Parter

A
(advokat Torben Oxbøll)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Lisbet Wandel, Ulla Langholz og Lotte Haghfelt Wetterling (kst.)

Påstande

Under denne sag, der er anlagt den 14. marts 2006, har sagsøgeren, A nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2004 er berettiget til at fradrage de af sagsøger afholdte udgifter til Boeing typecheck i medfør af Statsskattelovens § 6.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder

Landsskatteretten afsagde den 15. december 2005 sålydende kendelse:

"...

Klagen vedrører et bindende ligningsansvar omhandlende spørgsmålet, om et typecheckkursus er videreuddannelse eller efteruddannelse for klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren har bedt om et bindende ligningssvar. Han har stillet følgende spørgsmål: Kan man få fradrag for kursusudgift til Boeing typecheck?

Skatteankenævnet har svaret: Nej.

Landsskatteretten besvarer spørgsmålet: Nej. Se dog begrundelse.

...

Sagens oplysninger

Klageren er uddannet pilot. Han har oplyst, at han har commercial pilot license, Joint Aviation Authorities, Multiengine Instrument Rating (instrumentflyvning i maskiner med flere motorer) og typecheck BE20 (Beechcraft 200).

Han var i perioden maj 2001 - februar 2004 ansat som pilot hos G1 A/S. Den sidste ansættelsesperiode 28. december 2003 - 29. februar 2004 blev fastsat i en ansættelseskontrakt af 22. december 2003. Det blev aftalt, at klageren skulle indtræde i en ny kontrakt vedrørende flyvning i Afrika i juni 2004, men selskabet gik konkurs forinden, og der blev derfor ikke indgået en kontrakt vedrørende flyvning i Afrika. Klageren var derfor ledig fra februar 2004.

Da det i sommeren 2004 viste sig, at klageren ikke kunne vende tilbage som pilot for G1 A/S, kontaktede han i efteråret 2004 G2, der planlagde en udvidelse af sine aktiviteter. G2 meddelte, at det var en forudsætning for ansættelse, at klageren havde en typerating, der svarede til G2s Boeing-maskiner. G2 tilbød samtidig et typecheckkursus i Boeing. Klageren skulle selv betale udgiften til kurset, 198.000 kr. I et brev af 28. oktober 2005 til klageren har G2 Training Department oplyst følgende:

"På given foranledning skal jeg hermed oplyse, at G2 har afholdt 30 stk. brugerbetalte typecheckkurser på de af selskabet benyttede Boeing Disse kurser blev afholdt i perioden oktober 2004 til juni 2005.

Kurserne blev iværksat på grund af ekspansion på markedet, samt med henblik på ansættelse af et på daværende tidspunkt ukendt antal piloter fra disse kurser. Kursisterne blev ved tilmeldingen orienteret om G2s udvidelsesplaner, samt at firmaet primært ville rekruttere nye piloter uddannet på egne kurser. Størstedelen af kursisterne blev efterfølgende ansat i G2, og de øvrige har anvendt kurset til ansættelse i andre selskaber."

Klageren påbegyndte den 28. oktober 2004 et Boeing typecheckkursus. Kurset blev afsluttet den 5. december 2004. Klageren har forklaret, at typechecket består af teori, hvor piloterne lærer om den specifikke types systemer, udstyr, konstruktion, begrænsninger og opbygning. Der er desuden en praktisk del, hvor man dels flyver i en simulator, dels i et rigtigt fly.

Klageren har fremlagt et brev af 29. juli 2005 fra Statens Luftfartsvæsen, hvoraf følgende fremgår:

"Med henvisning til Deres brev, skal jeg hermed beskrive sammenhængen i pilotuddannelserne for så vidt angår type uddannelse.

En pilotuddannelse består af en teoretisk grunduddannelse og en flyveuddannelse. Denne uddannelse giver eleven grundlæggende færdigheder indenfor luftfart, som sætter vedkommende i stand til at føre et fly.

For at kunne føre forskellige flytyper efterfølgende, skal vedkommende have yderligere efteruddannelse i den specifikke flytype. Dette er ikke en generelt kompetencegivende uddannelse. Denne uddannelse omfatter teori i denne flytypes specifikationer samt flyvetræning. Denne flyvetræning kan eventuelt, afhængig af type, delvis foregå i en simulator."

