Indhold

Dette afsnit beskriver forældelsesfristen for fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i inddrivelsessystemerne PSRM og DMI.

Afsnittet indeholder:

Forældelsesfristen for fordringer, der er under inddrivelse i PSRM og DMI
Fordringer, der beholder deres forældelsesfrist
Forældelsesfristen for fordringer, der har været tilbagesendt til fordringshaver
Fordringer, der er konverteret fra DMI til PSRM før 1. januar 2024
Fordringer med særlige forældelsesfrister.

Forældelsesfristen for fordringer, der er under inddrivelse i PSRM og DMI

Forældelsesfristen for fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i inddrivelsessystemerne PSRM og DMI, er 3 år.

Dette gælder, selv om hovedkravet, inden det kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, havde en længere forældelsesfrist, eller der, før eller efter fordringen kom under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er opnået et retsgrundlag som nævnt i forældelseslovens § 5, stk. 1, som fx en dom eller et forlig, der fastslår fordringens eksistens og størrelse.

Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4, 1. pkt.

Dvs. har et hovedkrav en forældelsesfrist på 10 år hos fordringshaver, enten fordi hovedkravet har opnået et særligt retsgrundlag efter forældelseslovens § 5, stk. 1, eller fordi hovedkravet har en 10-årig forældelsesfrist, fx forskudsvist udlagte underholdsbidrag efter børnetilskudsloven § 18, stk. 1, har hovedkravet kun en forældelsesfrist på 3 år, når det er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i inddrivelsessystemerne PSRM og DMI.

Bemærk

Opskrivning af et hovedkrav og opkrævningsrenter samt genindsendte inddrivelsesrenter, der overdrages til inddrivelse på et tidspunkt, hvor fordringskomplekset er tomt, omfattes af reglen om foreløbig afbrydelse i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7. Det betyder, at forældelsesdatoen vil indtræde ved udløbet af treårsdagen fra modtagelsen af disse fordringer og således være fordringskompleksets nye forældelsesdato. Se mere om gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7 i afsnit G.A.2.4.4.2.2 Tillægsfrist ved modtagelse til inddrivelse.

Bemærk også

Gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1, 1. pkt., om udskydelse af forældelsen gælder også for fordringer, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i inddrivelsessystemet PSRM, herunder fordringer, der er omfattet af reglerne om fordringskomplekser. Forældelsen for fordringer i inddrivelsessystemet PSRM vil således tidligst kunne indtræde ved udgangen af den 20. november 2024 for fordringer, der er omfattet af bestemmelsen.

Se mere herom i afsnit G.A.2.4.1 Udskydelse af forældelse.

Bemærk også

Gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1, udvidet med et 2. pkt., udskyder forældelsen for fordringer i andre systemer end PSRM, blev udskudt yderligere. Forældelsesfristen for fordringer i disse inddrivelsessystemer regnes tidligst fra den 20. november 2027, og forældelse vil således tidligst kunne indtræde ved udgangen af den 20. november 2030 for fordringer, der er omfattet af bestemmelsen.

Se mere herom i afsnit G.A.2.4.1 Udskydelse af forældelse.

Fordringer, der beholder deres forældelsesfrist

Private underholdsbidrag og regioner og kommuners privatretlige fordringer beholder den forældelsesfrist, der var gældende ved fordringens modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Opnår fordringerne et særligt retsgrundlag efter forældelseslovens § 5, stk. 1, mens de er under inddrivelse, får fordringerne en 10-årig forældelsesfrist.

Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4, 2 pkt.

Hovedkravets forældelsesfrist gælder også for de tilknyttede renter, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Dvs. opnås der et særligt retsgrundlag for hovedkravet, vil senere påløbne renter også være omfattet af den 10-årige forældelsesfrist, når de er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4, 3 pkt.

Privatretlige fordringer skal forstås som civilretlige fordringer, dvs. pengekrav, der har deres udspring i civilretten. Civilretten er en samlebetegnelse for de retsregler, der ikke har deres baggrund i offentligretlige regler, men i stedet regulerer forholdet mellem fysiske og juridiske personer samt myndigheder, hvis forholdet hviler på navnlig aftaleretlige, ejendomsretlige og formueretlige regler, men også bl.a. familieretlige og personretlige regler.

Se også

Se mere herom i afsnit G.A.3.7.3 Civilretlige fordringer.

Se også afsnit G.A.3.7.4 Underholdsbidrag.

Forældelsesfristen for fordringer, der har været tilbagesendt til fordringshaver

Forældelsesdatoen for et hovedkrav og dets tilhørende renter, der tilbagesendes til fordringshaver, eller den, der på dennes vegne opkræver fordringen, er den forældelsesdato, der var gældende for fordringskomplekset ved tilbagesendelsen, medmindre fordringshaver, eller den, der på dennes vegne opkræver fordringen, i medfør af forældelsesloven eller andre forældelsesregler får udskudt forældelsesdatoen. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 5, 1. pkt.

