Parter

A

(v./ advokat Keld Frederiksen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v./ advokat Karoline Kure Friis)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Lillian Lund Tinggaard.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 21. maj 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, har ret til skattefri rejsegodtgørelse.

Sagen omhandlede oprindeligt også As ret til befordringsfradrag, men Skattestyrelsen har den 31. januar 2020 indrømmet ham det ønskede fradrag. I konsekvens heraf har A i påstandsdokument af 10. maj 2021 frafaldet påstanden vedrørende befordringsfradrag.

Sagen er hovedforhandlet sammen med sagen BS-40803/2020 MO mod Skatteministeriet Departementet.

A har fremsat følgende påstande:

Principal påstand:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As rejsegodtgørelse på kr. 28.626 i 2015 er skattefri - subsidiært skattefri for et af Retten fastsat mindre beløb,

Subsidiært:

Hjemvisning.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 26. februar 2019 fremgår:

"…

Faktiske oplysninger

Klageren er ansat i selskabet G1 ApS (herefter selskabet). Selskabets formål er at drive handel med ejendomme, opførelse af byggeri, handelsvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed.

Klageren har bopæl på adressen Y1-adresse, Y2-by og møder enten på selskabets adresse Y3-adresse i Y4-by eller på forskellige arbejdspladser i Jylland. Fra bopæl til Y4-by er der 787 km.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har udført mange arbejdsopgaver i Jylland, herunder drift af datterselskabets båd, der lå i Y5-by havn. Han har endvidere oplyst, at klageren har anvendt egen bil til kørsel mellem sin bopæl i Y2-by, og arbejdsopgaver i Jylland, lige som klageren har anvendt egen bil til kørsel mellem sin bopæl og selskabets adresse i Y6-by.

Klageren har en arbejdsuge på fire dage, idet han møder på Sjælland søndag aften og tager retur til Jylland torsdag.

Selskabets hovedanpartshaver har endvidere bopælsadresse på Y2-by, og har samme arbejdstider som klageren.

Klageren har selvangivet et befordringsfradrag på i alt 75.572 kr. for sin kørsel mellem hjem og arbejde i 2015, og klageren har modtaget kost og logi fra selskabet i 2015. Klageren har oplyst, at have haft befordring frem og tilbage i 48 uger i 2015.

Klageren har frem til 22. december 2015 været registreret med en bil af mærket Mitsubishi [red. mærket fjernet] med registreringsnummer ...Q. Der er ikke fremlagt dokumentation på, hvor mange kilometer bilen har kørt.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for udgifter til befordring i form af kvitteringer for brændstof, broafgift eller billetter for betaling til offentlig transport. Klageren har derimod oplyst, at selskabet har afholdt udgifter til broafgift.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har anvendt selskabets kort til at tanke sin bil i Jylland og på Fyn, og at det derfor ikke er selskabets firmabiler som har været tanket i Jylland og på Fyn. Baggrunden for at medarbejderne har anvendt selskabets kort til at tanke deres egne biler er, at medarbejderne på denne måde har fået en økonomisk kompensation for de udgifter, som de har haft i forbindelse med kørsel i egen bil fra bopæl til arbejdsplads i Jylland.

Der er fremlagt opgørelser over udbetalt rejsegodtgørelse i form af skemaer. Klageren har selvangivet et rejsefradrag på 25.900 kr. i 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt klagerens selvangivne befordringsfradrag med 75.572 kr. i 2015 og SKAT har anset den af arbejdsgiveren udbetalte rejsegodtgørelse på 28.626 kr. i 2015 for skattepligtig.

SKAT har til støtte herfor anført:

"( ... )

…

3. Logi godtgørelse

( ... )

4.2. Retsregler og praksis

•        Ligningslovens § 9, stk. 4 - Skattepligt af godtgørelser.

•        Ligningslovens § 9A - Betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse

•        Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 - Betingelser for at udbetale godtgørelse skattefri

•        Statsskattelovens § 4 - Uberettiget godtgørelse beskattes som løn

•        Kildeskattelovens§ 43, stk. 1 - Løn beskattes som personlig indkomst

•        Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1- Beløbet er bidragspligtigt.

4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Hovedreglen er, at godtgørelser, der udbetales af en arbejdsgiver til en lønmodtager, er skattepligtig jf. Ligningslovens§ 9, stk. 4, medmindre betingelserne i Ligningslovens§ 9A (rejsegodtgørelse) er opfyldt.

Det er ved kontrolbesøg hos G1 ApS konstateret, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for udbetalingen af den skattefrie rejsegodtgørelse. Betingelserne for skattefrihed er således ikke opfyldt, og godtgørelsen er således skattepligtig, jf. Ligningslovens § 9, stk. 4, 1 pkt.

Som følge heraf forhøjes din skattepligtige indkomst med 28.626 kr."

Skattestyrelsen har den 11. december 2018 fremsendt sin udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling. Heraf fremgår følgende:

"Skattestyrelsen er i det hele enig i Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse og de anførte begrundelser herfor.

…

Rejsegodtgørelse

Klager har fået 28.626 kr. udbetalt i rejsegodtgørelse fra sin arbejdsgiver i 2015.

Hovedreglen er at godtgørelser der udbetales af en arbejdsgiver til en lønmodtager er skattepligtige, jf. ligningslovens § 9, stk. 4. Såfremt betingelserne i ligningslovens § 9 A er opfyldt vil udbetaling af rejsegodtgørelse kunne ske skattefrit for lønmodtageren.

