceret ham fra de normer, som prægede hans liv i tidligere år. Et liv langt væk fra trygge rammer, uden egen bolig, fast arbejde og med en indkomst der ikke kunne række længere end det absolut nødvendige i dagligdagen.

A ejede i perioden op til de omhandlende indkomstår en bolig, som blev solgt på tvangsauktion. Han har forklaret, at boligen havde gjort ham syg på grund af skimmelsvamp og at han derfor inden tvangssalget boede hos hans veninde JL på adressen Y14-adresse. Her boede han indtil han i januar 2014 flyttede sammen med hans daværende kæreste i hendes bolig på adressen Y4-adresse. Da A ikke havde nogen indkomst, var han ikke i stand til at bidrage til huslejen, hvilket resulterede i, at han blev bedt om at flytte fra adressen, ca. 6 måneder efter han var flyttet ind. Deres forhold ophørte i forbindelse hermed.

JL tilbød herefter, at A kunne flytte ind hos hende igen. Hun var i mellemtiden flyttet til en ny adresse på Y15-adresse sammen med hendes kæreste, hvor A fik lov til at låne et værelse samt plads i en garage, hvor han kunne opmagasinere ting og sager, som han fandt på gaden, og som han kunne sælge på diverse kræmmermarkeder.

A boede på Y15-adresse indtil han i 2016 flyttede ind i et sommerhus på hans nuværende adresse Y9-adresse. Sommerhuset blev købt på tvangsauktion af hans far i 2010.

3. YDERLIGERE ANBRINGENDER

3.1.1 Særligt vedrørende 2015-2016

Hvis en borger ønsker ansættelsen af en indkomst ændret, så skal der senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb anmodes om genoptagelse af ansættelsen. Borgeren har retskrav på genoptagelse af ansættelsen, hvis der fremlægges retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring. Se hertil Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2. Hvis de nu fremlagte oplysninger ikke tidligere har dannet grundlag for ansættelsen, kan de give adgang til genoptagelse. Det er tilstrækkeligt, at borgeren med de nu fremlagte oplysninger sandsynliggør, at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindeligt blev foretaget.

SKAT har i årene foretaget en skønsmæssig ansættelse af As indkomst. Der er i forbindelse med den skønsmæssige forhøjelse lagt vægt på, at resultatet ifølge Skattestyrelsen giver plads til et passende privatforbrug. Til fastsættelse af privatforbruget har Skattestyrelsen anvendt tal fra (red. information 8 fjernet).

Indledningsvist så skal vi bemærke, at en sådan skønsudøvelse ikke alene kan ske på grundlag af et abstrakt gennemsnitstal. Vi skal i den forbindelse henvise til SKM2018.59.BR. Her udtaler byretten i sin afgørelse, at skønnet bør udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkrete skatteyder (...) har haft til rådighed/i privatforbrug i det/de foregående år.

Ved vurderingen af, hvad der skal anses som et passende privatforbrug for A, skal der derfor naturligvis tages udgangspunkt i hans konkrete forhold. Eksempelvis så bør det indgå i vurderingen, at han ikke har haft nogen udgifter til husleje i de pågældende år. Denne oplysning har ikke været kendt for SKAT på afgørelsestidspunktet.

A har i øvrigt forklaret, at han i årene, som supplement til hans forbrug, har “skraldet" mad. Skraldning er en betegnelse for at gennemsøge affald med det formål, at finde stadig brugbare varer, som oftest er madvarer. Skraldning har vundet stor udbredelse i Danmark og, er ikke usædvanligt i flere kredse.

Ovennævnte forhold har naturligvis betydet, at As behovmæssige privatforbrug har været langt mindre end det privatforbrug, som man finder hos den gennemsnitlige dansker.

A har i forbindelse med sagen forklaret, at han i årene har tjent ca. 3.000 kr. pr. måned i forbindelse med salg af brugte møbler, som andre mennesker havde smidt ud eller givet væk. Hertil har han endvidere forklaret, at da salget begyndte at ligne noget, som han kunne leve af, så valgte han i 2017 at etableret virksomheden “G2-virksomhed", hvortil han lejede sig ind i faste lokaler på adressen Y16-adresse. Han har i den forbindelse oplyst, at virksomheden i 2017 og 2018 havde en omsætning på henholdsvis 137.467 kr. og 326.476 kr., og et resultat på henholdsvis - 46.961 kr. og 28.731 kr. Det må naturligvis antages, at As aktivitet med salg af møbler har været betydeligt mere organiseret og planlagt med henblik på at opnå et overskud, end i tiden før etableringen af G2-virksomhed. Det forekommer således usandsynligt, at A skulle have haft et overskud af virksomhed i 2015 og 2016 på henholdsvis 205.000 kr. og 185.000 kr. som skønnet af SKAT. SKAT har i forbindelse med sit skøn, af gode grunde, ikke haft mulighed for at inddrage disse oplysninger, hvorfor også disse bør behandles som nye oplysninger.

Med udgangspunkt i ovenstående oplysninger er det vores opfattelse, at man i årene med rette kan fastsætte As privatforbrug til:

36.272 kr. i 2015

36.507 kr. i 2016

Det er hermed vores helt klare opfattelse, at A har fremlagt oplysninger i sagen af faktisk karakter, som kan begrunde en genoptagelse/ændring af Skattestyrelsens skatteansættelse i årene.

3.2 Særligt vedrørende 2012-2014

Hvis A ønsker at ændre sin skat i indkomstårene 2012-2014, så kræver det ifølge skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, at der foreligger særlige omstændigheder.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 8, at bestemmelsen er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 35 (indsat ved lov nr. 410 af 2. juni 2003) jf. lovforslagets § 1, nr. 2 fremgår blandt andet:

’’Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder".

Det følgende fremgår endvidere af bemærkningerne:

’’Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen".

Det gøres gældende, at der i nærværende sag foreligger sådanne særlige omstændigheder, at det må anses for åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelserne i de omhandlende år.

Vi skal i forbindelse med ovenstående anbringender henvise til afgørelsen i SKM2014.637.LSR. Her havde Skattestyrelsen foretaget en forhøjelse af klagerens indkomst på baggrund af et tilsyneladende lavt privatforbrug. Det viste sig imidlertid, at klageren i det omhandlende indkomstår havde modtaget en skattefri arv fra sin farfar, og at hans privatforbrug derfor var betydeligt højere end det, som Skattestyrelsen havde lagt til grundlag for sin Skatteansættelse.

Landsskatteretten udtalte i forbindelse med sin afgørelse, at selvom der ikke var begået myndighedsfejl fra SKATs side, så forelå der efter rettens opfattelse sådanne særlige omstændigheder, at det måtte anses for åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen for klageren, da ansættelsen var baseret på et klart urigtigt grundlag. Der blev i den forbindelse lagt vægt på den skattefri arv, som klageren havde modtaget fra sin farfar.

Det vores opfattelse, at når der tages hensyn til As egentlige leveforhold og dertilhørende leveomkostninger, så ses det tydeligt, at SKATs skatteansættelser var baseret på et klart urigtigt grundlag. Det må således som i den ovenfor nævnte afgørelse anses for åbenbart urimeligt, at opretholde skatteansættelserne i de omhandlende år. Der skal i den forbindelse lægges vægt på, at hans nødvendige privatforbrug har været langt under det gennemsnitlige privatforbrug i Danmark. Med udgangspunkt i A faktiske forhold er det således vores opfattelse, at man i årene kan fastsætte As privatforbrug til:

23.438 kr. i 2012

37.047 kr. i 2013

36.038 kr. i 2014

Vi skal hertil bemærke at

•       As indkomst fra salg af brugte møbler kan opgøres til ca. 36.000 kr. i indkomstårene.

•       A ikke har haft udgifter til husleje i de omhandlende indkomstår.

•       A i årene har suppleret sit privatforbrug med “skraldemad", som er smidt ud af supermarkeder og lignende.

•       A generelt har levet et liv, som er atypisk i forhold til den gennemsnitlige dansker.

•       A i lange perioder ikke har haft nogen bankkonto.

