Sagen drejer sig om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2004.

 

Landsskatterettens afgørelse

 

Indkomståret 2004

Skattecentret har afslået at genoptage skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

 

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

 

Sagens oplysninger

 

Sagen er indbragt for Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

 

Klageren har i en årrække været ansat som direktør på B Handelsskole. Med virkning fra den 1. januar 1996 overgik klageren til åremålsansættelse, jf. ansættelsesbrev af 21. december 1995:

 

"Bestyrelsen for B Handelsskole ansætter Dem herved fra den 1. januar 1996 på åremål i 6 år som direktør."

 

I henhold til aftale af 1. december 1995 mellem B Handelsskole og Handelsskolernes Lærerforening, havde klageren ret til et årligt åremålstillæg samt, ved fratræden, ret til et fratrædelsesbeløb:

 

"Ved fratrædelse ved åremålsansættelsens udløb ydes der et ikke-pensionsgivende fratrædelsesbeløb. Fratrædelsesbeløbet udgør et beløb svarende til 1 måneds løn i åremålsstillingen for hvert års åremålsansættelse."

 

Ved aftale af 4. januar 2001 blev klagerens ansættelsesforhold forlænget 3 år. De i aftalen af 1. december 1995 nævnte vilkår om åremålstillæg og fratrædelsesbeløb blev tilsvarende forlænget.

 

Ved ansættelsesforholdets ophør den 31. december 2004 modtog klageren i overensstemmelse med de indgåede aftaler en fratrædelsesgodtgørelse på 491.746 kr.

 

Den 29. juni 2005 skrev klagerens repræsentant således til Skattecenter C:

 

"Vi har modtaget vedlagte årsopgørelse for 2004 fra klageren. Klageren mener, at fratrædelsesgodtgørelse 491.746 kr. skal beskattes efter reglerne, hvor der var aftalt fratrædelsesgodtgørelse før den 1. januar 2002.

 

Umiddelbart skulle åremålsansættelse være omfattet af overgangsreglerne.

 

Vi skal anmode om en begrundelse for, at der alene anvendes et bundfradrag på 8.000 kr."

 

Ved kendelse af 1. juli 2005 afviste Skattecenter C at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2004.

 

Ved klage til Skattecenter C af 19. december 2005 anmodede klagerens repræsentant atter om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2004.

 

Skattecentrets afgørelse

 

Skattecenter B har ved afgørelse af 5. januar 2006 afvist at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2004.

 

De skærpede regler i ligningslovens § 7 U, om beskatning af fratrædelsesgodtgørelser har virkning for godtgørelser, der udbetales den 1. januar 2000 eller senere. De lempeligere regler i dagældende ligningslovs § 7 O, har dog fortsat virkning for godtgørelser, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, såfremt aftalen om fratræden er indgået inden den 1. januar 2000, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 955 af 20. december 1999.

 

Skatteforvaltningen har vurderet sagen på ny, særligt med henblik på at vurdere, om der er indgået en konkret aftale om fratræden inden den 1. januar 2000.

 

Skatteforvaltningen fastholder, at der er indgået åremålsansættelser på henholdsvis 6 og 3 år, og at stillingen er tidsbegrænset. Nyt ansættelsesforhold er påbegyndt den 4. januar 2001.

 

Forvaltningen har derudover henvist til punkt 1.3. i cirkulære nr. 77 af 30. maj 2000 (overgangsbestemmelser):

 

"Der er ikke tale om, at der er indgået en konkret aftale under ansættelsen om fratræden, hvis medarbejderen alene har indgået en ansættelseskontrakt inden lovens ikrafttræden, der ved evt. afskedigelse giver ret til en fratrædelsesgodtgørelse. Der er heller ikke tale om, at der er indgået en sådan aftale, hvis medarbejderen har indgået en ansættelseskontrakt i forbindelse med en åremålsansættelse, der ved udløbet af ansættelsesperioden berettiger til en fratrædelsesgodtgørelse. Dvs. at i disse tilfælde skal beskatningen ske efter de nye regler."

 

På grundlag af ovennævnte skal fratrædelsesgodtgørelsen således beskattes efter de nye regler i ligningslovens § 7 U, jf. herved også TfS 1998.400 LSR.

 

Klagerens påstand og argumenter

 

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at det pålægges skattecentret at genoptage og ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2004.

 

Den modtagne fratrædelsesgodtgørelse skal beskattes efter den tidligere ligningslovs § 7 O, idet godtgørelsen er omfattet af overgangsbestemmelsen i § 5, stk. 3, lov nr. 955 af 20. december 1999.

 

Principalt har repræsentanten anført, at overgangsbestemmelsen ikke bygger på ansættelsesretten. Klageren har i skatteretlig henseende været ansat i en tidsubegrænset stilling, og ved aftalen af 21. december 1995 indgik han en konkret aftale om dette ansættelsesforholds ophør. Samtidig blev fratrædelsesgodtgørelsen aftalt. Derfor er klageren omfattet af overgangsbestemmelsen, § 5, stk. 3, i lov nr. 955 af 20. december 1999, hvorfor der skal ske beskatning efter ligningslovens § 7 O.

