Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at aktieløn, der helt eller delvist optjenes i en periode med lempelse efter ligningslovens § 33 A, kan omfattes af reglerne om lempelse efter ligningslovens § 33 A?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan det bekræftes, at der skal ske forholdsmæssig fordeling af aktieløn mellem indkomst omfattet af almindelig beskatning og lempelse efter ligningslovens § 33 A, når aktielønnen er tildelt, men ikke endeligt retserhvervet, på tidspunktet for påbegyndelse af perioden med lempelse efter ligningslovens § 33 A?
3. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan det bekræftes, at der skal ske forholdsmæssig fordeling af aktieløn mellem indkomst omfattet af almindelig beskatning og lempelse efter ligningslovens § 33 A, når aktielønnen er tildelt, men ikke endeligt retserhvervet, på tidspunktet for ophør af perioden med lempelse efter ligningslovens § 33 A?
4. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan det bekræftes, at optjeningsperioden skal anses for ophørt ved ansættelsesophør, hvis det fx ved fratrædelsesaftale aftales, at Spørger modtager aktieløn, der ellers ikke ville være retserhvervet på tidspunktet for ansættelsesophør?

Svar

1. Ja, se dog begrundelse
2. Ja
3. Ja
4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har i perioden fra november 2009 til december 2020 været ansat hos H1 A/S. I perioden fra 1. juli 2017 til 31. januar 2019 var han udstationeret til Kina. I denne udstationeringsperiode var han fortsat fuldt skattepligtig til Danmark og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Hans lønindkomst under udstationeringen var omfattet af ligningslovens § 33 A, stk. 1, hvilket betød, at han kunne få fuld eksemptionslempelse for den del af lønindkomsten, der kunne henføres til denne periode.

I udstationeringsperioden har Spørger deltaget i et medarbejderaktieprogram "Long Term Incentive Program" (LTI-program) hos H1 A/S, hvor han årligt har fået tildelt aktier.

1. marts 2015 fik Spørger tildelt aktier i et andet arbejdsgiverselskab med en vestingperiode på 36 måneder frem til 28. februar 2018.

1. maj 2015 fik Spørger tildelt aktier i H1 A/S med en vestingperiode på 33 måneder frem til 31. januar 2018.

1. marts 2016 fik Spørger tildelt aktier i H1 A/S med en vestingperiode på 36 måneder frem til 28. februar 2019.

1. marts 2017 fik Spørger tildelt aktier i H1 A/S med en vestingperiode på 36 måneder frem til 29. februar 2020.

1. marts 2018 fik Spørger tildelt aktier i H1 A/S med en vestingperiode på 36 måneder frem til 28. februar 2021 (ansættelsesforholdet er ophørt pr. 31. december 2020).

Skattestyrelsen kan lægge til grund, at det for alle disse programmer gælder, at der ikke er erhvervet endelig ret til aktierne ved tildelingen, og at endelig retserhvervelse sker ved udløb af vestingperioderne på henholdsvis 33 og 36 måneder. Det kan tilsvarende lægges til grund, at Kina har beskatningsret til den fulde lønindkomst i udstationeringsperioden, jf. artikel 15 i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Kina.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1 - 3:

Ifølge ligningslovens § 33 A, stk. 1 kan der opnås eksemptionslempelse for lønindkomst erhvervet under udlandsophold af minimum 6 måneders varighed, hvis de øvrige betingelser er opfyldt i ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt.: "Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst."

Lønindkomst skal i den forbindelse forstås bredt. Det er således ikke kun den månedlige kontante løn, der er omfattet af bestemmelsen.

Således fremgår følgende af Den juridiske vejledning, pkt. C.F.4.2.2.1:

"Lønindkomst omfatter:

• Kontant løn
• Tantieme/bonus
• Gratiale
• Godskrivning på konto
• Løntillæg mv.

Indkomsterne skal være modtaget i anledning af udlandsarbejdet. Det er uden betydning, om lønnen udbetales af en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver.

Det afgørende er, om lønnen, tantiemen m.m. vedrører arbejdet i udlandet. Udbetalingstidspunktet er som sådan uden betydning.

Lønindkomsten omfatter også værdien af skattepligtige naturalydelser, der modtages under udførelsen af det pågældende arbejde i udlandet.

Der kan fx være tale om:

• Fri bil
• Fri bolig
• Fri telefon
• Fri beklædning"

Personalegoder og bonusser er således også omfattet af bestemmelsen, hvis blot det vedrører arbejdet i udlandet.

Dette gælder derfor også i forhold til de tildelte aktier.

Det fremgår endvidere af det ovenstående, at det afgørende er, om lønindkomsten er "modtaget i anledning af udlandsarbejdet". Udbetalingstidspunktet har derimod ikke selvstændig betydning.

Skatterådet har tidligere taget stilling til muligheden for eksemptionslempelse efter ligningslovens § 33 A i en sag om tildelte aktieoptioner i SKM2007.478.SR. I den pågældende sag var der dog tale om, at der skete endelig retserhvervelse på tildelingstidspunktet, hvilket lå forud for perioden, hvor skatteyder var omfattet af ligningslovens § 33 A. I den pågældende sag kunne aktieoptionerne derfor ikke omfattes af ligningslovens § 33 A.