Det fremgår af lønsedler fra G3 Fly ApS, at klageren i april 2005 havde 20,64 arbejdstimer. Klageren blev i foråret 2005 ansat hos G2 og påbegyndte flyvninger den 15. april 2005. I perioden mellem afviklingen af typechecket og ansættelsen hos G2 var han beskæftiget som pilot hos G3.

Klageren har fremlagt kopi af sin logbog for perioden maj 2001 - maj 2005, en oversigt over kursusdage, lønsedler fra G1 A/S vedrørende januar og februar 2004 og lønsedler fra G3 Fly ApS vedrørende april 2005.

Skatteankenævnets afgørelse

Der kan ikke godkendes fradrag for kursusudgifter til Boeing 727 typecheck. Udgiften kan ikke anses for anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Uddannelsen er kompetencegivende.

Der er henvist til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ligningsvejledningens afsnit A.F.1.4 og Landsskatterettens kendelser af 26. juli 1972 og 23. maj 1996 (TfS 1996.555).

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at svaret på klagerens spørgsmål ændres til "Ja", således at klageren kan fradrage udgifterne til typecheck. Udgifterne er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. ligningslovens § 9.

Typecheckkurser retter sig alene mod uddannede piloter. Kurset er ikke kompetencegivende, men ajourfører og vedligeholder uddannelsen for piloter med trafikflyvercertifikat. Trafikflyvercertifikatet skal løbende ajourføres ved deltagelse i typecheckkurser.

De to kendelser fra Landsskatteretten, som skatteankenævnet har henvist til, støtter ikke nævnets afgørelse, idet de begge vedrører udgifter til erhvervelse af trafikflyvercertifikat. Dette er en kompetencegivende uddannelse.

I et forlig af 22. oktober 1996 har Skatteministeriet tiltrådt, at en pilot med trafikflyvercertifikat kan fratrække udgifter til typecheck, idet kurset ikke er kompetencegivende, men derimod ajourfører hans kompetence som pilot. Udgiften har derfor karakter af en driftsomkostning og ikke etablering af et indkomstgrundlag.

Klageren har det nødvendige certifikat til at flyve alt fra enmotorede flyvemaskiner til store jetfly, og han har bestået de relevante prøver vedrørende instrumentflyvning. Deltagelsen i typecheckkurset forudsætter, at disse licenser og certifikater er erhvervet forinden. Kurset kan således ikke tilføre ham andre færdigheder som pilot, end hvad han havde i forvejen. Kurset er en efteruddannelse, der træner piloten i at udføre opgaver som enten kaptajn eller styrmand på et fly af en given type. Der afholdes derfor typecheck for alle de fly, der anvendes ved erhvervsmæssige flyvninger. Der skal aflægges særskilt prøve, selv om piloten får tilladelse til at forestå betjeningen af flyet.

Typechecket forøger ikke klagerens kompetence til at arbejde som pilot i al slags trafik.

Der er henvist til forliget ved Østre Landsret af 22. oktober 1996 og kammeradvokatens indstilling til Skatteministeriet. Ved forliget tiltrådte ministeriet, at et typecheck ikke er kompetencegivende, idet kurset skal sikre, at piloten er fortrolig med betjeningen af netop den flyvemaskine, han skal anvende. Ministeriet tiltrådte pilotens påstand om, at udgiften kunne fradrages, selv om udgiften blev påtaget med henblik på indgåelse af et nyt ansættelsesforhold. Der blev lagt vægt på, at arbejdsgiveren kunne have afholdt udgiften, uden at dette ville have udløst beskatning hos piloten. Afholdelse af udgifter til typecheck er en tilbagevendende begivenhed, idet kurset afvikles jævnligt og hver gang, der skiftes til en anden type flyvemaskine. Udgiften vil for arbejdsgiveren være en normal forekommende driftsomkostning og ikke en lønomkostning.

Der er henvist til skatteministerens udtalelse i TfS 1996.114 og Landsskatterettens kendelser i TfS 1983.162 og TfS 1985.16.

Klageren har fra 2001 og til dato været beskæftiget som erhvervspilot kun afbrudt af perioden fra marts til oktober 2004, hvor aftalen om gennemførelsen af typechecket blev indgået. Afbrydelsen af ansættelsen hos G1 A/S skete ikke på klagerens foranledning, men alene fordi selskabet gik konkurs. Deltagelsen i kurset gav klageren mulighed for at indgå i ansættelsesforholdet hos G2.