•       Skattestyrelsens skatteansættelser i årene 2012-2014 samlet udgør 625.000 kr., hvilket er en difference på 517.000 i forhold til As egentlige privatforbrug i årene, som kan opgøres til 108.000 kr. (3 x 36.000 kr.).

(…)’’

Skatteankenævn Vestsjællands afgørelse

En skattepligtig der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016 på den skattepligtiges initiativ således være sendt til SKAT senest henholdsvis den 1. maj 2017, den 1. maj 2018, den 1. maj 2019 og den 1. maj 2020.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016 blev modtaget den 19. november 2018.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012 blev modtaget under Skattestyrelsens sagsbehandling.

Indkomstårene 2012, 2013 og 2014

Anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2013 og 2014 er således modtaget af Skattestyrelsen efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse.

En anmodning om genoptagelse, der er indgivet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, kan imødekommes i tilfælde, der opfylder en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse bestemmelser.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der efter anmodning fra den skattepligtige gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Om der foreligger særlige omstændigheder beror på en konkret vurdering. Bestemmelsen finder bl.a. anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand, fejl begået af skattemyndighederne, hvor disse fejl kan anses for ansvarspådragende, eller andre særlige omstændigheder der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Nævnet finder ikke, at der forligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for sin påstand henvist til SKM2014.637.LSR.

Nævnet finder ikke, at denne afgørelse er sammenlignelig med den påklagede sag.

I sagen SKM 2014.637LSR blev der givet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, fordi der ikke var taget hensyn til en arv. I denne sag var anmodningen fremsat inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Klageren har udelukkende fremsendt kontoudskrifter for indkomstårene.

Nævnet finder, at SKATs skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed på henholdsvis 215.000 kr., 210.000 kr. og 200.000 kr. for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 ligger inden for den skønsmargin forvaltningen har, når klageren ikke har selvangivet for det pågældende indkomstår, og SKAT især har lagt vægt på, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug.

Årsopgørelsen for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 blev lagt i klagerens skattemappe henholdsvis den 13. november 2013, den 8. marts 2015 og den 10. januar 2016. Klageren må derfor senest på dette tidspunkt anses for at være kommet til kundskab om ændringen af hans skatteansættelse. Klageren har ikke dokumenteret, at genoptagelsesanmodningen er fremsat senest 6 måneder efter, at klageren er kommet til kundskab om det forhold der begrunder ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Der foreligger ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation fra fristen.

Skatteankenævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Indkomstårene 2015 og 2016

Genoptagelsesanmodningen for indkomstårene 2015 og 2016 ligger indenfor den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det er repræsentantens opfattelse, at der ikke er taget udgangspunkt i klagerens konkrete økonomiske forhold. Det er eksempelvis ikke indgået i vurderingen, at klageren ikke har haft nogen udgifter til husleje i de pågældende år.

Repræsentanten fremhæver i øvrigt, at virksomheden i 2017 og 2018 havde et resultat på henholdsvis - 46.961 kr. og 28.731 kr. og at privatforbruget kan opgøres til 36.272 kr. i 2015 og til 36.507 kr. i 2016.

På et møde med nævnet i oktober 2020 har klageren oplyst, at han via en veninde i februar 2015 har fået udbetalt et arveforskud fra sin far på 59.800 kr. Der er desuden fremlagt en udateret håndskreven bekræftelse fra den pågældende veninde.

Nævnet finder, at klageren i forbindelse med anmodningen om genoptagelse af skatteansættelserne har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring.

Der er lagt vægt på, at Skattestyrelsen efter de foreliggende oplysninger ikke ses at have foretaget en vurdering af, om det af klageren oplyste, om at han i 2015 og 2016 ikke har haft nogen boligudgifter og kun meget begrænsede leveomkostninger, kan lægges til grund ved beregningen af hans privatforbrug for de pågældende år.

Der er desuden henset til, at det af de foreliggende oplysninger ikke fremgår, hvorvidt oplysningen om arveforskud i 2015 har været fremlagt for Skattestyrelsen inden udløbet af den ordinære frist for genoptagelse, og om der i givet fald er foretaget en vurdering af, om oplysningen kan lægges til grund ved beregningen af klagerens privatforbrug.

Skatteankenævnet pålægger derfor Skattestyrelsen at genoptage klagerens skatteansættelse for 2015 og 2016."

Forklaringer

A, NK og MS har afgivet forklaring.

A har forklaret, at han har en genbrugsbutik i Y17-by i dag. Den startede han i 2018. Han startede i 2017 et andet lille sted i y18-by. Da han havde været i gang i nogle måneder, kunne han se, at det ikke gik. Han fandt derfor et andet sted i sommeren 2017; en gammel købmandsbutik, som han flyttede til.

Han har tidligere haft en øjenlidelse, men det har han ikke længere. Det kom næste lige efter, at han havde købt sit hus i Y20-by omkring 2006. Han begyndte at få svære smerter og kunne ikke arbejde ved sin pc, hvilket han havde gjort hele sit liv. Han blev opereret første gang i 2006 eller 2007. Han gik til mange undersøgelser og blev undersøgt og behandlet flere steder. Han blev seneste opereret i 2011 eller 2012. I dag har han ikke problemer. Da han var i huset, påvirkede det ham rigtig meget. Han skulle på sygedagpenge, og det havde han aldrig prøvet før. Han havde været vant til at klare sig selv, og det kunne han pludselig ikke længere.

Huset i Y20-by var et renoveringsprojekt, og han var klar over, at der skulle laves en masse. Alt blev flået ud. Huset lå fint med en dejlig grund. Vægge blev revet ned, og gulve blev taget op. Badeværelset var også i en meget dårligere stand end først antaget, så det skulle også laves. Det var for stort til ham, og han måtte give op. Han blev træt og irriteret. Det kom til en tvangsauktion. Han kunne ikke bede om flere penge hos familien. Han spillede virkelig meget på det tidspunkt, og der var mange penge, der blev brugt til spil. Han lånte penge af sin far, men han kunne ikke blive ved. Han havde købt huset for (red. information 9 fjernet)., men med alle de udfordringer, som huset havde, så måtte han give op. Huset blev solgt på tvangsauktion for 25.000 kr. og det knækkede ham helt, at det ikke var mere værd.

Inden tvangsauktionen i maj/juni 2013 var han allerede i foråret 2013 flyttet til en veninde, men han anmeldte ikke en ny adresse, for han vidste ikke, hvor lang tid han skulle være der. Han skulle bare væk fra huset, og hvis han bare skulle være hos sin veninde i en kort periode, så var der ikke grund til at sætte alt muligt i værk. Men da huset blev solgt for den pris på tvangsauktionen, så kunne det hele være lige meget, og han gav op.

Om flytteanmeldelsen, bilag 34, har han forklaret, at han anmeldte flytning til Y9-adresse i Y3-by pr. 1. april 2017, men han var flyttet dertil allerede i 2016. Det viste sig, da han skulle anmelde flytning, at han skulle han kæmpe for det, for han var pludselig væk i systemet. Det var noget af en kamp, og det tog en del måneder at få lov til at komme tilbage i systemet og i det hele taget vise, hvem han var. Det kunne derfor først lade sig gøre at melde flytning fra 1. april 2017. I perioden, fra han flyttede fra huset i Y20-by, og indtil han anmeldte flytning til Y9-adresse, havde han nok boet 10 forskellige steder. Han betalte ikke husleje, hvor han boede, og det var også en af årsagerne til, at han boede så mange steder. Når han ikke kunne betale, blev han kylet ud. Det var psykisk hårdt, men han tænkte ikke så meget over det dengang. Hvis han boede et sted i 14 dage, så var det det. Så måtte han finde noget andet.

Han modtog aldrig brevet fra Y3-by Kommune, bilag 14, for det blev sendt til Y5-adresse, og der var han ikke. Han var ikke klar over, at der skulle laves en logiværterklæring. Han kan ikke huske, om beboeren på Y11-vej sagde noget om denne erklæring. Han var således slet ikke klar over, at der var et problem med registreringen af denne folkeregisteradresse.

