Klagen vedrører fradrag for bonus udbetalt til selskabet A's direktører i forbindelse med salg af selskabet.

 

Landsskatterettens afgørelse

Regionen har ikke godkendt fradrag for bonus udbetalt til selskabets to direktører, og indkomsten er derfor forhøjet med 29.284.086 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

 

Sagens oplysninger

Selskabet A's - herefter benævnt selskabet - hovedaktivitet er produktionsvirksomhed. Ifølge årsregnskabet for 2001 udgjorde omsætningen ca. 2.000 mio. kr., og resultat før skat udgjorde ca. 350 mio. kr. Selskabet beskæftigede i gennemsnit ca. 800 medarbejdere.

 

Den 8. maj 2001 skiftede selskabet ejerkreds, således at selskabet i dag er ejet 100 % af B Holding A/S. Dette selskab ejes 100 % af C Holding A/S, hvis primære ejere er limited partnerships med D som general partner.

 

Før ejerskiftet var selskabet ejet af E Holding A/S (tidligere C Holding ApS). Dette selskab ejes igen af en række selskaber, hvis ultimative ejer er F.

 

Selskabet har i forbindelse med skiftet i ejerkredsen overtaget G K/S og H K/S.

 

Den 13. oktober 2000 er der indgået en bonusaftale mellem selskabet, G K/S og H K/S på den ene side og administrerende direktør I og controller J på den anden side. Der er fremlagt kopi af aftalen.

 

Bonusaftalen, som er udfærdiget på engelsk, er indgået på grundlag af, at ejerne af selskaberne har besluttet at forsøge at sælge disse, og at selskaberne ønsker at belønne direktørerne for det udførte arbejde samt det krævende arbejde i forbindelse med de kommende salgsbestræbelser. Endelig har selskaberne ønsket, at direktørerne fik mulighed for at blive medejere af selskaberne i forbindelse med salget af disse. Aftalen er indgået som et supplement til direktørernes ansættelsesaftaler.

 

Aftalen indeholder bl.a. vilkår om, at 75 % af bonusbeløbet kan og kun må anvendes til køb af aktier i det selskab, som en køber må forventes at stifte som holdingselskab i forbindelse med salget af selskaberne. Den resterende andel på 25 % af bonusbeløbet er til direktørernes fri disposition. Andelen på 75 % skal stilles til fri disposition, hvis køberen er en industriel investor.

 

Der afregnes AM-bidrag og kildeskat af beløbene.

 

Af aftalen fremgår det, at bonusbeløbene forfalder til betaling, når der foreligger en endelig og ubetinget aftale med en køber til selskaberne. Hvis der ikke opnås salg af selskaberne som led i det igangværende projekt benævnt K, ophører aftalen uden varsel, og ingen af parterne kan gøre krav gældende mod nogen anden part som konsekvens heraf.

 

Ifølge bonusaftalen beregnes bonussen således, at direktørerne får en bonus på 1 % af købsprisen, såfremt købsprisen er 1,94 mia. kr. Hvis købsprisen overstiger dette beløb stiger procentsatsen til over 1 %, mens den falder til under 1 %, hvis købsprisen ligger under 1,94 mia. kr. Eksempelvis vil en købspris på 2,2 mia. kr. give en bonus på 1,25 %, mens en købspris på 1,68 mia. kr. vil give en bonus på 0,75 %.

 

Den 26. marts 2001 blev der indgået en aftale om overdragelse af aktiekapitalen i selskabet samt G K/S og H K/S. Overdragelsen havde virkning fra den 8. maj 2001. Ifølge punkt 1.2 i aftalen udgør overdragelsessummen 2.252.233.282 kr. Ved indsættelse af dette beløb i bonusaftalens formel til beregning af bonus, bliver det samlede bonusbeløb 29.284.085 kr. Der er fremlagt en kopi af aftalen. I henhold til overdragelsesaftalens punkt 1.3, litra f, blev overdragelsessummen for aktierne er reduceret med bonusbeløbet.