Af § 1, stk. 1 bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse fremgår bl.a., at arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage.

I § 1, stk. 2 fremgår:

"Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige rejse skal indeholde:

1.  Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer.

2.  Rejsens erhvervsmæssige formål.

3.  Rejsens start- og sluttidspunkt.

4.  Rejsens mål med eventuelle delmål.

5.  De anvendte satser.

6.  Beregning af rejsegodtgøre/sen. "

Kan arbejdsgiveren ikke anses at have ført en effektiv kontrol er konsekvensen at hele den udbetalte godtgørelse anses for skattepligtig.

De fremlagte bilag med opgørelsesskemaer for klagers rejsegodtgørelse indeholder ikke de påkrævede oplysninger for at kunne foretage en effektiv kontrol af om der udbetales korrekt rejsegodtgørelse. Flere steder mangler der bl.a. start- og sluttidspunkter for rejsen. Der mangler indimellem modtagerens cpr-nr. og/eller adresse. Indkomståret mangler. Endelig er bilagene ikke altid underskrevet af arbejdsgiver.

Da bogføringsgrundlaget for at efterprøve og kontrollere om den udbetalte rejsegodtgørelse opfylder ligningslovens § 9A er utilstrækkeligt, finder Skattestyrelsen ikke at klagers arbejdsgiver har kunnet opfylde sin forpligtigelse til at føre en effektiv kontrol i henhold til rejse- og befordringsgodtgørelsesbekendtgørelsen. Derved er hele den udbetalte rejsegodtgørelse skattepligtig for klager. På den baggrund kan vi tiltræde, at SKATs afgørelse ligeledes stadfæstes på dette punkt."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse nedsættes til O kr. for indkomståret 2015.

Repræsentanten har til støtte herfor anført:

"( ... )

Virksomheden G1 har i de pågældende år udført en hel del arbejdsopgaver i Jylland, herunder opgaver i forbindelse med selskabets datterselskab, G2 ApS, omkring drift af datterselskabets båd, der lå i Y5-by havn.

I det omfang disse er tanket i Jylland er dette sket i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver i Jylland. Da bilerne alene anvendes erhvervsmæssigt har der ikke været grundlag for at føre kørselregnskab.

A har således hverken fået betalt benzinudgifter eller kørt privat i firmaets biler.

Skattefri godtgørelser er udbetalt på grundlag af månedlige opgørelser udarbejdet af de to ansatte og godkendt af selskabets administrator LM. Sidstnævnte ejer 50% af virksomheden. Cirka 80% af selskabets opgaver udføres som underleverandør til murerfirmaet G3 A/S, der ejes 100% af LM.

Opgaver er primært opførelse af dobbelthuse. Opførelsen tager ca. 3 måneder, hvor medarbejderne arbejder på den konkrete byggeplads.

A tager som altovervejende udgangspunkt fra bopælen i Jylland søndag aften og tager hjem torsdag aften og møder på byggepladsen mandag morgen.

Ferie afholdes efter aftale, men oftest i industriferien.

Da LM er ansvarlig for byggepladsen og løbende foretager opsyn, er der således tale om en reel kontrol af medarbejdernes tilstedeværelse - og dermed en reel kontrol af at betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse er tilstede.

SKAT har af mig ukendte årsager samtidigt fjernet As befordringsfradrag. Jeg må antage at dette skyldes en tanke om at arbejdsgiver har betalt for befordringen.

Dette er ikke tilfældet, idet A selv har afholdt alle transportsomkostninger ved transport fra hjemmet i Jylland til de enkelte arbejdspladser."

Klagerens repræsentant har den 8. november 2018 fremsendt sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, hvoraf følgende fremgår:

"Skatteankestyrelsen anfører omkring befordringsfradrag:

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller sandsynliggjort at have befordret sig for egen regning i det påståede omfang.

Landsskatteretten stadfæster herefter denne del af SKATs afgørelse.

Det er overfor SKAT oplyst at arbejde udføres stort set kun på Sjælland klageren har bopæl i Y2-by.
transport foretages ved samkørsel med kollegaen MO eller i egen bil
der ikke kræves hverken kørselsregnskab eller dokumentation for udgifter for befordring mellem hjem og arbejdsplads.

Der er således intet grundlag for at antage andet end at klageren har befordret sig fra bopælen til Y4-by to gange ugentligt på nær ferieperioder og på nær perioder hvor der været udført arbejde i Jylland i hele ugen.

Dette fremgår af de fremlagte arbejdssedler.

Dette bekræftes også af at arbejdsgiver har betalt broafgiften (som der derfor ikke er selvangivet fradrag for).

Skatteankestyrelsen anfører omkring skattefri rejsegodtgørelse:

Det bemærkes, at hvert enkelt bilag i sig selv ikke indeholder de oplysninger som er angivet i§ 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse. Den fremlagte dokumentation angiver eksempelvis ikke altid hvor arbejdet er udført, herunder adresse, og der mangler start-og sluttidspunkt, samt hvilket år opgørelserne drejer sig om. Herudover er bilagene ikke altid underskrevet af arbejdsgiver.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten ikke, at der er ført fornøden kontrol i forbindelse med udbetaling af skattefrie rejsegodtgøre/ser. Klageren har derfor ikke været berettiget til skattefri rejsegodtgørelse i indkomståret 2015, hvorfor klageren skal beskattes af den udbetalte godtgørelse.

