Skatterådet har ved afgørelse af 28. august 2018 om bindende svar besvaret følgende spørgsmål:

"Kan SKAT bekræfte, at en uddeling til projektet "Projekt A" kan anses som værende almenvelgørende eller på anden måde almennyttig og således fradragsberettiget efter fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1, for H1?"

Med "Nej".

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets afgørelse.

Faktiske oplysninger
Det fremgår af Skatterådets afgørelse af 28. august 2018 bl.a. følgende, idet bemærkes, at gengivelsen er begrænset til de forhold, der relaterer sig til det påklagede spørgsmål 3, der var et af i alt fire spørgsmål, som Skatterådet tog stilling til:

"Beskrivelse af de faktiske forhold
H1 er en erhvervsdrivende fond med filantropiske og almennyttige uddelingsaktiviteter. Fondens formål er at yde støtte til foranstaltninger og projekter, der generelt kan bidrage til videreudvikling af dansk erhvervsliv med særlig vægt på dansk industri. Der kan endvidere ydes støtte til undervisningsaktiviteter og forskningsprojekter, der vil gavne erhvervsmæssige interesser i form af dansk industri- og erhvervslivs konkurrenceevne. Denne støtte kan efter fundatsen principielt også ydes til enkeltpersoner.

De af fonden støttede projekter skal have potentiale til at sikre anvendelsesorienteret viden og aktivitet med positiv virkning på Danmarks konkurrenceevne.

Fonden støtter og udvikler initiativer og projekter inden for fire overordnede områder:

• Viden
• Kompetencer
• Iværksætteri & Innovation
• Globalisering & Åbenhed

H1 støtter således viden, udvikling og nytænkning gennem innovative projekter, der kan fremme konkurrenceevnen i dansk industri og erhvervsliv. Der lægges vægt på, at projekternes viden og resultater også er anvendelsesorienterede og dermed potentielt kan og vil blive benyttet af andre end de i projektet direkte involverede, idet fondens midler samtidigt skal være med til at udvikle og inspirere til samarbejde på tværs af forskning og industri.

H1, der pr. 31.12.2016 havde en bogført egenkapital på knap […] kr., har ingen datterselskaber. H1s status som erhvervsdrivende skyldes alene oprindelsen til formuen […]. Fonden har derved ingen selvstændige erhvervsmæssige interesser eller aktiviteter. I dag er fonden således rent filantropisk uddelende.

Generelt hviler der i fondens virke og projekter et betydeligt samfundsmæssigt ansvar, hvor en række interessenter i dansk erhvervsliv gennem fondens resultater kan få adgang til ny viden om konkurrenceevneparametre, for eksempelvis indenfor produktionsmetoder eller ledelsesværktøjer, som alle vil styrke dem i den globale konkurrence. De igangværende projekter indenfor felter der har direkte og konkret relevans for erhvervslivet, har forskelligt fokus og de spænder fra introduktion af nye produktionsteknikker til opbygning af viden indenfor et område, herunder om nye eksportmetoder, alle med det formål at de efterfølgende bredt vil kunne finde anvendelse hos andre virksomheder end dem der evt. er involveret under bevillingen som "case-materiale".

Udgangspunktet for fonden er, at resultater og viden fra projekterne skal komme mange, særligt virksomhedsledere til gode med henblik på at sikre værdiskabelse og dermed arbejdspladser i Danmark. Derfor prioriterer fonden, at de støttede projekter udformes således, at metode og resultater bliver offentligt og vederlagsfrit tilgængelige for enhver, og at de har en form, så andre kan lære af dem og bringe dem i anvendelse.

En lang række af de af fonden støttede projekter bærer præg af forskning, idet modtagerne udelukkende udgør højere uddannelsesinstitutioner, universiteter mv. eller idet sådanne uddannelsesinstitutioner deltager sammen med en eller flere private aktører i det pågældende projekt. I sidstnævnte tilfælde opsamler uddannelsesinstitutionen typisk data om projektet og konkluderer herpå for herefter at udbrede resultatet, så dette vederlagsfrit kan anvendes af andre virksomheder eller aktører. Langt de fleste af H1s uddelinger må således anses for ubetinget almennyttige i skattemæssig forstand.

Fonden foretager dog også uddelinger til formål, som ikke nødvendigvis rummer et egentligt formelt forskningselement i regi af uddannelses- og forskningsinstitutioner, jf. nærmere nedenfor.

Som følge af den nyligt vedtagne lovændring vedrørende justering af fondes uddelingsfradrag, jf. lov nr. 473 af 17.05.2017 (L 27), ønsker H1 ved nærværende anmodning at opnå sikkerhed for, at også de af fondens uddelinger, som ikke nødvendigvis foretages direkte til anerkendte uddannelses- og forskningsinstitutioner, men som desuagtet har til formål at oparbejde ny og anvendelig viden, der kan videreudvikle dansk erhvervsliv, kan anerkendes som almennyttige og således fortsat kan fradrages i fondens skattepligtige indkomst.

Som led i sådanne uddelinger, der i sagens natur primært vil have et erhvervsmæssigt formål - eksempelvis generelt eksportfremmende foranstaltninger - kan det for fonden i visse tilfælde være nødvendigt at engagere en eller flere eksterne underleverandører, der skal assistere fonden med indsamling og oparbejdelse af den nødvendige nye viden på området. Sådanne underleverandører vil ofte være en eller flere private virksomheder - vel at mærke virksomheder, der er helt uafhængige af H1 - der vil anvende de tildelte midler til at udføre et specifikt for H1 formålsopfyldende projekt. Det kan også forekomme, at private virksomheder, der er uafhængige af H1, ansøger fonden om midler til at gennemføre et projekt, hvor der via projektet vil blive oparbejdet ny viden på et eller flere relevante områder, og som derfor indebærer en opfyldelse af fondens formål. Der vil typisk være tale om projekter, der indebærer oparbejdelse af ny viden om særlige arbejdsledelses- eller fremstillingsmetoder, ny viden om administrative lettelser (fx lean-projekter), erhvervsrelaterede åbne konferencer, eksportfremmetiltag med et bredt fokus og andre generelt erhvervsfremmende foranstaltninger. Karakteristisk for sådanne uddelinger er i alle tilfælde, at formålet hermed er at tilgodese og fremme alment anvendelige forhold, der potentielt har nytteværdi for en væsentlig del af dansk erhvervsliv - alt i tråd med det vedtægtsmæssige formål for H1.

På den baggrund ønskes SKATs bekræftelse på, at uddelinger fra H1 til de vedlagte fire eksempler på støttesøgende projekter kan anses som almennyttige i skattemæssig forstand.

Spørgers opfattelse og begrundelse
Generelt om det skatteretlige almennytte-begreb
Retningslinjerne for hvilke formål, der kan anses for almennyttige i relation til fondsbeskatning, administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der lægges til grund ved godkendelse af foreninger mv. efter ligningslovens § 8A.

For at et formål kan anses for almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode. Begrebet "en vis videre kreds" indebærer, at et formål ikke blot omfatter personer indenfor et lokalt eller på anden vis stærkt begrænset område, men at det er til fordel for en videre kreds af personer, fx i hele landet eller større dele af dette.

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål. Videre kan nævnes miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål, se SKATs Juridiske Vejledning afsnit C.D.9.9.1.3.

Uddelinger til organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, vil ikke kunne anses som værende almennyttige.

I forbindelse med behandlingen af lovforslag L 27 vedrørende justering af fondes fradragsret for vedtægtsmæssige uddelinger rettede […] henvendelse til Folketingets skatteudvalg med henblik på en afklaring af den almennyttige status af […]s uddelinger til erhvervsfremme.

Skatteministerens svar forholder sig ikke konkret til sådanne uddelinger foretaget af […], men forholder sig derimod generelt til definitionen af almennyttige formål. Ud over de ovennævnte kriterier, hvorefter en betingelse for almennyttig status er, at formålet skal opfattes som nyttigt efter den almindeligt fremherskende opfattelse samt at uddelingen skal komme en vis videre kreds til gode, bemærker skatteministeren, at begrebet almennyttig er dynamisk, hvorfor det nærmere indhold heraf til stadighed påvirkes af samfundsudviklingen og den aktuelle fremherskende opfattelse i samfundet.

På den baggrund fremhæver ministeren, at der skal foretages en konkret vurdering af, om den enkelte uddeling kan anses for at have et almennyttigt formål, og at dette også gælder, når en uddeling har et generelt erhvervsfremmende formål. Hvis uddelingen således resulterer i viden, som har bred interesse for dansk erhvervsliv, og denne viden offentliggøres med henblik på at udbrede den, hvorved den kommer en vis videre kreds til gavn, kan dette ifølge skatteministerens svar tale for, at der er tale om en almennyttig uddeling.

Skatteministeren åbner i sit svar således op for, at en uddeling til et erhvervsfremmende formål efter omstændighederne kan anses for almennyttig, så længe uddelingen som sådan opfylder betingelserne for almennytte i øvrigt, herunder særligt selve formålet samt udbredelsen til en vis videre kreds.

Det forhold, at uddelinger til organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kan anses for almennyttige, har efter vor opfattelse ikke betydning for almennytte-vurderingen af de nedenfor beskrevne projekter i regi af H1, uanset det utvivlsomt erhvervsmæssige islæt. De nedenfor beskrevne projekter er alle uddelinger med generelt erhvervsfremmende formål. Efter vores opfattelse bør den anførte passus i SKATs Juridiske Vejledning om uddelinger til erhvervsmæssige interesser forstås således, at det er formål, der tilgodeser et specifikt erhvervsmæssigt formål, eksempelvis i forhold til en enkelt specifik erhvervsvirksomhed, eller et specifikt fagpolitisk erhvervsformål - fx uddelinger til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation - der ikke kan anerkendes som almennyttige. Sådanne specifikke uddelinger har hverken tilstrækkelige almene eller nyttige karakteristika til at kunne anerkendes som almennyttige i skattemæssig forstand.

Heroverfor står de af H1s uddelinger, der foretages ud fra [ønsket] om at fremme generelt erhvervsfremmende foranstaltninger. Til forskel fra en uddeling til en specifik virksomhed kommer resultaterne og den oparbejdede viden fra […]s uddelinger en bred kreds til gode med henblik på at sikre værdiskabelse og dermed arbejdspladser i Danmark. Det erindres, at der i forhold til […] aldrig vil være et eget erhvervsmæssigt sigte med dens uddelinger, idet […] netop ikke har økonomiske interesser i modtagervirksomhederne. […] gør i alle tilfælde projektresultaterne offentligt og vederlagsfrit tilgængelige, idet det tilsikres, at de har en form, så andre kan lære af dem og bringe dem i anvendelse.

(…)

Til spørgsmål 3 (Projekt A)
H1 påtænker at foretage en uddeling til projektet Projekt A. Projektet er et uddannelsesprogram, der har til formål at tilføre ledere i danske industrivirksomheder en række kompetencer, som er typiske for iværksættermiljøet.

Målet er at styrke industriledernes evne til at håndtere fremtidens krav til ledelse. Dette skal ske ved at udstyre lederne med en ny "værktøjskasse", hvor indsigt i ledelse og drift af startups vil indgå som væsentlige elementer. Det er forventningen, at dette vil understøtte lederne i deres egne virksomheder, og at dette vil øge bundlinjen og dermed skabe nye arbejdspladser i Danmark. Som en sideeffekt vil projektet bidrage til at løfte de udvalgte danske startups, der deltager i projektet.

