Parter

Dansk Metalarbejderforbund som mandatar for A
(Advokat Bodil Tolstrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Lisbeth Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

Peder Johs. Christensen

Denne sag drejer sig om, hvorvidt en ansat for indkomståret 2003 var berettiget til at modtage skattefri godtgørelse fra sin arbejdsgiver i henhold til ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Parterne og deres påstande

Under sagen, der er anlagt den 5. september 2007, har Dansk Metalarbejderforbund som mandatar for sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at A for indkomståret 2003 var berettiget til at modtage skattefri kost- og logigodtgørelse for de arbejdsdage, hvor arbejdsdagens samlede længde udgjorde 10 timer eller mere, og hvor A skulle møde på arbejde den efterfølgende morgen, med i alt 19.170 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Der er enighed mellem parterne om størrelsen af det påstævnte beløb ligesom der er enighed om, hvorledes beløbet fremkommer.

Parterne er endvidere enige om sagens faktiske forhold, der i det væsentlige er fremstillet således i et påstandsdokument fra sagsøgerens advokat:

"I ugerne 10-27 i 2003 blev A udsendt af sin arbejdsgiver - G1 Industrimontage A/S - til at udføre arbejde på virksomheden G2. Arbejdet hos virksomheden G2 vedrørte opførelsen af en fabriksbygning, og As arbejde bestod i produktion og installation af fabrikkens produktionsrør.

I forbindelse med arbejdet hos G2 tog A afsted fra sin bopæl søndag aften. Han arbejdede mandag til fredag, hvorefter han kørte tilbage til bopælen fredag efter endt arbejde. I løbet af ugen overnattede A hos sin bror. As arbejdsgiver udbetalte rejsegodtgørelse (kost- og logigodtgørelse) for alle de dage, hvor han overnattede.

As daglige arbejdsdage var på mellem 7½ og 11 timer. Sagen handler dog alene om de dage, hvor arbejdstiden inkl. frokostpause udgjorde 10 timer eller mere. Parterne er enige om, at rejsegodtgørelsen for disse dage kan opgøres til i alt 21.935 kr., hvoraf 2.765 kr. allerede er godkendt af Landsskatteretten.

Det følger af Kraks vejviser, at afstanden mellem As bopæl og arbejdsstedet var på hhv. 101,5 og 105,1 km og transporttiden i bil udgjorde hhv. 1 time og 18 minutter og 1 time og 21 minutter hver vej."

Landsskatterettens kendelse

Den 14. maj 2007 har Landsskatteretten afsagt en kendelse, hvorefter der er godkendt udbetaling af skattefri af rejsegodtgørelse for 5 dage i 2003, hvor sagsøgeren har haft en samlet arbejdstid på mere end 11 timer. Der er ikke godkendt udbetaling af skattefri godtgørelse for de dage i indkomståret, der er omhandlet i denne sag, hvor sagsøgeren har haft en arbejdstid på 10 timer.

I Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse hedder det

"Har en arbejdsgiver udbetalt godtgørelse for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, skal godtgørelsen medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ligningslovens § 9, stk. 5. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9A, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet (i dag Skatterådet). Godtgørelsen er i så fald skattefri.

Det er en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at være på rejse. En lønmodtager anses for at være på rejse:

1. når lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, eller
2. når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Der henvises til Ligningslovens § 9A samt TS-cirkulære 2002-34.

På baggrund af det oplyste omkring klagerens forhold afholdelse af frokostpause, er det efter en konkret vurdering af arbejdsforholdene Landsskatterettens opfattelse, at pausen bør regnes med i klagerens samlede arbejdstid, da dette ikke var tilfældet i den oprindelige opgørelse over arbejdstiden.

Landsskatteretten godkender på denne baggrund udbetalt rejsegodtgørelse som skattefri de 5 dage, hvor klageren herefter har haft en samlet arbejdstid på mere end 11 timer. Der henvises til Østre Landsrets dom af 23. november 2005, offentliggjort som SKM.2005.492. ØLR (www.skat.dk).

Landsskatteretten har ikke fundet grund til at tilsidesætte de angivne transporttider Krak vejviser på ca. 2 timer og 40 minutter tur/retur, på baggrund af de oplysninger, som klagerens repræsentants fremlagde på retsmødet. Det anførte omkring forsinkelse på grund af myldretidstrafik kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til andet resultat.

For de øvrige dage anses det således ikke for godtgjort, at overnatning ved den midlertidige arbejdsplads har været nødvendiggjort af arbejdsforholdene."