Beskæftigelse som pilot forudsætter, at typecheckkurset forinden er bestået. Indtægten ved flyvning vil derfor altid tidsmæssigt ligge efter udgiften til typechecket. Statsskattelovens omkostningsbegreb stiller ikke krav om, at udgifter og indtægter skal falde sammen i tid. Loven fastslår blot, at der er fradrag for udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve årets indkomster. I henhold til ligningspraksis anerkendes dog også fradrag for udgifter, selv om den afledte indkomst først oppebæres i det eller de efterfølgende år, jf. eksempelvis rationaliseringsudgifter, reklameudgifter, markedsføringsudgifter, husleje og flyselskabers efteruddannelse af piloter.

Et typecheckkursus har en gyldighedsperiode på op til to år, og dermed kan luftfartsselskabet gøre nytte af udgiften i 24 måneder efter, at udgiften er afholdt. Efteruddannelsesudgifter til piloter har dog omkostningskarakter, og dermed kan udgiften fratrækkes af flyselskabet i det år, hvor udgiften afholdes, selv om indtægten ved flyvningen falder i et senere år. Havde G2 afholdt udgiften til klagerens deltagelse, ville udgiften have været fradragsberettiget for G2 i 2004, selv om indtægterne oppebæres senere. Klageren skal stilles på samme måde, da udgiften også har omkostningskarakter for ham, da han både forud for og efter kurset var beskæftiget som erhvervspilot.

I Landsskatterettens kendelse af 14. januar 2003 havde klageren i en periode på mere end 2 år ikke haft indtægter som pilot. Udgifterne havde derfor ingen forbindelse til den løbende indkomsterhvervelse, men måtte anses for en privatudgift.

Klageren må stilles som skatteyderen i Landsskatterettens kendelse af 8. februar 2005.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse imellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Kursusudgifter kan fradrages, når der er tale om kurser, der har til formål at ajourføre og vedligeholde klagerens tidligere erhvervede uddannelse og viden. Der kan således ikke godkendes fradrag for udgifter til etablering, herunder uddannelse og videreuddannelse eller kurser af privat karakter. Det er endvidere en forudsætning for fradrag, at afholdelsen af udgiften har været nødvendig for den løbende indkomsterhvervelse. Dette indebærer, at skatteyderen på tidspunktet for deltagelsen i kurset skal have en indkomst.

Det er karakteristisk for typecheckkurser, at de skal gennemgås hver gang, der skiftes til en anden type flyvemaskine uanset maskinens størrelse. Et typecheck må derfor anses for en opdatering og vedligeholdelse af pilotens allerede erhvervede kompetencer og kan ikke i sig selv anses for kompetencegivende.

Klageren var indtil den 29. februar 2004 ansat hos G1 AIS. Klageren påbegyndte den 28. oktober 2004 et Boeing typecheckkursus. Kurset blev afsluttet den 5. december 2004. Inden deltagelsen i kurset orienterede G2 om mulighederne for at opnå ansættelse i selskabet. Klageren blev i foråret 2005 ansat hos G2 og påbegyndte flyvninger den 15. april 2005. 1 april 2005 var han beskæftiget som pilot hos G3 Fly ApS.

På tidspunktet for deltagelsen i kurset havde klageren ikke indkomst som pilot. Udgiften til kurset blev derfor ikke afholdt som led i den løbende indkomsterhvervelse. Udgiften kan derfor ikke fradrages.

Landsskatteretten besvarer derfor klagerens spørgsmål: Nej.

..."

I tidligere instans blev der truffet afgørelse af Skatteankenævnet som ved brev af 30. maj 2005 meddelte A, at der ikke kan godkendes fradrag for kursusudgift til Boeing 727 typecheck, idet udgiften ikke anses for anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Skatteankenævnet bemærkede endvidere, at nævnet har anset, at udgiften er afholdt til en kompetencegivende uddannelse med henvisning til Ligningsvejledningen 2004 afsnit A.F.1.4 og Landsskatteretskendelse af 26. juli 1972 hvoraf fremgår, at udgifter til videreuddannelse anses for en ikke fradagsberettiget etableringsudgift.

As anmodning om bindende ligningssvar blev oprindelig indgivet ved brev af 27. januar 2005 til skattecentret. Ved afgørelse af 10. marts 2005 besvarede skattecentret det rejste spørgsmål benægtende. I begrundelsen for afgørelsen er anført blandt andet følgende:

"...