Han mødte en kvinde i juni 2017, da han boede på Y9-adresse. Han boede der stort set uden at skulle betale noget. Hun havde tidligere været udsat for stalking fra en tidligere partner og boede på krisecenter, men hun ville være tryg, hvis de flyttede sammen. De flyttede sammen, hvor hun boede, og hun var klar over, at han ikke kunne bidrage med noget økonomisk. Forholdet holdt et år. I perioden, hvor de var sammen, fungerede hun som hans bank, så hun fik alle hans penge. Efter et år smed hun ham ud og beholdt hans indestående på mere end 20.000 kr. Hun tog det hele. Han skulle have betalt husleje og momstilsvar med de penge. Han bad om at få pengene, og det var en meget hård periode. Efter et par måneder begyndte hun at chikanere ham, og han tror, at det var fordi, han bad om at få sine penge. Han elskede hende stadig. Hun chikanerede ham, og han prøvede at lade være at tænke på hende. Men det kunne han ikke. På et tidspunkt kontaktede han G1-virksomhed og politiet. Da de kom ind i billedet og talte med ham, så stoppede det. I slutningen af 2018, da han kom mere til sig selv og ville registrere sin virksomhed, fandt han ud af, at han skyldte penge til Skat.

Han tjente ikke penge i sin den første virksomhed, De varme priser. Indtjeningen i årene 2012-2014 var ikke-eksisterende. Han tjente måske 2.000-4.000 kr. om måneden i virksomheden. I 2012 boede han i huset og var på sygedagpenge.

Han fik ændret sin skat for indkomstårene 2015-2016. Han ved ikke, hvor skattemyndighederne fik tallet 205.000 kr. fra for år 2015. Tallet på 36.272 kr. har han selv oplyst. Han havde ikke de samme udgifter i 2012-2016, som han har i dag, eller som andre har. For 2012-2014 var det de samme tal, som det var for 2015-2016. Det er svært at gøre tallene op, men det er i samme niveau. Han skraldede i disse år, og det gør han stadig. De ting, som han fandt, solgte han videre på markeder rundt omkring. Han kunne ikke tage imod (red. information 7 fjernet) og tog kun imod penge i hånden.

Skat ville ikke lade ham registrere sin virksomhed G2-virksomhed i 2018, fordi han skyldte dem en masse penge. De ville have et depositum. Skattefogeden kom for at se, hvad han havde, og han fik at vide, at han skulle begynde at afdrage 5.000 kr. om måneden for at kunne få lov at åbne sin virksomhed. Han har gennemgået sine papirer, men han kan ikke se, at han har fået besked om, at de ville have, at han skulle betale skat af penge, som han ikke havde tjent. Han kan ikke huske, at han har modtaget mails herom. Han kan dog se, at han har modtaget mails fra Skat. Han kan se, at han har modtaget noget. Han kan ikke huske, hvad han har læst. Det er først efter november 2018, at han er blevet bekendt med skatteansættelserne.

Han havde det rigtig skidt i 2012. Problematikken med øjnene forsvandt, da han flyttede fra huset i Y20-by. Men han fik det ikke bedre, da huset blev solgt for kun 25.000 kr. Den fysiske sygdom forsvandt, men den psykiske sygdom var der. Det var ikke ham, der ville søge om kontanthjælp, men andre omkring ham, der opfordrede ham til det. Det kan godt passe, at det var omkring 2014, og han ansøgte herom. Han husker ikke tidspunktet nøjagtigt.

Det var ham selv, der anmeldte flytning til Y11-vej i januar 2014, bilag 32, for det gør man, når man flytter. PB, som han flyttede ind hos, var kørt galt og havde mistet sit kørekort, og han sagde til hende, at han kunne flytte ind hos hende og køre rundt for hende.

Da han skulle melde flytning til Y9-adresse, var det også ham selv, der mødte op ved kommunen og anmeldte flytning.

I 2018 blev han bekendt med sine skatteforhold, da han skulle registrere G2-virksomhed. Han lavede registreringen, men Skat kontaktede ham efterfølgende og sagde, at det kunne han ikke, og så kom det hele frem. Han havde ikke vidst noget om det før.

(red. information 10 fjernet) er den mailadresse, han bruger, og hvor han tidligere har modtaget noget fra Skat.

NK har forklaret, at han lærte A at kende i 2013, som han husker det. De lærte hinanden at kende gennem en fælles veninde. A var boligløs og boede kort tid hos deres fælles veninde, JL. A og JL flyttede hjem til vidnet, da JL blev opsagt fra sit lejemål. Vidnet har kendskab til, at A havde et hus, som blev solgt på tvangsauktion, og at det var derfor, han var boligløs. Han oplevede A som subsistensløs, da han mødte ham; han levede fra dag til dag og sov på den sofa, han kunne finde. Det var en turbulent periode for ham. De udviklede et stærkt venskab, og A har ikke haft sit eget sted at bo fast stort set lige siden. Det var alt andet end stabilt for A. Vidnet er ikke helt klar over, hvor længe A boede hos JL, men han har oplevelsen af, at A flyttede fra det ene sted til det andet på kvartalsmæssig basis.

A havde ikke en indtjening. A havde en idé om, at han skulle klare sig fra dag til dag ved at sælge ting. Det kunne han ikke. Vidnet opfordrede ham til at søge kontanthjælp, men kommunen formåede ikke at tage hånd om A og fejlede. Det var et stort svigt. Vidnet og andre sørgede for, at A havde noget at spise og ryge på. A kunne ikke selv varetage sine økonomiske og personlige interesser i perioden. Det var nok først, da han fik butikken i G2-virksomhed, at det begyndte at stabilisere sig, og der faldt mere ro på.

MS har forklaret, at han lærte A at kende i oktober 2013.

Vidnet flyttede på landet, og det var via en fælles bekendt, JL, at han lærte A at kende. De boede alle lidt hos JL og lidt hos hendes mor VH, og de var rigtig mange, der boede sammen. Der var plads og husly til alle, men det var snævert, og derfor kom man hurtigt ind under huden på hinanden. Man kunne mærke, at der var noget, der tyngede A. Huset var solgt på tvangsauktion, og han gik på kræmmermarked og solgte ting. Det var ikke en stabil situation for ham. Alle ventede på, om det skulle gå den ene eller den anden vej. A tog en dag ad gangen. A havde nogle kvindelige bekendtskaber i Y3-by, og han opholdt sig forskellige steder, hvor han kunne være. Det var en spændende, men hård tid. Der var ikke rigtig nogen, der lånte A penge, for han var stolt og ville ikke tage imod. Men de delte. På et tidspunkt sagde vidnet til A, at han skulle søge hjælp på kommunen. Det var åndssvagt, når muligheden nu var der, at han ikke søgte økonomisk hjælp. Han kørte A afsted og var med til mødet ved kommunen, men det blev ikke håndteret så godt fra kommunens side. A var vist ude at lave noget havearbejde et sted i aktivering, og så blev der ikke fulgt op på det. Vidnet var meget insisterende på, at nu var der brug for hjælp. De splejsede alle sammen på det tidspunkt, og A var på kræmmermarked. Han kunne tage af sted kl. 5, men det kunne være lidt med hatten i hånden, og man vidste aldrig helt, hvad han ville komme hjem med.

I perioden 2012-2018 var det i de første af årene et spørgsmål om ren overlevelse for A. Det kommer ikke bag på vidnet, at der var frister, som A overså, for han havde travlt med meget andet, og han skulle have tag over hovedet og mad. Senere kom han til sig selv igen og kunne folde sig ud på en anden måde. Skattesagen gjorde dog, at han ikke kunne komme på fode igen. Det var nok det første år eller to, der var de værste for A.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at A er berettiget til at få genoptaget sine skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014 ekstraordinært.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det gøres endvidere gældende, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

... ...

Reglerne om genoptagelse af skatteansættelsen finder man i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27…  A anmodede den 19. november 2018 om genoptagelse af sin skatteansættelse for 2013-2016. Efterfølgende under sagsbehandlingen i Skattestyrelsen anmodede A ligeledes om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012. Da anmodningen om genoptagelse for indkomstårene 2012-2014 skete henholdsvis efter den 1. maj 2016, 1. maj 2017 og 1. maj 2018, er den relevante bestemmelse for genoptagelse skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

En betingelse for, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse, er, at der er grundlag for en materiel ændring af skatteansættelsen.

