Parter

Dansk Metalarbejderforbund som mandatar for A
(Advokat Nikolaj Bjørnholm)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli).

Afsagt af landsdommerne

Bjarne Christensen, Olav D. Larsen og Helle Bertung

Under denne sag, der er anlagt den 14. juni 2003, har Dansk Metalarbejderforbund som mandatar for sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren for indkomståret 1997 er berettiget til at modtage skattefri rejsegodtgørelse efter ligningslovens § 9, stk. 5, 2. punktum, således at 6.518,76 kr. af den modtagne godtgørelse på i alt 45.799 kr. er indkomstopgørelsen uvedkommende for den periode, hvor sagsøgeren midlertidigt var beskæftiget på monteringsarbejder i X1-by og X2-by, ligesom sagsøgeren er berettiget til at foretage et ligningsmæssigt fradrag i sin skattepligtige indkomst på 20.512,54 kr. efter ligningslovens § 9.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Der er ingen uenighed mellem parterne om opgørelsen af beløbene i sagsøgerens påstand. Parterne er endvidere enige om, at A ikke havde mulighed for dagligt at benytte offentlig transport fra bopælen i X3-by til arbejdsstederne i X1-by og X2-by.

Skatteankenævnet traf afgørelse den 2. november 2001. Afgørelsen stadfæstede skatteadministrationens afgørelse om forhøjelse af As skattepligtige indkomst for 1997 med 45.799 kr. I skatteankenævnets sagsfremstilling hedder det bl.a.:

"...

4. Sagens faktiske forhold

Indkomståret 1997

A er i perioden 01.04.97 - 21.11.97 ansat ved G1 ApS. Desuden er A ansat hos G.2, i perioden 21.02.97 - 27.02.97. Resten af året modtager A arbejdsløshedsunderstøttelse.

For G1 ApS arbejdede A i X1-by og X2-by og begyndte arbejdet ca. kl. 06.00 hver dag. Arbejdet blev påbegyndt på dette tidspunkt af hensyn til den tætte trafik i de 2 byer, idet det er lettere at køre 12 meter lange rør, før der opstår gener i form af trafik og parkerede biler ...

A overnattede i sin campingvogn, Sprite F, reg. nr. ..., som blev købt den 13.03.97, og som blev opstillet på G.3 Camping i X1-by. A kørte hjem i weekenderne.

X1-by og X2-by ligger ca. 60 kilometer fra As bopæl i X3-by.

A fratrækker kr. 3.526 i befordring mellem hjem og arbejde.

A står som bruger og ejer af en Toyota. Ægtefællen anvender bilen. Ægtefællen er i perioden 01.01.97-03.08.97 aflønnet af G.4 og modtager herudover HK Kursusgodtgørelse.

Transport med offentlige transportmidler vil ved første afgang fra X3-by med bus kl. 5.42 betyde ankomst i X2-by kl. 7.55 og i X1-by kl. 8.10, og afgang fra X3-by med tog kl. 05.45 vil betyde ankomst i X4-by kl. 06.30 og derefter ankomst med bus i X2-by kl. 06.45 og i X1-by kl. 6.55 ... Tiderne er verificeret ved telefonsamtale med XT.

Der foreligger 3 kvitteringer fra G.3 Camping og Cafeteria. En kvittering for betaling af en forsæsonplads på kr. 2.100 for perioden 06.04 -30.06, en kvittering på kr. 920 for 14 døgn i perioden 30.06 - 14.07 med tillæg af 1 person i 3 nætter samt en kvittering på en eftersæsonplads på kr. 1.900, som er udateret, men betalt på dankort den 01.08.97. ... Kvitteringerne er alle uden årstal.

Arbejdsgiver har kontrolleret, at A har overnattet uden for hjemmet ca. 4-5 gange i løbet af ansættelsesperioden ...

Arbejdsgiver har udbetalt og lønoplyst kr. 45.799 som skattefrie rejsegodtgørelser. Der er ikke lavet en opgørelse over, hvorledes beløbet er fremkommet.