Partnerne bag projektet er [Universitet G1] og G2 ApS. Sidstnævnte er en privatejet virksomhed, der siden [årstal] har bygget nye danske vækstvirksomheder ved at matche startup-miljøets energi, ambition og teknologi-innovation med risikovillig kapital mv.

Med henblik på at udbrede resultaterne fra projektet vil der blive iværksat en massiv formidlingsindsats.

Da formålet med projektet er at uddanne danske industriledere og at styrke deres ledelseskompetencer antager projektet karakter af undervisning og innovation.

Det må anses for givet, at projektet vil kunne gavne en meget betydelig kreds. Vi finder derfor, at en uddeling fra H1 til projektet må klassificeres som en almennyttig uddeling. Dette gælder, uanset at det teknisk set er en privat virksomhed, der ansøger om uddelingen, idet det afgørende i forhold til almennytte-vurderingen er, om formålet med uddelingen set fra fondens side må anses for almennyttigt og en opfyldelse af fondens formål. Også her vil projektets partnere - [Universitet G1] og den private virksomhed - bidrage til virkeliggørelse af fondens filantropiske formål.

Vi finder på den baggrund, at spørgsmål 3 skal besvares med et "Ja".

Repræsentantens bemærkninger af 13. april til SKAT’s indstilling:

"Indledningsvis bemærkes, at H1 finder, at det fremgår af skatteministerens svar til skatteudvalget vedrørende […]s spørgsmål om lovforslag L 27, at det er selve formålet med den filantropiske uddeling, som skal være almennyttigt, og ikke i sig selv hvem der besidder den relevante viden til udbredelse, ligesom det af skatteministerens besvarelse fremgår, at konkurrenceevne for erhvervsvirksomheder i dag på lige fod med andre mere "klassiske" temaer vil være at betragte som almennyttige, såfremt kriteriet om, at nyttevirkningen udbredes og gøres bredt tilgængelig er opfyldt. På den baggrund skal H1 knytte følgende bemærkninger til spørgsmål 3 og spørgsmål 4.

Ad spørgsmål 3
Spørgsmål 3 omhandler den skattemæssige bedømmelse af en påtænkt uddeling til projektet Projekt A. Projektet er et uddannelsesprogram, der har til formål at tilføre ledere i danske industrivirksomheder en række kompetencer, som er typiske for iværksættermiljøet. Partnerne bag projektet er [Universitet G1] samt en privat virksomhed, der i en årrække har medvirket til at bygge nye danske vækstvirksomheder, og som således besidder de nødvendige kompetencer.

Det er SKATs opfattelse, at H1s uddeling til den private virksomhed som partner i projektet, ikke kan udgøre en almennyttig uddeling, idet uddelingen ikke kommer en vis videre kreds til gode. Dette gælder efter SKATs opfattelse uanset at uddelingen vedrører et videnskabeligt innovationsprojekt, og uanset at den private partners aktivitet bl.a. består i undervisning.

Vi er ikke enige i SKATs vurdering.

Projektets afholdelse udgør for H1 en uddeling, dvs. i sig selv en formålsopfyldelse. Hvis [Universitet G1] havde besiddet alle de for projektets gennemførelse nødvendige kvalifikationer, og fonden følgelig havde valgt udelukkende at anvende [Universitet G1] som partner i projektet, er spørgsmålet, om SKAT også ville have anfægtet uddelingens almennyttige status. Vi finder ikke, at det afgørende er, hvem der agerer som partner i projektet. Vurderingen af, om uddelingen kommer en vis videre kreds til gode skal således ikke foretages ud fra projektets nytteværdi for en enkelt partner heri, men derimod i forhold til uddelingens nytteeffekt hos det danske iværksættermiljø generelt.

Det erindres, at almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og betingelsen om at komme en vis videre kreds til gode er opfyldt. Vi finder, at en uddeling, der generelt har til formål at styrke iværksætterkulturen i dansk erhvervsliv, og som dermed medvirker til at skabe danske arbejdspladser, er i tråd med nutidens almindeligt fremherskende opfattelse af, hvad der er almennyttigt.

Fra praksis henviser vi til Østre Landsrets dom i SKM2003.15.ØLR. Sagen omhandlede en fond, hvis formål var at yde økonomisk støtte til uddannelse, herunder efteruddannelse af civile erhvervsflyvere samt private flyvere, der ønskede en erhvervsmæssig uddannelse. Efter fondens vedtægter var der ikke nogen begrænsning i den støtteberettigede kreds, og fondens formål blev derfor anset for at komme en vis videre kreds til gode. Da uddannelsesformålet ikke knyttede sig til en bestemt virksomhed, forening mv., men derimod havde fokus på at danne grundlag for et bestemt erhvervsmæssigt virke, måtte formålsbestemmelsen i sin helhed anses for at være almennyttig.

I landsretssagen havde den pågældende fond således afholdt udgifter til en række private parter, nemlig de uddannelsessøgende piloter. Kredsen af (potentielle) modtagere var bred og uspecifik - ligesom kredsen af modtagere i form af det danske iværksættermiljøet er bred og uspecifik - og formålet var almennyttigt (uddannelse) - ligesom et uddeling, der generelt skal styrke iværksætterkulturen i dansk erhvervsliv er almennyttigt.

På den baggrund er det fortsat vor opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares bekræftende."

(…)

Yderligere oplysninger til spørgsmål 3 vedrørende Projekt A indsendt til SKAT den 6. juni 2018.

"Særskilt regnskab for projektet
Der ligger budget/regnskab til grund for alle bevillinger, som projektet udføres i overensstemmelse med. Vedlagt er budget for det konkrete projekt ("Projekt A"). Projektet er endnu ikke bevilget af H1. Vi kan oplyse, at den andel af budgettet, der prioriteres til løn, er langt lavere end i ansøgers kommercielle virke.

Budgettet er et aktivitetsbaseret budget, hvori er anført fordeling af midler til partnere. Der kan kun i projektperioden afviges fra projektbudget efter aftale med fondens sekretariat. Af tidligere fremsendt projektbeskrivelse fremgår plan for formidlingsaktiviteter vedrørende projektet. Projektet er endnu ikke bevilget, men i tilfælde af en bevilling vil en sådan blive yderligere beskrevet igennem en kommunikations- og formidlingsstrategi. Dette gælder generelt for alle de bevillinger, som H1 giver.

Formidlingsaktiviteter
Som et eksempel på et lignende projekt, der er realiseret, hvor en privat aktør i samarbejde med partnere har gennemført en række aktiviteter til gavn for dansk erhvervsliv, er "Projekt B", hvor Fond G3 er hovedansøger. Projektet er afsluttet, og kan tjene som illustration af, hvordan der arbejdes med formidling i og efter projekters afslutning.

I Projekt B er der varetaget formidlingsrettede aktiviteter i regi af projektet. Resultater og viden fra analyser og forløb i projektet er opsamlet og formidles bl.a. via hjemmesiden http://www.[...], samt på H1s hjemmeside, hvor også en sammenfatning af projektets resultater og læring i en formidlingsegnet rapport er at finde. https://www.[...].

Projektets læring er desuden videreført i et opfølgende projekt, "Projekt C", hvor viden og metoder fra projektet er bragt i anvendelse i en større kreds af virksomheder og på nye markeder - og hvor der yderligere er sat fokus på at skalere og udbrede læring. Se http://www.[...]."

Repræsentanten har desuden den 6. august 2018 anført nedenstående bemærkninger vedrørende spørgsmål 3 i Skattestyrelsens justerede indstilling af 20. juli 2018.

"H1 foretager udelukkende uddelinger, der omfatter et almennyttigt sigte. Fonden har således ingen selvstændige erhvervsinteresser den kan/vil tilgodese.

Fondens uddelinger har fokus på at øge dansk erhvervslivs konkurrenceevne i bred forstand, og alle Fondens projekter har et element af lærings- og vidensopsamling. Viden og læring opsamles og formidles aktivt såvel gennem konferencer, forskningsmæssige artikler, som ved i videst muligt omfang at sikre der sker omtale i presse/medier, samt på Fondens hjemmeside. Endeligt sker der i alle bevillingssager metodisk offentliggørelse af evalueringsrapporter. Ofte vil der i et projekt - som i det forelagte vedrørende spørgsmål 3 - tillige være et selvstændigt forskningsben, hvor de konkrete lærings- eller ofte mere generelle virksomhedslæringsforløb er forsknings "materialet", ligesom forløbene konkret medvirker til at skabe vidensdeling/spredning til de konkrete involverede, men også til en bredere kreds.

Vi finder, at det udslagsgivende for den skattemæssige vurdering af, om en given bevilling for Fonden kan anses for en almennyttig uddeling, er formålet med uddelingen og den afledte aktivitet, og ikke om aktiviteten varetages af en offentlig aktør eller en privat aktør. Det er således efter vores opfattelse ikke diskvalificerende, at aktiviteten varetages af en privat aktør, og at denne aktør har opsamlet sin viden og erfaring gennem sit erhvervsmæssige virke. I den konkrete sag er den nyttige viden, som skal deles med et ubestemt, og på bevillingstidspunktet ubekendt og stort antal virksomhedsledere, således primært opsamlet og erfaret gennem den private aktørs omfattende arbejde med iværksættere. Det er deling af denne viden og uddannelse af et stort antal erhvervsledere, der er uddelingens formål - ikke støtte til den specifikke private aktør. De erhvervsledere, der via projektet modtager undervisning og læring, er i øvrigt ikke relateret til bevillingsmodtager i en erhvervsmæssig sammenhæng.

Projektets afholdelse udgør for H1 således en uddeling, dvs. i sig selv en formålsopfyldelse. Hvis [Universitet G1] havde besiddet alle de for projektets gennemførelse nødvendige kvalifikationer, og fonden følgelig havde valgt udelukkende at anvende [Universitet G1] som partner i projektet, ville SKAT formentlig ikke have anfægtet uddelingens almennyttige status. Vi finder som anført ikke, at det afgørende er, hvem der agerer som partner i projektet. Vurderingen af, om uddelingen kommer en vis videre kreds til gode skal således ikke foretages ud fra projektets nytteværdi for en enkelt partner heri, men derimod i forhold til uddelingens nytteeffekt hos det danske iværksættermiljø generelt, der er de egentlige modtagere af uddelingen.

Det erindres, at almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og betingelsen om at komme en vis videre kreds til gode er opfyldt. Vi finder, at en uddeling, der generelt har til formål at styrke iværksætterkulturen i dansk erhvervsliv, og som dermed medvirker til at skabe danske arbejdspladser, er i tråd med nutidens almindeligt fremherskende opfattelse af, hvad der er almennyttigt.

Opmærksomheden skal endvidere henledes på, at den økonomi og de timepriser som vidensleverandøren har indvilliget i at arbejde for, alene svarer til de reelle løn/personaleomkostninger og således uden nogen form for indtjeningsmæssigt overhead for leverandøren. Den andel af budgettet, der prioriteres til løn, er således langt lavere end i ansøgers kommercielle virke, hvorfor det ikke lægges til grund, at der er tale om en indtjeningsmæssigt interessant aktivitet for bevillingsmodtager.