 

Ifølge direktørernes lønsedler dateret henholdsvis den 4. og 5. maj 2001 er der udbetalt 14.642.043 kr. til hver af direktørerne, således at det samlede bonusbeløb udgør 29.284.086 kr. Hele bonusbeløbet blev udbetalt til direktørerne, og bestemmelserne om båndlæggelse af 75 % blev dermed ikke gjort gældende.

 

ToldSkat's afgørelse

Myndighederne har ikke godkendt fradrag for udgiften til direktørens bonus, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

 

Ved afgørelsen er der henvist til, at udgifterne til direktørens bonus i henhold til bonusaftalen ikke er afholdt i forbindelse med selskabets løbende indkomsterhvervelse men i forbindelse med salg af selskabsgruppen. Der er derfor ikke tale om en fradragsberettiget driftsomkostning.

 

Der er i stedet tale om en salgsomkostning ved E Holding A/S' salg af aktier i selskabet. Dette støttes desuden af, at overdragelsessummen for aktierne er blevet reduceret med bonusbeløbet i henhold til overdragelsesaftalens punkt 1.3, litra f. Beløbet anses derfor for at være udloddet som udbytte til moderselskabet.

 

Formålet med at knytte direktørerne tættere til virksomheden skønnes at have stor betydning for en potentiel køber af aktierne i selskabet, og dermed også for den pris, som E Holding A/S kunne opnå ved salget.

 

Ved afgørelsen er der desuden henset til, at bonusbeløbet udelukkende har relation til projekt K, som vedrørte salg af selskabsgruppen. Størrelsen af bonusbeløbet er således alene afhængig af overdragelsessummen for aktierne og kommanditandelene, ligesom beregning af bonusbeløbet giver et betydeligt incitament for direktørerne til at der opnås så høj en pris for selskabsgruppen som muligt.

 

Repræsentantens sammenligning med praksis for aktieoptioner og fantomaktier kan heller ikke begrunde fradrag for bonusudgifterne. Ifølge ligningslovens § 28, stk. 3 kan udgifter i forbindelse med udstedelse af aktieoptioner fradrages, såfremt der i øvrigt er fradragsret for udgifterne efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Da udgifterne som ovenfor nævnt ikke kan anses for at være en fradragsberettiget driftsomkostning, kan der ikke godkendes fradrag under henvisning til praksis vedrørende aktieoptioner og fantomaktier.

 

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgiften til bonus på 29.284.086 kr.

 

Repræsentanten har anført, at bonussen er et vederlag for den værdistigning, som direktørerne skaber i A A/S m.v., og salget af selskaberne er den begivenhed, der gør bonussens størrelse målbar. Udgiften er derfor afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

 

Det klare udgangspunkt er, at alle omkostninger, som en erhvervsvirksomhed afholder til medarbejderne, er fradragsberettigede driftsomkostninger. Dette er uanset om omkostningerne udgør løn, bonus eller andre udgifter, der vedrører medarbejderen.

 

Repræsentanten har anført, at selskabet er den rette afholder af udgiften til direktørernes bonus. Aftalen af 13. oktober 2000 er indgået mellem selskabet, G K/S og H K/S på den ene side og de to direktører på den anden side. Direktørerne kan derfor alene civilretligt gøre et krav på bonus gældende mod disse selskaber, og det vil være et stort civilretligt indgreb, at omdefinere aftalen, således, at det er aktionærerne, der er aftalepart i forhold til direktørerne.

 

På baggrund af aftalen af 13. oktober 2000 kan det lægges til grund, at den bonus, som direktørerne opnår ret til, samt bonussens størrelse, er fuldstændig afhængig af et salg af aktierne i selskabet, samt størrelsen af salgssummen. Bonussen er direkte betinget af et salg, og afhængig af den gevinst, som aktionæren, E Holding A/S, kan opnå ved salget af aktierne m.v.