Baseret på det ovenstående, er det vores klare opfattelse, at vederlag i aktier skal anses for omfattet af ligningslovens § 33 A, og at der derfor skal ske en forholdsmæssig fordeling af aktieløn delvist optjent under perioden omfattet af ligningslovens § 33 A. På denne baggrund konkluderer vi, at spørgsmål 1 - 3 bør besvares, ja.

For så vidt angår aktier tildelt 1. marts 2015, hvor der var en samlet vestingperiode på 36 måneder (frem til 28. februar 2018), vedrører 8 måneder (fra 1. juli 2017 til 28. februar 2018) ud af 36 måneder således udstationeringsperioden. 8/36 af de tildelte aktier bør derfor være omfattet af ligningslovens § 33 A, stk. 1.

For så vidt angår aktier tildelt 1. maj 2015, hvor der var en samlet vestingperiode på 33 måneder (frem til 31. januar 2018), vedrører 7 måneder (fra 1. juli 2017 til 31. januar 2018) ud af 33 måneder således udstationeringsperioden. 7/33 af de tildelte aktier bør derfor være omfattet af ligningslovens § 33 A, stk. 1.

For så vidt angår aktier tildelt 1. marts 2016, hvor der var en samlet vestingperiode på 36 måneder (frem til 28. februar 2019), vedrører 19 måneder (fra 1. juli 2017 til 31. januar 2019) ud af 36 måneder således udstationeringsperioden. 19/36 af de tildelte aktier bør derfor være omfattet af ligningslovens § 33 A, stk. 1.

For så vidt angår aktier tildelt 1. marts 2017, hvor der var en samlet vestingperiode på 36 måneder (frem til 29. februar 2020), vedrører 19 måneder (fra 1. juli 2017 til 31. januar 2019) ud af 36 måneder således udstationeringsperioden. 19/36 af de tildelte aktier bør derfor være omfattet af ligningslovens § 33 A, stk. 1.

For så vidt angår aktier tildelt 1. marts 2018, hvor der var en samlet vestingperiode på 36 måneder (frem til 28. februar 2021), vedrører 11 måneder (fra 1. marts 2018 til 31. januar 2019) ud af 36 måneder således udstationeringsperioden. 11/36 af de tildelte aktier bør derfor være omfattet af ligningslovens § 33 A, stk. 1.

Ad spørgsmål 4:

Hvis det ved en fratrædelsesaftale aftales, at Spørger modtager aktieløn, der ellers ikke ville være retserhvervet på tidspunktet for ansættelsesophør, reducerer dette efter vores opfattelse optjeningsperioden. Det er derfor vores opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares ja.

Idet ansættelsesforholdet er ophørt 31. december 2020 og Spørger ved fratrædelsesaftale har opnået ret til aktieløn tildelt 1. marts 2018, må det lægges til grund at denne tildeling er retserhvervet senest 31. december 2020, og at optjeningsperioden dermed er reduceret fra 36 måneder til 34 måneder.

For så vidt angår aktier tildelt 1. marts 2018, bør 11/34 af de tildelte aktier derfor være omfattet af ligningslovens § 33 A, stk. 1.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at aktieløn, der helt eller delvist optjenes i en periode med lempelse efter ligningslovens § 33 A, kan omfattes af reglerne om lempelse efter ligningslovens § 33 A?

Begrundelse

Det lægges til grund for besvarelsen, at Spørger er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1.

Det følger af ligningsloven § 33 A, stk. 1, at har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet.

Spørgsmålet i anmodningen vedrører, hvorvidt Spørgers indkomst fra medarbejderaktieprogrammet kan anses for at være omfattet af ligningslovens § 33 A. Der skal derfor alene foretages en vurdering efter intern ret.

Spørger er ansat hos H1 A/S i perioden november 2009 til 31. december 2020. Spørgers ansættelsesforhold ophører 31. december 2020. Spørger har i perioden 1. juli 2017 til 31. januar 2019 været udstationeret til Kina. Det følger af anmodningen, at det skal lægges til grund, at Spørger i perioden med arbejde i Kina har været omfattet ligningsloven § 33 A, stk. 1.

Spørger er omfattet af medarbejderaktieprogrammet "Long Term Incentive Program" (LTIP) som led i hans ansættelse hos H1 A/S. Spørger blev omfattet af LTIP i 2014, og fik tildelt de første medarbejderaktier efter programmet i 2015. LTIP er efter det oplyste forbeholdt nøglemedarbejdere og ledende medarbejdere.

Cirkulære om ligningsloven nr. 72 af 17/4/1996 pkt. 5.2.5. beskriver nærmere, hvilken lønindkomst der kan være omfattet af ligningslovens § 33 A. Heraf fremgår det, at lønindkomst omfatter kontant løn, tantieme/bonus, gratiale, godskrivning på konto, løntillæg mv., som er modtaget i anledning af udlandsarbejdet. Det afgørende er, om lønnen mv. vedrører arbejdet i udlandet, mens selve udbetalingstidspunktet som sådan er uden betydning. Det er uden betydning, om lønnen udbetales af en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver. Dette fremgår tilsvarende af Den juridiske vejledning afsnit C.F.4.2.2.1.

Cirkulæret nævner, at lønaccessorier, der har karakter af engangsydelser, fx gaver og særlige belønninger samt fratrædelsesgodtgørelser ved stillingsophør og jubilæumsgratialer efter ligningslovens § 7 U, ikke kan være omfattet af ligningslovens § 33 A. Dog vil sådanne lønaccessorier kunne være omfattet af bestemmelsen, hvis de udelukkende udspringer af det udenlandske ansættelsesforhold. Dette fremgår tilsvarende af Den juridiske vejledning afsnit C.F.4.2.2.1.