Det er principielt afgørende for Fondens beslutning om uddelinger, at de kan betragtes som almennyttige også i skattemæssig henseende. For fuldstændighedens og for god ordens skyld gør vi opmærksom på, at vidensleverandøren vil skulle indtægtsføre den modtagne uddeling skattemæssigt."

SKATs indstilling og begrundelse
(…)
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at en uddeling til projektet "Projekt A" kan anses som værende almenvelgørende eller på anden måde almennyttig og således fradragsberettiget efter fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1, for H1.

Begrundelse
Spørgsmålet angår, om uddeling til et projekt, der omhandler uddannelse af ledere i industrien, kan anses for fradragsberettiget i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Som projektet er beskrevet, er der tale om en uddeling til et anpartsselskab, hvis virksomhed blandt andet består i konsulentydelser inden for forretningsudvikling og kapitalanskaffelse for iværksættervirksomheder. Uanset at den pågældende uddeling medgår til et videnskabeligt innovationsprojekt, og uanset at selskabets aktivitet bl.a. består i undervisning, er det SKATs opfattelse, at en sådan uddeling til en konkret virksomheds kerneopgave ikke er foretaget med henblik på direkte at komme en videre kreds til gode.

Repræsentanten har til støtte for sin anmodning bl.a. henvist til Østre Landsrets dom i SKM2003.15.ØLR. I denne sag fandt landsretten, at en fond, der havde til formål at uddannelse, herunder efteruddannelse af civile erhvervsflyvere samt private flyvere, der ønskede en erhvervsmæssig uddannelse, skulle anses for at have et almennyttigt formål.

Repræsentanten har om afgørelsen bl.a. anført, at den pågældende fond havde afholdt udgifter til en række private parter, nemlig de uddannelsessøgende piloter. Kredsen af (potentielle) modtagere var bred og uspecifik - ligesom kredsen af modtagere i form af det danske iværksættermiljøet er bred og uspecifik - og formålet var almennyttigt (uddannelse) - ligesom et uddeling, der generelt skal styrke iværksætterkulturen i dansk erhvervsliv er almennyttigt.

SKAT bemærker hertil, at Østre Landsret i den pågældende afgørelse lagde vægt på, at uddannelsesformålet ikke var knyttet til en bestemt virksomhed, men derimod sigtede til et bestemt erhvervsmæssigt virke. Afgørelsen er derfor ikke sammenlignelig med det omhandlede spørgsmål, hvor uddelingen går til en bestemt privat virksomhed.

SKAT henviser desuden til SKM2016.305.SR. I denne sag fandt Skatterådet, at en fonds uddeling af en arkitekturpris var en fradragsberettiget almennyttig uddeling. Skatterådet lagde ved afgørelsen bl.a. vægt på, at kredsen af potentielle uddelingsmodtagere både omfattede danske og internationale arkitekter og arkitektteams og dermed ikke geografisk eller på anden måde var begrænset til et befolkningsgrundlag under 40.000. Derudover blev der henset til, at uddelingsmodtagerne ikke var tilknyttet en bestemt virksomhed, forening eller lignende. Derimod sigtede arkitekturprisen mod anerkendelse inden for et bestemt erhvervsmæssigt virke. Kredsen af potentielle uddelingsmodtagere måtte derfor anses for afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg.

Det er derfor SKATs opfattelse, at en sådan uddeling, der direkte kan henføres til den løbende drift i en konkret erhvervsvirksomhed, ikke kan anses for en almennyttig uddeling, der er fradragsberettiget efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

SKAT indstiller derfor, at dette spørgsmål besvares benægtende.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

(…)

Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs begrundelse og indstilling.

(…)"

Det fremgår af vedtægterne for H1 af 17. december 2007, som ændret den 26. marts 2009 for så vidt angår § 1, bl.a. følgende:

"§ 1
Stk. 1.
H1 er en erhvervsdrivende fond med hjemsted i […] Kommune. H1 har endvidere følgende binavne:
[…]
[…].

§ 2
Stk. 1.
[…].
Stk. 2.
Fonden har til formål at yde støtte til foranstaltninger og projekter, der generelt kan bidrage til videreudvikling af dansk erhvervsliv med særlig vægt på dansk industri. Der kan endvidere ydes støtte til undervisningsaktiviteter og forskningsprojekter med erhvervsmæssig sigte. Denne støtte kan også ydes til enkeltpersoner. Herudover har fonden til formål […].
Stk. 3.
Der ydes ikke støtte til aktiviteter, der har indtjeningsmæssig eller virksomhedsspecifikt formål.
Stk. 4.
Støtten kan ydes som direkte tilskud eller som rentefri eller rentebærende lån.

§ 3
Stk. 1.
Fondens grundkapital er […] kroner.
Stk. 2.
[…].
Stk. 3.
Fonden skal hverken direkte eller indirekte drive erhvervsvirksomhed.
(…)"

Det fremgår af "[…]" om projektet "Projekt A" bl.a.:

"Projektemne
Projektet er et uddannelsesprogram, der har til formål at tilføre ledere i danske industrivirksomheder en række kompetencer, som i høj grad befinder sig i iværksættermiljøet. Målet er at supplere solid industriledelse med et iværksætter-mindset for at styrke mellemstore og store industrivirksomheders evne til at håndtere fremtidens krav til ledelse.

Partnere bag projektet
[Universitet G1]
v/ Department of […], Department of […] & Department of […].
(…)

G2 ApS
G2 er en privatejet virksomhed, der siden [årstal] har bygget nye danske vækstvirksomheder ved at matche startup-miljøets energi, ambition og teknologi-innovation med risikovillig kapital og risikovillige kompetencer. Bag G2 navnet står et erfarent team med mangeårig erfaring som rådgivere, bestyrelsesmedlemmer og investorer - samt hands-on erfaring med ledelse i større private virksomheder. En af G2 primære aktiviteter er at koble innovative virksomheder med erfarne ledelseskompetencer, ofte med aktivt ejerskab som en afgørende parameter.
(…)

Formål
En af konklusionerne fra [Begivenhed] er, at der stilles helt nye krav til fremtidens leder - også i industrien. Fremtidens leder skal beherske åbenhed, nysgerrighed, opstille et højere formål for virksomheden, etablere netværk internt og eksternt, forstå den nye medarbejdergeneration og lede under nye organisationsformer. Intet mindre. Det er store krav at stille til topledere og mellemledere, der har deres primære erhvervserfaring og uddannelse fra tider med helt andre paradigmer. Men der er ingen vej udenom.

Dette projekt har til formål at give lederne i mellemstore og store danske industrivirksomheder en helt ny værktøjskasse, som hidtil ikke har været implementeret i et struktureret format: Lad lederne få detaljeret - og oftest chokerende anderledes - hands-on indsigt i, hvordan startups ledes og vækstes.

Projektet tager udgangspunkt i evidensbaseret forskning og teorier […] leveret af ressourcer fra Danmarks stærkeste videncenter på dette område, [Universitet G1]’ […] uddannelse. […]

Vi søger således H1s støtte til at gennemføre et banebrydende projekt, som kombinerer international ledelsesteori fra øverste hylde med startup verdenens brutale kamp for hverdagsoverlevelse - tilsat energien fra en backbone af kommercielle ildsjæle. Alt sammen kanaliseret ind i en rutineret projektleverancemotor, der giver et dramatisk kompetenceløft og energiboost til danske industriledere. Et sekundært formål er naturligvis at give et værdifuldt løft i bestyrelseslokalet til de danske startups, der matches med industrilederne.

Målgruppe
Projektets primære målgruppe er mellemledere og topledere i mellemstore og store danske industrivirksomheder. Sekundært er målgruppen iværksætterlaget i dansk industri, der med dette projekt får tættere kontakt til etablerede virksomheder. Et samarbejde, der må forventes at gavne hele Danmarks industri.

Indhold og hovedaktiviteter
Projektets indhold og hovedaktiviteter er fokuseret på en vekselvirkning mellem teori og praksis. Første teoridel er et kick-off seminar på [Universitet G1] og det efterfølgende heldagsseminar vil ligge 6-8 måneder senere, så lederne har fået deres første "hands on" erfaringer fra startup samarbejdet.

Efter kick off vil industrilederne blive inviteret til en række matching møder, hvor de præsenteres for iværksættervirksomheder, som har et kompetencebehov i advisory boards, bestyrelser eller på anden måde, hvor lederne potentielt kan passe ind. Dette foregår på +20 matchingmøder af 1 times varighed hver, som er fordelt ud over en 8- 12 måneders periode i projektet.

(…)

Efterfølgende forsøger industrilederen og startup at lave en aftale om tilknytning i advisory boards, bestyrelser eller på anden måde f.eks. med en årlig indsats på 6-8 møder. Herudover må industrilederen påregne at være med på mails og tage ad hoc sparring via telefon. Tilknytningen til startups vil typisk være ulønnet, men der kan aftales en upside i form af bonus, aktieoption eller fremtidig aflønning hvis begge parter ønsker at fortsætte efter projektets ophør.

Forløbet afsluttes med en konference på [Universitet G1] hvor interessenter inviteres og hvor projektets resultater og cases fremlægges. Projektet indeholder følgende hovedaktiviteter:

•             Kick-off fase: Desk research, interviews med industrivirksomheder, uddannelsesinstitutioner og innovationseksperter.
•             Markedsføringsindsats med henblik på at gøre opmærksom på projektet. Gennemføres både med direkte henvendelse til industrivirksomheder og indirekte via interesseorganisationer.
•             Screeningsfase 1: Screening af 30-40 industrivirksomheder hvoraf de 15-20 virksomhedsledere udvælges til det videre forløb
•             Screeningsfase 2: Screening af +50 start-up/vækstvirksomheder, hvoraf min. 20 udvælges til projektet og præsentation, på baggrund af kompetencebehov, modenhed, branche, faglig, dedikation etc.
•             Undervisning: 2 x 1 dags ledelsesseminar for industrivirksomheder på [Universitet G1], et kompetenceforløb hvor 15 til 20 industriledere indføres i hvordan iværksættere leder og anvender metoder. Første seminar anvendes også som officielt kick-off for industrilederne.
•             Matchmaking: +20 matchmaking møder mellem virksomhedsledere og iværksættervirksomheder.
•             Iværksætterledelsesforløb: 15-20 aftaler/forløb med mellem industriledere og startups.
•             Evaluering af projektet vil blive foretaget og der vil blive udarbejdet case eksempler.
•             Viden-spredning: Med henblik på at sprede kendskabet til modellen vil der blive afholdt en afsluttende konference på [Universitet G1], baseret på evaluering og case eksempler, samt omhandle de anvendte metoder
•             Presseoplæg og minimum to indledende artikler om initiativet i aviser og/eller publikationer.
•             Alt relevant materiale vil blive offentliggjort via projektets hjemmeside. Materialet kan også anvendes af [Universitet G1] i undervisning af industriledere fremadrettet.