Dvs. hovedkravet og dets tilhørende renter beholder den under inddrivelsen opnåede forældelsesdato, indtil forældelsen afbrydes af fordringshaver eller den, der på dennes vegne opkræver fordringen.

Er forældelsesfristen for hovedkravet efter tilbagesendelsen (dvs. hos fordringshaver eller den, der på dennes vegne opkræver fordringen) blevet forlænget efter forældelseslovens § 5, stk. 1, beholder hovedkravet denne forældelsesfrist, indtil forældelsen afbrydes for fordringskomplekset efter, at dette på ny er overdraget til inddrivelse.

Dvs. den 3-årige forældelsesfrist gælder først efter, at der første gang er sket afbrydelse af fordringskompleksets forældelse, efter at fordringskomplekset igen er modtaget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Genoverdrages hovedkravet til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden med en forældelsesdato, som er senere end 3 år fra den dato, hvor hovedkravet på ny modtages til inddrivelse, skal forældelsesfristen dog regnes som 3 år fra modtagelsesdatoen. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 5, 3. pkt.

Dvs. forældelsesdatoen afkortes til 3 år ved modtagelsen, hvis fordringshaver har oplyst en forældelsesfrist, der er senere end 3 år efter den dato, hvor hovedkravet igen blev modtaget til inddrivelse.

Bemærk

Gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 5, 2. og 3. pkt. om henholdsvis tilbagesendelse og genfremsendelse gælder ikke for private underholdsbidrag og regioner og kommuners privatretlige fordringer. For disse fordringer gælder således, at fordringskompleksets forældelsesdato fastsættes til den af fordringshaver oplyste forældelsesdato for hovedkravet på det tidspunkt, hvor fordringen overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden på ny.

Fordringer, der er konverteret fra DMI til PSRM før 1. januar 2024

Gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2 - 6, trådte i kraft for fordringer registreret i inddrivelsessystemet DMI den 1. januar 2024. Se § 6, stk. 4, i lov nr. 1565 af 12. december 2023. Før den 1. januar 2024 blev længden af forældelsesfristen for fordringer i DMI fastsat efter reglerne i forældelsesloven og gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1 og 7.

►Gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2 - 6, trådte i kraft for fordringer registreret i inddrivelsessystemet PSRM den 17. december 2019. Se bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2019. ◄

Fordringer, der er konverteret fra inddrivelsessystemet DMI til inddrivelsessystemet PSRM i perioden 17. december 2019 - til 31. december 2023, blev fra konverteringstidspunktet omfattet af reglerne om det forældelsesretlige fordringskompleks og de særlige forældelsesfrister i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2- 6.

Forældelsesdatoen for fordringskomplekset - dvs. den konverterede hovedfordring samt dens tilhørende renter - beholdt som udgangspunkt den forældelsesdato, der gjaldt for hovedfordringen i DMI på konverteringstidspunktet.

Konverteringen af fordringen betød imidlertid, at fordringen blev omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4. For fordringer omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4, 1. pkt. er forældelsesfristen 3 år. Det har følgende betydning for fordringskompleksets forældelsesdato:

Forældelsesfristen kan højst være 3 år.
Hvis der på konverteringstidspunktet var mere end 3 år til forældelsesdatoen, blev fristen derfor afkortet, så den maksimalt var 3 år fra konverteringen. Havde fordringen umiddelbart inden konverteringen fx en forældelsesfrist på 10 år, og var der på dette tidspunkt mere end 3 år tilbage af fristen, blev fristen afkortet i forbindelse med konverteringen, således at forældelsesfristen maksimalt var 3 år fra konverteringen.

Se også bemærkningerne til § 9 i lovforslag nr. 26 af 2. oktober 2019 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige mv.

Konverteringen havde ikke betydning for forældelsesfristens begyndelsestidspunkt, den særlige udskydelse af forældelsen i dagældende § 18 a, stk. 1 i gældsinddrivelsesloven eller tillægsfristen efter gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7.

Blev fordringen konverteret før den 20. november 2021, skulle fordringskompleksets forældelsesfrist således tidligst regnes fra den 20. november 2021.

Blev fordringen konverteret efter udløbet af tillægsfristen på 3 år i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7, fik fordringen i forbindelse med konverteringen ikke en ny tillægsfrist efter gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 7.

Eksempel 1 - Konvertering efter 20. november 2021

En hovedfordring blev modtaget til inddrivelse i inddrivelsessystemet DMI den 3. januar 2016. Hovedfordringen havde på tidspunktet, hvor den blev modtaget til inddrivelse en forældelsesfrist på 10 år, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3. Hovedfordringen fik ved registreringen i DMI forældelsesdatoen 20. november 2028 , jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3, og dagældende § 18 a, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som ændret ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1253 af 17. november 2015), hvorefter forældelsesfristen for fordringer, der er under inddrivelse den 19. november 2015 eller senere tidligst regnes fra 20. november 2018.