Spørger får tildelt medarbejderaktier som led i hans ansættelse hos hans arbejdsgiver. Spørger bliver en del af LTIP et par år inden, at Spørger bliver udstationeret til Kina. Der er tale om, at Spørger får løbende tildelinger af medarbejderaktier over en årrække som led i et generelt medarbejderaktieprogram. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om, at indkomsten fra LTIP er at anse for en engangsydelse. Der er heller ikke tale om, at Spørgers deltagelse i LTIP alene er tilknyttet hans udstationering. Henset til at Spørger får tildelt aktier fra LTIP flere år inden, at han bliver udstationeret, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers deltagelse i LTIP relaterer sig til en generel tilknytning til Spørgers arbejdsgiver og hans ansættelse for denne generelt set.

Det ses ofte, at en arbejdsgiver vælger at aflønne sine medarbejdere med medarbejderaktier som en del af den samlede aflønningspakke. Typisk er deltagelse i et medarbejderaktieprogram begrundet i, at arbejdsgiveren ønsker at fastholde medarbejderne herunder give dem en tættere tilknytning til virksomheden generelt. Desuden anses aflønningen fra medarbejderaktieprogrammer for at motivere og tiltrække medarbejdere som en del af den generelle aflønning.

Det fremgår, at Spørgers deltagelse i LTIP er begrundet i, at han anses for at være en nøglemedarbejder. Spørger er omfattet af "Remuneration Policy". Af denne fremgår det, at aflønningspakken for de omfattede personer består af en fast løn, pension, medarbejdergoder, kontant bonus og aktiebaseret aflønning. Det fremgår yderligere, at:

 "The Long-term Incentive Programme (LTIP) is designed to promote the collective performance of Executive Management and to align the long-term interest of Executive Management with those of H1’s shareholders, as well as to ensure a balance between short-term achievements and long-term perspectives. Furthermore, the programme facilitates a considerable share ownership for Executive Management, thereby providing further alignment with the shareholder’s interests.".

På baggrund af ovennævnte er det Skattestyrelsens opfattelse, at indkomsten fra LTIP skal anses for at være en del af det samlede vederlag, som Spørger får for det arbejde, han udfører for sin arbejdsgiver. Spørgers deltagelse i LTIP er dermed en del af det samlede løbende vederlag, som han bliver aflønnet med i ansættelsesforholdet.

I den forbindelse henvises der til SKM2007.478.SR, som vedrørte en person, der blev udstationeret til Hong Kong. Personen var omfattet af ligningslovens § 33 A i perioden med arbejde i Hong Kong. Personen havde fået tildelt optioner som led i hans ansættelsesforhold. Skatterådet fandt, at de tildelte optioner var retserhvervet ved tildelingstidspunktet, som lå forud for perioden i Hong Kong. Da optionerne var optjent og retserhvervet inden udstationering til Hong Kong, var det Skatterådets opfattelse, at der ikke var hjemmel til at tildele lempelse efter ligningslovens § 33 A, da der ikke forelå en dobbeltbeskatningssituation. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det i lighed med SKM2007.478.SR, er en forudsætning for anvendelsen af ligningslovens § 33 A, at indkomst fra medarbejderaktieprogrammer efter en konkret vurdering kan være omfattet af reglen.

På baggrund af ovennævnte er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers indkomst fra LTIP, som udgør aktieløn, efter en konkret vurdering kan være omfattet af ligningslovens § 33 A.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at der skal ske forholdsmæssig fordeling af aktieløn mellem indkomst omfattet af almindelig beskatning og lempelse efter ligningslovens § 33 A, når aktielønnen er tildelt, men ikke endeligt retserhvervet, på tidspunktet for påbegyndelse af perioden med lempelse efter ligningslovens § 33 A?

Begrundelse

Det lægges til grund, at spørgsmålet vedrører den situation, hvor der sker retserhvervelse af aktier fra LTIP i perioden med lempelse efter ligningslovens § 33 A, men hvor der er sket tildeling af aktier fra LTIP inden påbegyndelse af perioden med lempelse efter ligningslovens § 33 A. Herefter er spørgsmålet, om den forholdsmæssige del af indkomsten fra LTIP kan blive omfattet af ligningsloven§ 33 A.

Spørger har oplyst, at det skal lægges til grund, at alt arbejdet i perioden omfattet ligningslovens § 33 A er blevet udført i Kina.

Spørger har oplyst, at det ved besvarelsen af de stillede spørgsmål skal lægges til grund, at der sker retserhvervelse af aktierne fra LTIP på vesting tidspunktet. Det vil sige, at retserhvervelsen ikke sker på tildelingstidspunktet, men først ved udløb af vesting perioderne. Skattestyrelsen lægger derfor dette til grund ved besvarelsen af de stillede spørgsmål, og har følgelig ikke foretaget en særskilt vurdering heraf.

Det er et grundlæggende skatteretligt princip, at udgangspunktet er, at der skal ske beskatning af løn og goder i et ansættelsesforhold på retserhvervelsestidspunktet.

Det fremgår af det oplyste, at der løbende sker tildelinger af aktier fra LTIP, og at disse aktier vester efter henholdsvis 33 eller 36 måneder regnet fra tildelingsdagen. Vestingperioden (optjeningsperioden) af indkomsten fra LTIP anses derfor for at være perioden fra tildeling af aktierne til vesting af aktierne.