Sagsøgerens forklaring

A har forklaret, at han er uddannet maskinarbejder på G3. I 2003 var han ansat som rørsmed hos G1 Industrimontage A/S. Han blev sendt til ... for at udføre arbejde i forbindelse med opførelse af en fabriksbygning. Et stort antal rør blev svejset og hængt på plads i bygningen. Sagsøgerens arbejde bestod blandt andet i at producere rør og hænge dem på plads. Rørdimensionerne varierede meget. Det var et meget fysisk betonet arbejde. Når arbejdsdagen var slut, var sagsøgeren træt i kroppen. Han var udmattet af at slæbe rør og gasflasker til svejseprocessen. Man kan være helt sikker på at skulle køre i kø, når man kører fra ... til ... om morgenen. Det tager 1 ½ time, måske mere, at køre strækningen, når der er kødannelser. På køresedlerne til arbejdsgiveren har sagsøgeren anført køretiden med 1 time. Denne angivelse er ikke rigtig. Han har udfyldt sedlerne for at modtage kørselsgodtgørelse. Køresedlerne blev meget hurtigt udfyldt om fredagen, når sagsøgeren skulle hjem fra arbejde. Det var ikke vigtigt for sagsøgeren at angive tiden korrekt. Sagsøgeren har ikke prøvet at køre strækningen fra ... til ... om morgenen.

Parternes synspunkter

Sagsøgerens advokat har i et påstandsdokument anført følgende synspunkter

"Det følger af ligningslovens § 9 A, at der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse til dækning af udgifter til kost og logi (rejseudgifter), som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet.

Følgende betingelser skal være opfyldt for, at en lønmodtager er omfattet af rejsereglen i ligningslovens § 9A:

1. Rejsen skal være begrundet i arbejde på et midlertidigt arbejdtssted.
2. Rejsen skal have en varighed på minimum 24 timer.
3. Lønmodtageren skal faktiske have overnattet ude.
4. Rejsen skal medføre, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte hjemme.

Da parterne er enige om, at betingelse 1-3 er opfyldt, angår sagen alene betingelse nr. 4. Sagens kerne er således, om A havde mulighed for at overnatte hjemme de dage, hvor hans arbejdsdag udgjorde 10 timer eller mere.

Det følger hverken ligningslovens § 9A eller andet retsgrundlag, hvornår en lønmodtager ikke har mulighed for at overnatte på bopælen. Parterne er enige om, at det afgørende således er en konkret bedømmelse af lønmodtagerens situation, herunder de principper for denne vurdering som er fastlagt i retspraksis.

Parterne er endvidere enige om, at den ledende dom er Østre Landsrets dom af 23. november 2005, SKM 2005.492.ØLR. Dommen vedrører to lønmodtagere, der arbejdede ved G4. De to lønmodtagere boede i nærheden af..., henholdsvis 96 km og 115 km fra G4, og ifølge Kraks vejviser udgjorde rejsetiden mellem bopælen og arbejdsstedet dog hhv. 1 time og 20 minutter og 1 time og 15 minutter. Østre Landsret anførte vedrørende transporttiden, at "Den normale transporttid ... må antages at have været i hvert fald 1 ½ time hver vej". Østre Landsret lagde således efter bevisførelsen til grund, at transporttiden ved kørsel i bil mellem ... og ... i hvert fald måtte udgøre 1 ½ time hver vej, hvorefter de to lønmodtagere blev anset for at være på rejse de dage, hvor arbejdstiden oversteg 10 timer.

3.2. Anbringender

Det gøres for det første gældende, at såfremt det kan lægges til grund, at A havde en samlet daglig transporttid mellem bopælen og arbejdsstedet på 3 timer, må A anses for at have været på rejse i ligningslovens forstand de dage, hvor den daglige arbejdstid var på 10 timer eller derover, jf. SKM2005.492.ØLR.

Det for det andet gældende, at rejsetiderne på Kraks vejviser ikke ukritisk kan lægges til grund, idet transporttiden ifølge Kraks vejviser på hhv. 1 time og 18 minutter og 1 time og 21 minutter hver vej ikke tager højde for trafikale forhold som myldretid, vejarbejde, ulykker, langsomme køretøjer, vejrforhold m.v.