Leverancer

•             Screening af +30 industrivirksomheder, hvoraf de +15 industriledere udvælges til forløb
•             Screening af +50 start-up/vækstvirksomheder, hvoraf min. 20 udvælges til projektet
•             Afholde +20 matchmaking møder mellem industriledere og startups
•             To dages undervisningsforløb på [Universitet G1] - designet for industriledere inkluderende et kick off element
•             +15 aftaler/forløb med mellem industriledere og iværksættervirksomheder
•             Presseoplæg og minimum to artikler om initiativet i aviser og publikationer
•             Metode og case-samling inklusiv samling af erfaringer og undervisningsmateriale
•             Evaluering
•             Afsluttende konference/seminar på [Universitet G1]

Forventet effekt

Effekten af en øget anvendelse af en "iværksætter-tilgang" hos ledelsen i industrivirksomheder, forventes at bidrage til at løfte ledelsesniveauet i virksomhederne, som i sidste ende vil understøtte virksomhedernes bundlinje og skabe nye arbejdspladser samt sikre deres globale konkurrenceevne. Denne tilgang til ledelse vil potentielt kunne motivere flere unge til at vælge industrien samt på længere sigt skabe en industri, der også er i stand til at tiltrække de bedste internationale talenter. Som en sideeffekt vil projektet bidrage til at løfte en række udvalgte danske startups.

Virksomheder Industri-økosystemet i Danmark

	Virksomheder	Industri-økosystemet i Danmark
Input	Ansøgte midler	Ansøgte midler
	Kompetencer indenfor uddannelse og industri	Kompetencer indenfor uddannelse og industri
	Netværk til iværksættervirksomheder
	Metode til matchmaking
Aktiviteter	Se hovedaktiviteter	Se hovedaktiviteter
Output	Konkrete samarbejder med iværksættere	Flere søger industrien
	Viden om iværksætterledelse i fremtiden	Tiltrække nye talenter fra udlandet
	Kompetencer til at skabe innovation igennem ledelse i virksomhederne	Kompetenceløft for industriledere som læser på [Universitet G1]
	Øget netværk	Øget netværk
Outcome	Nye innovationer	Ny viden om de muligheder, der er i iværksætterledelse i industrien
	Nye projekter	Ledere med relevant og højaktuel viden Ledelse Øget kendskab til de seneste ledelsesprincipper i udlandet på baggrund af projektets research
	Ny viden om ledelse
	Parathed til de nye produktionsformer i fremtiden
Impact	Øget omsætning	Bedre undervisning og forskning
	Flere ansatte	Bedre studerende
	Mere eksport	Et generelt videnniveauløft
	Robusthed i forhold til den globale konkurrence	Øget appel til udenlandske talenter
	Nye virksomheder

Succeskriterier

1)      Projektet har været med til at skabe 15 samarbejder mellem startups og industriledere, som er indgået i ledelse, advisory board, bestyrelse eller på anden måde
2)      At der i forbindelse med projektet i hele perioden er skrevet minimum to artikler om projektet eller relaterede emner, hvor projektet er nævnt (danske og udenlandske)
3)    At der er minimum 50 relevante deltagere i den afsluttende konference
4)    At en afsluttende spørgeskemaundersøgelse i evaluering viser, at langt størstedelen af deltagerne er positive overfor projektet og metoden.

Formidling af projektets resultater 

I forbindelse med projektet vil følgende formidlingsaktiviteter være undervejs i projektet:

-     Der vil i forbindelse med projektets etablering blive udarbejdet pressemeddelelser og taget kontakt til journalister
-     Der oprettes en hjemmeside til projektet, som promoveres
-     Afsluttende konference/seminar med + 50 deltagere

I forbindelse med projektet vil følgende formidlingsaktiviteter være efter projektet:

-     Case og metodesamling
-     Præsentation af resultater fra projektet ved indlæg og undervisning.
-     Afsluttende pressearbejde med opdateret pressemateriale
-     Undervisning i projektets resultater på uddannelsesinstitutioner"

Klagerens opfattelse
Repræsentanten har på fondens vegne nedlagt påstand om, at besvarelsen af anmodningen om bindende svar på spørgsmålet ændres fra "Nej" til "Ja", således at en uddeling til projektet "Projekt A" kan anses som værende almenvelgørende eller på anden måde almennyttig og derfor fradragsberettiget for H1 efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Til støtte herfor er følgende anført:

Skatterådets bindende svar
Skatterådet afsagde den 28. august 2018 bindende svar vedrørende den skattemæssige kvalifikation af fire påtænkte uddelinger af H1 til erhvervsrettede projekter, der alle har det til fælles, at formålet hermed er at sikre anvendelsesorienteret viden og aktivitet med positiv virkning på Danmarks konkurrenceevne.

Som følge af den vedtagne lovændring vedrørende justeringen af fondes uddelingsfradrag, jf. lov nr. 473 af 17. maj 2017 (L 27), ønskede […] med spørgsmålene at opnå sikkerhed for, at de af […]s uddelinger, der ikke nødvendigvis direkte foretages til anerkendte uddannelses- og forskningsinstitutioner, men som desuagtet har til formål at oparbejde ny og anvendelig viden, der kan videreudvikle dansk erhvervsliv, skattemæssigt vil kunne kvalificeres som almennyttige uddelinger, og således forsat vil kunne fradrages i […]s skattepligtige indkomst.

Resultatet af anmodningen om bindende svar var, at uddelingerne til tre ud af de fire påtænkte projekter af Skatterådet blev anerkendt som almennyttige. De anerkendte påtænkte uddelinger skulle gå til projekterne "Projekt D", "Projekt E" og "Projekt F".

I SKATs indstilling til besvarelserne, som Skatterådet tiltrådte og dermed tog bekræftende til genmæle på, fremgår det, at der ved besvarelsen henses til, at projekterne foregår i samarbejde med et universitet, eller at uddelingen sker til en non-profit organisation, og at den opnåede viden offentliggøres uden begrænsninger eller gøres tilgængelig for en større branche.

Omvendt fremgik det af SKATs indstilling vedrørende projektet “Projekt A", hvor SKAT udtaler følgende:

"Som projektet er beskrevet, er der tale om en uddeling til et anpartsselskab, hvis virksomhed blandt andet består i konsulentydelser inden for forretningsudvikling og kapitalanskaffelse for iværksættervirksomheder. Uanset den pågældende uddeling medgår til et videnskabeligt innovationsprojekt, og uanset at selskabets aktivitet bl.a. består i undervisning, er det SKATs opfattelse, at en sådan uddeling til en konkret virksomheds kerneopgave ikke er foretaget med henblik på direkte at komme en videre kreds til gode.
…
Det er derfor SKATs opfattelse, at en sådan uddeling, der direkte kan henføres til den løbende drift i en konkret erhvervsvirksomhed, ikke kan anses for en almennyttig uddeling, der er fradragsberettiget efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1"

Repræsentantens bemærkninger til afgørelsen og klage
Som det allerede supplerende er blevet bemærket i de yderligere oplysninger indsendt til SKAT den 6. juni 2018, er det repræsentantens opfattelse, at der i forhold til vurderingen af, om en uddeling er almennyttig eller ej, skal tages udgangspunkt i formålet med uddelingen, og ikke hvem der leverer den eller de ydelser, der i sidste ende leder til selve formålsopfyldelsen.

Fondens formål med at støtte et projekt som Projekt A er ikke, som SKAT antyder, at skabe omsætning i et anpartsselskab "hvis virksomhed blandt andet består i konsulentydelser inden for forretningsudvikling og kapitalanskaffelse for iværksættervirksomheder", men derimod at medvirke til at understøtte udviklingen af fremtidens industriledere og derigennem gavne dansk erhvervsliv m.v. Formålet med uddelingen er således slutproduktet eller "værktøjskassen", som den omtales i projektbeskrivelsen.

Al den læring og information, der opsamles i "værktøjskassen" i forbindelse med projektets afvikling, indgår i afrapporteringen, herunder case- og metodesamling, der ville blive offentliggjort på H1s hjemmeside til fri afbenyttelse for alle interesserede - ganske som det sker med de øvrige projekter, som fonden støtter op om. Deltagerne i selve lærings- og informationsopsamlingsfasen, der naturligvis også får noget med hjem fra projektet, er således med til at udvikle en evidensbaseret "værktøjskasse". Ud over offentliggørelsen ville læring og information fra projektet også fremadrettet indgå i undervisningen af nuværende og fremtidige virksomhedsledere på bl.a. [Universitet G1].

I forhold til SKATs indstilling til godkendelse af uddelingerne vedrørende de øvrige tre projekter som værende almennyttige, bør det således umiddelbart alene være deltagelsen af den private aktør, G2 ApS, der i nærværende tilfælde er årsagen til, at uddelingen konkret ikke anerkendes som værende almennyttig.

Det bemærkes, at såfremt [Universitet G1] selv havde besiddet de relevante kompetencer m.v. og således ville have forestået hele projektafviklingen på egen hånd, evt. med den private aktør som underleverandør, ville Skatterådet næppe kunne undlade at anerkende projektet som almennyttigt på linje med de tre øvrige projekter.

Det forhold, at en privat aktør indgår i formålsopfyldelsen til et forudsætningsvist almennyttigt formål, er efter vores opfattelse irrelevant i forhold til vurderingen af, om uddelingen er fradragsberettiget efter fondsbeskatningslovens § 4.

For at illustrere det problematiske i forhold til Skatterådets indklagede besvarelse i nærværende sag skal der således henvises til den righoldige Skatterådspraksis vedrørende fondes interne almennyttige uddelinger.

Forudsætningerne for, at en intern uddeling er fradragsberettiget, er at uddelingen er almenvelgørende eller på anden måde almennyttig. Der er således ingen forskel i forhold til vurderingen af om en uddeling er fradragsberettiget, når sondringen går på interne kontra eksterne uddelinger. Almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, der lader opføre en fast ejendom til brug for fondens formålsopfyldelse, har således fradrag for den interne uddeling, se eksempelvis SKM2006.282.SR, SKM2014.499.SR og SKM2016.17.SR, der alle er fremhævet i Juridisk Vejledning C.D.9.9.1.1 "Generelt om uddelinger".

Videre bemærkes det, at uagtet bygherrefonden i de fremhævede afgørelser ender med at eje et egentligt aktiv, så entrerer bygherrefonden i sagens natur typisk med en hovedentreprenør (en privat aktør), der ud fra argumentationen i det indklagede bindende svar reelt bliver "modtager" af uddelingen. Dette vil næppe være korrekt eller i øvrigt i tråd med hensigten med læren om fradrag for interne almennyttige uddelinger.

Med henvisning til ovenstående, er det vores opfattelse, at Skatterådets bindende besvarelse af fondens spørgsmål 3 burde have været et "Ja" og ikke et "Nej".

Skattestyrelsens udtalelse på baggrund af klagen
Der ses ikke at være fremkommet nye faktiske oplysninger til brug for sagen i klageskrivelsen til Skatteankestyrelsen.

Idet den påklagede afgørelse indstilles stadfæstet, skal Skattestyrelsen tillade sig at bemærke følgende:

Spørgsmålet vedrører, om en uddeling fra en filantropisk, erhvervsdrivende fond til et projekt, der består i et uddannelsesprogram med det formål at tilføre ledere i danske industrivirksomheder en række kompetencer, som er typiske for iværksættermiljøet. Partnerne bag projektet er[Universitet G1] og G2 ApS. Det er G2, der har ansøgt F1 om midler til projektet.
G2 ApS er stiftet i [årstal] og er registreret i CVR-registret under branchekoden for virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse. Selskabets hovedaktivitet ifølge årsrapporten for 2017 er at drive konsulentvirksomhed inden for forretningsudvikling og kapitalanskaffelse samt relaterede områder.

