Parter

A
(advokat Erik Høimark)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Martin Henrichsen)

Afsagt af landsdommerne

Ulrik Jensen, Dorte Jensen og Lindqvist (kst.)

Landsskatteretten har den 14. december 2000 afsagt følgende kendelse:

"Klagen vedrører indkomstopgørelsen for indkomstårene 1996 og 1997 på følgende punkter:

Sagen har været forhandlet med klageren og dennes repræsentant.

Det følger af sagens oplysninger, at klageren og hans hustru har to fællesbørn. Klageren og hans hustru har siden den 22. november 1989 været gift. Den 12. juni 1995 skiftede klageren adresse fra parrets fælles adresse til X1-vej 9, og ansøgte om separation fra sin ægtefælle. Den 23. juni 1995 blev parret meddelt separation på følgende vilkår:

1.	Ægtefællerne har fortsat fælles forældremyndighed over fællesbørnene
	B	120990
	og
	C	070693
2.	Ingen af ægtefællerne har pligt til at betale bidrag til den andens underhold. Vilkåret gælder også for tiden efter en eventuel skilsmisse opnået på grundlag af separationen.
3.	Hustruen fortsætter lejemålet om lejligheden i ejendommen X2-vej 20., .... .....

Fællesboet deles således, at hustruen overtager dette, idet manden dog udtager sine personlige ejendele.

Boligen på klagerens nye adresse X1-vej 9, var en 1-værelses lejlighed på 30 m². Udover klageren var en anden mand tilmeldt adressen. Den 26. oktober 1995 flyttede klageren fra denne adresse til X2-vej 6, som var en 3-værelses lejlighed på 103 M². Udover klageren var et ægtepar tilmeldt adressen.

Den 30. oktober 1995 fraflyttede klageren denne adresse til X3-vej 161, som var en 2- værelses lejlighed på 81 M². Udover klageren var der på adressen tilmeldt en kvinde.

Fra den 1. december 1995 til den 1. april 1997 var klagen tilmeldt en 2-værelses lejlighed på 40 m². Lejligheden var beliggende på adressen X4-vej 48.

Udover klageren var der på adressen tilmeldt syv andre personer.

Klageren var i perioden fra den 1. april 1997 til den 1. maj 1997 tilmeldt adressen X5-vej 27. Boligen var en 1-værelses lejlighed på 40 M². På adressen var der yderligere tilmeldt 2 andre personer.

Fra den 1. maj 1997 til den 29. juli 1998 var klageren tilmeldt en 2-værelses lejlighed på 59 m². Lejligheden var beliggende på adresen X6-vej 52. Udover klageren var en anden mand tilmeldt adressen.

Den lokale myndighed har modtaget en logiværtserklæring fra adressen, ifølge denne var klageren ikke bosiddende på adresssen. Af denne erklæring fremgik det endvidere, at klageren kunne kontaktes hos dennes hustru.

Fra den 29. juli 1998 til den 28. september 1998 var klageren tilmeldt adressen c/o X7-vej 37. Boligen var en 2-værelses lejlighed på 64 m². Der var i perioden tilmeldt yderligere en person på adressen. Den lokale myndighed har modtaget en logiværtserklæring fra X7-vej 37, hvoraf det fremgår, at klageren ind- og udflyttede adressen den 1. august 1998. I en senere logiværtserklæring fra adressen fremgår det, at klageren boede på adressen, og at han havde rådighed over et værelse. Prisen for dette værelse var 1.000 kr.

Den 28. september 1998 blev klageren mødt af Kontrolgruppen og Nærpolitiet på hustruens adresse. Klageren underskrev denne dato en flytteanmeldelse til sin hustrus adresse.

Det fremgår endvidere af klagerens oplysninger, at klageren på hverdage stod for befordringen af det ældste barn fra klagerens hustrus bopæl til skolen og befordringen af det mindste barn til og fra børnehaven.

Klageren passer børnene ved deres sygdom og har i indkomstårene også overnattet hos hustruen, ligesom han ved flere lejligheder har hjulpet med indkøb o.lign.

