Parter

A
(v/adv. Nicolai Bo Sørensen)

Mod

Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten, v/adv. Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Bo Østergaard, Julie Skat Rørdam og Kristine Kjellerup Hansen (kst.)

Sagens oplysning og parternes påstand

Lyngby Rets dom af 1. november 2016 (BS 157-190/2014) SKM2017.96.BR er anket af A med følgende påstande:

Principalt
Appellantens personlige indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med 9.121 kr. Appellantens aktieindkomst for 2006 forhøjes med 4.560,50 kr.

Appellantens personlige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 325.918 kr. Appellantens aktieindkomst for 2007 forhøjes med 162.959 kr.

Appellantens personlige indkomst for indkomståret 2008 nedsættes med 170.982 kr.

Subsidiært 
Appellantens personlige indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med 9.121 kr. Appellantens aktieindkomst for 2006 forhøjes med 4.560,50 kr.

Appellantens personlige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 325.918 kr. Appellantens aktieindkomst for 2007 forhøjes med 162.959 kr.

Appellantens personlige indkomst for indkomståret 2008 nedsættes med 170.982 kr. Appellantens aktieindkomst for 2008 forhøjes med 85.491 kr.

Mere subsidiært
Appellantens personlige indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med 9.121 kr. Appellantens aktieindkomst for 2006 forhøjes med 9.121 kr.

Appellantens personlige indkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 325.918 kr. Appellantens aktieindkomst for 2007 forhøjes med 325.918 kr.

Appellantens personlige indkomst for indkomståret 2008 nedsættes med 170.982 kr. Appellantens aktieindkomst for 2008 forhøjes med 170.982 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har principalt påstået stadfæstelse, subsidiært at A’s skatteansættelse for indkomstårene 2006, 2007 og/eller 2008 hjemvises til SKAT med henblik på den størrelsesmæssige opgørelse af beløbene til beskatning som aktieindkomst.

Supplerende sagsfremstilling

Af en oversigt, som SKAT har modtaget, over pengeoverførsler fra udlandet til A’s konti i F2-bank fremgår blandt andet under overskriften "Betalings oplysning indg" følgende tekst vedrørende tre overførsler med afregningsdato henholdsvis 15. oktober 2007, 12. december 2007 og 18. februar 2008 fra G1:

"12. CONTRACT REG. SHAREHOLDER LOAN NO. 1 ...37
13. CONTRACT REG. SHAREHOLDER LOAN NO. 1 ...43
14. INVOICE 121 ...30"

Af kontoudtog for G1’s konto i F1-bank fremgår blandt andet, at der den 10. oktober 2007 med teksten "1 FOREIGN CURRENCY PURCHASE" er betalt 221.462,40 kuna, den 10. december 2007 med teksten "1 Foreign exchange order and bank charges" er betalt 73.820,80 kuna og den 14. februar 2008 med teksten "2 Payment of invoice" er betalt 174.866,53 kuna. Det fremgår endvidere, at der den 29. december 2008 var en "End balance" på 512.282,99 kuna.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at det ikke er korrekt, som noteret af byretten, at de selv fandt håndværkere; de antog en totalentreprenør, der stod for istandsættelsen. Indbetalingen på hans konto på ca. 173.000 kr. fra det kroatiske selskab var en opsamling af flere tidligere fakturaer. Alt, f.eks. toilet, fliser mv., blev købt i Danmark. Der var ikke tale om fakturering af konsulentydelser. Det danske selskabs eneste aktivitet var indkøb af varer mv. Han ved ikke, hvorfor byretten har skrevet konsulentydelser. Det, der er beskrevet som konsulentydelser i forbindelse med rejser, bestod i, at han pakkede bilen og kørte til Y6 med toldpapirer og kørte til Kroatien med et læs varer. Et transportfirma stod for transport af en del af varerne. Der var ingen ansatte i det danske firma. Nogle af overførslerne er sket til hans og hans hustrus fælles budgetkonto og nogle til hans konto. Det var lidt tilfældigt, hvilken konto der blev anvendt. Det var i forhold til de kroatiske regler nødvendigt at lave det danske selskab, der købte varerne, fik afløftet momsen og fragtede varerne til Kroatien. De lavede så en faktura i det danske selskab, som blev vedlagt til brug for fortoldningen i Kroatien. Det danske selskab udstedte en faktura til det kroatiske selskab, og fakturaerne blev betalt af det kroatiske selskab. Det var tilfældigt, at det danske selskab blev oprettet i hans hustrus navn. Den kroatiske bogholder havde nu en gang fået hans kontonummer, så det var også lidt tilfældigt, at pengene blev betalt til ham. Det danske selskab var et personligt ejet selskab. Det havde ikke en bankkonto.

Ejendommen i Kroatien blev udlejet måske i alt 10-12 gange i deres ejertid. Betaling af leje skete primært til det lokale turistbureau, men nogle gange var det nemmere at overføre til den danske konto. Det kroatiske selskab betalte det lokale turistbureau, som sørgede for alt. Bureauet førte en bog over benyttelsen af huset, herunder ejerens egen benyttelse, hvilket var et krav efter kroatiske regler.