Det gøres gældende, at såfremt As skatteansættelse for indkomstårene 2012-2014 genoptages, da vil genoptagelsen utvivlsomt bevirke en ændring af den hidtidige ansættelse.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, havde A et overskud ved salg af møbler i de omhandlede indkomstår i omegnen af kr. 3.000 pr. måned. A kan derfor forventeligt se frem til en nedsættelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2012-2014 på henholdsvis kr. 179.000, kr. 174.000 og kr. 164.000, dvs. samlet kr. 517.000.

A fik for indkomstårene 2015-2016 fastsat sin indkomst skønsmæssigt ved taksationer, tilsvarende de i sagen omhandlende indkomstår 2012-2014, hvilket ved afgørelse den 18. december 2020 af Skattestyrelsen blev nedsat med kr. 205.000 for indkomståret 2015 og kr. 185.000 for indkomståret 2016. Herefter blev A skattepligtige indtægt for indkomstårene 2015-2016 ansat til henholdsvis kr. 36.272 og kr. 36.507 …

Tilsvarende forhold i relation til As indkomst gør sig gældende i indkomstårene 2012-2014, og dermed vil en genoptagelse af skatteansættelserne i indkomstårene 2012-2014 medføre en indholdsmæssig ændring, såfremt de korrekte oplysninger lægges til grund for skatteansættelsen.

Eftersom en genoptagelse vil bevirke en væsentlig ændring af den i sagen omhandlede skatteansættelse, må betingelsen derfor anses at være opfyldt.

... ...

Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen er ligeledes betinget af, at genoptagelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige.

Væsentlighedskriteriet er som udgangspunkt af økonomisk art og skal ses i sammenhæng med den bagatelgrænse på kr. 5.000, der er anført i Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 under overskriften "Bagatelgrænse"…

Det gøres gældende, at den forventede ændring på samlet kr. 517.000, som A har sandsynliggjort, at indkomsten skal nedsættes med, klart opfylder væsentlighedskriteriet for ekstraordinær genoptagelse, når der foreligger særlige omstændigheder.

... ...

As situation er helt oplagt omfattet af begrebet "særlige omstændigheder", som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Det gøres gældende, at A er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014, idet skattemyndighederne har begået myndighedsfejl som følge af den skønsmæssige taksation, som er gennemført for indkomstårene 2012-2014

Det er uden betydning, om myndighedsfejlen er af ansvarspådragende karakter.

I det tilfælde, hvor myndighederne har begået en fejl uden, at fejlen er ansvarspådragende, men hvor fejlen har resulteret i en forkert skatteansættelse, kan der ske genoptagelse, hvis det skønnes rimeligt at foretage en korrektion heraf for at opnå en materiel korrekt skatteansættelse.

Det gøres følgelig gældende, at skattemyndighederne ved taksationen af indkomstårene 2012-2014, har foretaget en åbenbart fejlagtig skønsmæssig ansættelse, som vil være urimelig at opretholde.

Det gøres gældende, at sådanne forhold kvalificeres som en myndighedsfejl, som således udgør en særlig omstændighed i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der kan ligeledes henvises til Den Juridiske Vejledning 2022-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 under overskriften "Særligt om myndighedsfejl i relation til skønsmæssige ansættelser"…

Det gøres i den forbindelse gældende, at SKAT har lagt forkerte forudsætninger til grund for skønnet over resultat af virksomhed, idet SKAT ikke har foretaget en konkret vurdering af As privatforbrug i de omtvistede indkomstår.

Det gøres gældende, at det må lægges til grund, at As levevis i de omtvistede indkomstår har ført til, at han langt fra har haft et gennemsnitligt privatforbrug, som SKAT har lagt til grund. Det gøres følgelig gældende, at As faktiske privatforbrug ingenlunde er sammenligneligt med de gennemsnitstal fra (red. information 8 fjernet), som SKAT lagde til grund ved skønnet over As indkomst i indkomstårene 2012-2014. Det gøres gældende, at disse skønsforudsætninger har ført til et åbenbart forkert skønsresultat, som vil være urimelig at opretholde.

Det gøres gældende, at en afvigelse mellem den skønsmæssige ansættelse og den efterfølgende oplyste skattepligtige indkomst på kr. 179.000 i indkomståret 2012, kr. 174.000 i indkomståret 2013 og kr. 164.000 i indkomståret 2014 udgør en så kvalificeret afvigelse, at dette kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Det bestrides, at afvigelsen kan siges at ligge inden for forvaltningens skønsmargin, idet det klart fremgår af forarbejder, teori og praksis om skønsmæssige ansættelser, at der skal foretages et så virkelighedsnært skøn som muligt. Dette indebærer, at der skal foretages en vurdering af en skatteyders faktiske indkomstforhold, hvorfor skattemyndighederne ikke blot unuanceret kan lægge gennemsnitstal fra (red. information 8 fjernet) til grund for taksationen, jf. SKM2018.59.BR…

Det gøres således gældende, at en afvigelse i denne størrelsesorden taler til støtte for at anse de skønsmæssige ansættelser på kr. 215.000 i indkomståret 2012, kr. 210.000 i indkomståret 2013 og kr. 205.000 i indkomståret 2014 ifølge taksationsforslagen for en myndighedsfejl, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse, uanset om myndighedsfejlen skal anses for ansvarspådragende, jf. også SKM2013.846.BR, SKM2021.80.LSR, SKM2015.723.LSR, SKM2014.637.LSR og SKM2006.467.LSR. Det skal bemærkes, at Landsskatteretten anså et beløb på kr. 50.000 for urimeligt i SKM2006.467.LSR…

Det gøres gældende, at det forhold, at A - selv efter, at han fik organiseret aktiviteterne i sin virksomhed og begyndte at drive denne fra en fast butik - havde negative eller særdeles lave virksomhedsresultater i indkomstårene 2017 og 2018, understøtter, at der er tale om et fejlagtigt skønsresultat i indkomstårene 2012-2014. Der kan henvises til SKM2006.412.LSR…, hvoraf kan udledes, at der ligeledes skal henses til omkringliggende indkomstår.

Det gøres videre gældende, at skattemyndighedernes ændringer vedrørende indkomstårene 2015 og 2016 understøtter, at der er tale om en materielt urigtig skatteansættelse for indkomstårene 2012-2014. Det gøres således gældende, at det forhold, at skattemyndighederne har givet A medhold i sagen om ordinær genoptagelse af indkomstårene 2015-2016, udgør en særlig omstændighed.

... ...

Af Den Juridiske Vejledning 2022-1, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8…, fremgår videre, at selvom der hverken er tale om myndighedsfejl eller svig fra tredjemand, kan bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, medføre genoptagelse, når blot der er tale om en situation, der kan kvalificeres som særlige omstændigheder, hvilket er tilfældet i nærværende sag.

Det gøres gældende, at A sygdom og personlige problemer, udgør særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Det gøres til støtte herfor gældende, at omstændigheder har bevirket, at A har været afskåret fra at varetage sine interesser på behørig vis, idet han ikke har været bekendt med skattemyndighedernes ændringer af hans skattepligtige indkomst, samt at A grundet disse omstændigheder har været afskåret fra at anmode om genoptagelse af indkomstårene 2012-2014 inden for den ordinære frist.

Det gøres således gældende, at A først er blevet bekendt med de skønsmæssige ansættelser, herunder at de var forkerte, efter, at han kom på fode igen, og at han først herefter har været i stand til at anmode om ekstraordinær genoptagelse.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder i nærværende sag, at det vil være urimeligt at opretholde taksationen for indkomstårene 2012-2014.

Der skal navnlig henses til, at den skønsmæssige ansættelse af As skattepligtige indkomst i indkomstårene 2012-2014 er materielt forkert.

Det gøres gældende, at dette understøttes af, at skattemyndighederne har imødekommet en ordinær genoptagelse af As skatteansættelser i indkomstårene 2015-2016, idet det ikke kunne lægges til grund, at As faktiske levevilkår var taget i betragtning ved den skønsmæssige ansættelse af indkomstårene 2015-2016.

Det gøres følgelig gældende, at en nægtelse af ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelse for indkomstårene 2012-2014 vil stride mod hensynet til at opnå en materielt rigtig afgørelse, hvilket vil udsætte A for et betydeligt retstab.