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1, er det Skattestyrelsens opfattelse, at indkomsten fra LTIP er at anse for en del af det vederlag, som Spørger får for at varetage det løbende arbejde for sin arbejdsgiver.

Der henvises desuden til cirkulære om ligningsloven nr. 72 af 17/4/1996 pkt. 5.2.5., hvoraf det fremgår, at lønindkomst mv., som er modtaget i anledning af udlandsarbejdet, er omfattet af ligningslovens af § 33 A, hvis lønindkomsten mv. vedrører arbejdet i udlandet. Hvis Spørger i øvrigt opfylder betingelserne i ligningslovens § 33 A, vil der derfor kunne opnås lempelse ifølge denne regel, når det gælder indkomst, der kan henføres til arbejde udført i et andet land.

I den konkrete sag er der tale om en indkomst, som er en del af det løbende vederlag, som Spørger får for at varetage sit arbejde for arbejdsgiveren - dvs. både for arbejde udført i Danmark og arbejde udført i udstationeringsperioden i Kina. Da der er udført arbejde i både Danmark og Kina i vestingperioden, skal der ske en forholdsmæssig fordeling, således at kun indkomsten fra LTIP, der vedrører udlandsopholdet, kan føre til lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Baseret på ovennævnte er det Skattestyrelsens opfattelse, at indkomsten fra LTIP, som er retserhvervet i perioden, hvor Spørger opholder sig i Kina og er omfattet af ligningslovens § 33 A, i den konkrete situation kan lempes efter ligningslovens § 33 A. Den del af indkomsten, som ikke er omfattet ligningslovens § 33 A, skal følgelig beskattes i henhold til de almindelige regler herom. Skattestyrelsen har ikke foretaget en vurdering af retserhvervelsestidspunktet for den omhandlede aktieløn.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at der skal ske forholdsmæssig fordeling af aktieløn mellem indkomst omfattet af almindelig beskatning og lempelse efter ligningslovens § 33 A, når aktielønnen er tildelt, men ikke endeligt retserhvervet, på tidspunktet for ophør af perioden med lempelse efter ligningslovens § 33 A?

Begrundelse

Spørgsmålet vedrører den del af indkomsten fra LTIP, der er tildelt, men ikke retserhvervet på tidspunktet for ophør af perioden med lempelse efter ligningslovens § 33 A. Det ønskes her bekræftet, at den forholdsmæssige del af indkomsten fra LTIP som vedrører perioden med ligningslovens § 33 A kan være omfattet af ligningslovens § 33 A, selvom retserhvervelsen først sker efter hjemkomsten fra Kina.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at begrundelsen for svaret på spørgsmål 2 også gælder, hvis indkomsten fra LTIP først retserhverves efter ophør af perioden med ligningslovens § 33 A. Det relevante i denne forbindelse er, at en del af vestingperioden (optjeningsperioden) vedrørende indkomsten fra LTIP kan henføres til arbejde udført i udlandet i perioden med lempelse efter ligningslovens § 33 A, herunder at der konkret er tale om vederlag for det løbende arbejde, som Spørger udfører for sin arbejdsgiver.

Der henvises til begrundelsen under spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at optjeningsperioden skal anses for ophørt ved ansættelsesophør, hvis det fx ved fratrædelsesaftale aftales, at Spørger modtager aktieløn, der ellers ikke ville være retserhvervet på tidspunktet for ansættelsesophør?

Begrundelse

Skattestyrelsen forudsætter ved besvarelsen nedenfor, at den omhandlede aktieløn ikke er omfattet af ligningslovens § 7 P. Aktielønnen beskattes herefter i henhold til   ligningslovens § 16 eller § 28.

Som udgangspunkt vil retserhvervelsestidspunktet for aktieløn være lig med tildelingstidspunktet. Når der til tildelingen eller udnyttelsen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen dog for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.17.1.1 og C.A.5.17.2.5.

Spørger har som tidligere nævnt oplyst, at det skal lægges til grund, at der sker retserhvervelse af aktierne fra LTIP ved udløb af de respektive "ordinære" vestingperioder (optjeningsperioder) på henholdsvis 33 og 36 måneder. Skattestyrelsen lægger til grund, at der ikke sker retserhvervelse af aktierne på tildelingstidspunktet, da det forudsættes, at der er suspensive betingelser, som først opfyldes ved udløb af vestingperioden.

Det er aftalt mellem Spørger og hans arbejdsgiver i en fratrædelsesaftale, at tildelingen fra 1. marts 2018 vestes pr. datoen for ansættelsens ophør, dvs. 31. december 2020. Hermed er vestingperioden for denne tildeling blevet forkortet med 2 måneder, så den totale vestingperiode er 34 måneder i stedet for 36 måneder. Efter det oplyste sker retserhvervelsen herefter ved udløb af den forkortede vestingperiode. Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at det er aftalt, at vestingperioden anses for ophørt ved ansættelsens ophør i forhold til tildelingen fra 1. marts 2018. Skattestyrelsen har ikke foretaget en konkret vurdering af retserhvervelsestidspunktet.

Spørgsmålet der skal tages stilling til, er, om forkortelsen af vestingperioden med 2 måneder skal anses for at være så væsentlig en ændring, at aftalen skal anses for afstået. Udgangspunktet er, at væsentlige ændringer af en medarbejderaktieaftale medfører, at aftalen skatteretligt skal anses for afstået.

