Dato for udgivelse
06 maj 2014 10:37
SKM-nummer
SKM2014.318.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-0016562
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ejendomsvurdering, grundværdi, omberegnet grundværdi.
Resumé

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2008 med henblik på at få grundværdien samt den omberegnet grundværdi nedsat.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3
Vurderingsloven § 6
Vurderingsloven § 13
Vurderingsloven § 16 og
Vurderingsloven § 33 stk. 18

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit H.A.3.2.2.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 afsnit H.A.5.2.

Vurderingsmyndigheden er blevet opmærksom på, at der ved vurderingen pr. 1. oktober 2008 for ejendommen A er grundværdien samt den omberegnede grundværdi ansat for højt.

Ejendommen vurderes første gang pr. 1. oktober 2008. I denne forbindelse bliver der ansat en omberegnet grundværdi jf. vurderingslovens § 33, stk. 18 (nyopstået ejendom) med basisår 2006. Dette er forkert. Basisåret 2006 er ikke i overensstemmelse med udstykningsejendommens basisår.

Ejendommen er én ud af 25 nyopståede ejendomme. Alle 25 ejendomme fik beregnet den omberegnede grundværdi med 2006 som basisår. I december 2010 blev vurderingen 2008 for samtlige ejendomme i udstykningen ordinær genoptaget jf. Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2. Ændringen bestod i, at basisåret for den omberegnede grundværdi blev rettet fra 2006 til 2001. Områdeprisen ved til beregning af grundværdien blev ligeledes ændret fra 1.400 kr./m² til 900 kr./m².

Vurderingen pr. 1. oktober 2008 for ejendommen A blev ved en fejl ikke genoptaget.

På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2008 ekstraordinært, og vurderingen ændres således:

Ejendomsværdi 1.355.200 kr. ændres til 871.200 kr.
 Grundværdi

1.355.200 kr. ændres til 871.200 kr.

Omberegnet grundværdi    871.200 kr. ændres til 242.000 kr.

Det må tilskrives vurderingsmyndigheden, at grundværdien og den omregnede grundværdi ved vurderingen i 2008 blev sat for højt.

Ændringen vil få skattemæssig virkning fra og med 1. januar 2010 for beregningen af grundskyld.