Klageren har betalt 1.000 kr. pr. måned til sin hustru i børnebidrag og har herudover også betalt for tøj o.lign.

Af klagens oplysninger fremgår det, at kvitteringer og breve alle har været adresseret i overensstemmelse med klagerens tilmeldinger til de nævnte adresser.

Klageren har for indkomstårene 1996 og 1997 foretaget fradrag for børnebidrag på henholdsvis 16.800 og 17.160 kr.

De stedlige skattemyndigheder har ved den påklagede ansættelse ikke godkendt fradrag for børnebidrag efter ligningslovens § 10, stk. 1, med den begrundelse, at nævnet har fundet, at klageren i de pågældende indkomstår har boet sammen med børnene.

Myndighederne har herved henset til, at klageren ikke i indkomstårene har haft etableret egen husstand, og at den første logiværtserklæring afviste klagerens tilknytning til adressen samtidig med, at den henviste til klagerens hustrus bopæl. Myndighederne har endvidere henset til, at klageren i meget stort omfang har haft ophold i hustruens hjem, samt til at parret ikke havde indledt skilsmisse.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens fradrag for børnebidrag for indkomstårene 1996 og 1997 godkendes i overensstemmelse med det selvangivne.

Til støtte for sin påstand har advokaten gjort gældende, at oplysningen om at syv personer udover lejeren var tilmeldt lejemålet X4-vej 48 samtidig med klageren var udokumenteret.

Advokaten finder endvidere, at klageren overfor kontrolgruppen har dementeret, at klageren faktisk boede på X6-vej, uanset logiværtserklæringen. Advokaten har vedrørende logiværtserklæringen for X7-vej henvist til, at også denne erklæring efterfølgende var blevet ændret i overensstemmelse med klagerens tilmelding til adressen. Advokaten har anført, at logiværtserklæringerne har været misforstået, og at misforståelserne skyldes logiværternes manglende sproglige evner. Advokaten har af denne grund anført, at disse erklæringer kun kan tillægges meget ringe bevisværdi.

Advokaten finder ikke, at det forhold at klageren dagligt har set sine børn på moderens bopæl, har juridisk relevans jf. ligningslovens § 10, ligesom det forhold at kontrolgruppen har mødt klageren på hustruens bopæl ikke er bevis for, at klageren har samme bopæl som børnene.

Overfor Landsskatteretten har klageren oplyst, at han har erhvervet lidt indbo til sine nye lejemål, dog har han ingen kvitteringer, da det er købt på loppemarkeder.

Klageren har endvidere oplyst, at børnene ikke måtte besøge ham, da han og hans sambo røg cigaretter. Klageren har endvidere oplyst, at han og hustruen ikke var blevet skilt, da dette efter Islam ville betyde, at han ikke uden en 3. mand måtte komme i hans tidligere hustrus hjem.

Landsskatteretten skal udtale

I henhold til ligningslovens § 10 kan bidrag, der i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle eller af børn, der ikke opholder sig hos bidragsyderen, fradrages i bidragsyderens skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten finder efter det oplyste at måtte lægge til grund, at klageren har haft samme opholdssted som sine børn. Der er ved denne afgørelse henset til, at klagerens nære tilknytning til hjemmet, herunder at klageren har befragtet børnene til og fra skole. Endvidere har Landsskatteretten henset til, at klageren har været tilmeldt meget små lejligheder med mange andre tilmeldte personer, at klageren ved flere lejligheder har overnattet hos sin tidligere hustru, samt at klagerens tilknytning til hjemmet i september 1998 medførte, at klageren igen tilmeldte sig hustruens adresse. Landsskatteretten har således ikke fundet det sandsynligt, at klageren ikke har boet sammen med sine børn. Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.

....."

Under denne sag, der er anlagt den 14. marts 2001, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren har ret til fradrag for børnebidrag, jf. ligningslovens § 10, stort 16.800 kr. for indkomståret 1996 og 17.160 kr. for indkomståret 1997.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagsøgeren, der ikke har retshjælpsforsikring, er bevilget fri proces.