Det gøres for det tredie gældende, at den normale transporttid mellem bopælen og arbejdsstedet i hvert fald udgjorde i alt 3 timer dagligt. Den daglige transport til og fra bopælen skulle have foregået til ... i tidsrummet frem til kl. 07 om morgenen og fra ... i tidsrummet fra kl. 17 om eftermiddagen. Der var derfor - i hverfald om eftermiddagen - tale om kørsel indenfor det tidsrum, som anses som myldretiden. Herudover må det anses for rimeligt samt indenfor lovens rammer, at der gives lønmodtageren "plads" til at indregne uforudsete forhold, når lønmodtageren skal tage stilling til, hvor tidligt man skal køre hjemmefra for at møde på arbejde til tiden. Det vil derfor være helt på linie med SKM2005.492.ØLR, at der ved vurderingen af den daglige transporttid som minimum tillægges hhv. 12 og 9 minutters transporttid hver vej. Der er tale om et ganske beskedent tillæg til Kraks transporttider, sammenholdt med afstanden på over 100 km.

Sammenfattende gøres det således gældende, at As situation på alle måder er sammenlignelig med SKM2005.492.ØLR, hvorefter A skattemæssigt bør behandles på tilsvarende måde som skatteyderne i SKM2005.492.ØLR, hverken værre eller bedre."

Sagsøgtes advokat har i et påstandsdokument anført følgende synspunkter

"Til støtte for sagsøgtes påstand gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har opfyldt betingelserne for at opnå fradrag i medfør af ligningslovens § 9 A, idet sagsøgeren på de 32 dage sagen omhandler ikke var afskåret fra at overnatte i hjemmet. Bevisbyrden for at fradragsbetingelserne i ligningslovens § 9A er opfyldte påhviler sagsøgeren.

Sagsøgerens samlede arbejdsdag var de pågældende dage 10 timer inklusiv frokostpause, mens sagsøgerens transporttid til arbejdspladsen ifølge Krak var 1 time og 21 minutter, da sagsøgeren boede på ... og 1 time og 18 minutter, da han boede på ... - altså i begge tilfælde under 1 ½ time, jf. bilag 1 og 2.

I den ledende dom på området, SKM2005.492.ØLR, har landsretten trukket en grænse mellem mulighed for daglig kørsel mellem bopæl og arbejdsplads (overnatning i hjemmet) og umulighed ved en arbejdstid på 10 timer. Her var det lagt til grund, at transporttiden var "i hvert fald 1 ½ time hver vej". Det betyder, at i alle de tilfælde, hvor arbejdstiden var kortere, var lovens betingelse ikke opfyldt.

I hvert fald når det lægges til grund, at transporttiden for sagsøgerens vedkommende var kortere end 1 ½ time hver vej, er det altså i overensstemmelse med dommen, at Landsskatteretten i denne sag har lagt til grund, at lovens betingelse ikke var opfyldt. Kendelsen er også i overensstemmelse med Skatterådets afgørelse SKM2007.145.SR.

Det gøres gældende, at sagsøgeren med en arbejdstid på 10 timer (inkl. frokostpause) og en samlet transporttid på under 1 ½ time hver vej, på alle de i sagen omhandlede dage havde mulighed for at opholde sig på sin egen bopæl i mere end 11 af døgnets 24 timer. Sagsøgeren har derfor ikke været afskåret fra at overnatte i sit eget hjem på disse arbejdsdage, hvorfor betingelsen i ligningslovens § 9A om, at arbejdstageren "skal være afskåret fra at overnatte i sit hjem" ikke er opfyldt.

Sagsøgeren har gjort gældende, at transporttiden ikke var under 1 ½ time hver vej - altså 3 timer dagligt, og har som begrundelse herfor primært gjort gældende, at Krak's oplysninger om transporttider ikke ukritisk kan lægges grund, når der er tale om kørsel i myldretid, hvilket der som sådan ikke er uenighed om. Parterne er altså enige om, at transporttiden i visse situationer kan være længere end Kraks angivelser. Den kan dog også være kortere. Sagsøgeren har selv oplyst en kortere transporttid (nemlig 1 time hver vej) i sine køresedler til arbejdsgiveren (bilag A).

Spørgsmålet om transporttider beror på en konkret bevisvurdering i det enkelte tilfælde, og det gøres gældende, at såvel Kraks oplysninger som sagsøgerens egne oplysninger i køresedlerne er væsentlige bevismomenter.

Landsskatteretten har ikke lagt sagsøgerens udokumenterede oplysninger om transporttid til grund, men derimod oplysningerne om transporttider ifølge Krak til grund.

