Spørgsmål
Kan Jobcentret undgå, at frivillige ulønnede mentorer skal betale multimedieskat i forbindelse med lån af en projekttelefon, der kun må anvendes i arbejdet som frivillig mentor?
Indstilling
Ja, hvis visse betingelser er opfyldt, jf. sagsfremstilling og begrundelse
Spørgers forslag
Ja
Anmodningens dato mv.
Anmodningen er modtaget d. 27. oktober 2009
Gebyret er registreret indbetalt d. 4. november 2009.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Jobcentret har mange unge mennesker, der har brug for ekstra støtte til at etablere en struktureret hverdag med job, uddannelse, bolig og sociale netværk. Den stigende ledighed har ramt unge ufaglærte hårdt.
Sideløbende med regeringens tiltag for at nå målsætningen, at 95 % af de unge mennesker får en uddannelse, vil spørger prøve at engagere lokale borgere til at styrke indsatsen på området. Jobcentret vil etablere et korps af ildsjæle med livserfaring, der har tid og lyst til at give et ungt menneske omsorg og opmærksomhed fra en voksen - frivillige sociale mentorer.
Spørger har desuden oplyst, at de frivillige mentorer betragtes som ansatte af spørger, idet det er spørger, der tildeler opgaven, definerer opgaven samt fører kontrol med at opgaven med de unge udføres.
Jobcentret etablerer således et korps af frivillige sociale mentorer. De skal arbejde ulønnet i deres fritid som frivillig mentor for en sårbar ung borger, der henvises fra Jobcentret.
En væsentlig del af arbejdet vil være regelmæssig telefon kontakt - f.eks. at ringe og vække den unge om morgenen, at ringe og minde om aftaler m.m. Det er vigtigt, at der kan opnås hurtig og spontan kontakt mellem den frivillige mentor og borgeren.
Da det ikke vil være hensigtsmæssigt, at mentorerne udleverer private telefonnumre til de unge borgere, påtænker spørger at udlevere en mobiltelefon til hver mentor. Mobiltelefonen vil være til låns og må kun anvendes i projektet.
Dispositionen påtænkes gennemført primo 2010.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Borgere, der påtager sig samfundsnyttige opgaver i deres fritid må ikke opleve at det bliver for besværligt eller giver dem ekstra udgifter. De frivillige mentorer kan opnå en kontakt og bidrage med noget som jobcenteret ikke umiddelbart er i stand til at tilbyde de unge indenfor det etablerede system. Jobcenteret har brug for nogle, der kan og vil og deres indsats skal værdsættes.
SKATs indstilling og begrundelse
Lovgrundlag:
I henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4 - 6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.
I lovforslag, L 199 af 22. april 2009, pkt. 2.7.7., er det anført, at:
..."Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over et af de pågældende goder. Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende om, arbejdstageren rent faktisk benytter et af de omfattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udløse beskatningen. Samme rådighedsbegreb kendes blandt andet fra beskatningen af fri bil. I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er en privat rådighed over personalegodet..."
Ved L 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.
Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori inden af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.
Praksis:
I SKM2009.680.SR bekræftede Skatterådet, at den private rådighed over en mobiltelefon kunne afkræftes, hvis medarbejderen tager den med hjem og kun anvender den til erhvervsmæssigt brug, og arbejdsgiver fører fornøden kontrol med anvendelsen, da betingelserne for at afkræfte privat rådighed så anses opfyldt
Begrundelse:
I nærværende sag, er der tale om, at en gruppe frivillige ulønnede medarbejdere får stillet en mobiltelefon til rådighed, der kun må anvendes i forbindelse med dette frivillige ulønnede arbejde.
I bemærkningernes pkt. 2.7.2 til lovforslaget om multimediebeskatningen er det anført, at multimediebeskatningen bl.a. omfatter en telefon. Det vil sige en almindelig fastnettelefon eller en mobiltelefon, der stilles til rådighed af en arbejdsgiver til privat benyttelse. Videre anføres det, at såfremt en telefon tages med hjem på bopælen, er der en formodning for, at den også anvendes privat.
Det er dog bl.a. følgende undtagelser til formodningen om privat rådighed over en telefon, som tages med hjem, som ligeledes anført i bemærkningerne:
..."Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (SKATs understregning)(tilkaldevagt), og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke. Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug..."
Som udgangspunkt er en sådan telefon skattepligtig, og skal beskattes efter LL § 16, stk. 12 (multimediebeskattes). Som det fremgår, er der dog mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed, såfremt:
- Telefonen skal være nødvendig for at kunne udføre arbejdet.
- Der skal indgås en tro og love erklæring om udelukkende erhvervsmæssig anvendelse.
- At telefonen rent faktisk benyttes erhvervsmæssigt.
- Arbejdsgiveren skal føre kontrol med anvendelsen.
Telefonen må således ikke benyttes privat - ej heller til almindelig privat brug fra arbejdspladsen.
Uagtet, at der er tale om ulønnede frivillige mentorer, er de dog efter SKATs opfattelse at anse som "ansatte" hos spørger. Der er herved lagt vægt på, at spørger må anses at være hvervgiver for mentorerne, idet spørger har instruktionsbeføjelser for de frivillige mentorer.
SKAT skal derfor bemærke, at såfremt Jobcentret opfylder ovenstående betingelser om kontrol mv. , vil de frivillige ulønnede mentorer ikke skulle multimediebeskattes af telefon til rådighed.
Indstilling:
SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares et Ja, hvis visse betingelser er opfyldt, jf. sagsfremstilling og begrundelse.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.