Om sagens omstændigheder er der supplerende oplyst følgende:

Af udskrift af Det Centrale Personregister fremgår, at sagsøgeren var tilmeldt adressen X4-vej 48, fra den 1. december 1995 til den 1. april 1997. Der var i denne periode eller dele heraf tilmeldt i alt 6 personer mere på adressen. Disse tilmeldinger fordeler sig således:

DB fra 4. december 1995 til den 31. januar 1996,
OH fra den 24. oktober 1996 til den 1. december 1996,
DA fra den 25. november 1995 til den 21. marts 1996,
IB fra den 7. februar 1996 til den 29. marts 1996,
KV fra den 1. april 1996 til den 1. april 1997,
YA fra den 3. oktober 1996 til den 1. november 1996 og
KA fra den 1. december 1994 til den 3. april 1997.

På forsiden af logiværterklæringen vedrørende lejligheden X6-vej 52, ....., er anført et telefonnummer, og at udlejer har oplyst, at nummeret tilhører sagsøgerens kæreste, og på bagsiden af erklæringen er anført, at sagsøgeren fraflyttede 29. juni 1998.

Af udskrift af Det Centrale Personregister fremgår, at sagsøgeren tilmeldte sig adressen X6-vej 52, ...., den 1. maj 1997. På dette tidspunkt var der tilmeldt yderligere 2 personer, hvoraf den ene er registreret som flyttet den 30. maj 1997.

I en udateret erklæring underskrevet med navnet CH, Ribe, hedder det:

"Undertegnet CH, Bekræfter her ved, at A har besøgte mig i Ribe, og blev ca. to uge fra d. 11.7, til og med d. 24.7, for at slappe af hos mig."

Af journalark fra ..... Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning, Familie- og Arbejdsmarkedscenter Vest, vedrørende sagsøgerens hustru, D, fremgår for den 30. juni 1998 bl.a. følgende:

"hustruen møder her på kontoret d.d., hun taler meget fint dansk, hun går pt. på kursus 6 timer om dagen.

Hun oplyste, at parterne nu er skilt, men A kommer hver dag i hjemmet for at køre det ældste barn til skole i ...., og det yngste i børnehave, han henter dem også.
Ægtefællen har bil, hun oplyste desuden, at han havde 2 biler, men har nu kun 1, hun kører ikke bil.

Når børnene er syge kommer han også og passer børnene, da han ikke har arbejde, det kan også ske at han bliver og sover hvis det er sent, han hjælper ligeledes med indkøb hvis hun skal købe store ting, han spiser der ofte.

.....

Bliver forklaret reglerne om børnetilskud som enlig, og erklærer at hun er enlig, underskriver partshøring."

Lejeren af lejligheden X7-vej 37, ....., CM, har i en udateret logiværterklæring, som af Skatteforvaltningen i ..... er dateret som tilsendt den 6. august 1998, oplyst, at sagsøgeren bor på adressen. I en udateret logiværterklæring, der af skatteforvaltningen er dateret som tilsendt den 7. september 1998 med henblik på at få supplerende oplysninger, har CM ved afkrydsning oplyst, at sagsøgeren bor på adressen, rubrikkerne til angivelse af ind- og udflytningsdato er begge udfyldt med datoen "1-8-98", og det er oplyst, at sagsøgeren har 2 værelser til rådighed og betaler 3.400 kr. i månedlig husleje. Den 15. september 1998 sendte skatteforvaltningen endnu en logiværterklæring til CM, som den 23. september 1998 udfyldte erklæringen og oplyste, at sagsøgeren bor på adressen, at indflytningsdatoen var "1-8", at han havde rådighed over et værelse og betalte 1.000 kr. i månedlig husleje.

I erklæring af 8. november 1998 underskrevet af AH, X2-vej, ....., fremgår følgende:

"Undertegnet AH, bekræfter her ved at Jeg har kendt As problemer med hans kone i lang tid, jeg har snaket med A op til flere gange om hans skilsmisses problemer, og der er bæst at flytter hjem til kone og børn, fordi det er bæst for børn, og man skal glemmer problemer og flytter hjem for børn skyl, og har også snaket med hans eks. Kone og der var mellem juni og september 98. Til sidste A har regnet til mig og fortalte mig at han er flytte hjem."