Det er Skattecentrets vurdering, at der som udgangspunkt ikke kan tages fradrag for udgifter til uddannelse til kurser, som afholdes som led i en kompetencegivende uddannelse. Det skyldes at udgifter til uddannelse anses for en etableringsudgift. Udgiften afholdes til etableringen af indkomstgrundlag og ikke til erhvervelse af indkomsten jævnfør Statsskatteloven § 6 a.

Hvis der derimod er tale om, udgifter afholdt som led i en efteruddannelse vil udgiften være fradragsberettiget. Det er en betingelse, at kurset m.v. har den fornødne forbindelse til den løngivende stilling.

..."

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaringer af A, KJ, DD og TL.

A har forklaret, at han begyndte at flyve i sommeren 1988 og afsluttede sit certifikat som erhvervsflyver og tik job i G1 i 2001. Selskabet fløj nødhjælp mv. for FN og andre hjælpeorganisationer. Det var en kontraktansættelse baseret på operationer, som kom fortløbende og svarede derfor nærmest til en sammenhængende ansættelse. Kun direktøren for selskabet var fastansat. Alle andre var kontraktansatte. Selskabet gik imidlertid konkurs, og hans arbejde ophørte derfor. Da han i sin tid blev ansat, betalte selskabet hans typerating, som han så afdrog over lønnen i en bindingsperiode. Han søgte mange jobs også før selskabets konkurs, men markedssituationen i flybranchen havde ændret sig væsentligt, særligt efter episoden den 11. september 2001. Situationen var reelt den, at han var tvunget til selv at betale en typerating til en ny flytype for at få et job. Så da selskabet gik konkurs måtte han hurtigt tage en ny typerating for at kunne bevare en indtægt. Han havde kontakt med G2 og forstod, at de ville udvide antallet af piloter, så han holdt sig til hos G2 for at komme i betragtning til deres typeratingkursus. For at holde sine flyveegenskaber ved lige og tjene lidt penge fløj han i den mellemliggende periode taxaflyvning og forskellige former for værkstedsflyvning. Han startede på typeratingkurset i G2 den 28. oktober 2004. Han regnede med, at han efterfølgende ville blive ansat hos G2, idet han ikke tvivlede på, at han ville kunne gennemføre kurset med tilfredsstillede resultat. Hvis han ikke havde fået job i G2, ville han have søgt job i udlandet, hvor de også benytter Boeing -fly. Man kunne ikke få ansættelse hos G2, før typeratingkurset var gennemført. Systemet med kursusbetaling via en bindingsperiode havde selskabet forladt et års tid forinden. I G4 har de ikke ansat piloter siden 1999 eller 2000, så man kan reelt ikke vide, om de vil betale typeratingkurser eller fortsætte med modellen med binding i ansættelseskontrakten.

KJ har forklaret, at han er uddannet pilot i den civile luftfart og har været chef for G4's pilotuddannelse. Da denne uddannelse blev nedlagt, fortsatte han med uddannelse af piloter indenfor den civile luftfart i eget regi og har gjort det i omkring 20 år. Uddannelsen som pilot består af en grunduddannelse i form af et certifikat til godstransport og/eller til trafikflyvning. Herefter tager man særlige typeratingkurser i forhold til hvilken flytype, man skal flyve. Det er fordi, hvert enkelt flytype er meget teknisk kompleks og for at sikre størst mulig flysikkerhed for passagerer mv. Typeratingkurser er baseret på, at man ikke flyver under kursusforløbet. Det er af sikkerhedsmæssige årsager og for ikke at blande flytyperne sammen. Flyveøvelserne i den nye flytype foregår i en simulator, og når man efterfølgende påbegynder egentlig operationel flyvning, er der også nogle praktiske øvelser. Det afhænger dog lidt af, om man er i et fast job eller i en jobskiftesituation. Ved typerating i forbindelse med jobskifte kan man ikke flyve samtidig. Ved typerating i et løbende ansættelsesforhold, vil dette spørgsmål ofte være omfattet af en overenskomstmæssig aftale. Man kan godt i et og samme ansættelsesforhold flyve forskellige flytyper. Det er forskelligt, hvor lang tid et typeratingkursus tager. Det hurtigste for et Boeing -kursus vil være omkring 7-8 uger, men det kan sagtens tage længere tid alt efter sæsonen og kursets praktiske planlægning. Et beløb på 198.000 kr. for et typeratingkursus til Boeing er helt normalt, og det kan også være dyrere hos andre selskaber. Det er efterhånden blevet normalt, at piloterne selv betaler typeratings. Den eneste undtagelse er så store selskaber som f.eks. G4, der har mange forskellige flytyper og forskellige faglige organisationer og overenskomster i virksomheden. Man kan ikke flyve og dermed vedligeholde sin uddannelse uden at have en typerating. Han har selv tilbage i 1982 betalt en typerating i G5 Air. Det er noget de små flyselskaber begyndte på for ikke at dræne dem for penge til uddannelse af piloter, som herefter hurtigt søgte videre til andre jobs. "Bonding" er en aftale, hvor flyselskabet betaler typeratingen, og den pågældende pilot så betaler af på kursusafgiften i en ansættelsesmæssig bindingsperiode. Det er typisk noget, der aftales for unge og nyuddannede piloter. Samme princip og aftalegrundlag findes i forsvaret.