Kontrollen er foretaget af selskabets direktør LM. Langt størstedelen af de udførte arbejdsgiver, er udført som underentreprenør til LMs selskab, G3 A/S.

LM har som byggeleder og arbejdsgiver således været i stort set daglig kontakt med klageren og der har aldrig været tvivl om at klageren befandt sig på byggepladserne fra mandag til torsdag.

LM vil forklare dette på retsmødet - og hvorledes arbejdsgangen har været.

Iøvrigt bekræftes dette også af andet materiale som SKAT har haft forelagt, herunder broafgifter og benzinudgifter på sjælland - samt fart- og parkeringsbøder.

Sammenfattende er det min helt klare opfattelse at ansættelserne skal nedsættes til det af klageren selvangivne."

Klagerens repræsentant har den 26. december 2018 fremsendt sine bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 11. december 2018, hvoraf følgende fremgår:

"Sagen drejer sig om at skattestyrelsen har ikke anerkendt at der er ført fornøden kontrol med udbetalte rejsegodtgørelser. Dette på trods af at Skattestyrelsen har fået oplyst at selskabets direktør har foretaget kontrol og at rejsedagene nu er foregået på 6 år efter nøjagtigt samme mønster (afrejse fra Y2-by søndag aften, hjemrejse fra Y6-by torsdag aften).

Forholdet vil blive uddybet på retsmødet, hvor selskabets direktør vil være tilstede."

Landsskatterettens afgørelse

…

Skattefri rejsegodtgørelse

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens§ 9, stk. 4. Det gælder dog ikke godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens§ 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.

Det er en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted, og at rejsen varer mindst 24 timer. Det fremgår af ligningslovens§ 9 A, stk. 1 og stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Et arbejdssted kan højest anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

I SKM2008.853.SKAT er det fastslået, at arbejdssteder, hvor der udføres bygge- og anlægsarbejder altid er midlertidige arbejdssteder.

Det lægges til grund, at klageren udfører arbejde på forskellige byggepladser på Sjælland, hvorfor der er tale om midlertidige arbejdspladser.

Der lægges endvidere til grund, at klageren i de fleste tilfælde tager til Y6-by søndag aften og hjem igen torsdag aften, for at kunne arbejde mandag til torsdag. Det er således Landsskatterettens opfattelse, at klagerens rejser fra bopæl til arbejdsplads varer i mindst 24 timer.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed og, at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

1.  Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer.

2.  Rejsens erhvervsmæssige formål.

3.  Rejsens start- og sluttidspunkt.

4.  Rejsens mål med eventuelle delmål.

5.  De anvendte satser.

6.  Beregning af rejsegodtgørelsen.

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig hos modtageren, uanset om den ansatte i øvrigt opfylder betingelser for at være på rejse eller for erhvervsmæssig kørsel, jf. eksempelvis SKM 2002.525 VLR, SKM 2007.247 HR og SKM2009.430.HR.

Der er fremlagt dokumentation i form af bilag med opgørelser af rejsegodtgørelsen for klageren.

Det bemærkes, at hvert enkelt bilag i sig selv ikke indeholder de oplysninger som er angivet i § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Den fremlagte dokumentation angiver eksempelvis ikke altid hvor arbejdet er udført, herunder adresse, og der mangler start-og sluttidspunkt, samt hvilket år opgørelserne drejer sig om. Herudover er bilagene ikke altid underskrevet af arbejdsgiver.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten ikke, at der er ført fornøden kontrol i forbindelse med udbetaling af skattefrie rejsegodtgørelser. Klageren har derfor ikke været berettiget til skattefri rejsegodtgørelse i indkomståret 2015, hvorfor klageren skal beskattes af den udbetalte godtgørelse.

Landsskatteretten stadfæster herefter denne del af SKATs afgørelse.

…"

Forklaringer

MO har forklaret, at han i 2011 havde et selskab, som ikke kunne fortsætte og derfor gik konkurs. Inden da havde han bygget et dobbelthus for LM, og det samarbejde gik fint, så LM foreslog et fælles selskab, som skulle bygge flere dobbelthuse. MO var håndværkeren, og LM tog sig af administrationen og økonomi, herunder løn. LM er uddannet murer og var nogle gange på pladserne. I 2014 og 2015 var der gang i flere projekter samtidigt på Sjælland, særligt i Y7-by, og MO var rundt på pladserne for at føre tilsyn og deltage i arbejdet. G1 udførte i øvrigt sin del af byggeriet ved underentreprenører. Der var 2 ansatte ud over ejerne, og de bistod til at få tingene gjort rigtigt.