Hvorvidt der skal statueres afståelse, skal afgøres konkret ud fra karakteren af de pågældende ændringer. Den konkrete ændring medfører, at der sker accelereret vesting af én tildeling efter LTIP. Når der sker accelereret vesting, medfører dette, at aktierne vester tidligere, herunder at der kan ske udnyttelse / afståelse af aktierne tidligere. Dette må antages at være en fordel for Spørger, da Spørger således har mulighed for at udnytte / afstå aktierne tidligere end ellers.

Skattestyrelsen bemærker, at praksis normalt tillader ændringer i vilkårene for aktieløn, når ændringerne kan anses for at ligge inden for rammerne af de eksisterende vilkår for købe- og tegningsretterne.

Der kan henvises til SKM2019.140.SR, hvor en ændring, der medførte, at tegningsretter alene vestede over tid, ikke medførte afståelsesbeskatning, da ændringerne lå inden for rammerne af de eksisterende vilkår.

Der kan videre henvises til praksis om ændringer i købe- og tegningsretter i forbindelse med en selskabsretlig omstrukturering. I SKM2021.314.SR fandt Skatterådet, at de omhandlede ændringer ikke medførte afståelsesbeskatning, da der ikke var tale om væsentlige ændringer, der lå uden for rammerne af de eksisterende aftalevilkår. Der blev tillige henset til, at ændringerne var i overensstemmelse med formålet bag reglerne om medarbejderaktier, dvs. generelt at forbedre virksomhedens muligheder for at rekruttere og fastholde medarbejdere. Se også praksis i Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.17.2.3.4.

Skattestyrelsen bemærker, at formålet med medarbejderaktier er at forbedre virksomhedens muligheder for at rekruttere og fastholde medarbejdere.

Ud fra en konkret vurdering af ændringens karakter og formålet med medarbejderaktier, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke skal statueres afståelse som følge af ændringen i forbindelse med fratrædelsesaftalen. Der henses til, at der ikke er tale om væsentlige ændringer af vilkårene, herunder at ændringen forudsættes at ligge inden for rammerne af de eksisterende aftalevilkår.

Herefter anses vestingperioden for ophørt pr. datoen for ansættelsesophør i forhold til tildelingen fra 1. marts 2018, som ellers skulle have vested 1. marts 2021.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Uddrag af LBK nr. 824 af 28/04/2021 (Kildeskatteloven)

§ 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1) personer, der har bopæl her i landet,

2) personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,

3) danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1 og 2 gør tjeneste eller varigt opholder sig om bord på skibe med hjemsted her, medmindre de godtgør, at de har bopæl i udlandet, eller at de aldrig har haft bopæl her i landet. Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold om bord senest har været skattepligtig her i landet i medfør af bestemmelserne i nærværende paragraf, sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger,

4) personer, som af den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner m.v. er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og børn ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer.

Stk. 2. En person, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte, jf. dog afsnit I A og pensionsbeskatningslovens § 49.

Uddrag af LBK nr. 1735 af 17/08/2021 (Ligningsloven)

§ 33 A. Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte 6-månedersperiode anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lov om beskatning af søfolk, for at være ophold uden for riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af 6-månedersperioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed, såfremt erhververen af den nævnte lønindkomst modtager ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 9 A. Tilsvarende finder stk. 1 ikke anvendelse for lønindkomst erhvervet fra den danske stat eller anden offentlig myndighed, hvis lønnen er fastsat i henhold til en kollektiv aftale og det ikke udtrykkeligt fremgår af denne aftale, at lønnen er fastsat under hensyn til lempelse efter stk. 1.

Stk. 3. Har en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en person, der ikke er udsendt af den danske stat eller en anden offentlig myndighed, tillagt Danmark beskatningsretten til indkomsten, nedsættes den samlede indkomstskat med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Tilsvarende gælder for personer udsendt til udførelse af systemeksport for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om henstand med opkrævning af skatten.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Cirkulærer

Cirkulære om ligningsloven nr. 72 af 17/4/1996

5.2.5. Lønindkomst

Efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller stk. 3, nedsættes den danske beskatning af lønindkomst, erhvervet ved personligt arbejde i tjenesteforhold uden for riget.

Det er som nævnt uden betydning, om lønnen udbetales af en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver.

Ved lønindkomst forstås den kontante løn inkl. tantieme, gratiale og godskrivning på konto m.v. med tillæg af eventuelle løntillæg, modtaget i anledning af udlandsarbejdet. Afgørende er således om lønnen, tantiemen m.m. vedrører arbejdet i udlandet, mens selve udbetalingstidspunktet som sådan er uden betydning.

Endvidere er feriegodtgørelse optjent i forbindelse med udlandsarbejdet omfattet i det omfang, feriegodtgørelsen efter almindelige regler skal medregnes i den skattepligtige indkomst i indkomståret.

Får en lønmodtager løn under ferie, medregnes den under ferien udbetalte løn i det år, hvor ferien holdes, selv om ferielønnen er optjent inden udlandsopholdet. Dette gælder dog kun ferie af et normalt omfang set i forhold til udstationeringsperioden. Efterfølgende ferieløn er ikke omfattet af § 33 A, uanset om ferielønnen er optjent under udlandsopholdet.