Af selskabets hjemmeside fremgår, at aktiviteten i G2 ApS nærmere består i:

"…pri­vat medlem­snetværk […]. Medlem­merne består af inve­storer, serie-iværksættere og erfarne erhvervsledere […]".

Hos G2 intro­duc­eres medlem­merne med ugentlige mellem­rum for en ny lovende startup, der efterl­yser inve­storer, bestyrelsesmedlem­mer, CEO’s, sal­gs­folk, for­ret­ning­sud­viklere, økonomikom­pe­tencer, med­s­tiftere m.m. […]".

Udover det prak­tiske case-arbejde får medlem­merne også en teo­retisk ind­faldsvinkel med rel­e­vant under­vis­ning, der skal hjælpe dem videre i kar­ri­eren som “Startup Exec­u­tive", busi­ness angel og virk­somheds­byg­ger […]."

G2 har ansøgt H1 om i alt 2.139.500 kr. til projektet "Projekt A". Projektet var på tidspunktet for afgivelsen af det bindende svar endnu ikke bevilget af H1. Det er derfor uoplyst i sagen, hvordan midlerne kommer til at indgå i virksomhedens regnskabsaflæggelse.

Af budgettet over det pågældende projekt fremgår det, at finansieringen er fordelt på følgende:

G2	1.794.500	Kr.
[Universitet G1]	345.000	Kr.
	2.139.500	Kr.
Egenbetaling G2	100.000	Kr.
Totalfinansiering	2.239.500	Kr.

Projektets udgifter er ifølge budgettet nærmere fordelt på kick-off, markedsføring mv., rekruttering (virksomhedsledere, industrivirksomheder, vækstvirksomheder mv.), matching samt publikation og evaluering.

Det er oplyst til Skattestyrelsen, at det er sædvanligt, at resultaterne af projekter, der er finansieret af midler fra H1, bliver offentliggjort på H1s hjemmeside efter projektets afslutning.
….

Det fremgår af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, at bl.a. erhvervsdrivende fonde kan foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Tidligere kunne fonde derudover foretage fradrag for uddelinger til vedtægtsmæssige formål, hvis modtagere af uddelingerne var skattepligtige af uddelingerne i Danmark, selvom uddelingerne ikke skete til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Denne fradragsadgang er nu ophævet med virkning for uddelinger, hvor fonden eller foreningen bliver retligt forpligtet til at foretage uddelingen den 5. oktober 2016 eller senere.

Lovændringen skyldtes, at det ikke var muligt ifølge EU-retten at opretholde et krav om, at modtageren skulle være skattepligtig til Danmark. Lovgiver fandt det herefter ikke ønskeligt med fradrag for ikke-almennyttige uddelinger, når disse skulle gives, uanset om modtageren blev beskattet i Danmark, idet dette kunne indebære spekulation, hvorved indkomst blev flyttet til udlandet.
….

Ved vurderingen af, om en uddeling sker til opfyldelse af et almennyttigt formål, ser man efter praksis på 1) om formålet kan anses for ’almennyttigt’, og 2) om uddelingen kommer en videre kreds til gode.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det må være omstændighederne på uddelingstidspunktet, der er afgørende for, om en uddeling kan anses for almennyttig eller på anden måde almenvelgørende og dermed fradragsberettiget som sådan. Dog kan den måde, hvorpå modtager faktisk har behandlet uddelingen tillægges bevismæssig betydning ved vurderingen af, om en uddeling kan anses for almennyttig mv., idet modtagerens handlinger herved kan sandsynliggøre, at der er handlet i overensstemmelse med givers intentioner ved uddelingen.

Det har traditionelt været skattemyndighedernes opfattelse, at uddelinger, der vedrører erhvervsmæssige interesser, ikke kan anses for almennyttige per se, idet begrebet almennyttig ikke kan anses for foreneligt med aktivitet med henblik på at generere et økonomisk overskud. Dette er støttet på domstolspraksis og administrativ praksis samt forarbejderne til fondsbeskatningsloven.

På baggrund af bl.a. nedennævnte ministersvar til […] mv., der må anses for efterarbejder til fondsbeskatningsloven, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke i sig selv er til hinder for, at en uddeling anses for almennyttig, at den pågældende uddeling er medgået til erhvervsfremme, såfremt uddelingen kommer en videre kreds til gode og uddelingen i øvrigt tilgodeser almennyttige formål i form af fx videnskab eller forskning indenfor bioteknologi, og uddelingen i øvrigt ikke direkte medgår til at støtte erhvervsmæssige interesser i form af virksomhedens løbende drift.

I forbindelse med ovennævnte lovændring om ophævelse af fradrag for ikke-almennyttige uddelinger har […] bedt skatteministeren om en bekræftelse af, at […]s uddelinger til generelt erhvervsfremmende foranstaltninger kan anerkendes som almennyttige, således at de også efter ophævelsen af adgangen til fradrag for vedtægtsmæssige uddelinger vil kunne fradrages i […]s indkomst, se Ministerens svar på spørgsmål, L 27, bilag 14, FT 2016/17.

Af ministerens svar til […] fremgår bl.a., at:

"For hver enkelt uddeling skal der foretages en konkret vurdering af, om formålet er almennyttigt. Det vil være en forudsætning for at opnå fradrag for uddelingen, at de øvrige betingelser er opfyldte, herunder at det er en vis videre kreds som tilgodeses. Hvis uddelingen resulterer i viden, som har bred interesse for dansk erhvervsliv, og denne viden offentliggøres med henblik på at udbrede den til en videre kreds, kan dette pege i retning af, at der er tale om en almennyttig uddeling."

Ovenstående indebærer efter Skattestyrelsens opfattelse, at det forhold, at en uddeling tilgodeser erhvervsinteresser ikke altid i sig selv udelukker, at der kan være tale om et almennyttigt formål, når betingelserne herfor er opfyldt i øvrigt. Dette er fx kommet til udtryk i besvarelsen af de øvrige spørgsmål i det pågældende bindende svar, hvor der var tale om støtte til erhvervsmæssige formål, som måtte anses for at komme en videre kreds til gode.

Skattestyrelsen er dog af den opfattelse, at når der er tale om fradragsberettiget uddeling til en erhvervsvirksomhed i Danmark eller i udlandet, må det være en betingelse, at den pågældende uddeling direkte medgår til et almennyttigt formål og direkte kommer en videre kreds til gode. Hvis uddelingen har karakter af et tilskud til en virksomheds løbende drift, og der ikke foreligger øvrige tungtvejende argumenter for at anse en uddeling for almennyttig, er Skattestyrelsen af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for den pågældende uddeling efter reglerne i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Skattestyrelsen skal desuden bemærke, at hvis der er tale om betaling for en ydelse fra et koncernforbundet selskab, vil TP-reglerne finde anvendelse, således at der skal handles på markedsvilkår. Hvis der er tale om en uddeling (gave), vil TP-reglerne derimod næppe finde anvendelse. En udvidelse af almennyttighedsbegrebet til at omfatte direkte tilskud til erhvervsmæssige virksomheders løbende drift kan derfor potentielt indebære, at der inden for en koncern kan foretages fradragsberettigede uddelinger til erhvervsvirksomheders kerneaktivitet, uden at modtageren er skattepligtig af gaven. Dette vil fx være tilfældet, hvis modtageren er etableret i udlandet og ikke er skattepligtig af det modtagne beløb.

Endelig skal Skattestyrelsen bemærke, at en udvidelse af almennyttighedsbegrebet i fondsbeskatningslovens § 4, kan få en afsmittende virkning i forhold til øvrige dele af skattelovgivningen, hvor det pågældende begreb anvendes, herunder fx i forbindelse med godkendelse af almennyttige institutioner efter ligningslovens § 8 A.

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Repræsentanten har anført, at de i klagen anførte argumenter og synspunkter fastholdes, og at de ikke er enige i Skattestyrelsens bemærkninger.

Særligt finder repræsentanten, at de af Skattestyrelsen anførte bemærkninger om potentiel risiko for misbrugstilfælde på side 4 (om TP-regler og uddelinger til udenlandske koncernselskaber) er sagen ganske uvedkommende. H1 har ingen datterselskaber eller koncernforbindelser i øvrigt, og den relevante uddeling har til formål at tilføre ledere i danske industrivirksomheder en række kompetencer, som er typiske for iværksættermiljøet, og som vil styrke industrilederes evne til at håndtere fremtidens krav til ledelse. Skattestyrelsens bemærkninger på side 4 er således i det hele irrelevante.

En anerkendelse af de relevante uddelinger fra H1 som almennyttige vil ikke medføre en udvidelse af almennyttebegrebet. Som korrekt anført af skatteministeren i det omtalte ministersvar kan erhvervsmæssige formål udmærket være almennyttige, også i forhold til det klassiske / traditionelle almennyttebegreb, dog selvsagt betinget af, at uddelingen kommer en vis videre kreds til gode. Den relevante uddeling fra H1 ville netop komme en vis videre kreds til gode (alle industriledere i Danmark).

Skattestyrelsens udtalelse synes stadig at være baseret på den misforståelse, at G2 skal anses som den egentlige uddelingsmodtager. Dette er ikke tilfældet. Almennyttebegrebet og kravet om en vis videre kreds skal ikke vurderes i forhold til G2, der blot skulle facilitere projektet, men derimod i forhold til alle erhvervsledere i Danmark, der er de egentlige uddelingsmodtagere, og som er dem, der ville drage nytte af projektet.

Almennyttige organisationer, der er godkendt efter ligningslovens § 8A, og som derfor forudsætningsvis oppebærer et betydeligt antal gaver, vil typisk ikke foretage uddelinger til erhvervsmæssige formål. Skattestyrelsens bemærkninger desangående og om risiko for udvidelse af almennyttebegrebet er derfor irrelevante.

Skattestyrelsens udtalelse på baggrund af kontorindstillingen
Skattestyrelsen har ved udtalelse af 24. april 2020 anført følgende:

"På baggrund af kontorindstillingen skal Skattestyrelsen bemærke, at Skattestyrelsen overordnet set er enig i indstillingen.

Skattestyrelsen bemærker samtidig, at en uddeling til erhvervsfremmende formål generelt kan anses for at være en almennyttig uddeling i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Det fremgår af Skatteministerens svar til […] i forbindelse med behandlingen af lov nr. 27 af 9. maj 2017:

"Som […] påpeger, vil uddelinger til organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, derimod ikke kunne anses for almennyttige. Den pågældende sætning, som stammer fra de oprindelige forarbejder til fondsbeskatningsloven, skal forstås i lyset af, at det også fremgår af forarbejderne, at dette f.eks. gælder uddelinger til organisationer som arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, samt partipolitiske organisationer. Dette medfører, at der eksempelvis ikke vil være tale om uddeling til et almennyttigt formål, hvis formålet med uddelingen er at varetage medlemmers politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser.

Der skal således foretages en selvstændig konkret vurdering af, om den enkelte uddeling uddeles til et almennyttigt formål. Dette gælder også for uddelinger til generelt erhvervsfremmende formål." (Skattestyrelsens understregning)

Henset til at almennytte-begrebet er et dynamisk begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med den for tiden fremherskende opfattelse af, hvad der kan anses for at være nyttigt i samfundet, er udtalelsen fra Skatteministeren en vægtig retskilde, der skal indregnes ved fastlæggelsen af almennytte-begrebet, uagtet at svaret er afgivet efter at begrebet almennyttighed blev indført i skatteretten.