Det gøres således gældende, at en konkret vurdering af nærværende sags omstændigheder, hvor det forhold, at der er foretaget en åbenbart forkert og urimelig skønsmæssig ansættelse, sammenholdt med As livssituation i de omtvistede indkomstår og de omkringliggende indkomstår, fører til, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014.

... ...

Det gøres videre gældende, at det skal anses for en særlig omstændighed, der kan give adgang til ekstraordinær genoptagelse, at der er tvivl om, hvorvidt SKATs taksationsforslag for indkomstårene 2012-2014 kom frem til A. I hvert fald taksaktionsforslaget vedrørende indkomståret 2014 blev af SKAT sendt frem til As adresse efter, at han i var fraflyttet adressen og registreret med ukendt adresse, hvorfor taksationsforslaget vedrørende indkomståret 2014 blev sendt retur til SKAT…

Det må således kunne lægges til grund, at taksationsforslagene aldrig kom frem til A, som følgelig hverken havde mulighed for at reagere herpå i form af indsigelser eller indgivelse af selvangivelser.

Det gøres sammenfattende gældende, at A ved ovenstående har godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at han har ret til ekstraordinær genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

... ...

Det gøres endvidere gældende, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Det bemærkes i den forbindelse, at fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er en subjektiv kundskabsregel. Det er derfor den skattepligtiges konkrete subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger, der danner grundlag for fastsættelsen af begyndelsestidspunktet for 6-månedersfristen.

Det gøres gældende, at A først fik kendskab til de skønsmæssige ansættelser den 19. november 2018, da A ville foretage en registrering af sin nye virksomhed i CVR-registret. A var indtil da i uvidenhed om skattemyndighedernes ændringer, hvilket skal ses i lyset af hans livsomstændigheder i de forudgående år, hvor han var syg og ikke havde fast bopæl.

At A først kom til kundskab om skattemyndighedernes ændringer på dette tidspunkt understøttes af den objektivt konstaterbare kendsgerning, at taksationsforslagene vedrørende indkomståret 2014, blev sendt til As tidligere adresse efter, at han var fraflyttet og var registreret med ukendt adresse. Det samme gjaldt for taksationsforslagene vedrørende indkomstårene 2012 og 2013, som også blev sendt til tidligere adresser.

Der skal i den forbindelse henvises til SKM2021.53.LSR…, hvor Landsskatteretten fandt, at klageren var i undskyldelig uvidenhed, idet SKAT sendte en skønnet momsindberetning frem til klagerens virksomhedens digitale postkasse seks måneder efter, at virksomheden var blevet registreret som afmeldt ved Erhvervsstyrelsen. Landsskatteretten tillagde det i den forbindelse vægt, at det er en forudsætning for en bebyrdende afgørelses gyldighed, at den meddeles til rette adressat, og at modtageren af en afgørelse videre har haft lejlighed til at udtale sig om ugunstige faktiske sagsoplysninger, inden en endelig afgørelse træffes, jf. forvaltningslovens § 19. Landsskatteretten fandt herefter, at klageren havde anmodet om genoptagelse rettidigt og pålagde Skattestyrelsen at genoptage klagerens momstilsvar.

I forlængelse af ovenstående bemærkes, at såfremt fristreglen skal fortolkes således, at 6-månedersfristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor en skatteyder modtager årsopgørelsen for det relevante indkomstår, vil de ekstraordinære genoptagelsesregler i realiteten være uden praktisk relevans, idet fristen for at søge om ekstraordinær genoptagelse i så fald vil være sprunget, inden fristen for den ordinære genoptagelse udløber, jf. også SKM2018.139.LSR og SR.2019.0162…. Dette kan selvsagt ikke være hensigten med reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Det gøres således gældende, at kundskabstidspunktet skal fastsættes til den 19. november 2018, hvorfor 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, først løb fra denne dato.

Det gøres følgelig gældende, at A samme dato, som han fik kendskab til de skønsmæssige ansættelser, fremsendte genoptagelsesanmodningen vedrørende indkomstårene 2013 og 2014 til Skattestyrelsen. Kundskabstidspunktet og datoen for anmodningen om ekstraordinær genoptagelse kan dermed begge dateres til den 19. november 2018. Anmodningen om genoptagelse blev således fremsendt til Skattestyrelsen inden for seks måneder efter, at A blev bekendt med de forhold, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

For så vidt angår indkomståret 2012 blev A først bekendt med ændringerne under skattesagens forløb, hvorefter hans straks anmodede om ekstraordinær genoptagelse af dette indkomstår.

Det gøres følgelig gældende, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt for samtlige af de omtvistede indkomstår.

Det gøres gældende, at A frem til 19. november 2018 var afskåret fra at anmode om ekstraordinær genoptagelse som følge af sin sygdom og depression, sit liv uden reel bolig samt som følge af, at han indtil julen 2018 var udsat for stalking fra sin ekskæreste.

Såfremt Retten måtte finde, at kundskabstidspunktet ikke kan fastsættes til den 19. november 2018, således at A ikke kan anses at have iagttaget fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, gøres det subsidiært gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at der skal bortses fra fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. § 27, stk. 2, 5. pkt.

Det gøres i den forbindelse gældende, at fejlene fra skattemyndighedernes side i forbindelse med taksationen af indkomstårene 2012-2014, samt As livssituation i de omtvistede indkomstår udgør sådanne særlige omstændigheder, at der skal bortses fra fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

... ...

Sammenfattende gøres det gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2012-2014, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt i nærværende sag.

Det gøres i den forbindelse gældende, at skatteansættelserne for indkomstårene 2012-2014 er åbenbart urimelige at opretholde, idet skatteansættelserne er baseret på et forkert grundlag, som vil medføre en væsentlig uretmæssig beskatning, såfremt skatteansættelserne opretholdes. Der er således tale om særlige omstændigheder, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse.

Det gøres videre gældende, at A har iagttaget fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ved sin anmodning om genoptagelse af den 19. november 2018. Subsidiært gøres det gældende, at der foreligger særlige omstændigheder, som taler for, at der skal ses bort fra fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Sagsøgte skal derfor tilpligtes at genoptage As skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014 ekstraordinært."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

"Skatteministeriet gør overordnet gældende i første række, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, hvorfor han ikke har ret til ekstraordinær genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 (jf. nedenfor, afsnit 3.1).

Ministeriet gør endvidere overordnet gældende i anden række, at reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt, og at han også af denne grund ikke har ret til ekstraordinær genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 (jf. nedenfor, afsnit 3.2).

3.1 Der foreligger ikke særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse for et givent indkomstår, skal senest den l. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

For indkomstårene 2012, 2013 og 2014 udløb denne frist den 1. maj i henholdsvis 2016, 2017 og 2018.

Sagsøgeren anmodede først om genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 den 19. november 2018 (bilag H) og om genoptagelse for indkomståret 2012 den 31. december 2018 (bilag J), og sagsøgeren anmodede således ikke om genoptagelse inden for den ordinære frist efter skatteforvaltningslovens § 26.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan en ansættelse af indkomstskat ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis en af betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt.

Sagsøgeren har gjort gældende, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at skattemyndighederne kan give tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er en videreførelse af den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. (lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2):

"Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsen anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

[…]

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

[…]

Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den skattepligtige bærer således risikoen for, at bevisbyrden kan være tungere, jo ældre år der er tale om." Således er kerneområdet for anvendelse af bestemmelsen situationer, hvor der foreligger kvalificerede/grove myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Det er i retspraksis fastslået, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, efter sin ordlyd, placering og forarbejder har et snævert anvendelsesområde, jf. f.eks. SKM2017.224.HR, UfR 2019.2477 H og SKM2021.161.HR.

Retspraksis er i overensstemmelse hermed restriktiv for så vidt angår, hvornår der foreligger særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8’s forstand, jf. eksempelvis SKM2013.739.ØLR, SKM2016.585.VLR, SKM2019.132.ØLR og SKM2021.18.VLR.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger særlige omstændigheder, indgår det - uden for de tilfælde, hvor der er tale om ansvarspådragende myndighedsfejl og svig fra tredjemand - om den (hævdede) urigtige ansættelse skyldes særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, jf. ovennævnte forarbejder og f.eks. SKM2019.132.ØLR.