Lønindkomsten omfatter herudover værdien af skattepligtige naturalydelser i forbindelse med udførelsen af det pågældende arbejde i udlandet, som f.eks. fri kørsel, bolig, telefon, beklædning m.v.

Derimod er lønaccessorier, der har karakter af engangsydelser, f.eks. gaver og særlige belønninger samt fratrædelsesgodtgørelser ved stillingsophør og jubilæumsgratialer, der kan henføres til ligningslovens § 7 O, stk. 1, ikke omfattet af ligningslovens § 33 A. Dog vil den eventuelle del af en fratrædelsesgodtgørelse, der udgør løn i opsigelsesperioden, og som derved ikke beskattes efter den særlige opgørelsesmetode i ligningsloven § 7 O, stk. 3, være omfattet af § 33 A, forudsat at den skattepligtige opholder sig i udlandet i opsigelsesperioden.

De nævnte engangsydelser vil dog være omfattet af § 33 A, hvis de udelukkende hidrører fra et ansættelsesforhold i udlandet.

Praksis

Uddrag af Den juridiske vejledning

C.F.4.2.2.1. Lønindkomst

Løn og skattepligtige naturalydelser

Lønindkomst omfatter:

• Kontant løn
• Tantieme/bonus
• Gratiale
• Godskrivning på konto
• Løntillæg mv.

Indkomsterne skal være modtaget i anledning af udlandsarbejdet. Det er uden betydning, om lønnen udbetales af en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver.

Det afgørende er, om lønnen, tantiemen m.m. vedrører arbejdet i udlandet. Udbetalingstidspunktet er som sådan uden betydning.

Lønindkomsten omfatter også værdien af skattepligtige naturalydelser, der modtages under udførelsen af det pågældende arbejde i udlandet.

Der kan fx være tale om:

• Fri bil
• Fri bolig
• Fri telefon
• Fri beklædning

Se CIR nr. 72 af 17.4.1996, pkt. 5.2.5.

…

Lønaccessorier der har karakter af engangsydelser

Gaver, særlige belønninger mv.

Lønaccessorier, der har karakter af engangsydelser, fx gaver og særlige belønninger samt fratrædelsesgodtgørelser ved stillingsophør og jubilæumsgratialer efter LL § 7 U, er ikke omfattet af LL § 33 A.

De nævnte engangsydelser er omfattet af LL § 33 A, hvis de udelukkende udspringer af et ansættelsesforhold i udlandet. Se CIR nr. 72 af 17.4.1996, pkt. 5.2.5.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Cirkulærer

Se under spørgsmål 1.

Praksis

SKM2007.478.SR

Skatterådet bekræfter, at der ikke kan gives nedslag i den danske skat vedrørende aktieoptioner, der blev tildelt den 15. marts 2003 og som kan udnyttes fra den 15. marts 2006 og de efterfølgende 5 år. Retserhvervelsen anses for sket på tildelingstidspunktet, selv om udnyttelsen ifølge optionsprogrammet er delvis betinget af ansættelse i koncernen indtil 15. marts 2006. Da spørgeren fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark, skal optionerne beskattes ved udnyttelsen i henhold til ligningslovens § 28, uanset at spørgeren har været bosat i Hong Kong siden 15. juni 2004. Optionerne er ikke omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og der er ikke hjemmel til lempelse efter ligningslovens § 33 eller 33 A, idet optionerne anses for optjent i Danmark.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 2.

Praksis

Se under spørgsmål 2.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Uddrag af LBK nr. 1735 af 17/08/2021 (Ligningsloven)

§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

§ 28. For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen i henhold til købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Praksis

Uddrag af Den juridiske vejledning

C.A.5.17.1.1. Generelt om beskatning af medarbejderaktier omfattet af LL § 16

Medarbejderen lønbeskattes på retserhvervelsestidspunktet

Hvis en medarbejder som led i et ansættelsesforhold modtager medarbejderaktier, skal medarbejderen beskattes af den værdi, aktierne har. Beskatningsgrundlaget udgør aktiernes markedsværdi på retserhvervelsestidspunktet med fradrag af eventuel egenbetaling. Se SL § 4 og LL § 16.

En eventuel egenbetaling skal ske med beskattede midler.

Udgangspunktet er, at medarbejdere, der aflønnes med medarbejderaktier, skal medregne værdien til den personlige indkomst.  Der skal beregnes og betales AM-bidrag af værdien af aktierne. Se AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Bemærk

Et allerede optjent pengebeløb (løn, provision eller lign.), som efterfølgende konverteres til aktier, er A-indkomst. Der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag af aktiernes værdi. Se KSL § 43, stk. 1, og AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Medarbejderen erhverver ret til aktierne, når:

• der er indgået en bindende aftale, eller når
• eventuelle suspensive betingelser knyttet til tildelingen af aktier er opfyldt.

Som udgangspunkt vil retserhvervelsestidspunktet være lig med tildelingstidspunktet.

Tildelingstidspunktet er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter.

Hvis der til tildelingen er knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.

Retserhvervelsen til aktier er udskudt, når tildelingen af aktier er betinget af, at visse performance krav opfyldes, samt at medarbejderen ikke har opsagt sin stilling i en vis periode. Se SKM2013.154.SR.

Tilsvarende gælder, når den endelige tildeling af aktier er betinget af, at medarbejderen ikke opsiger sin stilling, samt at det endelige antal af tildelte aktier beror på en risikovurdering. Se SKM2016.566.SR.