 

Direktørerne har ikke udført arbejde for E Holding A/S eller handlet under instruktion fra andre koncernselskaber end selskabet, G K/S og H K/S. Direktørerne har ikke deltaget i salgsforhandlinger og har reelt været helt uden indflydelse på den købssum, der blev aftalt mellem sælgerne af selskaberne og køberen. Derfor er det ikke korrekt, når regionen anfører, at beregning af bonusbeløbet giver et betydeligt incitament for direktørerne til at der opnås så høj en pris for selskabsgruppen som muligt. Direktørerne har kun kunnet medvirke til, at gøre selskaberne så værdifulde som muligt gennem værdiskabende ledelse.

 

Det direktørerne er blevet betalt for, er at skabe værdier i de selskaber, hvor de var ansat. Dette skete gennem effektivisering af processer og forbedring af selskabernes økonomiske risikoprofil.

 

Selskaberne har indgået bonusaftalen med direktørerne for at sikre direktørernes loyalitet i salgsfasen. Aftalen afspejler gennem bestemmelserne om direktørernes forpligtelse til køb af aktier i køberselskabet, at køber også typisk har en interesse i at fastholde direktørerne i de selskaber, der købes. Dette er grundlæggende et udtryk for, at værdien af et selskab typisk vil falde, hvis der i en kritisk fase af virksomhedens udvikling er en stor udskiftning i ledelsen. Bonussen er både i købers og sælgers interesse, men det er hverken købers eller sælgers udgift.

 

Selskabet, samt G K/S og H K/S har en klar interesse i at aflønne direktørerne med en bonus i en salgsfase, da dette vil forbedre selskabernes mulighed for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

 

Selskabet er ikke børsnoteret og markedsværdien af selskabets aktier er derfor forbundet med stor usikkerhed. Dette bevirker, at der uden for salgssituationer ikke er noget oplagt objektivt konstaterbart kriterium, der viser værdien af selskabet. Da direktørerne netop skal belønnes for de værdier, som de skaber for selskabet, kan en sådan værdiskabelse bedst måles på baggrund af et salg af selskabet. Salget vil afspejle selskabernes handelsværdi og udgøre et objektivt grundlag for værdiansættelsen af selskabet og dermed et objektivt grundlag for fastsættelsen af direktørens bonus.

 

Repræsentanten har anført, at det er sædvanligt, at gøre bonusordninger for direktører afhængige af salg af selskabet, når aktierne i selskabet er unoterede. Der er fremlagt kopi af optionsaftaler, hvoraf det fremgår, at det også er et salg af selskabet, der bevirker, at optionerne mv. kan værdifastsættes og indløses.

 

Det fremgår af overdragelsesaftalen af 26. marts 2001, at der er sammenhæng mellem købesummen og enhver bonus eller anden betaling til medarbejderne i selskabsgruppen. Dette er kun et spørgsmål om fastsættelsen af købesummen, og vedrører alene køber og sælger. Købesummen er fastsat efter forhandling, og købers argumenter for en reduktion i købesummen har intet at gøre med selskabets indkomstforhold. Det er i denne sammenhæng alene af betydning, om omkostningen for selskabet er en fradragsberettiget driftsomkostning. Købers og sælgers behandling af denne omkostning i forbindelse med forhandlingerne om købet af selskabet kan derfor ikke påvirke fradragsretten.

 

 

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

 

Det bemærkes, at selskabet i forbindelse med salg af selskabet indgår en aftale med de to direktører om, at direktørerne vil opnå en bonus, hvis selskabet sælges. Bonussen er afhængig af den salgssum, der opnås ved salget af selskabet. I henhold til aftalen er det direktørernes opgave at optimere selskabets indtjening og struktur i salgsprocessen, og bonusaftalen bortfalder, såfremt der ikke sker salg. I henhold til overdragelsesaftalen er den overdragelsessum, som sælger opnår for selskabet, reduceret med et beløb svarende til selskabets bonusforpligtelse overfor direktørerne.

 

Under disse omstændigheder anses bonusaftalen for indgået som et led i aktionærernes bestræbelser på at sælge selskabet. Udgiften er dermed ikke fradragsberettiget for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men anses derimod for at påhvile aktionærerne. Bonusbeløbet anses derfor for udloddet som udbytte. Landsskatteretten stadfæster således den påklagede afgørelse.