...

5. Skatteankenævnets vurderinger og begrundelser

...

Vurdering

Indkomståret 1997

Rejsebegrebet indeholder 2 grundlæggende betingelser for, at en lønmodtager kan anses for at være på rejse: at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, og at lønmodtageren har et midlertidigt arbejdssted. Begge betingelser skal være opfyldt. Det er således ikke en betingelse, at lønmodtageren er udsendt af sin arbejdsgiver. En lønmodtager kan således godt være ansat til at arbejde et midlertidigt sted.

Det fremgår ikke af loven eller dens forarbejder, hvor stor afstanden mellem midlertidigt arbejdssted og sædvanlig bopæl skal være, for at det ikke er muligt at overnatte på bopælen, eller hvor længe et arbejdssted kan anses for midlertidigt. Told- og Skattestyrelsen udtaler i Tidsskrift for Skatteret 1999,97 ..., at den geografiske afstand mellem bopælen og det midlertidige arbejdssted og den tidsmæssige udstrækning af begrebet midlertidigt må fastsættes ved den fremtidige retspraksis på området. Told- og Skattestyrelsen bemærker samtidig, at kravet om, at der skal foreligge et midlertidigt arbejdssted, altid har indgået i det skatteretlige rejsebegreb, men at dette først er indføjet i lovbestemmelsen ved lovændringerne med virkning fra indkomståret 1997.

Skatteankenævnet finder, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted, idet klager er ansat til et monteringsarbejde mellem X1-by og X2-by i forbindelse med arbejdsgiverens entreprise med montering af varmerør på denne strækning. Skatteankenævnet er således ikke enig med skatteadministrationen på dette punkt.

Klagers advokat henviser til den ikke offentliggjorte Landsskatterets kendelse af den 15.07.98 ..., hvor retten finder, at klageren har overnattet i sin campingvogn, idet der er henset til de begrænsede muligheder, som klageren har haft for færgetransport i forbindelse med arbejdets begyndelse kl. 05.00 om morgenen. Til denne afgørelse bemærker skatteankenævnet, at der er tale om andre arbejdstider, idet der arbejdes 12-14 timer dagligt i en uge, hvorefter der holdes en uge fri, og at færgeoverfarten indgår i den normale transportvej, hvilket betyder, at færgeoverfarten ikke kunne fravælges.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at en afstand på ca. 60 kilometer mellem hjem og arbejdssted ikke i sig selv kan begrunde nødvendigheden af at overnatte på arbejdsstedet. De begrænsede muligheder for at anvende offentlige transportmidler, når arbejdet skal begyndes kl. 06.00 om morgenen, kan være en argumentation for overnatning på arbejdsstedet. Skatteankenævnet kan dog ikke se bort fra, at klager står som ejer og bruger af en bil, idet skatteankenævnet ved en konkret vurdering finder, at bilen ville kunne anvendes af klager til transport mellem hjem og arbejde. At klager rent faktisk ikke anvender bilen, er et valg, som klager har foretaget.

Det er således skatteankenævnets opfattelse efter en konkret vurdering, at klager ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefrie rejsegodtgørelser, idet det er muligt for klager at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

...

Skatteadministrationens afgørelse stadfæstes således.

..."

Sagsøgeren indbragte skatteankenævnets afgørelse for Landsskatteretten. Da Landsskatteretten ikke traf afgørelse inden 6 måneder, anlagde sagsøgeren retssagen, jf. skattestyrelseslovens § 31, stk. 2.

Ifølge arbejdsgiverens lønspecifikationer til A havde han i uge 19-20 i 1997 i alt 7,5 timers overarbejde, hvorimod han i den resterende periode frem til november 1997 ifølge lønspecifikationerne ikke havde overarbejde. På lønsedlen for uge 27-28, 1997, er med håndskrift tilføjet: "overskud 25.000".