Bilen mrk. Opel [red. mærke fjernet] blev købt til et projekt. Den blev smurt ind i maling, og var derefter ikke meget værd. Derfor beholdt de den. For dem havde den god værdi, når de kørte rundt i Y6-by til små opgaver. Bilen mrk. Ford [red. mærke fjernet] blev brugt som en mere præsentabel bil, når kunderne skulle besøges. Han brugte også sin egen Mercedes til det formål. Varevognen mrk. Renault [red. mærke fjernet] har han og LM ofte skændtes om, for den var lidt dyr i benyttelsesafgift, men den sparede afgifter på lossepladserne. Det er en meget almindelig ordning, uanset om det er lovligt eller ej. De var i en opstart, så de måtte kigge på udgifterne. Det var en god bil til formålet, og der var plads i den til affaldssortering. Det var mest emballage, som de kørte væk. Bilerne stod på Y3-adresse eller på byggepladsen. De var meget i drift. De drøftede løbende, om det var rentabelt at have bilerne. Han brugte ikke bilerne privat, for eksempel til at besøge venner og bekendte. Han havde ikke private ærinder i Y6-by ud over at hente mad, når han alligevel kom forbi en butik. De kørte enkelte gange hjem i bilerne. Her er de alle tre blevet brugt. Når der var brug for et autoriseret værksted, blev Ford [red. mærke fjernet] personbilen serviceret ved Ford i Y2-by. Ford [red. mærke fjernet] personbilen har de enkelte gange brugt i Jylland, herunder til et projekt i Y8-by. Her brugte A den mellem Y2-by og Y8-by. De har ikke brugt den til at køre til og fra arbejde. Her kørte de i MOs private bil. Han og hustruen, LP, udskiftede på et tidspunkt LPs Mercedes med en Ford [red. mærke fjernet], der var billigere. De har brugt bilen mrk. Opel [red. mærke fjernet] i Jylland få gange i forbindelse med opgaver her. Tilsvarende med bilen mrk. Renault [red. mærke fjernet], der på et tidspunkt blev brugt til at hente et parti gulv. De havde enkelte projekter, heraf 3 lidt større, i Jylland i 2014 og 2015. Dertil kom tilbudsarbejde, men her kørte han som regel i egen bil. Der har været en del af den slags. I 2014 og 2015 var det lidt svært at få arbejde i Jylland, så der skulle afgives mange tilbud. Hvis firmaets bil var i Jylland, brugte han den til for eksempel en sag i Sønderjylland, hvor der kom en retssag ud af det. På et tidspunkt købte selskabet et lystfiskerfartøj som investeringsprojekt. Det skete i et datterselskab, og han førte tilsyn med skibet samt udførte en masse reparation og vedligeholdelse. I den forbindelse brugte han som regel den private bil.

De havde hver især et Dankort, to i alt, og besluttede at anskaffe benzinkort ved siden af. Her skulle der rent praktisk registreres en bil på hvert kort. Bilen mrk. Ford [red. mærke fjernet] var en dieselbil, men man kunne købe diesel, benzin og driftsrelaterede produkter til en hvilken som helst bil på kortet. Det kunne også bruges til broafgift. Der var ikke i virksomheden regler for, hvilke biler kortene måtte anvendes til. Ind imellem brugte han kortet til sin private bil, hvis han for eksempel skulle til møde i Y9-by. Så tankede han sin egen bil med firmaets kort. Det var ok med LM. Kortet var et alternativ til kørepenge, som han ikke kunne få. En gammel kassebil var for ukomfortabel at køre rundt i hele ugen.

De aftalte ved stiftelsen, at lønniveauet skulle holdes på et absolut minimum for at få penge i kassen. Selv fik han 20.000 kr. om måneden i løn. De overnattede på B&B i begyndelsen, men det blev for dyrt. Det kostede penge at gå på arbejde, så de blev enige om, at han skulle have kost og logi efter statens takster. Han accepterede lønnen i forventning om at skabe et overskud i selskabet.

De håndskrevne bilag lavede han hver måned ud fra sine notater. Når måneden var omme, afleverede han dem til LP, som kørte virksomhedens løn. Hun tastede ind ud fra bilagene. LM havde en fast månedsløn og tilsvarende med NB, mens han var ansat. Når lønsedlerne kom tilbage, blev de hæftet ved arbejdssedlerne og køresedlerne. Alle blev afleveret ved LM, som gav dem videre til revisor, der bogførte. Det var i starten en anden revisor end WL.

LM afstemte konti, men bogførte ikke, og MO går ud fra, at kørselsregnskaberne også blev kontrolleret. LM var ret økonomisk.

Foreholdt ekstraktens side 116 har MO forklaret, at der på denne side ingen hævninger er på Sjælland, for da havde de ikke aftalen med skattefri godtgørelse. Den model trådte først i kraft fra tredje måned. G4 082 er G4 på Y10-vej. Her var han flere gange. Han var også i G5 på Sjælland. Kontooversigten viser mange dagligvareindkøb på Sjælland, men han betaler helst kontant, så mange indkøb er ikke med. Datoerne er ifølge banken ikke nødvendigvis helt korrekte, for det afhænger af butikkernes håndtering af betalinger, hvornår beløbet trækkes. Tilsvarende er der på ekstraktens side 209 ff. hævninger i 2015.

A eller NB var stort set altid med, når han kørte mellem Y2-by og Sjælland. De kørte i en af hans private biler. Det virker derfor helt urimeligt, at han ikke skal have samme fradrag som A. Han har aldrig haft fri bil. Det fremgår ikke af nogen kontrakter, og LM har heller ikke decideret forbudt ham at bruge bilerne privat, men de var firmaets biler og er kun købt på hvide plader, fordi det var billigst.