Det er en forudsætning for ekstraordinær genoptagelse, at skatteyderen ikke har været i stand til at klage efter de almindelige regler eller at søge om ordinær genoptagelse. Såfremt skatteyderen hele tiden har været klar over de forhold, der begrunder genoptagelsesanmodningen, er ekstraordinær genoptagelse udelukket, jf. f.eks. SKM2003.288.HR, SKM2011.140.VLR og SKM2015.632.VLR.

Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan give grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 8.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Således har sagsøgeren ikke godtgjort, at der er begået fejl af myndighederne, endsige sådanne kvalificerede/grove fejl, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, eller at der i øvrigt skulle foreligge særlige omstændigheder i bestemmelsens forstand. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er derfor ikke opfyldt.

Herom bemærkes uddybende:

3.1.1 Skattemyndighederne har ikke begået fejl, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Det følger af den dagældende skattekontrollovs § 1, at det påhviler enhver skattepligtig at selvangive sin indkomst. Erhvervsdrivende skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og regnskabet skal være udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. dagældende bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder, bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Hvis der ikke er selvangivet fyldestgørende på tidspunktet for skatteansættelsen, og hvis regnskabet ikke er udarbejdet i overensstemmelse med disse forskrifter, kan skattemyndighederne foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Sagsøgeren har været registreret med en enkeltmandsvirksomhed i indkomstårene 2012-2014, jf. bilag A. Det er ubestridt, at sagsøgeren har undladt at selvangive resultatet af virksomheden for de omhandlede indkomstår, og der foreligger ikke regnskaber for virksomheden, der kan danne grundlag for opgørelsen af virksomhedens resultat. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at fastsætte resultatet af sagsøgerens virksomhed skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Det er da også ubestridt af sagsøgeren, at skattemyndighederne har været berettiget til skønsmæssigt at fastsætte resultatet af sagsøgerens virksomhed. Som Skatteministeriet forstår det, gør sagsøgeren alene gældende, at SKAT har fastsat overskuddet af virksomheden til et for højt beløb, idet han har anført, at han i de omhandlede indkomstår kun har haft overskud fra salg af brugte møbler og genstande på omtrent 3.000 kr. pr. måned, jf. replikken, s. 4.

Det følger af fast retspraksis, at en skønsmæssig ansættelse alene kan tilsidesættes, hvis den skattepligtige godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde, og allerede af den grund er det ikke godtgjort, at der skulle være begået fejl af skattemyndighederne, endsige sådanne kvalificerede/grove fejl som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

De skønsmæssige ansættelser blev fastsat på baggrund af de oplysninger, som var tilgængelige for Skattestyrelsen på ansættelsestidspunktet. SKAT (nu Skattestyrelsen) forsøgte at oplyse grundlaget for skønsudøvelsen ved at fremsende forslag til afgørelser til sagsøgeren med henblik på hans eventuelle bemærkninger, men sagsøgeren reagerede ikke herpå.

Skattestyrelsen har ved skønnet lagt vægt på, at resultatet af skønnet giver plads til et passende privatforbrug for sagsøgeren, og styrelsen har herved taget udgangspunkt i et årligt privatforbrug svarende til (red. information 8 fjernet)s beregninger for et gennemsnitligt årligt forbrug, jf. Skattestyrelsens afgørelse af 4. april 2019 (bilag L). Skattemyndighederne er berettiget til at lægge vægt på statistiske oplysninger fra (red. information 8 fjernet) om gennemsnitlige privatforbrug, jf. f.eks. SKM2019.225.ØLR, hvilket navnlig gælder i en sag som den foreliggende, hvor Skattestyrelsen ikke har haft andre dokumenterede oplysninger, som skønnet (også) kunne baseres på. At skønnet er udøvet på grundlag af statistiske oplysninger fra (red. information 8 fjernet) om gennemsnitsforbrug, gør således ikke i sig selv, at skønnet må anses for udøvet på et forkert grundlag.

Det fremgik tydeligt af sagsøgerens årsopgørelser (bilag E, bilag P og bilag Q), at resultatet af hans virksomhed var blevet ansat til et overskud på mellem 200.000 - 215.000 kr., at hans skattepligtige indkomst var blevet fastsat efter et skøn på grund af hans manglende selvangivelse, og at han havde mulighed for at klage over skatteansættelsen, hvis han ikke kunne godkende denne. Det kan ikke bebrejdes andre end sagsøgeren, at han forsømte at gennemgå årsopgørelserne og reagere, hvis han var uenig i årsopgørelserne, ved enten at klage over årsopgørelserne eller anmode om, at skatteansættelserne blev genoptaget inden for den ordinære frist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagsøgeren har gjort gældende, at han ikke har haft et gennemsnitligt privatforbrug, jf. stævningen, s. 4, midt for, og replikken, s. 29, tredjesidste afsnit. Sagsøgeren har i den forbindelse bl.a. henvist til den af ham udarbejdede privatforbrugsberegning, jf. bilag 18. Privatforbrugsberegningen er udarbejdet af sagsøgeren til brug for sagen, og den er ikke understøttet af objektiv dokumentation. Privatforbrugsberegningen udgør dermed ikke dokumentation for sagsøgerens hævdede privatbrug, og beregningen godtgør derfor ikke, at Skattestyrelsens skøn er forkert.

Hertil kommer, at det af sagsøgerens kontoudtog for 2012-2013 (bilag 19-26) fremgår, at sagsøgeren i den pågældende periode har haft store udgifter til G3-A/S, samt at der er foretaget en række hævninger som automatudbetalinger. Uanset at sagsøgeren måtte have haft relativt beskedne indeståender på sine konti i de omhandlede år, har sagsøgeren således tilsyneladende haft beløb til rådighed. Det er derfor ikke godtgjort, at sagsøgeren har kunnet leve for de meget lave beløb til privatforbrug, som hans privatforbrugsberegninger udviser.

De af sagsøgeren fremlagte breve fra Borgerservice (bilag 15-17) godtgør endvidere ikke, at sagsøgeren ikke har haft en adresse og (dermed) ikke har haft udgifter til husleje og/eller andre boligudgifter i 2012-2014. Det fremgår af bilag 14, at sagsøgeren i 2014 har meldt flytning til en konkret adresse pr. 1. maj 2014, hvorfor dette må antages at have været sagsøgerens bopæl, og at sagsøgeren dermed havde boligudgifter.

Den omstændighed, at sagsøgeren har fået afslag på kontanthjælp (bilag 11 og bilag 13) godtgør heller ikke, at Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelser er forkerte, allerede fordi kommunens begrundelse for afslaget på kontanthjælp var, at sagsøgeren havde undladt at medvirke ved behandlingen af sin ansøgning, hvorefter det af kommunen er formodet, at sagsøgeren har været selvforsørgende, jf. eksempelvis bilag 13, s. 1, midt for.

Heller ikke det forhold, at G4-virksomhed har bekræftet, at sagsøgeren har tilmeldt sig som ledig (bilag 10), godtgør, at sagsøgeren har haft et lavere privatforbrug end lagt til grund af Skattestyrelsen.

Det forhold, at sagsøgeren måtte have haft lave virksomhedsresultater i indkomstårene 2017 og 2018, jf. bilag 35 og 36, godtgør heller ikke, at skønsudøvelsen for indkomstårene 2012-2014 er udøvet på et forkert grundlag, endsige at skattemyndighederne ved skønsudøvelsen har begået sådanne fejl, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Sagsøgeren har gjort gældende, at der foreligger udsigt til en ændring af de hidtidige ansættelser, idet hans skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016, der blev genoptaget efter de ordinære frister for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, er blevet ændret, jf. bilag 30, bilag 40 og replikken, s. 27, midt for. Det forhold, at sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 er blevet ændret, godtgør imidlertid ikke i sig selv, at skatteansættelserne for indkomstårene 2012-2014 er forkerte, allerede fordi ændringen vedrører andre indkomstår.