Sagsøgeren har forklaret, at han i januar 1985 kom til Danmark fra Libanon via Tyskland, hvor han havde været i ca. 3 år. Han blev gift i november 1989 med en kvinde, der var kommet på besøg fra Marokko, hvor hun boede i en lille by. Han flyttede fra hustruen og børnene den 12. juni 1995, og han og hustruen blev separeret den 23. juni 1995. Han mener, at det var deres forskellige baggrund, der var årsag til de ægteskabelige problemer, som blev forøget, efter at de fik deres første barn i september 1990. Han havde selv psykiske problemer - han følte sig psykisk træt og havde hovedpine, og det var en medvirkende årsag til separationen. Han flyttede til X1-vej, hvor en af hans venner, som han havde lært at kende gennem Røde Kors, boede i en etværelses lejlighed. De deltes om at betale huslejen. Det var vanskeligt at finde en lejlighed, og p.g.a. de psykiske problemer var sagsøgeren også bange for at være alene. Han flyttede efter ca. 4 måneder, fordi boligforeningen havde forbudt lejeren af lejligheden at have en ekstra person boende. Han kendte et ægtepar, der havde en lejlighed på X2-vej 6, og han flyttede ind hos dem, efter at de havde sagt, at de gerne ville hjælpe ham i en kortere periode. Efter 4 dage sagde kvinden, at han skulle flytte. Han flyttede herefter til X3-vej, hvor han fik lov til at bo i en lejlighed i ca. 1 måned. Herefter fik han ophold i en toværelses lejlighed på ca. 58 m2 på X4-vej, som i forvejen var beboet af lejeren, KA, og en af lejerens venner, KV. Lejeren var fraværende det meste af tiden, fordi han skulle passe sin mor, der var syg. Sagsøgeren boede i stuen, og her sov KA også, når han var i lejligheden. En gang imellem kom der andre, som overnattede i lejligheden en enkelt nat. Han opfattede det således, at det var lejerens venner. Nogle gange kom der andre en gang om ugen, andre gange to gange om ugen. Han kender ikke DB, OH, IB eller YA, som har været tilmeldt folkeregisteret på adressen. DA, der også i en periode har været tilmeldt folkeregisteret på adressen, har været i lejligheden en gang imellem. Sagsøgeren opfattede det således, at han kom på besøg. Sagsøgeren betalte husleje, men han har glemt, hvor meget - det var muligvis ca. 1.150 kr. om måneden. Når det under skriftvekslingen er oplyst, at lejeren af lejligheden boede i lejlighedens andet værelse, og at der en gang imellem kom en tredje person og overnattede hos indehaveren, beror det på en misforståelse. i 1997 begyndte hans ældste barn i børnehaveklasse, og han fulgte barnet til skolen, der lå få hundrede meter fra hans bopæl på X4-vej. Hans kontakt til hustruen vedrørte i denne periode alene børnene. Det mindste barn havde ofte mareridt, når han var syg, og i disse situationer passede sagsøgeren barnet om natten. Han havde ikke seksuel kontakt med hustruen. Han flyttede fra X4-vej, fordi KA havde bedt ham finde et andet sted at bo, fordi han selv skulle flytte fra lejligheden. En af hans venner gennem 12 år boede på X5-vej, og han boede hos ham en måned, indtil han fandt anden bolig. Hans vens bror boede også i lejligheden. Via en person ved navn KC, som han kendte fra Ribe, og som boede sammen med sin veninde, skaffede han sig logi i X6-vej, hvor han for 1.200 kr. pr. måned lejede et lille kammer i en lejlighed. KC sov af og til i lejligheden. I begyndelsen, hvor sagsøgeren boede i lejligheden, boede der også en anden der. I den periode, hvor han boede i X6-vej tog han på besøg hos hustruen for at være sammen med børnene. Hustruen var bange for, at han skulle bortføre børnene, og hun foretrak derfor, at han var sammen med dem hos hende. Han fulgte med hustruens viden børnene i skole. Han og hustruen blev ikke skilt, fordi det ville have forhindret, at han kunne være sammen med børnene. Han havde fortsat ikke seksuel kontakt med hustruen. D havde sidst i juni 1998 bedt ham om at flytte fra lejligheden i X6-vej den 1. juli 1998, fordi han skulle bo i lejligheden sammen med sin hustru, som han havde giftet sig med i Tyrkiet i sommeren 1998, og som han søgte familiesammenføring med. Herefter flyttede sagsøgeren til Ribe, hvor det var planen, at han skulle bo i 2-3 uger for at få ro i sindet. Han meldte ikke adresseændring, fordi han ikke havde nogen ny adresse, som han kunne tilmelde sig. Han håbede, at han kunne komme til at bo sammen med børnene. Under opholdet i Ribe var der en kvinde, der tog kontakt til hans hustru med henblik på, at han igen kunne komme til at bo sammen med børnene. AS troede, at sagsøgeren skulle flytte tilbage til sin hustru, så det er nok derfor, at han har opgivet hendes telefonnummer på den logiværterklæring, som han har udfyldt. Efter opholdet i Ribe boede han i 7 dage i en lejlighed på X7-vej, inden han tilmeldte sig folkeregisteret på denne adresse. Han havde fået et forretningslokale i Randers, hvorfra han skulle sælge sandwich. Her blev han en morgen tidligt, da han var ved at klargøre lokalet, telefonisk kontaktet af hustruen, der sagde, at det ene barn var blevet syg. Han tog til ..... til barnet, og han kontaktede vagtlægen, der sagde, at han skulle tage barnet til egen læge, hvis barnet ikke fik det bedre. Han ville vente til klokken blev ni. Han lagde sig i barnets værelse, og her var han, da der inden klokken ni kom kontrol af repræsentanter fra politiet og kommunen i lejligheden. Han spurgte kontrollanterne, om der var problemer med, at han kom hjem. Det benægtede de. Sagsøgeren sagde til hustruen, at det ville være godt, hvis han kom hjem til børnene. Der havde været mange personer, som forsøgte at mægle mellem ham og hustruen - især i de seneste 3 uger inden kontrollen. Herefter underskrev han, mens kontrollanterne var der, en erklæring, som han ikke gennemlæste forinden. Var der ikke kommet kontrol, var han nok alligevel flyttet ind igen, men det var først sket nogle dage senere. I de sidste ca. 1½ år, inden han flyttede tilbage, kom han hos hustruen for at hjælpe med børnene. I 1994 fik det mindste barn friplads i børnehaven, og efter dette tidspunkt har sagsøgeren ca. 3-4 dage hveranden uge fulgt barnet i børnehave. Når han kom tilbage med barnet, gik han nogle gange ind i lejligheden for at lege med børnene. Han blev også nogle gange og spiste sammen med børnene, fordi han ikke ville have, at børnene skulle mærke, at forældrene var skilt. Når han passede det yngste barn om natten, sov han ikke. Han har selv lavet varm mad, mens han var separeret - nogle gange lavede han mad sammen med dem, som han boede sammen med. Forholdet til hustruen er blevet bedre, efter at de er flyttet sammen igen, men han føler dog, at de bor sammen for børnenes skyld. Han føler et stort ansvar for børnene.