Skattestyrelsen er på baggrund af svaret fra Skatteministeren samt den praksis, der er refereret i de tre øvrige spørgsmål i det bindende svar, der ikke er påklagede til Skatteankestyrelsen, af den klare opfattelse, at generelt erhvervsfremmende formål netop kan anses for at være almennyttige. Det er imidlertid Skattestyrelsens opfattelse, at der konkret ikke forelå et sådant formål i det påklagede spørgsmål.

Endvidere er Skattestyrelsen af den opfattelse, at der ved fastlæggelsen af, om formålet med en uddeling støtter erhvervsmæssige interesser, også skal skeles til den faktiske anvendelse heraf. Såfremt uddelingen gives til et selskab, skal det derfor som minimum tilsikres, at uddelingen ikke sker som støtte til driften af selskabets virksomhed. Anvendelsen af uddelingen skal således også være almennyttig.

Skattestyrelsen er således enig med Skatteankestyrelsen i, at der i den påklagede sag konkret ikke foreligger et erhvervsfremmende, almennyttigt formål. På baggrund af den foreliggende praksis fra Skatterådet skal Skattestyrelsen imidlertid venligst anmode om at kontorindstillingen præciseres, således at det fremgår, at uddelinger til generelt erhvervsfremmende formål kan anses for at være almennyttig, forudsat at uddelingerne ikke sker som støtte til driften af selskabets virksomhed."

Repræsentantens bemærkninger til kontorindstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Ved mail af 6. april 2020 har repræsentanten anført følgende:

"Med henvisning til Skatteankestyrelsens skrivelse til Skattestyrelsen af 3. april 2020, hvori Skatteankestyrelsen bl.a. bemærker at:

"Det forhold, at uddelingen sker til et anpartsselskab, udelukker ikke, at der kan være tale om en uddeling til et almennyttigt formål, idet det dog må kræves, at der er tale om et formål indeholdt i fondens vedtægter, og at der fra fondens side føres kontrol med, at midlerne anvendes til det specifikke almennyttige forhold."

Indledningsvist vil vi gerne kvittere for, at Skatteankestyrelsen, til forskel for Skattestyrelsen og Skatterådet, er enige i, at det forhold at det er G2 ApS, der modtager midlerne til udmøntning af projektet "Projekt A" ikke er relevant i forhold til vurderingen om projektet er almennyttigt eller ej.

Videre bemærkes det i skrivelsen til Skattestyrelsen at:

"En uddeling til et uddannelsesprogram, med det formål at bibringe målgruppen, som er ledere i danske industrivirksomheder med fokus på opstartsvirksomheder, kompetencer der er typiske for iværksættermiljøet, findes ikke at være en almennyttig uddeling. Der er herved henset til, at uddelingen på baggrund af projektbeskrivelsen og formålsbestemmelsen i H1s vedtægter, anses at have et overvejende erhvervsmæssigt formål. Det fremgår af cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 55, og forarbejderne til fondsbeskatningslovens § 4, at varetagelse af politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke anses for almennyttige eller almenvelgørende."

Hertil er at bemærke, at Skatteministeren til sit svar til […] (bilag 14) i forbindelse med behandlingen af L27 (folketingsåret 2016/17) udtalte at:

"For hver enkelt uddeling skal der foretages en konkret vurdering af, om formålet er almennyttigt. Det vil være en forudsætning for at opnå fradrag for uddelingen, at de øvrige betingelser er opfyldte, herunder at det er en vis videre kreds, som tilgodeses. Hvis uddelingen resulterer i viden, som har bred interesse for dansk erhvervsliv, og denne viden offentliggøres med henblik på at udbrede den til en videre kreds, kan dette pege i retning af, at der er tale om en almennyttig uddeling (vores fremhævelse)."

Ovenstående henvisning fremgår også af Skatterådets bindende svar af 28. august 2018, hvor Skatterådet som bekendt godkender 3 øvrige projekter, som har til formål at 1) at udvikle en ny innovationsmodel med henblik på at styrke virksomheders konkurrenceevne (Projekt D), 2) øge danske virksomheders eksport (Projekt E) og endelig 3) levere markedsføring af dansk design i udlandet (Projekt F). Disse afgørelser er således ganske i tråd med Skatteministerens udtalelser, da projekterne havde bred interesse for dansk erhvervsliv som sådan. Det må lægges til grund at disse projekter tilsvarende havde et "overvejende erhvervsmæssigt formål", men da disse har bred interesse for dansk erhvervsliv og kommer til gavn for en videre kreds valgte Skatterådet med rette, at godkende uddelingerne som værende almennyttige.

Det kan således undre, at Skatteankestyrelsen for nærværende finder, at det erhvervsmæssige formål er problematisk i forhold til vurderingen om uddelingen er almennyttig eller ej. Der gøres således opmærksom på, at uagtet vurderingen af om der foreligger en almennyttig uddeling eller ej skal foretages i overensstemmelse med administrationen af begreberne under det tidligere fritagelsessystem samt ligningslovens § 8 A og arveafgiftslovens § 3, stk. 4, jf. cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 55, så er almennytte begrebet dynamisk. Det skal således ud fra en "almindelig fremherskende opfattelse" kunne karakteriseres som nyttigt. Det bemærkes således at eksempelvis en organisation som CEPOS er godkendt som værende almennyttig og har været det i flere år, se Center for Politiske Studier.

Endeligt bemærkes det i skrivelsen til Skattestyrelsen at:

"Projektets målgruppe er erhvervsledere, der specifikt har med opstartsvirksomheder og iværksætteri at gøre. Der er tale om, at selve projektet omfatter en udvalgt kreds af virksomhedsledere og startup virksomheder. Projektet findes på denne baggrund ikke at komme en vis videre kreds til gode afgrænset efter retningslinier med et objektivt præg. De forhold, at projektet også er til gavn for industriledere generelt og at resultaterne af projektet videreformidles i undervisningssammenhænge og ved offentliggørelse findes ikke at kunne medføre en anden vurdering."

I forlængelse heraf skal vi (igen) gøre opmærksom på, at ganske vist er der tale om en udvalgt kreds af virksomhedsledere og iværksættere, der skal deltage i forbindelse med selve udførelsen af projektet, men det er jo resultatet af projektet (dvs. værktøjskassen), der er formålet med uddelingen. Det blev også understreget på kontormødet den 28. maj 2019, hvortil der i øvrigt henvises. Uddelingen er ikke til de enkelte deltagere i projektet. Se også projektbeskrivelsen for Projekt G, hvor outcome for "industri‐økosystemet i Danmark" af projektet oplistet på følgende vis:

• Ny viden om de muligheder, der er i iværksætterledelse i industrien.
• Ledere med relevant og højaktuel viden ledelse.
• Øget kendskab til de seneste ledelsesprincipper i udlandet på baggrund af projektets research.

Det er denne opsamlede og forarbejde viden som H1 lægger ud frit tilgængeligt på deres hjemmeside. Således kan alle der måtte have interesse heri tilgå denne viden. Herudover er det tiltænk at resultaterne af projektet vil kunne indgå i undervisning på diverse undervisningsinstitutioner ‐ ikke blot på [Universitet G1]. Det er således bemærkelsesværdigt, at Skatteankestyrelsen anfører at projektet ikke kommer en vis videre kreds til gode. Det er jo netop dét der er formålet med hele projektet, nemlig at opsamle og udbrede viden som kan bruges fremadrettet. At deltagerne i udarbejdelsen af selve projektet også forventeligt vil have gavn af deltagelsen, kan ikke medføre et andet resultat!?

Vi savner således at forstå Skatteankestyrelsens rationale i forhold til vurderingen af hvem projektet kommer til gode? Det skal her bemærkes, at målgruppen ikke er kun er erhvervsledere, der specifikt har med opstartsvirksomheder og iværksætteri at gøre ‐ det udsagn må stå for Skatteankestyrelsens egen regning. Værktøjskassen skulle gerne bidrage til at løfte ledelsesniveauet i alle (industri)virksomheder og skabe grobund for nye arbejdspladser samt sikring af den globale konkurrence evne, se afsnittet om den forventede effekt i projektbeskrivelsen.

Det er således vores opfattelse, at Skatteankestyrelsens indstilling til sagen beror på en række forkerte antagelser og misforståelser. (...)"

I notat af 7. maj 2020 anfører repræsentanten følgende yderligere bemærkninger:

"Hvor Skatteankestyrelsens indstilling i nærværende klagesag helt korrekt gør op med den fejlagtige opfattelse af, at et selskabs deltagelse i udmøntningen af et i øvrigt almennyttigt formål på nogen måde skulle være diskvalificerende i forhold til at anse en uddeling for værende almennyttig - hvilket kom til udtryk i Skatterådets afgørelse af 28. august 2018 - så begår Skatteankestyrelsen beklageligvis efter vores opfattelse den fejl at undlade at forholde sig til samtlige relevante forhold i vurderingen af om H1s påtænkte uddeling til projektet Projekt A kan anses for almennyttig eller ej.

Skatteankestyrelsen bemærker således at "en uddeling til et uddannelsesprogram, med det formål at bibringe målgruppen, som er ledere i danske industrivirksomheder med fokus på opstartsvirksomheder, kompetencer der er typiske for iværksættermiljøet, findes ikke at være en almennyttig uddeling. Der er herved henset til, at uddelingen på baggrund af projektbeskrivelsen og formålsbestemmelsen i H1s vedtægter, anses at have et overvejende erhvervsmæssigt formål. Det fremgår af cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 55, og forarbejderne til fondsbeskatningslovens § 4, at varetagelse af politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke anses for almennyttige eller almenvelgørende.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves endvidere, at formålet kommer en vis videre kreds til gode og at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg, jf. cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 55, som gengivet ovenfor.

Projektets målgruppe er erhvervsledere, der specifikt har med opstartsvirksomheder og iværksætteri at gøre. Der er tale om, at selve projektet omfatter en udvalgt kreds af virksomhedsledere og startup virksomheder. Projektet findes på denne baggrund ikke at komme en vis videre kreds til gode afgrænset efter retningslinier med et objektivt præg. De forhold, at projektet også er til gavn for industriledere generelt og at resultaterne af projektet videreformidles i undervisningssammenhænge og ved offentliggørelse findes ikke at kunne medføre en anden vurdering."

Det er vores opfattelse, at formålet med uddelingen ikke er projektet som sådan, men den viden (værktøjskassen) der oparbejdes og evalueres på undervejs i forbindelse med afviklingen af projektet. Denne viden deles i det konkrete tilfælde med alle erhvervsledere og andre interesserede i øvrigt, ved afvikling af en konference, presseoplæg og artikler, udarbejdelse af case eksempler samt via undervisning i ledelse på eksempelvis [Universitet G1] - herudover lægges materialet på H1s hjemmeside. Det er således vores klare opfattelse, at uddelingen kommer en "vis videre kreds" til gode, nemlig samfundet generelt.

Ad erhvervsmæssig sigte
Skatteankestyrelsen anfører at uddelingen ikke findes at være almennyttig, da både projektet og bidragsyder, H1, anses at have et overvejende erhvervsmæssigt formål.