Forklaringer

A har forklaret, at han er smed og rørlægger. Han blev udlært i 1969. I halvfemserne havde han forskellige arbejdsgivere. En af hans arbejdsgivere før 1997 var G1 ApS. Det var derfor nærliggende, at han blev ansat igen, da G1 ApS i 1997 skulle lægge fjernvarmerør i X1-by og X2-by. Han kørte den traktor, der blev anvendt til transport af fjernvarmerørene, og deltog i øvrigt i alle faser af arbejdet, herunder svejsning. Arbejdet blev påbegyndt kl. 6 om morgenen og sluttede normalt omkring kl. 17. Han var akkordlønnet. Akkorden blev først gjort op i 1998. Akkorden blev gjort op på grundlag af en "skurbog", som han og kollegerne førte dagligt. "Skurbogen" findes vist ikke mere. Han ved ikke, om han fortsat har bilag angående afregningen af akkorden. Det beløb på 25.000 kr., der fremgår af lønsedlen for uge 27-28, 1997, er en acontobetaling for akkordtillæg. Specifikationerne over antallet af arbejdstimer er stort set uden betydning, fordi arbejdet var akkordlønnet. Transporten fra bopælen i X3-by til X1-by eller X2-by tog ca. en time. Konen kørte ham derop søndag aften og hentede ham om fredagen. Han overnattede i løbet af arbejdsugen i en campingvogn, som han havde købt for ca. 100.000 kr.

Når han arbejdede i X1-by, boede han på G.3 Camping lidt nord for X1-by. Når han arbejdede i X2-by, boede han i campingvognen, der da stod ved et forsamlingshus, hvor han fik adgang til et badeværelse. Han betalte vist 20 kr. om dagen for at have campingvognen stående i X2-by. Han husker ikke, hvor mange gange han flyttede campingvognen fra X1-by til X2-by og tilbage igen. Det skete afhængigt af, om de skulle arbejde i X1-by eller X2-by. Han brugte cykel eller traktoren for at komme fra campingvognen til arbejdsstederne. Hans tilstedeværelse uden for arbejdstiden medførte, at han kunne træde til, da der på et tidspunkt opstod utæthed på et fjernvarmerør. G.3 Camping lukkede omkring 1. november 1997, og han boede herefter i campingvognen i X2-by. Overnatningerne i campingvognen havde sammenhæng med, at han ikke kunne bruge bilen dagligt, idet hans kone brugte bilen, fordi hun skulle passe sin mor, der var alvorligt syg. Hans svigermor døde efter 2-3 års sygdom. Hans ægtefælle gik i 1997 på et kursus på X3-by Daghøjskole. Efter afslutningen af arbejdet i X1-by og X2-by var han arbejdsløs i en periode. Husstanden havde i 1997 kun en bil. I 1998 købte de yderligere en bil, en brugt Citroen til 35.000 kr. Han arbejder nu som rejsemontør over hele landet. Han kører til arbejdsstederne i bil, og han overnatter på vandrehjem og lignende, hvis det er for langt at køre hjem.

Procedure

Sagsøgeren har gjort gældende, at han på grund af afstanden mellem den sædvanlige bopæl i X3-by og de midlertidige arbejdssteder i X1-by og X2-by ikke havde mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl. Arbejdsgiveren havde udsendt ham til et andet arbejdssted end det sædvanlige arbejdssted, og arbejdsgiveren havde skønnet, at overnatning var nødvendig og derfor udbetalt rejsegodtgørelse. Han har således været på en såkaldt tjenesterejse, hvorom der efter praksis ikke alene skal lægges vægt på afstanden fra den sædvanlige bopæl til arbejdsstedet, men derimod foretages en vurdering af sagsøgerens samlede arbejdsvilkår, herunder arbejdsgiverens instrukser.