D har forklaret, at hun kom til Danmark i 1989 på besøg. Hun mødte sagsøgeren under dette besøg, og de blev gift. Hun havde håbet, at de kunne leve lykkeligt og få en familie, men efterhånden blev det klart for hende, at hun ikke levede det liv, som hun havde håbet på. Han tog ikke hensyn til hende under hendes graviditeter. Der kom ekstra belastninger, og hun mærkede, at han ikke hjalp hende. Hun ønskede derfor separation. Hun ved ikke, hvor han flyttede hen. Han havde sagt til hende, at han ville se nogle kammerater eller venner, som kunne hjælpe ham. Hun fik en anden lejlighed, fordi hun var bange for at bo i stueetagen, og fordi hun ønskede en mindre lejlighed. Den nye lejlighed lå også på X2-vej. I de første 1-2 måneder efter separationen havde hun telefonisk kontakt med sagsøgeren, som spurgte til børnene. Herefter begyndte han at savne børnene, og han kom på besøg, nogle gange en eller to gange om ugen, andre gange hver anden uge. Besøgene varede 1-2 timer. Hun var imod rygning, og hun ønskede ikke, at børnene skulle være, hvor der blev røget. Derfor mente hun, at det var bedst, at sagsøgeren var sammen med børnene hos hende. Det mindste barn havde mareridt om natten, som oftest i forbindelse med forkølelse. Sagsøgeren hjalp hende i disse situationer. Hun og sagsøgeren sov ikke sammen, og de havde ikke seksuelt samkvem. Hun var bange for, at sagsøgeren ville bortføre børnene. Fra et tidspunkt i 1998 begyndte sagsøgeren også at spise sammen med børnene og hende, hvis de skulle spise på de tidspunkter, hvor han kom. Hun har sagt til sin sagsbehandler, at sagsøgeren fra 1997 kom dagligt for at hente børnene til skole og børnehave, og at han nogle gange i forbindelse hermed kom ind i lejligheden. Hun har ikke på noget tidspunkt sagt, at han var på besøg i lejligheden hver dag. Natten til den 28. september 1998 var det yngste barn sygt, og hun kunne ikke komme til vagtlæge med ham, fordi hun ikke kunne efterlade det andet barn alene i lejligheden. Hun ringede ved 4-tiden om morgenen til sagsøgeren, der var ved at indrette et forretningslokale i Randers, og bad ham komme. Han kom ca. en time senere. Det syge barns feber faldt, og derfor var det alligevel ikke nødvendigt at tage til vagtlæge. Sagsøgeren var meget træt, og derfor lagde han sig på børnenes værelse. Hun var sammen med den største dreng, vaskede op og gjorde rent, mens han hvilede sig. Sagsøgeren har ikke sovet sammen med hende efter separationen og indtil den 28. september 1998. Denne dag skrev hun under på en meddelelse om, at sagsøgeren flyttede ind hos hende igen. I perioden op til denne dato var der nogle af deres venner, der havde forsøgt at mægle mellem hende og sagsøgeren med henblik på at få hende til at flytte sammen med sagsøgeren igen. Han var i den seneste periode begyndt at komme mere og ville gerne flytte ind til hende. Hun var træt og følte, at hun trængte til, at der var en, som kunne hjælpe hende. Repræsentanterne for kontrolgruppen sagde, at det ville være godt for hende, hvis hun og sagsøgeren flyttede sammen igen. Hvis kontrolgruppens repræsentanter ikke var kommet, var hun og sagsøgeren måske flyttet sammen igen nogle uger senere. Efter at han flyttede ind igen, genoptog de deres seksuelle samvær efter et par måneder. Han har hjulpet hende, men ikke så meget, som hun havde håbet.