Det skal bemærkes i forlængelse her af, at Skatterådet ved deres afgørelse af 28. august 2018 godkendte 3 ud af 4 uddelinger som alle utvivlsomt må siges, at have haft et erhvervsmæssigt formål, se også straks nedenfor, hvorfor Skatteankestyrelsen argumentationen umiddelbart og helt grundlæggende ikke er i tråd med, hverken Skatterådets afgørelse eller skatteministerens svar til […] (bilag 14) i forbindelse med behandlingen af L27 (folketingsåret 2016/17) hvor skatteministeren udtalte at:

"For hver enkelt uddeling skal der foretages en konkret vurdering af, om formålet er almennyttigt. Det vil være en forudsætning for at opnå fradrag for uddelingen, at de øvrige betingelser er opfyldte, herunder at det er en vis videre kreds, som tilgodeses. Hvis uddelingen resulterer i viden, som har bred interesse for dansk erhvervsliv, og denne viden offentliggøres med henblik på at udbrede den til en videre kreds, kan dette pege i retning af, at der er tale om en almennyttig uddeling (vores fremhævelse)."

Det syntes således uheldigt at Skatteankestyrelsen med indstillingen, så at sige drager rigtigheden af den skattemæssige kvalifikation af de øvrige anerkendte uddelinger i tvivl. Herudover kan indstillingen læses i den retning, at Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at H1 helt generelt ikke vil være i stand til at foretage en almennyttig uddeling!?

H1 har til formål "at yde støtte til foranstaltninger og projekter, der generelt kan bidrage til videreudvikling af dansk erhvervsliv med særlig vægt på dansk industri. Der kan endvidere ydes støtte til undervisningsaktiviteter og forskningsprojekter med erhvervsmæssig sigte…" Det er således åbenbart af fondens uddelinger som udgangspunkt altid vil have et overordnet (og vedtægtsmæssigt betinget) erhvervsmæssigt formål/sigte.

Det forhold, at uddelinger til organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kan anses for almennyttige, har efter vor opfattelse ikke betydning for almennyttevurderingen af projekter i regi af H1, uanset det erhvervsmæssige sigte. Efter vores opfattelse bør den anførte passus cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 55, og forarbejderne til fondsbeskatningslovens § 4, om at varetagelse af politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke anses for almennyttige eller almenvelgørende, forstås således, at det er formål, der tilgodeser et specifikt erhvervsmæssigt formål, eksempelvis i forhold til en enkelt specifik erhvervsvirksomhed, eller et specifikt fagpolitisk erhvervs-formål - fx uddelinger til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation - der ikke kan anerkendes som almennyttige. Sådanne specifikke uddelinger har hverken tilstrækkelige almene eller nyttige karakteristika til at kunne anerkendes som almennyttige i skattemæssig forstand.

Det bemærkes for god ordens skyld, at H1 i henhold til vedtægterne ikke kan yde "støtte til aktiviteter, der har indtjeningsmæssig eller virksomhedsspecifikt formål."

For at sætte Skatteankestyrelsens indstilling i perspektiv bemærkes det, at Skatteforvaltningen har godkendt Center for Politiske Studier ("CEPOS") som værende en almennyttig organisation, hvorfor bidragsydere opnår fradrag for bidrag/gaver efter ligningslovens bestemmelser om gaver og løbende ydelser. Det må således lægges til grund, at Skatteforvaltningen er af den opfattelse at CEPOS’ virke er både almennyttigt og kommer en vis videre kreds til gode. Det er vi ligeledes enige i, da CEPOS’ virke er rettet mod og til gavn for samfundet som sådan - dette uagtet at CEPOS er en erklæret borgerlig-liberal tænketank.

I det omfang Skatteankestyrelsens argumentation i nærværende klagesag lægges til grund, så har Skatteforvaltningen umiddelbart godkendt CEPOS i strid med indholdet af fremhævede cirkulærer og forarbejder. Da der imidlertid gælder et overordnet og generelt fokus for CEPOS’ virke som tænketank, er vi imidlertid enige med Skatteforvaltningen i, at en godkendelse af CEPOS som en almennyttig organisation er korrekt.

Det bemærkes videre, at almennytte begrebet er et dynamisk begreb, der udvikler sig (eller burde udvikle sig) i takt med samfundet, hvorfor vurderingen af hvad der måske ikke syntes at være almennyttigt for 30 år siden meget vel kan have ændret sig den dag i dag - sagt med andre ord er den "fremherskende opfattelse" i samfundet, der er afgørende og denne er unægtelig omskiftelig. Det er således vores klare opfattelse, at H1s virke må karakteriseres som værende almennyttigt, da ingen kan være uenige i, at samfundet som sådan har en væsentlig interesse i, at det danske erhvervsliv til stadighed trives og er konkurrencedygtigt.

Ad "en vis videre kreds"
Skatteankestyrelsen anfører også at uddelingen ikke findes at være almennyttig, da uddelingen ikke kommer en vis videre kreds til gode.
En af hjørnestene i H1s uddelingspolitik er, at alle projekter store som små skal bidrage til udviklingen af erhvervslivet, hvorfor den viden der oparbejdes undervejs i et givent projekt skal stilles til rådighed for det øvrige erhvervsliv og samfundet i øvrigt, se også H1s "Strategi og Uddelingspolitik", som er udmøntningen af H1s formål.

Som det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling så er målgruppen for projektet Projekt A erhvervsledere, der specifikt har med opstartsvirksomheder og iværksætteri at gøre. Det skal for god ordens skyld bemærkes, at dette udsagn ikke er korrekt. Det fremgår direkte af […], at "projektets primære målgruppe er mellemledere og topledere i mellemstore og store danske industrivirksomheder. Sekundært er målgruppen iværksætterlaget i dansk industri, der med dette projekt får tættere kontakt til etablerede virksomheder. Et samarbejde, der må forventes at gavne hele Danmarks industri (vores fremhævelse)."

Videre fremgår det af […], at "projektet er et uddannelsesprogram, der har til formål at tilføre ledere i danske industrivirksomheder en række kompetencer, som i høj grad befinder sig i iværksættermiljøet (vores fremhævelse). Målet er at supplere solid industriledelse med et iværksætter-mindset for at styrke mellemstore og store industrivirksomheders evne til at håndtere fremtidens krav til ledelse."

Og endelig oplyses det i […] at "projekt har til formål at give lederne i mellemstore og store danske industrivirksomheder en helt ny værktøjskasse, som hidtil ikke har været implementeret i et struktureret format..."

Outcome og impact fra projektet er beskrevet i […] på følgende vis:
(…)

Med henvisning til ovenstående (samt H1s Strategi og Uddelingspolitik, se uddrag i vedlagte bilag) skal det understreges, at i forhold til H1, så handler uddelingen til projektet Projekt A ikke om at udvælge 15-20 industriledere og parre dem op mod et tilsvarende antal startups i et projekt i forventningen om, at de sammen kan skabe noget godt til gavn for hinanden. Nej, det handler primært om, at opsamle, evaluere på og videreformidle den viden og læring der opstår under afviklingen af projektet til gavn for dansk erhvervsliv og samfundet som sådan.

Det er åbenlyst, at der under afviklingen af selve projektet skal være nogle deltagere, og at projektet alt andet lige også (såfremt det er en succes) vil være til gavn for deltagerne, men selve formålet med at uddele midler til afviklingen af et sådant projekt er jo netop for H1, at bidrage til videreudviklingen af dansk erhvervsliv herunder yde støtte til undervisningsaktiviteter og forskningsprojekter med erhvervsmæssig sigte i overensstemmelse med fondens formålsparagraf.

Det er således efter vores opfattelse aldeles forkert når Skatteankestyrelsen i sin indstilling udtaler, at projektet ikke kommer en vis videre kreds til gode og at "de forhold, at projektet også er til gavn for industriledere generelt og at resultaterne af projektet videreformidles i undervisningssammenhænge og ved offentliggørelse findes ikke at kunne medføre en anden vurdering". Med risiko for gentagelse, er det jo netop H1s formål, at komme dansk erhvervsliv og samfundet som sådan til gode.

Opsamling
Sammenfattende er vi ikke enige i Skatteankestyrelsens indstilling. Ikke alene er vi af den opfattelse, at den konkrete vurdering er mangelfuld og direkte forkert, men vi er videre af den opfattelse, at i det omfang Landsskatteretten vælger at lægge Skatteankestyrelsens indstilling til grund for sin afgørelse, så vil man i stort omfang fremadrettet afskære H1 fra at kunne foretage almennyttige uddelinger, der vil kunne bringes til fradrag efter fondsbeskatningslovens bestemmelser."

Repræsentanten har til notat af 7. maj 2020 fremlagt bilag i form af uddrag fra H1s Strategi og Uddelingspolitik, idet det anføres:

"Nedenstående uddrag fra H1s "Strategi og Uddelingspolitik" er medtaget for at understrege det forhold, at H1 i forhold til foretagne uddelinger stiller som betingelse at opnået viden deles til gavn for erhvervslivet og samfundet som sådan. Denne viden offentliggøres som minimum altid på H1s hjemmeside

Fokusområder
H1 vil særligt styrke virksomhedernes vækst ved at udvikle og støtte projekter med fokus på:

• At internationalisere - det vil sige at øge virksomhedernes mulighed for at deltage i den internationale økonomi
• At skabe og bringe viden i anvendelse - det vil sige at sikre virksomhedernes kendskab til og konkrete anvendelse af ny viden
• At introducere nye teknologier - det vil sige at styrke virksomhederne i hurtigere og med større sikkerhed at kunne implementere nye teknologier
• At innovere - det vil sige at understøtte virksomhedernes kapacitet til at forny sig
• At sikre relevante kompetencer - det vil sige at sikre virksomhederne adgang til et stort og kvalificeret udbud af arbejdskraft

Målgruppe
Fonden har alle danske virksomheder som målgruppe, men har et særligt fokus på SMVer og iværksættere med potentiale til at skabe vækst. Fonden kan støtte projekter rettet mod få virksomheder, men lægger altid vægt på, at den opnåede viden stilles til rådighed for det øvrige erhvervsliv og samfund, og at de virksomheder, der indgår i Fondens projekter, aktivt understøtter, at viden kan spredes og blive til gavn for mange. Fonden har herudover fokus på projekter, der generelt bidrager til udvikling af vækst og konkurrenceevne i dansk erhvervsliv.

Virkemidler
H1 støtter en bred vifte af virkemidler, der alle har til formål at fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Den økonomiske ramme for Fondens uddelinger fastlægges årligt af bestyrelsen. Idéer og initiativer til de aktiviteter, som Fonden bevilliger midler til, kommer fra flere forskellige kilder. Aktører, der ønsker at fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne gennem konkrete aktiviteter, kan sende en ansøgning til H1. Fondens sekretariat kan på den baggrund gå i dialog med ansøger om projektets karakter og vision. En til to gange årligt sætter Fonden fokus på et udvalgt tema […]. Temaerne identificeres i tæt dialog med virksomhedsledere og andre nøgleaktører. Via […] efterspørges projekter og løsninger, der styrker erhvervslivet på udvalgte områder. Fonden udvikler og skaber også selv projekter, der fremmer dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Fonden tilstræber at udvikle projekter og indsatser i tæt partnerskab med en bred kreds af aktører - særligt på områder, hvor der kan være behov for, at Fonden indtager en katalytisk og samskabende rolle.