Under alle omstændigheder udgør det forhold, at sagsøgerens skatteansættelser eventuelt måtte være materiel forkerte - hvilket bestrides - ikke i sig selv en særlig omstændighed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8’s forstand, jf. eksempelvis SKM2017.224.HR, SKM2013.739.ØLR og SKM2019.132.ØLR.

Det udgør ikke en fejl, endsige en kvalificeret fejl, at Skattestyrelsens på skønsmæssigt grundlag fastsatte sagsøgerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2012-2014 som sket, jf. det ovenfor anførte herom. Som anført af Skatteankenævnet lå forhøjelsen inden for den betydelige skønsmargin, der tilkommer skattemyndighederne i tilfælde, som det foreliggende, hvor sagsøgeren ikke havde selvangivet sin indkomst, jf. bilag 30, s. 12, 8. afsnit.

At der flere år efter under denne retssag måtte fremkomme oplysninger, som eventuelt måtte vise, at resultatet af virksomheden er skønnet til et for højt beløb, betyder således ikke, at der er begået sådanne fejl fra Skattestyrelsens side, som kan give grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 8.

3.1.2 Der foreligger heller ikke i øvrigt særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8’s forstand

Sagsøgeren har gjort gældende, at han som følge af sin boligsituation, sygdom, herunder depressioner, og som følge af chikane/stalking har været forhindret i at anmode om genoptagelse inden for de ordinære frister, dvs. inden den 1. maj i henholdsvis 2016, 2017 og 2018.

Til støtte herfor har sagsøgeren bl.a. fremlagt indkaldelser til en række undersøgelser og operationer fra G5-virksomhed og G6-virksomhed i perioden 15. august 2006 til 12. august 2010 (bilag 1-8), korrespondance med G1-virksomhed (bilag 38) og korrespondance med Y10-område Politi (bilag 39).

Det følger af retspraksis, at sygdom og lignende forhold alene kan udgøre en særlig omstændighed efter skatteforvaltnings-lovens § 27, stk. 1, nr. 8, såfremt det godtgøres, at skatteyderen - på grund af sin sygdom eller lignende forhold - har været forhindret i rettidigt at klage over skatteansættelsen eller anmode om ordinær genoptagelse i hele den relevante periode, jf. SKM2017.242.VLR og SKM2013.739.ØLR. Skatteyderen kan som udgangspunkt alene anses for at have være forhindret i at anmode om genoptagelse, hvis han på grund af sin sygdom har været ude af stand til at varetage sine personlige og økonomiske forhold, jf. eksempelvis SKM2017.658.BR. Retspraksis lægger ved vurderingen heraf navnlig vægt på de lægelige oplysninger i sagen, jf. eksempelvis også SKM2013.739.ØLR.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at han på grund af sygdom eller lignende forhold har været forhindret i rettidigt at klage over skatteansættelsen eller anmode om ordinær genoptagelse i hele den relevante periode, dvs. indtil den 1. maj i henholdsvis 2016, 2017 og 2018.

Det fremgår af de fremlagte bilag, at sagsøgeren i hvert fald i januar 2014 har kunnet melde flytning til Y3-by Kommune (bilag 32), ligesom han har kunnet ansøge om kontanthjælp (bilag 9). Han har endvidere efter sine egne oplysninger bl.a. deltaget på diverse loppe- og kræmmermarkeder, hvor han har solgt brugte møbler og genstande, jf. replikken, s. 4, midt for.

De af sagsøgeren fremlagte indkaldelser til undersøgelser og operationer på øjenafdelinger (bilag 1-8) er fra 2006-2010, og de godtgør derfor ikke, at sagsøgeren var så syg i den omhandlede periode, at han har været forhindret i rettidigt at klage over eller anmode om ordinær genoptagelse af sine skatteansættelser for de omhandlede indkomstår.

De fremlagte korrespondancer med G1-virksomhed af 15. oktober 2018 (bilag 38) og Y10-område Politi af 20. december 2018 (bilag 39) godtgør endvidere ikke, at sagsøgeren som følge af chikane/stalking har været forhindret i rettidigt at klage over eller anmode om ordinær genoptagelse.

Sagsøgeren har endvidere med henvisning til bilag 15-17 gjort gældende, at det skal anses for en særlig omstændighed, at der - ifølge sagsøgeren - er tvivl om, hvorvidt SKATs forslag til afgørelse for indkomstårene 2012-2014 kom frem til sagsøgeren. Sagsøgeren anfører i den forbindelse, at han aldrig modtog forslagene med digital post, jf. replikken, s. 6, tredjesidste afsnit.

Det er korrekt, at forslagene alene blev sendt pr. post. Der gjaldt ingen regler i den omhandlede periode om, at et forslag til afgørelse også skulle sendes med digital post.

SKATs forslag til afgørelser blev således sendt til sagsøgeren på sagsøgerens folkeregisteradresse på de pågældende tidspunkter, jf. udskrift fra CPR-registret, jf. bilag N. Således blev SKATs forslag til afgørelse for indkomståret 2012 af 14. oktober 2013, som anført, sendt til sagsøgeren på adressen: Y5-adresse, Y20-by, jf. bilag B, mens forslagene for indkomståret 2013 og 2014 af henholdsvis 5. februar 2015 og 2. december 2015 blev sendt til sagsøgeren på adressen: Y4-adresse, jf. bilag C og bilag D.

Der er ingen oplysninger om, at SKATs forslag til afgørelse for indkomstårene 2012 og 2013 er kommet retur til SKAT, og der foreligger heller ikke i øvrigt dokumenterede oplysninger, som understøtter, at forslagene ikke skulle være kommet frem til sagsøgerens daværende folkeregisteradresse.

Det forhold, at SKATs forslag til afgørelser eventuelt måtte være sendt til adresser, hvor sagsøgeren ikke faktisk har opholdt sig på afsendelsestidspunktet, og at SKATs forslag til afgørelse for indkomståret 2014 er kommet retur til SKAT, jf. bilag 37, skyldes (i givet fald) ikke fejl begået af myndighederne, men derimod sagsøgerens egne forhold. Det påhviler således sagsøgeren at opfylde sine oplysningsforpligtigelser, herunder at melde flytning til folkeregisteret, såfremt han fraflytter sin registrerede adresse, jf. også lov om Det Centrale Personregister § 12, og denne forpligtelse har sagsøgeren tilsyneladende ikke opfyldt. Det udgør ikke en særlig omstændighed, endsige fejl begået af skattemyndighederne, at sagsøgeren ikke opfyldte sin forpligtigelse til at melde flytning.

Desuden har årsopgørelserne for indkomstårene 2012-2014, som de fremsendte forslag til afgørelser resulterede i, været tilgængelige i sagsøgerens elektroniske skattemappe i TastSelv henholdsvis den 13. november 2013, den 8. marts 2015 og den 10. januar 2016, jf. bilag E, bilag P og bilag Q.

Det følger af den dagældende skatteforvaltningslov § 35, stk. 5, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den kan gøres tilgængelig for den skattepligtige. Det følger videre af § 2 i bekendtgørelse nr. 784 af 24. juni 2010 om digital kommunikation på Skatteministeriets område (som ændret ved bekendtgørelse nr. 1311 af 15. december 2011), at såfremt en borger har oplyst sin e-mailadresse eller sit sms-nummer på TastSelv på www.skat.dk, finder skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, anvendelse, når SKAT på den oplyste emailadresse eller sms-nummer har underrettet borgeren om, at der er nyt i borgerens skattemappe. Det følger endvidere af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 147 af 4. februar 2015, som afløste bekendtgørelse nr. 784 af 24. juni 2010, at SKAT kan sende meddelelser, afgørelser m.v., som indeholder fortrolige oplysninger, til borgeren eller virksomheden ved, at den pågældende meddelelse m.v. lægges i borgerens eller virksomhedens skattemappe, og af § 5, stk. 2, fremgår, at nye årsopgørelser for indkomståret 2013 og tidligere år sendes som almindelig post, medmindre borgeren har valgt at modtage henvendelser fra SKAT digitalt i skattemappen og har oplyst e-mailadresse eller sms-nummer i TastSelv-borger på www.skat.dk.