IS har forklaret, at han har været lejer af en lejlighed i X6-vej 52, der bestod af en stue og et værelse. Han havde lært sagsøgeren at kende under et kursus på 7 måneder i ..... Center, ....., og de aftalte, at sagsøgeren kunne flytte ind i lejligheden, hvor han kunne bo, indtil sagsøgerens hustru kom til Danmark. Han sagde, at han ønskede at hjælpe ham som ven. Han var ikke klar over, hvornår hustruen kunne komme til Danmark. Der boede også en dansk universitetsstuderende i lejligheden. I en periode på 3 måneder havde MD boet i lejligheden, men han var flyttet, da sagsøgeren flyttede ind. Sagsøgeren havde et værelse for sig selv i lejligheden og medbragte et skab og noget tøj. Han betalte ca. 1.000 kr. i husleje pr. måned. Sagsøgeren spiste sommetider hos nogle venner, men det skete også, at han og sagsøgeren lavede mad sammen. Han har ikke kendskab til, hvilket forhold sagsøgeren havde til sin fraseparerede hustru. Han har udfyldt en logiværterklæringen, og her har han afkrydset rubrikken "Bor ikke på adressen". Sagsøgeren havde sagt, at han var taget til Ribe, men han havde ikke noget telefonnummer på sagsøgeren her. Sagsøgeren havde tidligere givet ham et telefonnummer og sagt, at det skulle han bruge, hvis der skete noget. Han vidste ikke, at dette telefonnummer, som han oplyste på logiværterklæringen, tilhørte sagsøgerens hustru. Han troede det tilhørte hans kæreste. Vidnets hustru kom først til Danmark i 2000.