DD har forklaret, at han er chef for kontoret for personcertificering i Statens Luftfartsvæsen. Hans kontor udsteder flycertifikater til piloter. Hans kendskab til typeratingkurser baserer sig på almindeligt kendskab til flybranchen, da den statslige myndighed ikke er involveret i disse kurser og heller ikke ser kontrakterne mellem piloterne og flyselskaberne. Tidligere betalte flyselskaberne ofte typeratingkurserne, men efterhånden er det mere og mere blevet piloterne selv, der betaler kurserne. Situationen vendte omkring 2001 efter terrorepisoden i USA og tilbagegangen for flyindustrien. Typerating er et kursus til brug for flyvning af specifikke flytyper. Det består af både teori og praktiske flyveprøver. Han vil anslå, at der er omkring 500 typeratings hvert år, som Luftfartsvæsnet får til godkendelse. Det drejer sig om såvel unge som ældre piloter og er typisk i forbindelse med skifte af flyselskab eller indførelse af nye flytyper i det selskab, de i forvejen er ansat i.

TL har forklaret, at han har været ansat i G2 siden april 1971 og frem til juli 2007, hvor han gik på pension. Han er oprindeligt uddannet pilot og har også arbejdet som sådan. Senere blev han chef for G2s pilotskole, som er en skole godkendt af Statens Luftfartsvæsen. G2s pilotskole fungerer således, at eleverne selv betaler for kurserne. Ikke alle elever får senere ansættelse hos G2 men dog omkring 70-80 %. Skolens primære formål er at sikre uddannelse af piloter til G2. Spørgsmålet om betaling for typeratings er direkte knyttet til markedssituationen, sådan at det i tider med mangel på piloter har været flyselskaberne, der har betalt typeratings, mens det i tider med arbejdsløshed er piloterne selv, der betaler. Sådan har det været i de senere år. Forud herfor var der også en form for egenbetaling i praksis, idet lønnen i de første ansættelsesår var lavere, så kursusudgiften herved blev tilbagebetalt indirekte. Situationen i G2 svarer til flyselskaberne generelt. I lavprisselskaberne er der nu yderligere den praksis, at piloterne også i et løbende ansættelsesforhold selv betaler for halvårlige simulatorøvelser og andre obligatoriske flyveøvelser. Markedssituationen for piloter har gjort denne praksis mulig og generelt accepteret af piloterne, der efter kurserne som oftest får fast ansættelse i et flyselskab. Bindingsaftaler var tidligere helt sædvanlige, sådan at piloten skulle tilbagebetale en relativ del af kursusudgiften, hvis han opsagde sin stilling inden bindingsperiodens udløb. Hvis et flyselskab skifter flytyper, vil selskabet betale typeratings for de ansatte piloter. Han kan bekræfte, at man ikke må flyve, mens man tager et typeratingkursus, men det vil man i øvrigt heller slet ikke have tid til, idet kurset er meget intensivt og tidskrævende.