Impactstrategi
H1 er generelt optaget af at skabe størst mulig effekt ud af sine bevillinger og sit virke. Hver enkelt uddelt krone skal bruges der, hvor den har størst mulig impact på Fondens mission om at fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne. I en kompleks verden er det ikke muligt at isolere effekten af en uddelt krone direkte i tal og adfærdsændring. H1 arbejder med impactvurdering på to niveauer. Dels ved at sikre, at alt hvad Fonden arbejder med har størst muligt forandringspotentiale. Og dels ved at kræve af bevillingsmodtagere, at der undervejs i et projekt er et vedvarende fokus på læring og refleksion i forhold til målopfyldelse og vision. For at sikre størst mulig effekt af Fondens bevillinger har Fondens bestyrelse vedtaget syv principper, som hver især bidrager til at øge effekten af en indsats, og således også Fondens samlede impact.

Disse syv principper virker guidende for Fondens bevillingspraksis:

Konkurrenceevne
Frem dansk erhvervslivs konkurrenceevne til gavn for Danmark ved at styrke viden, kompetencer, innovation, ny teknologi og internationalisering.

Virksomhedsrelevant
Forstå virksomhedernes muligheder og udfordringer. Støt virksomhederne i at udnytte muligheder. Skab virksomhedsnære forandringer. Afhjælp begrænsninger og udækkede behov.

Bæredygtigt
Adresser globale udfordringer. Støt virksomhederne i at realisere forretningspotentialet i løsninger, som er økonomisk, socialt, miljø- og klimamæssigt holdbare.

Ambitiøst
Sæt baren højt, tænk nyt og globalt. Udnyt styrkepositioner og find de bedste løsninger, der kan komme mange til gavn.

Katalyserende
Samskab løsninger og brug hinandens viden, erfaringer og kompetencer. Skab transparens, synergi og dialog. Understøt samarbejde og partnerskaber på tværs af relevante initiativer og aktører.

Proaktivt
Forstå og vær på forkant med udviklingen. Fasthold relevans igennem løbende tilpasning. Vær risikovillig og tag kalkulerede risici.

Anvendt
Skab værdi for og styrk kompetencer hos Fondens målgrupper. Udbred og bring resultater og viden i anvendelse i erhvervslivet med særligt fokus på Fondens målgrupper. Fonden evaluerer projektideer op imod principperne i forbindelse med bevillingsprocessen, men også undervejs og ved afslutning af et engagement, for løbende at monitorere og videreudvikle Fondens praksis. I forbindelse med større programsatsninger og […] vil Fonden også undersøge, hvilke effekter initiativer og aktiviteter har haft. Sideløbende hermed forventes alle bevillingsmodtagere at forholde sig til projektets isolerede effekt gennem udarbejdelse af en evalueringsstrategi. Fonden stiller en række redskaber til rådighed for bevillingsmodtagere til udarbejdelse af en sådan. En evalueringsstrategi fordrer et stærkt fokus på læring og effektvurdering. Det er Fondens erfaring, at udbredelse af resultater og læring forudsætter en forståelse for, hvad der virker, og hvad der ikke gør. I dialog med Fonden skal ansøger desuden løbende følge op på projektets fremdrift i relation til økonomi, milepæle og leverancer. Det tjener til at sikre mest mulig målopfyldelse ved projektets afslutning. Der henvises i øvrigt til Fondens revisionsinstruks.

Formidling
Tæt knyttet til H1s fokus på, at bevilligede projekter skaber en forandring, der har en varig positiv impact på dansk erhvervslivs konkurrenceevne, ligger et stærkt fokus på, at der i forbindelse med ethvert igangsat projekt er tænkt over, hvordan viden, værktøjer og erfaringer formidles til den relevante målgruppe.
Uanset om et projekts grundhypotese viser sig at holde stik, forventer Fonden, at projektansøger har fokus på at kommunikere resultater og erfaringer, herunder sikre at den viden og de redskaber, der er resultatet af projekterne, udbredes og bliver bragt i anvendelse hos dansk erhvervsliv.
Det forudsætter et konstant og kreativt fokus på formidling og kommunikation i det enkelte projekt. I tilfælde af bevilling skal ansøger udarbejde en kommunikationsstrategi i dialog med Fondens sekretariat. Parallelt søger Fonden at dele læring fra bevilligede projekter via diverse kommunikationskanaler og ved afholdelse af videndelingsarrangementer og aktiviteter, der bringer aktører sammen. Dette med henblik på at skabe synergi mellem projekter og for at bringe viden fra bevilligede projekter i spil hos virksomheder og andre af erhvervslivets aktører. H1 er generelt optaget af at skabe bevidsthed blandt målgruppen af mindre og mellemstore virksomheder om de aktiviteter, Fonden støtter, og de muligheder for virksomhedsrelevante forløb, der ligger heri. Det er Fondens overbevisning at kun ved, at de gode idéer bliver bekendte og bragt i anvendelse, giver de reel værdi.

Talent og kompetencer
Virksomheders adgang til kompetencer er afgørende for virksomhedens udvikling. H1 er optaget af at styrke et kvalificeret udbud af kompetencer, så virksomheden kan løse de udfordringer, der ligger her og nu, men også har potentiale til at udvikle morgendagens løsninger. At der er et tilstrækkeligt kvalificeret udbud af kompetencer, afhænger af en ambitiøs og agil uddannelsessektor. Centres of Excellence bygger på en fælles indsats mellem myndigheder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Men med digitaliseringen og den hastighed, hvormed den enkelte medarbejder over et liv skal omstille sig på det aktuelle arbejdsmarked, vil virksomheden være en central aktør i at sikre den enkelte medarbejdes udvikling af kompetencer og talent. Det forudsætter, at virksomheder er villige til at eksperimentere med nye partnerskaber. Dansk erhvervsliv er i konkurrence med resten af verden om at tiltrække talenter, men måske lige så vigtigt er det at udveksle talenter med vidensmiljøer og kompetencecentre rundt omkring i verden. Dette uanset om det vedrører job med komplekst indhold, eller om det er ufaglært arbejde.

H1 er optaget af at bidrage til at virksomheder kan løfte kompetenceudviklingsopgaven. Dette igennem etablering af partnerskaber med både uddannelsesinstitutioner og andre virksomheder. Samtidig er det i Fondens fokus at sikre, at der i Danmark er mulighed for at tilegne sig faglige og digitale - og ikke mindst praktisk anvendelige - kompetencer, så virksomheder ikke er begrænsede i at levere løsninger af høj kvalitet og i at identificere nye forretningsmuligheder." (Repræsentantens fremhævninger).

Landsskatterettens afgørelse
Sagen for Landsskatteretten angår spørgsmålet om, hvor vidt en uddeling fra H1 til ansøgeren G2 ApS til projektet "Projekt A" kan anses som en almennyttig uddeling.

Det fremgår af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, at en fond kan fradrage vedtægtsmæssige uddelinger til formål, der anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. LFF1985-1986.1.108, om afgrænsningen af det almennyttige og almenvelgørende formål:

"For at anse et formål for almennyttigt eller almenvelgørende forudsættes - som efter de gældende regler i selskabsskatteloven - det, at formålet skal tilgodese en ubestemt kreds. Der vil typisk være tale om sociale, kunstneriske og andre kulturelle, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende undervisningsmæssige, kirkelige eller nationale øjemed. Derimod anses organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke for almennyttige eller almenvelgørende."

Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i ligningslovens § 8 A, boafgiftslovens § 3, stk. 2, og selskabsskattelovens § 3, stk. 2.

Af cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 55, fremgår bl.a.:

"55.
(…)
Vurderingen af, om der foreligger almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål skal foretages i overensstemmelse med administrationen af begreberne under det tidligere fritagelsessystem samt ligningslovens § 8 A og arveafgiftslovens § 3, stk. 4.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.

(...)

Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige.

Det almennyttige formål skal være angivet i vedtægterne."

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at det fremgår af vedtægterne, at det kommer en vis videre kreds til gode, og at virket i samfundet ud fra en i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, jf. Betænkning om Fonde, betænkning nr. 970 af 1982. Den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelinger, skal være afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg.

Ved afgørelsen af, hvor vidt der er tale om en uddeling til et almennyttigt formål, skal der foretages en konkret vurdering af det projekt, hvortil der uddeles.

Det forhold, at uddelingen sker til et anpartsselskab, udelukker ikke, at der kan være tale om en uddeling til et almennyttigt formål, idet det dog må kræves, at der er tale om et formål indeholdt i fondens vedtægter, og at der fra fondens side føres kontrol med, at midlerne anvendes til det specifikke almennyttige forhold.

Det fremgår af vedtægterne for H1, at fonden blandt andet har til formål at yde støtte til foranstaltninger og projekter, der generelt kan bidrage til videreudvikling af dansk erhvervsliv med særlig vægt på dansk industri. Der kan endvidere ydes støtte til undervisningsaktiviteter og forskningsprojekter med erhvervsmæssigt sigte.

Om projektet "Projekt A" er det oplyst, at projektet er et uddannelsesprogram, der har til formål at tilføre ledere i danske industrivirksomheder kompetencer, der er typiske for iværksættermiljøet. Målet er at styrke industriledernes evne til at håndtere fremtidens krav til ledelse og give indsigt i ledelse og drift af startups. Resultaterne fra projektet vil blive formidlet af [Universitet G1], såvel som via H1.

Det fremgår af projektbeskrivelsen, at projektets primære målgruppe er mellemledere og topledere i mellemstore og store danske industrivirksomheder. Sekundært er målgruppen iværksætterlaget i dansk industri, der med dette projekt får tættere kontakt til etablerede virksomheder. Det anføres, at samarbejdet må forventes at gavne hele Danmarks industri. Det primære formål med projektet er blandt andet et kompetenceløft til danske industriledere. Et sekundært formål er at give et værdifuldt løft i bestyrelseslokalet til de danske startups, der matches med industrilederne.

En uddeling til et uddannelsesprogram med det formål at bibringe målgruppen, som er ledere i danske industrivirksomheder med fokus på opstartsvirksomheder, kompetencer, der er typiske for iværksættermiljøet, findes ikke at være en almennyttig uddeling. Der er herved henset til, at uddelingen på baggrund af projektbeskrivelsen og formålsbestemmelsen i H1s vedtægter anses at have et overvejende erhvervsmæssigt formål, jf. cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 55, og forarbejderne til fondsbeskatningslovens § 4.

Projektets målgruppe er erhvervsledere, der specifikt har med opstartsvirksomheder og iværksætteri at gøre. Der er tale om, at selve projektet omfatter en udvalgt kreds af virksomhedsledere og start-up virksomheder. Projektet findes på denne baggrund ikke at komme en vis videre kreds til gode afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg, jf. cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, pkt. 55. De forhold, at projektet også er til gavn for industriledere generelt, og at resultaterne af projektet videreformidles i undervisningssammenhænge og ved offentliggørelse, findes ikke at kunne føre til et andet resultat.

Da fondens uddeling til programmet "Projekt A" ikke anses for almennyttig, er uddelingen ikke fradragsberettiget efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Skatterådets afgørelse stadfæstes.