På baggrund af Krak's oplysninger og sagsøgerens egne oplysninger i køresedlerne gøres det gældende, at der ikke er ført tilstrækkeligt bevis for, at transporttiden var længere end angivet af Krak. l den forbindelse gøres det navnlig gældende, at sagsøgeren skulle være på arbejdspladsen tidligt (kl. 07.00), at han ved kørsel med bil ville være fremme på pladsen, inden forsinkelser på grund af myldretid slog igennem. Jeg påberåber mig i den forbindelse den erklæring af 24. januar 2005, der er citeret i SKM2005.492.ØLR, hvor der om myldretid er anført følgende:

"De største forsinkelser på vejene i ... samt ... opstår i tidsrummet mellem kl. 07.30 og 08.30. På motorvejen fra ...mod ... kan der være væsentlige forsinkelser i trafikken allerede kl. 06.45, og forsinkelserne topper typisk kl. 07.45 - 08.00. Om eftermiddagen begynder der at komme mærkbare forsinkelser i bytrafikken kl. 15.00, og de kulminerer i perioden 16.00 - 16.30. Efter kl. 17.30 er forsinkelserne ubetydelige."

I erklæringen er der herefter anført noget om mertransporttiden i myldretiderne morgen og eftermiddag. Disse mertider er ikke relevante for sagsøgeren, der ikke kørte på ... motorvejen, men derimod ... motorvejen. For ham blev kørsel i tidsrum med myldretider således netop ikke aktuel.

Der er altså ikke belæg for at kritisere Landsskatterettens bevisvurdering vedr. spørgsmålet om transporttider, når det i kendelsen er lagt til grund, at der ikke er ført bevis for, at transporttiden var mindst 1 ½ time hver vej, således som sagsøgeren hævder.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det yderligere gældende, at spørgsmålet om, hvad der er muligt, beror på en konkret helhedsvurdering, hvor f.eks. også karakteren af det udførte arbejde har betydning. Det spiller således en væsentlig rolle, om der er tale om hårdt fysisk arbejde, eller om dette ikke er tilfældet. Det gøres gældende, at sagsøgerens arbejde ikke kan karakteriseres som hårdt fysisk arbejde.

Som det også fremgår af de i SKM2005.492.ØLR refererede erklæringer samt vidneforklaringen fra trafikforsker SL kan det konstateres - at mange mennesker dagligt pendler over strækninger, som er betydeligt længere end den, der er tale om i nærværende sag. Afstanden fra sagsøgerens bopælsadresser og arbejdspladsen umuliggør derfor ikke "i sig selv" overnatning på egen bopæl."

Parternes advokater har under hovedforhandlingen gentaget og uddybet deres synspunkter, og sagsøgtes advokat har oplyst, at der i stedet for fradrag som anført i påstandsdokumentet menes rejsegodtgørelse.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ved bedømmelsen lægger retten vægt på angivelserne i Kraks vejviser om afstanden og transporttiden mellem As bopæle i ... og det midlertidige arbejdssted i .... Afstanden udgjorde 101,5 km og 105,1 km, og transporttiden var fastsat til henholdsvis 1 time og 18 minutter og 1 time og 21 minutter.

Der lægges endvidere vægt på det oplyste om As ansættelse som rørsmed hos G1 Industrimontage A/S og hans forklaring om karakteren af det arbejde, som han udførte i forbindelse med opførelsen af fabriksbygningen. Der er herefter grundlag for at betegne arbejdet som et fysisk krævende og hårdt arbejde.

Oplysningerne om afstand, transporttid og arbejdets karakter sammenholdt med det oplyste om varigheden af As arbejdsdage på 10 timer eller mere samt tidspunkterne for arbejdets start og ophør på de arbejdsdage, der er omhandlet af sagen, kan anses for at udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at antage, at A ikke havde mulighed for at overnatte på sin bopæl på de pågældende arbejdsdage.

Herefter og med henvisning i øvrigt til baggrunden for As arbejde i ... og hans overnatning i ... kan betingelserne for As ret til at modtage skattefri rejsegodtgørelse efter ligningslovens § 9 A, stk. 1, i det hele anses for at være opfyldt. Sagsøgerens påstand tages derfor til følge.

Med sagsomkostningerne forholdes som nedenfor bestemt, idet der bl.a. kan henvises til sagens værdi, omfang og karakter. Retsafgiften udgør 500 kr., og 8.750 kr. er fastsat som et passende beløb til dækning af sagsøgerens advokatbistand. Udgifter til fremstilling af en materialesamling er beregnet til 1.160 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at A for indkomståret 2003 var berettiget til at modtage skattefri kost- og logigodtgørelse for de arbejdsdage, hvor arbejdsdagens samlede længde udgjorde 10 timer eller mere, og hvor A skulle møde på arbejde den efterfølgende morgen, med i alt 19.170,00 kr.

Inden 14 dage skal sagsøgte til sagsøgeren betale sagens omkostninger med 10.410 kr.