KA har forklaret, at han har været lejer af lejligheden X4-vej 48, hvor sagsøgeren flyttede ind den 1. december 1995. Lejligheden bestod af stue, værelse, køkken og altan. Efter sagsøgeren var flyttet ind, flyttede endnu en person, KV, ind. Derudover boede flere andre få dage i lejligheden. Han har givet tilladelse til, at forskellige personer, der havde problemer med kommunen, kunne tilmelde sig vidnets adresse, uden at de boede i lejligheden. KV boede i værelset, og sagsøgeren og vidnet boede begge i stuen, hvor de havde hver deres sovesofa. Vidnet sov nogle gange hos sin mor eller hos sine søskende. Han var væk 1-2 dage pr. uge. Vidnet har boet sammen med sin mor både før og efter, at han har haft lejligheden på X4-vej. Hans mor har sukkersyge, og han besøger hende hver dag. Sagsøgeren sov ikke altid i lejligheden, og han har fortalt vidnet, at han nogle gange sov hos en ven. Han blandede sig ikke i sagsøgerens privatliv. Han, sagsøgeren og KV delte de udgifter, der var forbundet med lejligheden. Nogle gange lavede de mad sammen, og nogle gange lavede de mad hver for sig. Sagsøgeren har boet i lejligheden og har ikke blot været tilmeldt folkeregisteret på adressen.

Lilly Damsted har forklaret, at hun er skatterevisor, og at hun den 28. september 1998 ca. kl. 7.30 sammen med 2 politiassistenter var på kontrolbesøg flere steder i ..... De traf sagsøgeren i den lejlighed, hvor hans fraseparerede hustru var tilmeldt folkeregisteret. Hun kan ikke huske de konkrete omstændigheder ved kontrollen, og må henvise til referatet. Hun er helt sikker på, at de personer der under en kontrol underskriver erklæringer om, at de bor på kontrolstedet, også reelt bor det pågældende sted. Hun drøfter altid spørgsmålet, inden en erklæring bliver underskrevet.

Uffe Lund Rasmussen har forklaret, at han er politiassistent, og at han i den forbindelse den 28. september 1998 mellem kl. 7.30 og 8.00 sammen med kollegaen Kurt Nielsen og skatterevisor Lilly Damsted var på kontrolbesøg hos sagsøgerens fraseparerede hustru. Der var planlagt flere kontrolbesøg til denne dag, men han mener, at det var det første sted, de var på besøg den pågældende dag. Sagsøgeren sad i sofaen i undertøj og med "morgenhår". Han bar præg af lige at være stået op, og vidnet fik indtryk af, at han skulle til at have morgenmad. Der løb 2 glade børn i nattøj rundt i lejligheden. Der var ingen af børnene, der bar præg af sygdom. Sagsøgerens hustru havde slåbrok på. Sagsøgeren sagde, at han var kommet om natten, fordi det ene af børnene var blevet sygt. Det undrede vidnet, fordi ingen af børnene virkede syge. De undersøgte ikke lejligheden nærmere. Efter lidt snak frem og tilbage valgte sagsøgeren at skrive under på en flyttemeddelelse. Han kan huske, at sagsøgeren sagde, at det var godt for børn at have en samlet familie.