Retserhvervelsen af Stock Awards (betinget aktietilsagn), der vester løbende over en femårig periode med 1/5 årligt, var udskudt til de årlige vestingtidspunkter. Tildelingen af Stock Awards var indrettet efter aktieoptionslovens regler, og der var krav om, at medarbejderne skulle være i uopsagt stilling, i live og arbejdsdygtig på vestingtidspunktet for at modtage aktier. Se SKM2013.37.SR.

Tilsvarende vilkår for aktietildelingen var der også i SKM2013.902.SR.

Restricted Stock Units, som er sat til at modne med ¼ af tildelingen efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år, beskattes som lønindkomst på modningstidspunktet for hver del af tildelingerne. På modningstidspunktet opnår medarbejderen endelig ret til aktier, forudsat at medarbejderen fortsat er ansat i selskabet samt at selskabet ikke er gået konkurs. Se SKM2013.885.SR.

Restricted Stock Units med en glidende modningsperiode på 3 år, hvor der årligt sker overførsel af 1/3 af de underliggende aktier til medarbejderen, betinget af fortsat ansættelse i selskabet, beskattes på de respektive modningstidspunkter. Medarbejdere som udstationeres til Danmark i modningsperioden beskattes tillige af Restricted Stock Units på de respektive modningstidspunkter. Se SKM2014.870.SR.

Værdien af bonusaktier beskattes på det tidspunkt, hvor de tildeles, når tildelingen er betinget af, medarbejderen fortsat er ansat i Selskabet og fortsat ejer de købte investeringsaktier. Som følge af at investeringsaktierne erhverves på forskellige tidspunkter i løbet af året, er vestingperioden på mellem 2 år og 1 måned (for beløb opsparet i juni og september) og op til 2 år og 4 måneder (for beløb opsparet i januar og oktober). Se SKM2014.485.SR.

Objektive betingelser om nærmere fastsatte økonomiske krav for virksomheden (fx økonomiske mål, resultatkrav og krav om forrentningsafkast) vil som udgangspunkt medføre, at retserhvervelsen udskydes til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Der vil her være en reel usikkerhed om opfyldelsen af de objektive økonomiske mål og krav, som medarbejderen ikke ensidigt har kontrol over og selv kan sikre opnås.

I SKM2021.281.SR ansås medarbejderen skattemæssigt for at have retserhvervet de beskrevne betingede aktier, RSUer, på leveringstidspunktet. Dette blev begrundet med, at betingelsen "Risk Event" var en suspensiv betingelse, der havde en sådan karakter, at der herskede reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen blev gennemført. Der var tale om en objektiv økonomisk betingelse om, at RSUerne bortfaldt, hvis selskabet mistede 5 pct. eller mere af dets samlede kapital fra en rapporteringspligtig operationel risikobegivenhed. Betingelsen medførte, at retserhvervelsen og beskatningstidspunktet blev udskudt, indtil betingelsen var opfyldt ved levering. Se desuden SKM2010.479.SR og SKM2011.172.SR.

C.A.5.17.2.3.1. Lovgrundlag: LL § 28

Regel

LL § 28 er en regel, der udskyder beskatningstidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier fra tildelings-/retserhvervelsestidspunktet til udnyttelses- eller salgstidspunktet.

Hvis en købe- eller tegningsret til aktier er omfattet af LL § 28, sker beskatningen af medarbejderen først på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten til aktier udnyttes til levering af aktier, eller på det tidspunkt hvor købe- eller tegningsretten sælges. Beskatningen sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis salgstidspunktet. Beskatning sker efter de gældende regler på udnyttelsestidspunktet, jf. SKM2013.700.HR.

C.A.5.17.2.5. Retserhvervelsestidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier

Som udgangspunkt anses retserhvervelsestidspunktet for at være tildelingstidspunktet. Er der til tildelingen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt. Tildelingstidspunktet er som udgangspunkt tidspunktet for generalforsamlingens beslutning, medmindre bestyrelsen er bemyndiget til at træffe beslutning om tildelingen. I så fald er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter.

C.A.5.17.2.3.4. Ændringer i aftalen

Problemstilling - er vilkårene ændret væsentligt, så anses retten for afstået

Hvis vilkårene for en købe- eller tegningsret bliver ændret væsentligt, kan retten anses for afstået og en ny indgået.

Problemet opstår oftest i forbindelse med omstruktureringer og består i, at der kan være så væsentlige ændringer i aftalerne, at der som udgangspunkt burde statueres afståelse og dermed beskatning. I visse af sagerne har man ud fra en formålsfortolkning af LL § 28 alligevel ikke statueret afståelsesbeskatning.

Med virkning for fusion, spaltning tilførsel af aktiver eller aktieombytning, der sker efter den 1. januar 2006 eller senere anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen efter købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse af retten, indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning. Se LL § 28, stk. 1, 7. pkt.

Det betyder, at den nye købe- eller tegningsret skal anses for at være en fortsættelse af den oprindelige købe- eller tegningsret, blot med andre vilkår for udnyttelsen end den oprindelige købe- eller tegningsret. Den nye købe- eller tegningsret er dermed omfattet af LL § 28. Beskatningen af den nye købe- eller tegningsret vil ske som løn efter LL § 28, når retten udnyttes eller afstås, ganske som det ville være sket, hvis den oprindelige købe- eller tegningsret var blevet udnyttet eller afstået. Der skal også betales AM-bidrag af værdien efter AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Med reglen skabes der en generel ordning, der fjerner den usikkerhed, der hidtil har været om, hvorvidt den ansatte skal afståelsesbeskattes som følge af selskabsretlige omstruktureringer.