Tillægsekstraktens side 12 er et eksempel på et bilag og viser, hvornår han rejste fra Y2-by, og hvornår han kom hjem igen. På hjemrejsedagen er tiden angivet i timer. Nogle gange kørte de først hjemmefra mandag morgen. De plejede også at skrive tidspunkt for afrejse, men det tidspunkt mangler i en del tilfælde. Han boede hos en ven, LN, når han var på Sjælland. Han fik lov til at sove i hans sommerhus. Han kørte i sin egen bil mellem sommerhuset og firmaets adresse i Y4-by. Han lavede selv mad for at spare.

Varevognen Renault [red. mærke fjernet] er registreret til blandet erhverv og privat. Den blev købt på papegøjeplader for 25.000 kr. af et konkursbo. De havde da ofte talt om den høje benyttelsesafgift på genbrugspladserne, og de besluttede ikke at omregistrere bilen for derved at spare benyttelsesafgiften.

De brugte oftest en mekaniker på Sjælland, SM, for han var god til gamle biler og billig, men var der noget mere avanceret, som krævede pc, kom bilen mrk. Ford [red. mærke fjernet] på værksted på Y2-by.

Han benyttede kun i meget begrænset omfang firmaets benzinkort privat. Kun han og A vidste, hvor kortene var, og de brugte dem til firmaets biler. Han ved ikke, hvorfor revisor tidligere har sagt, at benzinkortene ikke blev brugt meget, for det blev de. LM ville ikke give kørepenge, så derfor blev benzinkortet brugt, når MO brugte sin private bil erhvervsmæssig.

LM fik alle bilag over, når LP havde indtastet dem. Det burde have været håndteret anderledes. LM underskrev MOs bilag. Det er korrekt, at MO har underskrevet for A på et af hans bilag. A havde ikke fået det afleveret, da der skulle køres løn, og MO lavede det derfor for ham. LM var ikke inddraget, for han sad langt væk. As egen seddel ligger på hans ekstrakt side 96. LP kontrollerede ikke bilag, men indtastede kun. På pladserne var LM til stede for at føre tilsyn med byggerierne, både dem i dette selskab og byggerier i andre af hans selskaber. På en typisk 4 dages uge ville han komme forbi 3 gange á 15-20 minutter.  

A har forklaret, at han blev ansat den 1. april 2014. Han kom i skånejob som alt mulig mand og var der i resten af 2014 og 2015. Han boede på Y2-by og kørte sammen med MO på arbejde. MO var i Y6-by i samme omfang som ham selv og lagde bil til, for firmabilen var for ringe til den lange tur. De kørte ikke i nogen af de tre biler. Han sørgede selv for sin mad, men fik logitillæg. Der måtte være en lille gulerod. Ekstraktens side 92 er et godt eksempel på hans regnskaber. Der mangler datoer, men ingen påtalte det. Med materialet i tillægsekstrakten er der i vidt omfang fremlagt bilag til alle lønsedler, men der mangler dog enkelte.

Han overnattede på B&B, og hvad han ellers kunne finde. Han havde ikke et fast sted. Firmaet stillede en brobizz til rådighed for ham. Han købte mad, men det kan ikke ses på hans konto, for han købte kontant.

Han førte en månedsseddel, for eksempel ekstraktens side 101, og udfyldte rejsesedlen ud fra den, hvorefter han afleverede den til MO eller LP. Derefter foretog han sig ikke mere. De angivne tidspunkter er de reelle tidspunkter. Der er fremlagt 16 ugesedler. Foreholdt at der er et vist overlap, når man ser på ugerne, forklarede han, at det drejer sig om sedler vedrørende forskellige år. Man kan ikke umiddelbart se på sedlerne, hvilket år de vedrører, men sammenholdt med lønsedlerne kan man se det.

LM har forklaret, at han drev virksomhed sammen med MO i 2014 og 2015. De havde sammen et selskab, hvor de byggede dobbelthuse. Vidnet kom med arbejdsopgaverne og sad mest på kontoret. Han havde selv et andet selskab, som gav en del entrepriser til G1. MO havde styr på selve arbejdets udførelse, bestilte varer hjem og stod for byggepladserne. Vidnet stod for betalingerne.

Løn foregik på den måde, at en bogholder, LP, lavede løn til MO, A og ham selv. Hun anvendte et lønsystem og afleverede alle bilag til vidnet, der afstemte og så, at alt så rigtigt ud. Derefter afleverede vidnet bilagene til revisor.

Vidnet tjekkede, at folkene var på arbejde. MO og A var nødt til at være der mandag til torsdag, for at arbejdet kunne udføres, og vidnet havde kontakt til dem flere gange om dagen, både fysisk og telefonisk. Vidnet håndterede murerdelen, da han er uddannet murer. De skulle helst have gang i 3 huse samtidig, så MO og A skulle gerne bevæge sig rundt. Der var rigeligt at se til. Eksterne, blandt andet NI, har revet huse ned for dem. NI stod mest for miljøscreening. Han har aldrig haft indtryk af, at A og MO ikke var på Sjælland, og noget sådant ville han helt sikkert have opdaget. Han har aldrig stået og manglet dem. Han har set deres bilag. De kom i charteks. Revisor stod for bogholderiet. De skiftede på et tidspunkt revisor. Han husker ikke hvornår.

De havde tre biler, men det var gamle skrotkasser. Der blev også handlet biler. MO, A og underleverandører brugte dem. Ingen måtte bruge dem privat. De stod på Y3-adresse og forlod aldrig Sjælland. Det gav ingen mening at lade MO og A køre hjem i dem. En Renault [red. mærke fjernet] kører 7 km på literen, og MOs egen bil kørte 25 km på literen. MO skulle selv betale for brændstof.

