Den første suspensionsgrund består i, at fordringshaveren på grund af utilregnelig uvidenhed om sit krav har været ude af stand til at gøre sin ret gældende. Herunder omfattes også det forhold, at kreditor ikke ved, hvem han skal rette sit krav mod.

Uvidenhed om kravet kan navnlig forekomme i forbindelse med erstatningskrav, det offentliges krav på skatter og afgifter samt tilbagebetalingskrav, der er opstået ved, at det offentlige, en privat person eller virksomhed har betalt et beløb, som den pågældende fejlagtigt troede, han var forpligtet til.

Hvis fordringshaveren således ikke har været i stand til at gøre sin ret gældende, fordi han hverken vidste eller burde have vidst, at han havde et tilgodehavende, suspenderes forældelsens løb efter § 3. Dette betyder, at forældelsesfristen først regnes fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren har været i stand til at kræve sit tilgodehavende betalt, forudsat han har udvist almindelig omhu.

Det vil for skatte- og afgiftskrav sige, at kravenes forældelse regnes fra det tidspunkt, da skatte- og afgiftsmyndighederne efter at have modtaget de foreskrevne selvangivelser, redegørelser, angivelser arve- eller gaveanmeldelser e.lign. burde have været i stand til at beregne skatte- eller afgiftsbeløbet og gøre kravet gældende. Om dette er tilfældet, beror på en konkret vurdering.

Se TfS 1998, 140 ØLD, hvor landsretten fandt, at forældelsesfristens løb var suspenderet, og myndighedernes krav på arveafgift derfor fortsat bestod. Retten lagde i sin afgørelse vægt på, at myndighederne ikke havde haft grundlag for at opgøre deres arveafgiftskrav. Forældelsespåstanden blev ikke gentaget for Højesteret, se nu TfS 2001, 898 H.

Modsat udfald fik sagen i UfR 1981, 738 ØLD, hvor et skattekrav blev anset for forældet, da retten fandt, at skattemyndighederne havde haft de nødvendige oplysninger til at opgøre deres krav, og forældelsens løb derfor ikke var suspenderet.

Det er alene utilregnelig uvidenhed om de faktiske forhold omkring kravets eksistens, der kan begrunde suspension. At kreditor har været i en retsvildfarelse, eller at myndighedernes praksis generelt er blevet underkendt ved klageinstanserne, er ikke forhold, der suspenderer forældelsesfristens løb.