Skatteyderen anvendte virksomhedsordningen for sin selvstændige lægepraksis. Ultimo indkomståret 2002 solgte han halvdelen af sin praksis, og pr. samme dato etablerede han, sammen med en anden læge, et interessentskab.
Skatteyderens tilgodehavende for delsalg af lægepraksis udgjorde i alt 942.501 kr. Tilgodehavende blev selvangivet som et privat aktiv. Tilgodehavende blev således anset for hævet opsparet overskud i virksomheden og medregnet ved opgørelsen af den personlige indkomst.
Den skatteansættende myndighed ændrede skatteansættelsen vedrørende avance ved salg af goodwill 4.646 kr. og avance ved salg af driftsmidler 7.140 kr.
Efterfølgende anmodede skatteyderen om tilladelse til at ændre sit valg i selvangivelsen, jf. skattestyrelseslovens § 37 D således, at tilgodehavende ved delsalg af lægepraksisen anses som selvangivet som et virksomhedsaktiv og ikke et privat aktiv.
Den skatteansættende myndigheds indstilling og begrundelse.
Den skatteansættende myndighed har, som begrundelse for ikke at imødekomme anmodningen, blandt andet anført følgende:
Jf. skattestyrelseslovens § 37 D kan skatteministeren tillade, at en skattepligtig kan ændre et valg i selvangivelsen, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse af betydning for valget og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.
Dette er der imidlertid ikke tale om her, idet det er den skattepligtige, der ønsker at ændre disponeringen i virksomhedsskatteordningen, som følge af, at revisor har anset tilgodehavende salgsprovenu for delsalg af lægepraksis, som et privat aktiv og ikke et virksomhedsaktiv, hvilket har den konsekvens, at tilgodehavende 942.501 kr. anses for hævet i relation til virksomhedsskatteordningen.
Virksomhedsskatteloven samt skattestyrelsesloven indeholder ikke særskilte regler, der regulerer den situation, hvor den erhvervsdrivende fortryder den foretagne disponering i virksomhedsordningen, heller ikke selv om disponeringen beror på en fejlfortolkning eller misforståelse, som medfører betydelige og uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser.
Told- og Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Skatteyderen har selvangivet tilgodehavende ved delsalg af sin lægepraksis som et privat aktiv. Dette har medført, at tilgodehavende på 942.501 kr. anses for hævet opsparet overskud i virksomheden. En hævning i virksomhedsordningen betyder, at der er sket en overførsel af værdier fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien. Tilgodehavende medregnes derfor ved opgørelsen af den personlige indkomst.
Af skattestyrelseslovens § 37 D, stk. 1 fremgår, at Skatteministeren kan tillade, at en skattepligtig kan ændre et valg i selvangivelsen, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse af betydning for valget og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Ifølge lovens stk. 2, skal anmodning om tilladelse efter stk. 1 fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den skatteansættelse, der begrunder anmodningen. Skatteministeren kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Ifølge det oplyste, har den skatteansættende myndighed foretaget en ændring af skatteansættelsen. Ændringen vedrører imidlertid udelukkende avance ved salg af goodwill 4.646 kr. og avance ved salg af driftsmidler 7.140 kr.
Af bemærkningerne til § 37 D, stk. 1 fremgår, at det er en betingelse for tilladelse til ændring efter bestemmelsen, at det tidligere trufne valg som følge af myndighedernes korrektion eller ændring af skatteansættelsen ikke har de skattemæssige virkninger, der var forudsat, da valget blev truffet, og at den skattepligtige kan godtgøre, at det vil have økonomiske konsekvenser, såfremt valget opretholdes.
Den skatteansættende myndighed har ikke ændret skatteansættelsen vedrørende tilgodehavende for delsalg af lægepraksisen. Ansættelsesændringen relaterer sig således ikke til det valg, som skatteyderen nu ønsker at ændre. Styrelsen finder ikke, at ansættelsesændringen har betydning for den skattemæssige virkning og/eller hensigtsmæssigheden af det foretagne valg.
Styrelsen indstiller derfor, i overensstemmelse med den skatteansættende myndighed, at betingelserne i skattestyrelseslovens § 37 D, stk. 1 ikke er opfyldt.
Ligningsrådet tiltrådte indstillingen.