Der skulle flyttes affald fra mange huse, og en Renault [red. mærke fjernet] er halvhøj med 12,5 m3 bagagerum, så den var velegnet til at køre affald på genbrugspladsen med. Det kunne der spares høje afgifter ved. De fandt ud af det, da de havde købt en bil på papegøjeplader. De valgte derfor at beholde de plader.

Han kunne via dialogen konstatere, at MO var på pladserne. Selv kom han også meget på pladserne i de år. Han stod for murerdelen og lavede også en del arbejde selv for at spare penge.

Brobizz blev betalt af selskabet. De ansatte måtte ikke bruge benzinkortene privat, men det kunne godt give mening, hvis der var opgaver i Jylland. MO skulle desuden tage sig af et stort skib i Jylland. Det ville være fornuftigt og acceptabelt, at han bruge firmaets kort til kørslen derop. Der var også en del byggeopgaver, som MO kørte til i egen bil. Han fik ikke kilometerpenge og brugte derfor nok benzinkortet.

Ugesedlerne vidste vidnet dengang ikke, at han skulle underskrive. Han modtog alle bilag med kørsel og overlod dem til revisor. Han forventede, at revisor ville sige til, hvis der manglede noget. Han var ikke interesseret i at lade selskabet udbetale mere end nødvendigt.

WL har forklaret, at han har været revisor for selskabet. Han har udarbejdet dets regnskaber fra 2014 til 2019.

Proceduren var sådan, at LP lavede lønbogholderiet, som vidnet fik elektronisk adgang til. Alt andet blev afleveret i papirbilag af LM eller eventuelt MO. LM havde samlet det hele i et ringbind. Han havde reelt ingen kontrolfunktion, dog muligvis ved betalinger i banken.

Da henvendelsen kom fra Skat, besvarede vidnet den og afleverede alle bilag til Skat i Y11-by. Der var rimeligt styr på omkostningerne, så som benzin, brobizz og bilreparationer. Skattefri rejsegodtgørelse blev udbetalt via lønnen hver måned. Vidnet så ikke på de underliggende bilag. Han kunne konstatere, at der var kontinuitet i forhold til den tidligere revisors tid. De ansatte fik udbetalt kostpenge og måtte selv bestemme, hvordan de brugte dem.

Der har aldrig været aftaler om, at MO havde fri bil. Vidnet drøftede det med Skat, som havde konstateret, at benzinkort var anvendt i Jylland, og derfor mente de, at bilen også var der. Vidnet var ikke selv i bilen, men konklusionen var ikke utvivlsomt rigtig. Han bad Skat indhente oplysninger fra brobizz, hvor det ville kunne afklares, hvilken bil der kørte over, men det ville de ikke. Vidnet kunne ikke selv få de oplysninger. Vidnet ved ikke, hvilke biler A og MO har kørt i mellem Y2-by og Sjælland. Han har kun set dem i firmabiler på Sjælland.

Han ved, at medarbejderne brugte selskabets benzinkort til at tanke deres private biler. Der blev tanket diesel i Jylland, og det kunne kun være sket på MOs dieselbil. Det kom han efterfølgende til at betale for som skattepligtig indkomst. Foreholdt mail af 4. september 2017 forklarede vidnet, at udtalelsen "meget begrænset omfang" fremkom i forbindelse med den ompostering.

Han husker ikke detaljerne for de enkelte biler, men bilen Opel [red. mærke fjernet] må være den, der blev brugt allermest. Der kunne være 4-5 personer i den.

NI har forklaret, at han kender MO og A fra byggepladser, og de har desuden en fælles relation til LM. Han har været ude sammen med MO for at kigge på forholdene. Vidnet har lavet miljøundersøgelser og nedrivning. Han startede på pladserne og har også af og til lavet den sidste rengøring før aflevering. Det gav ikke meget kontakt med MO, men de har flere gange talt sammen og har været samtidig på byggepladser. De så ikke hinanden så tit.

MO kørte i en bil magen til vidnets bortset fra årgangen, en personbil mrk. Mercedes. Han kørte dog oftest i en stor kassebil, en [red. mærke fjernet] eller en [red. mærke fjernet]. Vidnet har en enkelt gang hentet noget på Y3-adresse, og da holdt MOs private bil der. Han er stødt på MO en enkelt gang i Nordsjælland, hvor han holdt med en havareret bil, men ellers sås de ikke privat. Den dag kørte MO vist nok i sin Mercedes. I 2014 og 2015 ved han, at A og MO overnattede i Y6-by mandag til torsdag. Sådan plejer det at være, når jyder arbejder på Sjælland.

SM har forklaret, at han kender G1, for han har repareret deres firmabiler, vist nok også i 2014 og 2015. De ringede en gang om måneden eller hver anden, når en bil skulle ordnes. Det foregik helt sædvanligt, og de fik lavet service og udskiftninger. Der var tale om en Ford og en Renault [red. mærke fjernet]. Måske var der også en Mercedes. Han ordnede også MOs private bil, men husker ikke, hvornår det var. Bilerne blev afleveret af A og få gange af MO. Det skete som regel op til en weekend, men det var forskelligt. Han ved ikke, om de opholdt sig på Sjælland i hverdagene, for relationen var ikke privat. Eftersynene fandt sted på Y12-adresse, Y13-by, hvor vidnet dengang havde værksted.