F1-bank er en Y7-landsk bank, der er til stede i Kroatien. Han ved ikke, hvordan posteringen på det kroatiske selskabs kontoudtog, dateret den 10. oktober 2007, på 221.462,40 kuna, skal forstås. Han kan ikke redegøre nærmere herfor. Posteringen den 10. december 2007 på 73.820,80 kuna må være overførsel til den danske konto; det passer meget godt beløbsmæssigt. Der er muligvis tale om tilbagebetaling fra det kroatiske selskab til det danske af lån. Posteringen den 14. februar 2008 på 174.866,53 kuna er betaling af fakturaen til det danske selskab. Der var nu penge i det kroatiske selskab, så de lavede en opsamlingsfaktura.

De lukkede det danske selskab i 2008, da de ikke havde behov for det mere. De havde lånt 1,3 mio. kr. i deres lejlighed i Danmark. De penge, der blev indbetalt på deres danske konti, var afdrag på lånet. De fleste af pengene fra salget af ejendommen blev investeret i investeringsbeviser, da de gerne senere ville erhverve en anden ejendom i Kroatien. De tabte mange penge på investeringen. Af provenuet fra ejendommen blev 850.000 kuna investeret. De resterende 512.282,99 kuna, der i slutningen af 2008 henstod på det kroatiske selskabs konto, er efterfølgende blevet overført til ham og hans hustru som afdrag på lånet. Han kan ikke nærmere redegøre herfor. Det var lidt tilfældigt. De var jo bare lønmodtagere, som havde fælles økonomi, og som købte et sommerhus i Kroatien.

Hvis der var udgifter til f.eks. fragt, skulle det afholdes af køber, altså det kroatiske selskab. Selskabet skulle betale for varerne og de udgifter, der i øvrigt var til at få det hele fragtet derned. Hans transport var også en udgift i det danske selskab, som blev viderefaktureret til det kroatiske selskab. Han var ikke ansat i sin kones selskab. Det var deres fælles projekt, og det var lidt tilfældigt, hvem der betalte hvad. Han og hans kone havde begge kontakt med turistbureauet og også med totalentreprenøren. De havde også begge med investeringen at gøre. Det var banken, der foreslog investeringen i investeringsbeviser. Han blev indsat som direktør, fordi han var mest involveret i projektet. Der skulle være en direktør. Han skulle f.eks. skrive under på fuldmagt til bogholderen osv. Han repræsenterede formelt selskabet. Bogholderen fik fuldmagt og sørgede for alt. Han ved ikke, om der var en ejerbog for selskabet. Han har ikke undersøgt det. Der blev ikke ændret på ejerforholdet i deres ejertid.

Han ved ikke, hvorfor opsamlingsfakturaen først kom frem under byretssagen. Han er i besiddelse af nogle af de underliggende fakturaer, der indgik i opsamlingen. Der er lavet regnskab for hans kones selskab, men regnskaberne eksisterer ikke mere. Han har ikke faktureret for sin tid i forbindelse med rejserne. Det var jo deres privatøkonomi.

Procedure

A har i det væsentlige gentaget sine anbringender for byretten, idet anbringendet om, at betalingerne var afdrag på lån, dog er frafaldet for landsretten. A har supplerende gjort gældende blandt andet, at der vedrørende indkomståret 2008 var tale om betaling af en faktura udstedt til det kroatiske selskab fra A’s hustrus danske virksomhed, samt at der, i det omfang der skal ske beskatning hos A som aktieindkomst, kun skal ske beskatning af 50 % af det modtagne beløb, idet han ejede 50 % af det kroatiske selskab, medens hans hustru ejede den anden halvdel.

Skatteministeriet har i det væsentlige gentaget sine anbringender for byretten og har supplerende gjort gældende blandt andet, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at indbetalingen på 177.777 kr. på hans konto udgjorde betaling af en faktura. Der er intet dokumenteret vedrørende ejerforholdet til selskabet på tidspunkterne for overførslerne, og det er ikke godtgjort, hvad der er sket med det resterende udbytte fra ejendomshandlen, herunder hvorvidt der er sket udlodning til A’s hustru.

Landsrettens begrundelse og resultat

A og senere det kroatiske selskab, G1, der blev stiftet til lejligheden af A og hans hustru, erhvervede den 25. november 2005 ejendommen beliggende i Kroatien. Efter A’s forklaring lægger landsretten til grund, at der i selskabets ejertid blev foretaget en større renovering af ejendommen, og at den blev udlejet erhvervsmæssigt ved antagelse af et lokalt turistbureau. Det har således formodningen imod sig, at der ikke har været udført arbejdsopgaver i selskabet.

A var registreret som direktør i selskabet. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der ikke har været registreret ansatte i selskabet. A har afgivet skiftende forklaringer om baggrunden for de beløb, som det kroatiske selskab indbetalte på hans konto, herunder at der var tale om betaling af en faktura fra den danske virksomhed for levering af varer og hans konsulentydelser til selskabet i forbindelse med rejser. Forklaringerne om beløbene og om driften af den danske og kroatiske virksomhed er i meget ringe grad underbygget ved dokumentbevis, idet bemærkes, at kontoudtogets tekst, hvis oprindelse ikke er belyst, ikke i mangel af f.eks. underliggende fakturaer kan anses som tilstrækkeligt bevis for betalingernes karakter.

Herefter og af de af byretten i øvrigt anførte grunde tiltræder landsretten, at de omtvistede beløb er anset som lønindtægt for A. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 30.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er ved fastsættelsen af beløbet ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.