 

Klageren var såvel før som efter 1. januar 1996 direktør for B Handelsskole med uændret stillingsindhold. B Handelsskole ønskede imidlertid at fastholde klageren, men dagældende regler for ansættelse af handelsskoledirektører forhindrede, at der kunne indgås aftaler om fratrædelsesgodtgørelser. Dog kunne en sådan aftale indgås, hvis parterne indgik aftale om åremålsansættelse. Derfor blev den tidsubegrænsede stilling erstattet med en åremålsansættelse. Det var begge parters hensigt, at klageren via åremålsansættelser skulle fortsætte sit arbejde hos B Handelsskole i 9 år. Da en åremålsansættelse højst kunne vare 6 år, blev det allerede ved indgåelsen af den første åremålsansættelse forudsat, at denne ansættelse, ved udløbet af de 6 år, skulle forlænges med en ny åremålsansættelse for en 3-årig periode.

 

Hverken den tidligere ligningslovs § 7 O eller den nugældende § 7 U er styret af ansættelsesretten, jf. herved TfS 1986.39, SKM2001.251.LR (TfS 2001.601 LR) samt LV 2004, afsnit A.B.1.4.1. Derfor kan reglen, der styrer overgangen mellem disse regler, naturligvis heller ikke være det.

 

Subsidiært har repræsentanten anført, at selvom overgangsbestemmelsen måtte bygge på ansættelsesretten, omfatter bestemmelsens ordlyd åremålsansættelser. Fratrædelsesgodtgørelsen skal derfor beskattes efter ligningslovens § 7 O.

 

Afgørende er efter bestemmelsens ordlyd, hvorvidt aftalen om fratræden er indgået inden den 1. januar 2000. Dette må efter en naturlig sproglig forståelse betyde, at en skatteyder omfattes af overgangsbestemmelsen, hvis fratrædelsestidspunktet er kendt af arbejdsgiveren og arbejdstageren på tidspunktet for aftalens indgåelse.

 

I ansættelsesaftalen af 21. december 1995 blev det aftalt, at klagerens ansættelse udløb 6 år efter aftalens indgåelse.

 

Ansættelsesretligt er der således ingen tvivl om, at klageren inden den 1. januar 2000 havde indgået en aftale om fratræden af stilling hos B Handelsskole, hvilket betyder, at § 5, stk. 3, i lov nr. 955 af 20. december 1999 er opfyldt. Dette understøttes både af den ansættelsesretlige forståelse af tidsbegrænsede arbejdsaftaler og af den underliggende ansættelsesaftale mellem klageren og B Handelsskole.

 

I tilfælde af uoverensstemmelse mellem lovens ordlyd og forarbejder er udgangspunktet, at lovens ordlyd har forrang frem for dens forarbejder, jf. herved SKM2004.297.HR (TfS 2004.542 H), TfS 1993.209 Ø samt TfS 1996.654 H. Det er repræsentantens opfattelse, at forarbejderne i det konkrete tilfælde ikke er tilstrækkeligt klart til at indskrænke lovens ordlyd så markant.

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

 

Reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 16 om klage til Landsskatteretten gælder også for genoptagelsessager. Hvis klagen vedrører et afslag på en anmodning om genoptagelse af en skatteansættelse, og Landsskatteretten finder, at genoptagelse burde have fundet sted, kan retten pålægge den pågældende skattemyndighed at genoptage skatteansættelsen, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 4.

 

Landsskatteretten finder ikke, at det af repræsentanten anførte giver tilstrækkeligt grundlag for at pålægge skattecentret at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2004.

 

Som sagen er oplyst for Landsskatteretten har skattecentrets afgørelse vedrørende sagens realitet støtte i såvel ordlyden af § 5, stk. 3, lov nr. 955 af 20. december 1999, som i forarbejderne til denne bestemmelse (L 88 1999/2000). Skattecentrets afgørelse vedrørende sagens realitet har endvidere støtte i punkt 1.3. i cirkulære nr. 77 af 30. maj 2000 (overgangsbestemmelser), hvoraf bl.a. fremgår:

 

"Lovens skærpede beskatning af fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer har virkning for udbetalinger af fratrædelsesgodtgørelser, der sker den 1. januar 2000 eller senere. Loven har dog ikke virkning for gaver og godtgørelser fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, såfremt aftalen om fratræden er indgået inden 1. januar 2000, jf. lovens § 5, stk. 3, 2. pkt.

 

Ved at der er indgået en aftale om fratræden forstås, at medarbejderen under ansættelsen har indgået en konkret aftale om fratræden, der medfører, at der udbetales en fratrædelsesgodtgørelse ved fratræden.

 

(...)

 

Der er ikke tale om, at der er indgået en konkret aftale under ansættelsen om fratræden, hvor medarbejderen alene har indgået en ansættelseskontrakt inden lovens ikrafttræden, der ved evt. afskedigelse giver ret til en fratrædelsesgodtgørelse. Der er heller ikke tale om, at der er indgået en sådan aftale, hvis medarbejderen har indgået en ansættelseskontrakt i forbindelse med en åremålsansættelse, der ved udløbet af ansættelsesperioden berettiger til en fratrædelsesgodtgørelse. Dvs. at i disse tilfælde skal beskatningen ske efter de nye regler."

 

Der ses ikke i øvrigt at være fremkommet oplysninger, der tilsiger, at genoptagelse burde have fundet sted, hvorfor den påklagede afgørelse stadfæstes.