LP har forklaret, at hun er MOs hustru. A kender hun gennem mange år fra lokalområdet og ansættelsen.

Hun har hjulpet MO med at skrive tilbud, og hun tastede løn ind. Det betød, at hun fik nogle sedler med timeantal, logi og kost fra MO og A. A var timelønnet, og MO fik fast løn. Hun tastede de tal ind, hun fik udleveret. Hun fik en skematisk opstilling af tal, som MO og A havde udfyldt. Hun vidste, hvornår MO tog hjemmefra og kom hjem, men ellers kunne hun ikke kontrollere noget. Det er sedlerne, som er fremlagt i tillægsekstrakten. Hun havde ikke til opgave at tjekke MOs afgang og hjemkomst. Hun ville have reageret, hvis der var ført dage på, hvor han ikke var væk. Hun erindrer ikke at have set den slags.

Processen var sådan, at omkring den 20. mindede hun A og MO om at aflevere bilag, og derefter tastede hun lønnen. Efter et døgn kom lønsedlerne, og hun klipsede dem sammen med skemaerne, hvorefter hun lavede kopier til sig selv og til A. Originalerne fik LM. Pengene blev automatisk udbetalt via pbs.

Hun ved ikke, om LM kontrollerede udbetalingerne, men han samlede bilagene og sendte dem videre til revisor.

MO var i 2014 og 2015 fast væk fra søndag til torsdag. Han kom aldrig hjem midt på ugen. Han kørte i en af deres private biler. Hun kan ikke forestille sig, at hun har set nogen af firmabilerne på Y2-by. Hun og MO har altid haft mere end 1 bil. Hun havde en bil selv. Hun har aldrig kørt i nogen af selskabets biler, og MO har heller ikke brugt dem privat.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Til støtte for sagsøgers påstand, gøres det gældende,

at sagsøger klart opfylder betingelserne for at kunne modtage skattefri rejsegodtgørelse i henhold til Ligningslovens § 9 stk. 4, 2. pkt., "9 at dette også var tilfældet for år 2015 - med kr. 28.626,

at sagsøger således berettiget har modtaget ovennævnte beløb som skattefri rejsegodtgørelse,

at afstanden mellem arbejde og bopæl, nødvendiggør, at sagsøger ikke har mulighed for at overnatte på hans sædvanlige bopæl, at sagsøgers fradrag er beregnet på grundlag af de godkendte takster, at sagsøgte ej heller har gjort indsigelser mod beløbets størrelse,

at arbejdsgiver har foretaget den nødvendige og tilstrækkelige kontrol - kørsel til Y6-by om søndagen og tilbage igen til Y2-by om torsdagen i samme uge,

at det overordnet alene er dagene i perioden mellem kørslen til Y6-by (om søndagen) og hjemkørslen om torsdagen, der giver anledning til betaling af skattefri rejsegodtgørelse,

at sagens bilag A, viser at der er ført den nødvendige kontrol af arbejdsgiveren, idet der i øvrigt henvises til de mange specificerede oplysninger i sagens bilag A,

at sagsøgte på ingen måde har sandsynliggjort, at sagsøger ikke har opholdt sig i Y6-by - langt væk fra egen bopæl - de anførte antal dage, at den udbetalte rejsegodtgørelse derfor skal godkendes som skattefri,

at den til sagsøger udbetalte skattefrie rejsegodtgørelse, alene omfatter logi - og ikke kost- dvs. kr. 199 pr. dag, j f. bilag A,

at bilag A angiver rejsetiderne - og stederne (hovedsagelig selskabets lager-adresse),

at disse beløb sat i forhold til antal dage i Y6-by, svarer til kr. 28.626, at bekendtgørelsens betingelser er opfyldt,

at den konkrete kontrol vil blive belyst ved vidneførslen, hvortil bemærkes, at denne kontrol i det alt væsentlige kan begrænses til om han møder på arbejde i Y4-by.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

ANBRINGENDER

Rejsegodtgørelse

Det gøres overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at han opfylder betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse i indkomståret 2015, hvorfor A skal beskattes af den til ham i 2015 udbetalte rejsegodtgørelse på 28.626 kr. som sket.

Det følger af ligningslovens § 9, stk. 4, 1. pkt., at godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen.

Det følger dog af ligningslovens § 9, stk. 4, 2. pkt., at godtgørelser for rejseudgifter mv. omfattet af ligningslovens § 9 A ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningsloven § 9 A, stk. 1, at godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger de satser, der er fastsat i stk. 2. Det fremgår af § 9, stk. 4, 4. pkt., at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne.

Ministeren har i medfør af denne bemyndigelsesbestemmelse udstedt bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt., at arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige rejse skal indeholde:

"1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer.

2)  Rejsens erhvervsmæssige formål.

3)  Rejsens start- og sluttidspunkt.

4)  Rejsens mål med eventuelle delmål.

5)  De anvendte satser.

6)  Beregning af rejsegodtgørelsen."

Udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er betinget af, at arbejdsgiveren inden udbetalingen har ført fornøden kontrol med, at betingelserne for udbetaling af beløbet som skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, herunder bl.a. start- og sluttidspunkt for rejsen, jf. § bekendtgørelsens § 1, stk. 1, samt U.2007.1526 H og U.2009.2423 H. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at der - som forudsætning for arbejdsgiverkontrollen - skal foreligge bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige rejse, som skal indeholde de i bestemmelsen angivne oplysninger.

