| 
 Dato for udgivelse  | 09 jan 2014 10:33 | 
| 
 SKM-nummer  | SKM2014.20.SR | 
| 
 Myndighed  | Skatterådet | 
| 
 Sagsnummer  | 13-0015380 | 
| 
 Dokument type  | Afgørelse | 
| 
 Overordnede emner  | Ejendomsvurdering | 
| 
 Overemner-emner  | Ejendomsvurdering | 
| 
 Emneord  | Ejendomsvurdering, omberegnede grundværdi | 
| 
 Resumé  | Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2006 henblik på nedsættelse af den omberegnede grundværdi.  | 
| 
 Hjemmel  | Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3  | 
| 
 Reference(r)  | Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3, Vurderingsloven § 33, stk. 18  | 
| 
 Henvisning  | Vurderingsvejledningen afsnit F.2  | 
Vurderingsmyndigheden er blevet opmærksom på, at den omberegnede grundværdi for ejendom A er ansat for højt ved vurderingen pr 1. oktober 2006.
Ejendommen som er et ubebygget areal beliggende i et sommerhusområde har et matrikulær areal på 1.206 m². Ejendommen vurderes første gang pr. 1. oktober 2006. I denne forbindelse har SKAT ansat en omberegnet grundværdi i prisniveau 2002. Den omberegnede grundværdi er indberettet forkert, idet der er byttet om på areal- og byggeretsprisen.
På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2006 ekstraordinært, og vurderingen ændres således:
Den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2006 ændres fra 36.180.000 kr. til 60.200 kr.
Det må tilskrives vurderingsmyndigheden, at den omregnede grundværdi ved vurderingen i 2006 blev sat for højt.