Da han var beskæftiget med nedlægning af fjernvarmerør, hvis transport i de smalle bygader var generende for trafikken, var det nødvendigt, at arbejdet startede meget tidligt om morgenen for at mindske de trafikale gener. Derfor blev han af sin arbejdsgiver pålagt at starte arbejdet hver morgen kl. 6.00. Det var ikke muligt at benytte offentlige transportmidler, da der ikke fandtes forbindelser mellem X3-by og X1-by/Sønderlen, der gjorde det muligt at møde kl. 6.00. Husstandens bil blev benyttet af ægtefællen i forbindelse med sygdom i den nærmeste familie. Overnatningerne i campingvognen er således sket efter arbejdsgiverens ønske og instruktion.

Ved vurderingen af, om sagsøgeren har haft mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, må der indrømmes sagsøgeren et vist skøn over, hvad der konkret var praktisk, herunder hvorledes sagsøgeren ønskede at tilrettelægge sin hverdag under behørig hensyntagen til ægtefællen. Det var ikke muligt at overnatte på den sædvanlige bopæl, idet der herved skal foretages en konkret vurdering af sagsøgerens specifikke forhold. Den objektive fortolkning af ligningslovens (dagældende) § 9, stk. 5, der påberåbes af Skatteministeriet, savner støtte i bestemmelsens ordlyd og forarbejder. Skatteministeriets indskrænkende fortolkning er således uhjemlet.

Sagsøgte har gjort gældende, at lovens betingelse for skattefri rejsegodtgørelse/fradrag for rejseudgifter ikke er opfyldt for sagsøgerens vedkommende. Betingelsen i ligningslovens (dagældende) § 9, stk. 5, er, at lønmodtageren "på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl". Der er tale om et objektivt kriterium, som betyder, at det ikke er afgørende, hvorledes den enkelte lønmodtager har valgt at indrette sig, herunder - som i denne sag - valgt at overnatte i en campingvogn i nærheden af arbejdsstedet. Retten til skattefri godtgørelse/fradrag beror altså ikke på den pågældendes valg af overnatningssted.

Lønmodtageren kan heller ikke ved at fravælge bil - eller ved eventuelt af private grunde at overlade bilen til hustruen eller en anden - opnå en bedre berettigelse til fradrag. Lovens kriterium er ikke, at den pågældende på grund af mangel på bil (eller eventuelt mangel på ekstra bil eller andre private forhold) ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Lovens kriterium er, at han på grund af afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet ikke har mulighed for det.

Sagsøgeren havde en afstand mellem bopæl og arbejdsplads på knap 60 km, og transporttiden (med bil) var i 1997 lidt mere end 3 kvarter hver vej. Hverken sagsøgerens arbejdstid eller andre særlige forhold i relation til selve arbejdet har gjort det umuligt eller blot usædvanligt at foretage daglig kørsel mellem bopælen og arbejdspladsen. Det er helt sædvanligt, at lønmodtagere kører dagligt frem og tilbage mellem bopæl og arbejdsplads, også selv om de har afstande og transporttider, som overstiger sagsøgerens.

Landsrettens begrundelse og resultat

Afstanden mellem As bopæl i X3-by og arbejdsstederne i X1-by og X2-by er ca. 60 km, og den normale transporttid med bil må antages i 1997 at have været på mellem tre kvarter og en time hver vej. Selv om det efter bevisførelsen må lægges til grund, at As ugentlige arbejdstid i den pågældende periode i et vist omfang oversteg 37 timer, kan det ikke antages, at arbejdets karakter (herunder arbejdstiden) nødvendiggjorde overnatning i nærheden af arbejdsstederne.

Under disse omstændigheder er der ikke grundlag for at fastslå, at A på grund af afstanden mellem bopælen og de midlertidige arbejdssteder ikke havde mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, jf. ligningslovens dagældende § 9, stk. 5. Det bemærkes herved, at det ikke kan tillægges afgørende betydning, at A af private grunde valgte at overnatte i en campingvogn ved arbejdsstederne i stedet for at overnatte på bopælen.

Landsretten tager herefter sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Dansk Metalarbejderforbund som mandatar for A skal i sagsomkostninger inden 14 dage betale 10.000 kr. til sagsøgte.