Parternes procedure

A, der navnlig har anført, at piloters deltagelse i typecheck (typerating) kurser er en atypisk situation, som må behandles specielt skattemæssigt, har i øvrigt i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 4. april 2007, hvoraf fremgår følgende:

"Sagsøger er - endeligt - uddannet som pilot og som udgangspunkt derfor berettiget til at flyve et hvilket som helst fly,

de generelle bestemmelser forudsætter imidlertid, at en pilot er bekendt med det specifikke fly, som han flyver, og kræver derfor specifik vedligeholdelse af en allerede erhvervet uddannelse, som kan gå i en hvilken som helst retning, afhængigt af flytype, et typecheckkursus retter sig alene imod allerede uddannede piloter,

et typecheckkursus er således ikke en videreuddannelse, men en vedligeholdelse af allerede uddannede piloter,

de udgifter, der afholdes med henblik på at vedligeholde indkomsten (og dermed også uddannelsen) er nødvendige for at bevare indkomsten (statsskattelovens § 6, litra a og ligningslovens § 9),

den omstændighed, at de markedsmæssige omstændigheder, som muliggør, at den enkelte pilot selv må afholde udgifterne til vedligeholdelse af sin uddannelse for at opnå beskæftigelse, derved, at de pågældende flyselskaber "vælter udgiften over på den ansatte" bør ikke betage fradragsretten, som ville have været utvivlsom, hvis den var afholdt af det ansættende flyselskab."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 16. januar 2007, hvoraf fremgår følgende:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren ikke kan foretage fradrag for udgiften til at deltage i Boeing typecheck, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (og ligningslovens § 9). Landskatteretten har derfor med rette besvaret det stillede spørgsmål benægtende.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der fradragsret for driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er derimod ikke fradragsret for anlægs- og etableringsudgifter, jf. § 6, stk. 2.

En grundlæggende forudsætning for, at en lønmodtagers kursusudgifter kan fradrages som driftsomkostninger i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (med den del, der overstiger grundbeløbet i henhold til ligningslovens § 9, stk. 1), er, at udgifterne er afholdt med henblik på at opretholde indtægten fra stillingen i det aktuelle ansættelsesforhold.

Er kurset gennemført med henblik på at kvalificere sig til en anden stilling end den aktuelle, får kursusudgiften karakter af en etableringsudgift, der ikke er fradragsberettiget, jf. herved statsskattelovens § 6, stk. 2. Det er netop situationen for sagsøgerens vedkommende, idet han på daværende tidspunkt var arbejdsløs, efter at hans hidtidige arbejdsgiver var gået konkurs.

For sagsøgerens vedkommende var en gennemførelse af kurset en forudsætning for overhovedet at kunne komme i betragtning til en ansættelse hos G2, og han var end ikke garanteret ansættelse hos denne arbejdsgiver, hvis han gennemførte kurset. Formålet var altså at opnå kompetence til en stilling hos en ny arbejdsgiver. Under disse omstændigheder er fradragsret for kursusudgiften udelukket uanset kursets nærmere indhold og mulige sammenhæng med sagsøgerens grunduddannelse som pilot."

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter det foreliggende kan det lægges til grund, at As indkomst som pilot er opnået ved ansættelsesforhold hos forskellige flyselskaber og således som lønmodtager.

Som lønmodtager er det efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, sammenholdt med statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 9, en forudsætning for at opnå ret til fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter til kurser og anden efteruddannelse, at det pågældende kursus mv. har sammenhæng med lønmodtagerens aktuelle indkomstgrundlag og har været nødvendigt til vedligeholdelse heraf, samt at kurset ikke i sig selv er kompetencegivende.

Efter oplysningerne i sagen kan det lægges til grund, at A på tidspunktet for tilmeldingen til og gennemførelsen af det omhandlede typecheckkursus ikke aktuelt var i et ansættelsesforhold som pilot, og at deltagelsen i kurset skete efter hans eget ønske og med henblik på at opnå øget mulighed for lønindkomst som pilot ved at kvalificere sig til flyvning af yderligere en flytype og - om muligt - opnå ansættelse i et flyselskab.

Under disse omstændigheder findes As deltagelse i typecheck kurset ikke at have haft sammenhæng med hans aktuelle indkomstgrundlag og at have været nødvendigt til vedligeholdelse heraf. Betingelserne for at opnå fradragsret for udgifterne til kurset er allerede af denne grund ikke opfyldt.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 15.000 kr. Beløbet omfatter udgift til advokatbistand og til materialesamling.

Landsretten har lagt vægt på sagens værdi og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 15.000 kr. til sagsøgte, Skatteministeriet.