Det påhviler A at godtgøre, at hans arbejdsgiver, G1 ApS, har ført fornøden kontrol med, at betingelserne for udbetaling af de til ham udbetalte beløb som skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt.

Denne bevisbyrde har han ikke løftet.

For Landsskatteretten blev der fremlagt en række bilag (bilag A) fra As arbejdsgiver vedrørende dokumentation af udbetaling af rejsegodtgørelser.

Den fremlagte dokumentation opfylder ikke de krav, der efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse stilles til de bogføringsbilag, som er en forudsætning for arbejdsgiverens kontrol, jf. også Landsskatterettens begrundelse (bilag 1, side 8-9). Blandt mange eksempler kan det bl.a. nævnes, at der i flere af bilagene ikke er angivet adresser for mål og evt. delmål for rejsen, jf. eksempelvis bilag A, side 7, 9 og 24, og at der ikke er angivet rejsens start- og sluttidspunkt, herunder årstal for rejsen, jf. eksempelvis bilag A, side 5, 7 og 9.

Da bogføringsbilagene ikke opfylder kravene i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, havde selskabet ikke mulighed for i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at kontrollere de oplysninger, der dannede grundlag for udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelse til A, jf. tilsvarende SKM2015.73.ØLR og SKM2010.778.VLR.

Dertil kommer, at der for en del af beløbet på 28.626 kr., der er udbetalt som skattefri godtgørelse, slet ikke ses at foreligge bogføringsbilag, som har kunne danne grundlag for selskabets kontrol.

Det er endvidere ikke godtgjort, at As arbejdsgiver reelt har ført den fornødne kontrol med, om betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt. Det bemærkes herved bl.a., at en del af opgørelserne af rejsegodtgørelse, der fremgår af bilag A, ikke er underskrevet af arbejdsgiveren, selv om der er et felt med beskrivelsen "Attesteret af arbejdsgiver", og feltet "Attesteret af medarbejder" (i nogle tilfælde) er underskrevet, jf. f.eks. bilag A, side 5 og 31.

A har gjort gældende, at selskabet har udført fornøden kontrol med, at arbejdet blev udført, og at medarbejderne var til stede på byggepladsen og arbejdede på de anførte tidspunkter, samt at tidspunkterne også har været kontrolleret, da der har været samkørsel, jf. bilag 5, side 3, øverst.

En sådan "kontrol" er, om den måtte have fundet sted, ikke tilstrækkelig for at opfylde de krav, der stilles til arbejdsgiverens kontrol ved udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, jf. ovenfor og nedenfor.

Ministeriet forstår det i selskabets replik, side 2, 3. afsnit, anførte sådan, at A gør gældende, at den tegningsberettigede direktør deltog i kørslen og arbejdet på pladserne, og at dette i sig selv skulle indebære, at selskabet må anses for at have ført tilstrækkelig (reel) kontrol med, at der var grundlag for at udbetale rejsegodtgørelse skattefrit.

Det forhold, at selskabets direktør deltog i kørslen og arbejdet på arbejdspladserne, udgør ikke i sig selv en tilstrækkelig kontrol med, om betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse var opfyldt. Arbejdsgiverens kontrol skal nemlig være udført med henblik på at kontrollere grundlaget for skattefriheden af de udbetalte godtgørelser, jf.

U.2007.1526.H, og det er som nævnt en forudsætning for denne kontrol, at der foreligger kontrolbilag, som indeholder de i bekendtgørelsen § 1, stk. 2, angivne oplysninger, jf. eksempelvis SKM2015.73.ØLR, SKM2010.778.VLR, SKM2018.61.BR og SKM2019.264.BR, hvilket der ikke gør.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten til at modtage skattefri rejsegodtgørelse er fastsat i ligningslovens § 9, stk. 4, hvoraf fremgår, at godtgørelse for rejseudgifter og befordringsudgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdsgiveren som følge af arbejdet, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.

Adgangen til at modtage skattefri rejsegodtgørelse er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Heraf fremgår et krav om, at arbejdsgiveren kontrollerer, at betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelser er opfyldt, samt en række krav til bogføringsbilagene.

Den af A fremlagte dokumentation opfylder kun i begrænset omfang kravene i bekendtgørelser nr. 173 af 13. marts 2000 § 1, stk. 2, idet der i vidt omfang mangler angivelse af rejsens mål og af start- og sluttidspunkter, herunder årstal for rejsen.

Dertil kommer, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at der på grund af arbejdsgiverens ukendskab til reglerne ikke er ført det fornødne tilsyn med, at betingelserne var opfyldt. Der er således hverken ført kontrol med bogføringsbilagene eller med As faktiske tilstedeværelse på arbejdsstederne. Det bemærkes, at det for så vidt angår den faktiske tilstedeværelse er et krav, at kontrollen er ført med henblik på at kontrollere grundlaget for skattefriheden af rejsegodtgørelsen.

Skatteministeriet Departementets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

A skal efter sagens udfald betale sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi og forløb, herunder at påstanden vedrørende befordringsfradrag først er frafaldet i påstandsdokumentet, og at sagen er hovedforhandlet sammen med BS 40803/2020, fastsat til dækning af advokatudgift med 20.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 20.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.