Der har været forelagt en række sager for Lignings- og Skatterådet, hvor man ville foretage ændringer i optionsaftaler omfattet af LL § 28.

På baggrund af Lignings- og Skatterådets afgørelser kan praksis helt overordnet beskrives sådan, at ændring af aftaler omfattet af LL § 28 ikke udløser afståelsesbeskatning, hvis ændringen sker i forbindelse med omstruktureringer, og ændringen er begrundet i omstruktureringen, eller ændringen er i overensstemmelse med formålet i LL § 28.

Indholdsmæssige ændringer i aftalen

I en sag havde man i aftalerne positivt taget stilling til, at der ikke skulle ske ændring i tilfælde af bl.a. ekstraordinær udbytteudlodning. Man ønskede at ændre aftalerne, så der fremover skulle ske ændring af antal aktier og udnyttelseskurs også ved ekstraordinær udbytteudlodning. Ligningsrådet afgjorde, at en sådan ændring ville betyde, at de oprindelige aftaler var afstået og nye indgået. Se SKM2005.13.LR.

Når der i kontrakten er taget stilling til, at udnyttelseskursen kan ændres, er der ikke tale om skattemæssig afståelse, når udnyttelseskursen justeres med henblik på at bevare værdien af optionerne uændret som følge af ekstraordinær kontant engangsudbetaling til eksisterende aktionærer. Se SKM2013.626.SR.

Når det fremgår af kontrakten, at vilkårene for udnyttelsen af tegningsretterne kan ændres under forudsætning af, at en sådan ændring ikke samlet set forringer værdien af tegningsretterne, anses det ikke for afståelse, når det præciseres, at tegningsretter, som kan udnyttes i tilfælde af notering, ikke bortfalder, såfremt de ikke udnyttes i forbindelse med noteringen, men i stedet kan udnyttes i henhold til de almindelige udnyttelsesbetingelser. Se SKM2014.488.SR.

En ændring, der medførte at warrants alene vestede over tid, lå indenfor rammerne af de eksisterende vilkår, hvorfor der ikke blev statueret afståelse. Se SKM2019.140.SR.

Praksis

SKM2019.140.SR

Spørger havde ad flere omgange udstedt warrants til medarbejdere, ledelse, bestyrelse og konsulenter. I den forbindelse ønskede spørger at give bestyrelsen mulighed for at dispensere fra visse vilkår i konkrete tilfælde. Foruden dispensationsændringerne ønskede spørger at ensrette vesting-vilkårene for samtlige warrants, således at alle warrants til ledelsesmedlemmer alene vester over tid og ikke var betinget af opnåelse af milestones. Skatterådet kunne bekræfte, at der konkret ikke skulle statueres afståelse som følge af dispensationsændringerne i warrant-vilkårene. Herudover kunne Skatterådet bekræfte, at ændringen, der medførte at warrants til ledelsesmedlemmer alene vester over tid, lå indenfor rammerne af de nuværende vilkår og på den baggrund statueres der ikke afståelse.

SKM2021.314.SR

Skatterådet bekræftede, at ombytningen af alle aktier og warrants i H1 A/S for aktier og warrants i H2 (Step 2c i den beskrevne omstrukturering) opfyldte betingelsen om at blive gennemført til handelsværdi i henhold til ABL § 36, stk. 6, 2. punktum.

Efter Skatterådets praksis ansås betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. punktum, for at være opfyldt, hvor der ikke var mulighed for, at der kunne ske formueforskydning mellem aktionærerne, og hvor ombytningen ikke medførte utilsigtede skattemæssige fordele. Det blev konkret vurderet, at de beskrevne ændringer i forbindelse med ombytningen af aktier og warrants, under de konkrete forhold, ikke medførte en værdiforskydning aktionærerne imellem, warrantindehaverne imellem eller mellem aktionærerne og warrantindehaverne. Ombytningen medførte endvidere ikke utilsigtede skattemæssige fordele.

Skatterådet bekræftede, at ombytning af alle eksisterende warrants type 1 - 4 i H1 A/S mod nye erstatningswarrants type 1 - 4 i H2 (i forbindelse med Step 2c i omstruktureringen) ikke udgjorde en skattemæssig afståelse af de eksisterende warrants for nøglemedarbejdere og ledelsesmedlemmer i H1 A/S, der var fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark af deres lønindkomst.

Skatterådet begrundede dette med, at praksis tillader de beskrevne ændringer i warrantvilkårene om udnyttelsesvilkår og omsættelighed mv. ved omstrukturering, når ændringerne kan anses for at ligge inden for rammerne af de eksisterende warrants. Skatterådet vurderede, at de omhandlede warrantændringer lå inden for rammerne af de eksisterende warrants type 1 - 4, idet de eksisterende warrants tillader ændringer som følge af omstrukturering og børsnotering. Der blev henvist til punkt 5.2 i de eksisterende warrants, hvoraf følger, at der ved omstrukturering kan foretages ændringer i warrantvilkårene under forudsætning af, at de nye warrants har væsentlig samme værdi som de eksisterende warrants. Der blev videre henvist til omstruktureringsreglerne i LL § 28, stk. 1, 7. punktum, og LL § 7 P, stk. 8.