Den 1. juli 2020 blev hovedfordringens forældelsesdato ændret til den 20. november 2031, jf. den ved § 1, nr. 15 i lov nr. 814 af 9. juni 2020 foretagne ændring af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1, hvorefter forældelsesfristen for fordringer, der er under inddrivelse den 19. november 2015 eller senere tidligst regnes fra den 20. november 2021.

Fordringen blev konverteret til PSRM den 1. juli 2023. Der er i perioden fra hovedfordringen blev modtaget til inddrivelse og indtil den blev konverteret til PSRM ikke sket afbrydelse af forældelsen. Fordringen var på konverteringstidspunktet derfor registreret i DMI med forældelsesdatoen 20. november 2031, jf. ovenfor.

Ved konverteringen blev hovedfordringen og dens tilhørende renter omfattet af fordringskompleksreglerne og de særlige forældelsesregler i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2-6. Forældelsesdatoen for fordringskomplekset var som udgangspunkt den forældelsesdato, som fordringen var registreret med i DMI, dvs. den 20. november 2031. Fordringen blev imidlertid også omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4, 1. pkt. Da der var mere end 3 år tilbage af forældelsesfristen på konverteringstidspunktet, afkortes forældelsesfristen, så forældelsesdatoen for fordringskomplekset bliver den 1. juli 2026.

Eksempel 2 - Konvertering før 1. november 2021

En hovedfordring blev konverteret fra DMI til PSRM den 1. januar 2021. Hovedfordringen var på konverteringstidspunktet registreret med en 10-årig forældelsesfrist og forældelsesdatoen 20. november 2031, jf. dagældende § 18 a, stk. 1, i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som ændret ved § 1, nr. 1 i lov nr. 1253 af 17. november 2015 og § 1, nr. 15, i lov nr. 814 af 9. juni 2020) og forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3.

Ved konverteringen blev hovedfordringen og dens tilhørende renter omfattet af fordringskompleksreglerne og de særlige forældelsesfrister i gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 2-6. Forældelsesdatoen for fordringskomplekset var på konverteringstidspunktet til PSRM ►(det tidspunkt hvor fordringen blev registreret i PSRM)◄ som udgangspunkt den forældelsesdato, som fordringen var registreret med i DMI, dvs. den 20. november 2031. Fordringen blev imidlertid ►ved konverteringen◄ også omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4, 1. pkt. Da der var mere end 3 år tilbage af forældelsesfristen på konverteringstidspunktet, blev forældelsesfristen afkortet til 3 år, hvilket umiddelbart ville medføre, at forældelsesdatoen blev den 1. januar 2024. Gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 1, medførte dog, at forældelsesfristen tidligst regnes fra 20. november 2021, jf. dagældende § 18 a, stk. 1 i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som ændret ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1253 af 17. november 2015 og § 1, nr. 15, i lov nr. 814 af 9. juni 2020). Forældelsesdatoen for fordringskomplekset blev i forbindelse med konverteringen derfor registreret til den 20. november 2024.

Opsummering

Forældelsesdatoen for et fordringskompleks, der består af en hovedfordring og dens tilhørende renter, der blev konverteret fra DMI til PSRM før den 1. januar 2024, er som udgangspunkt den forældelsesdato hovedfordringen var registreret med i DMI på konverteringstidspunktet. For fordringskomplekser, der omfattes af gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 4, 1. pkt., kan forældelsesfristen dog max være 3 år. Det indebærer, at forældelsesfristen kan være blevet afkortet i forbindelse med konverteringen og at forældelsesdatoen i forbindelse med konverteringen ikke kan være mere end 3 år fra konverteringstidspunktet, hvis dette er efter den 20. november 2021. Var konverteringstidspunktet før den 20. november 2021 blev vil forældelsesforældelsesfristen for fordringskomplekset regnet fra den 20. november 2021, jf. dagældende § 18 a, stk. 1 i gældsinddrivelsesloven og forældelsesdatoen for fordringskomplekset vil i forbindelse med konverteringen fra DMI til PSRM blive den 20. november 2024.

Fordringer med særlige forældelsesfrister

Bøder og udenlandske fordringer, for hvilke en international konvention vil være til hinder for en sådan anvendelse, får ikke en forældelsesfrist på 3 år, når de kommer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Se gældsinddrivelseslovens § 18 a, stk. 6.

Ved bøder forstås strafferetlige bødekrav.

Se afsnit G.A.2.4.5 Forældelse af gæld opstået ved strafbare forhold og forvandlingsstraf.