Sagsøgeren har gjort gældende, at han i 1996 og 1997 ikke har boet sammen med sine børn, hvorfor han er berettiget til få fradrag efter ligningslovens § 10 for de børnebidrag, som han har betalt. Det er sagsøgte, der har bevisbyrden for, at der ikke er overensstemmelse mellem de faktiske forhold og registreringerne i folkeregisteret. Sagsøgerens folkeregistertilmeldinger afspejler de reelle forhold, og på baggrund af boligsituationen i ..... er det ikke odiøst, at sagsøgeren har boet 7 forskellige steder fra juni 1995 til september 1998. Der er afgivet flere forklaringer under strafansvar, som bekræfter registreringerne. Uoverensstemmelserne mellem sagsøgerens forklaring under domsforhandlingen og de oplysninger, der blev afgivet under skriftvekslingen, må tilskrives sprogproblemer. Det er ikke sagsøgerens ansvar, at andre med lejerens samtykke i den periode, hvor sagsøgeren boede i lejligheden X4-vej 48 ....., har foretaget fiktive tilmeldinger til folkeregisteret på adressen. Politiassistent Uffe Lund Rasmussens forklaring om iagttagelserne under kontrolbesøget kan ikke tillægges betydning, idet han ikke er ekspert i børns adfærd under sygdom.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgeren har haft bopæl sammen med sine børn i indkomstårene 1996 og 1997, hvorfor der ikke i ligningslovens § 10 er hjemmel til at fratrække børnebidrag. Det kan ikke tillægges nogen vægt, at sagsøgeren har været tilmeldt folkeregisteret på andre adresser, da disse registreringer ikke afspejler de reelle bopælsforhold. Sagsøgeren har fra den 12. juni 1995 til den 28. september 1998 været tilmeldt folkeregisteret 7 forskellige steder. Vedrørende adressen X4-vej 48, har sagsøgte specielt anført, at lejeren af lejligheden har forklaret, at andre har været tilmeldt folkeregisteret som boende i hans lejlighed, selv om dette ikke var tilfældet. Hertil kommer, at der ikke er overensstemmelse mellem de oplysninger om dette lejemål, som sagsøgeren har afgivet under skriftvekslingen, og den forklaring, som sagsøgeren har afgivet under domsforhandlingen. Vedrørende lejligheden X6-vej 52, er der ikke overensstemmelse mellem på den ene side logiværterklæringen og de forklaringer, der er afgivet, og på den anden side registreringerne i folkeregisteret. Vedrørende adressen X7-vej 37, er der afgivet 3 logiværterklæringer med forskelligt indhold. Sagsøgerens hustru har, jf. journalnotatet fra kommunen oplyst, at sagsøgeren kommer i hendes hjem hver dag. Der må ses bort fra de af sagsøgeren ensidigt indhentede erklæringer fra AH og CH. Politiassistent Uffe Lund Rasmussens forklaring om kontrolbesøget må lægges til grund. Under disse omstændigheder påhviler det sagsøgeren at bevise, at han ikke har boet sammen med sine børn i den relevante periode. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter de forklaringer, der er afgivet af politiassistent Uffe Lund Rasmussen og skatterevisor Lilly Damsted tilsidesætter landsretten forklaringerne om, at sagsøgeren ikke havde overnattet i hustruens lejlighed natten til den 28. september 1998, og det lægges efter disse to vidneforklaringer herefter til grund, at sagsøgeren på dette tidspunkt boede i lejligheden, selvom han var tilmeldt folkeregisteret på en anden adresse.

Den forklaring, som sagsøgeren har afgivet om forholdene i lejligheden X4-vej 48, hvor han var tilmeldt folkeregisteret fra den 1. december 1995 til den 1. april 1997, er ikke overensstemmende med den forklaring, som KA har afgivet, og KA har forklaret, at flere personer uden at bo hos ham var tilmeldt folkeregisteret på hans adresse, fordi de havde problemer med kommunen.

På denne baggrund har sagsøgeren bevisbyrden for, at der er overensstemmelse mellem folkeregistertilmeldingerne og hans faktiske bopælsforhold. Det er ikke ved de forklaringer, der er afgivet, og de erklæringer, der er fremlagt, vedrørende sagsøgerens bopælsforhold i 1996 og 1997 godtgjort, at sagsøgeren ikke har boet sammen med sine børn.

Landsretten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Statskassen skal i sagsomkostninger til sagsøgte betale 10.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.