Sagsøgeren havde med virkning fra den 6. marts 2010 fravalgt at modtage årsopgørelser med fysisk post (bilag O, s. 3). Sagsøgeren modtog i stedet en e-mail til den af ham oplyste e-mailadresse, da sagsøgerens årsopgørelse var tilgængelig i skattemappen, jf. bilag O, s. 2 smh. s. 1.

Sagsøgerens årsopgørelser må den baggrund anses for at være kommet frem til sagsøgeren, da de blev gjort tilgængelige i sagsøgerens elektroniske skattemappe i TastSelv.

Sagsøgeren har altså - uanset om forslagene til afgørelse måtte være blevet fysisk modtaget af sagsøgeren - haft både mulighed for og anledning til at gøre sig bekendt med sine årsopgørelser for de omhandlede indkomstår og dermed med de forhold, der dannede grundlag for årsopgørelserne, og  det kan ikke bebrejdes andre end sagsøgeren, at han ikke gjorde dette.

Der er på den baggrund ikke grundlag for at fastslå, at der foreligger særlige omstændigheder med den begrundelse, at sagsøgeren ikke skulle have modtaget de fremsendte forslag til afgørelser.

Det forhold, at skatteansættelserne, som anmodes genoptaget, vedrører større beløb og dermed har væsentlig betydning for skatteyderen, udgør heller ikke i sig selv en særlig omstændighed, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, hvilket retspraksis vedrørende bestemmelsen ganske tydeligt illustrerer.

3.2 Reaktionsfristen er ikke overholdt

Selv hvis sagsøgeren må anses for at have godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8’s forstand - hvilket altså bestrides - gøres det i anden række gældende, at sagsøgeren ikke har overholdt 6-månedersfristen for anmodning om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og at sagsøgeren derfor under alle omstændigheder ikke har ret til ekstraordinær genoptagelse.

Der kan kun ske ekstraordinær genoptagelse i de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Fristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor sagsøgeren må anses for at være kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for at anmode om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. også UfR 2022.820 H.

Sagsøgeren har gjort gældende, at skatteansættelserne for 2012-2014 er forkerte og åbenbart urimelige at opretholde, idet skatteansættelserne er baseret på et forkert grundlag, som vil medføre en væsentlig uretmæssig beskatning, såfremt skatteansættelserne opretholdes, og at dette udgør en særlig omstændighed, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse, jf. replikken, s. 11, midt for.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor sagsøgeren aktivt har fravalgt at modtage årsopgørelser med fysisk post og til SKAT har oplyst en e-mail, hvorpå han kunne kontaktes ved nyt i hans elektroniske skattemappe i TastSelv, og hvor Skattestyrelsen har sendt en e-mail til denne e-mailadresse, når en ny årsopgørelse har været tilgængelig i sagsøgerens elektroniske skattemappe i TastSelv, må reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., anses for at løbe senest fra det tidspunkt, hvor sagsøgeren modtog en e-mail om, at hans årsopgørelse var tilgængelig i hans skattemappe, jf. f.eks. også SKM2015.433.BR og SKM2019.654.BR. Således var sagsøgeren senest på dette tidspunkt i besiddelse af de oplysninger, der dannede grundlag for årsopgørelserne, og sagsøgerne var dermed senest på dette tidspunkt kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for at anmode om genoptagelse af skatteansættelserne. Der henvises herved også til det ovenfor anførte om, at årsopgørelserne må anses for at være kommet frem til sagsøgeren, da de blev gjort tilgængelige i sagsøgerens elektroniske skattemappe i TastSelv.

I den foreliggende sag modtog sagsøgeren en e-mail om, at hans årsopgørelse for henholdsvis indkomståret 2012, indkomståret 2013 og indkomståret 2014 var tilgængelig i hans skattemappe henholdsvis den 14. november 2013, den 9. marts 2015 og den 11. januar 2016, jf. bilag O, s. 4-6. Reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., udløb dermed henholdsvis den 14. maj 2014, den 9. september 2015 og den 11. juli 2016.

Sagsøgeren anmodede først om genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 den 19. november 2018, jf. bilag H, og for indkomståret 2012 den 31. december 2018, jf. bilag J.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er derfor ikke overholdt.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., at der kan dispenseres fra 6-måneders fristen, hvis særlige omstændigheder taler herfor, jf. f.eks. også SKM2017.97.VLR.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at dispensere fra 6-månedersfristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

Bestemmelsen i § 27, stk. 2, sidste pkt., er en videreførelse af den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. (lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2):

"Det foreslås, jf. forslaget til § 35, stk. 2, at det direkte i loven angives, at anmodningen eller varslingen af den ekstraordinære ansættelse skal ske inden 6 måneder. Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen.

Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse."

Skatteankenævnet har ved den indbragte afgørelse fundet, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde dispensation fra 6-månedersfristen efter § 27, stk. 2, sidste pkt. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at nævnets afgørelse på dette punkt er i strid med lovgrundlaget, eller at der ved afgørelsen er lagt vægt på uvedkommende hensyn.

Sagsøgerens oplysninger om hans boligsituation, sygdom, herunder depressioner, m.v. godtgør i øvrigt ikke, at sagsøgeren har været afskåret fra at tilgå sin skattemappe i hele den pågældende periode, jf. også det anførte ovenfor i afsnit 3.1.

Der er på denne baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævnets afgørelse om, at der ikke kan gives dispensation fra 6-månedersfristen."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A var i indkomstårene 2012-2014 registreret med en enkeltmandsvirksomhed. Det er ubestridt, at han undlod at selvangive resultatet af sin virksomhed i de omhandlede år, og at der ikke foreligger regnskaber for virksomheden, som kan danne grundlag for opgørelsen af virksomhedens resultat. Det er også ubestridt, at skattemyndighederne som følge heraf har været berettiget til at fastsætte resultatet af As virksomhed skønsmæssigt for de pågældende år. Spørgsmålet er herefter, om A har godtgjort, at det udøvede skøn er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag, og at der ved skønsudøvelsen er begået en fejl af en sådan karakter fra skattemyndighedernes side, at dette kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

De skønsmæssige skatteansættelser blev fastsat på baggrund af de oplysninger, der forelå for Skattestyrelsen på ansættelsestidspunktet, og forslag til skatteansættelser blev fremsendt til As folkeregisteradresser, men han reagerede ikke herpå. Årsopgørelser, der var overensstemmende med de fremsendte forslag, blev i de pågældende relevante år efterfølgende gjort tilgængelige i As elektroniske skattemappe, og han blev orienteret herom via den mailadresse, som han selv havde oplyst om på TastSelv på www.skat.dk, hvor han også havde fravalgt at få fremsendt sine årsopgørelser som almindelig post. Han reagerede heller ikke på modtagelsen af disse årsopgørelser. A har ikke godtgjort, at skattemyndighederne begik fejl ved udøvelsen af skønnet ved at lægge vægt på (red. information 8 fjernet)s beregninger for et gennemsnitligt årligt forbrug, idet der ikke forelå nogen form for dokumentation fra A, der kunne erstatte dette skøn. A har heller ikke under denne sag fremlagt dokumentation af en sådan karakter, at det på baggrund heraf kan lægges til grund, at det udøvede skøn vedrørende privatforbrug er forkert, og det forhold, at skatteansættelserne for indkomstårene 2015-2016 efterfølgende er blevet ændret, kan heller ikke i sig selv føre til, at skatteansættelserne for indkomstårene 2012-2014 må anses for forkerte.

A var i hele den relevante periode bekendt med de forhold, der begrunder genoptagelsesanmodningen, ligesom han i hele perioden havde adgang til sine årsopgørelser og dermed havde mulighed for at påklage disse. Han har ikke godtgjort, at han på grund af andre særlige omstændigheder har været forhindret i at anmode om genoptagelse rettidigt. Det af A anførte om, at han på grund af sin ustabile boligsituation, anderledes levevis, sygdom og chikane fra en tidligere kæreste var ude af stand til at anmode om genoptagelse, fremstår til dels udokumenteret og godtgør under alle omstændigheder ikke, at han i hele den relevante periode var ude af stand til at varetage sine interesser, herunder ved at anmode om genoptagelse.

Samlet set har A således ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, der berettiger ham til ekstraordinær genoptagelse af hans skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er derfor ikke opfyldt.

Skatteministeriet frifindes derfor.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 55.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 55.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.